vil mænd gerne vide det ???

Står i en lidt kringlet situation... min kæreste og jeg vil rigtig gerne have børn sammen men vil vente et år tid endnu..
nu har jeg så lige opdaget at jeg nok har været gravid uden at vide det og tabt det hvilket gør mig virkelig ulykkelig, men ved jo godt at der formodenlig har været noget galt siden kroppe skilte sig af med det ....
men nu er mit spørgsmål skal jeg fortælle det til min kæreste, ved godt det lyder meget ungt, dumt og naivt at spørge om men har det lidt sådan hvad kan han bruge informationen til ?? så er vi to der er kede af det? og han har en vigtig socialt relateret arbejde weekend og er "bange" for det vil påvirke ham så han ikke får det optimale ud af weekenden... Men samtidig har jeg lyst til et kram og at få af vide det er ok og vi "bare" prøver igen...
Så kære mand ville du vide det hvis det var dig ???

Det kan du roligt fortælle ham. Jeg ville også gerne vide det hvis det var sket for min kæreste om ikke andet så for at trøste hende og vide at hun vil dele også den slags med mig. jeg tror ikke han bliver lige så ked som dig, men han vilblive det på dine vegne og det ville være surt for ham først at få det at vide langt senere.

din overskrift,at du har mistet dit barn.Det har du ikke,men du har mistet et foster som hver fjerde gravid gør.Det er naturens orden og der har været noget galt med enten kromosomerne eller noget andet.Det er mere normalt end du tror.Naturen ordner tingene på den måde og tænk blot over hvor mange sunde og raske børn som bliver født verden over.Du skal nok blive gravid igen og få et dejligt sundt barn,held og lykke!

Helt ærligt, hvis jeg havde tabt et barn, så ville jeg da ikke betænke mig et sekund for at fortælle det til min kæreste.
Ens partner er vel trods alt den man ført bør betro sig til?
Eller det er måske slet ikke et seriøst forhold, du er i?

Helt ærligt, det står vist _meeeget_ skidt til i jeres forhold. Hvis man ikke kan have bare LIDT dybe samtaler og betro sine tanker til ...ja..til den, der BURDE være sin allernærmeste, så har man da et komplet overfladisk forhold.
Erkend at dine tanker trykker dig og gå til din kæreste med det. Han er jo vel den, der står dig allernærmst - forhåbentlig??

vi har et godt forhold, og ja jeg er rigtig ked af det selvom det "kun" var et foster og grunden til jeg tvivlede var at han havde en vigtig arbejdes weekende og ikke ville have han skulle gå og tænke på det hele weekenden...
og jo han vil blive meget ked da det er min beslutning at vente og han vildt gerne vil have et barn nu...
Men jo snakker med han i morgen når han kommer hjem, syntes ikke det er fair at fortælle i en telefon og han har ikke været hjemme siden onsdag pga arbejdet...
men vil helt klart snakke med ham, fortælle ham hvad det er sket... han har krav på at vide det, godt nok er det min krop, men ligeså meget hans "barn" som det var mit ...

Med mindre han har det ene ben på ven ind til eksamen eller jobansøgning, så skal han da vide det. Tænk at man kan kommunikere så dårligt, så man ikke ved, om man vil dele den slags oplevelse med sin kæreste, han har da endda del i oplevelsen og skal tage del i din skuffelse, være der for dig, ligesom du skal være der for ham.
Kærlighed er at dele oplevelser, ikke at skåne ham for bump på vejen.