Vil prøve noget nyt...
Hej folkens!
Skriver egentlig mest dette indlæg, fordi jeg bare er rigtig trist for tiden. Jeg er en fyr på 22, der har en kæreste på 21. Vi har været sammen i 2½ år nu, og har det rigtig dejligt sammen. Vi snakker godt sammen, og har et godt sexliv. Så der er egentlig ik rigtig nogen problemer på den måde... 🙂
Sagen er den, at jeg er hendes første kæreste. Og før hendes har jeg blot haft en enkelte kæreste, som det aldrig blev rigtig seriøst med. Så på en måde føler jeg at vi er hinandens første på alle måder 🙂 Vi er i hvert fald seksuelt hinandens første...
Hendes drøm har i mange år været at rejse til Finland og bo, enten for at studere eller for at arbejde. Bare for at se et andet miljø og få nogle oplevelser. Det var hendes drøm før hun mødte mig, men hun har ik rigtig fået den udlevet. Nu er vi så startet på videregående uddannelser, og flytter snart sammen, men hun har selvfølgelig stadig sin drøm. Nu overvejer hun at tage 1 eller 2 semestre i udlandet, måske Finland, for netop at få udlevet sin gamle drøm.
Forstå mig ret, jeg ønsker virkelig kun det bedste for hende! På en måde synes jeg også der er nogle ting jeg mangler i mit liv, som jeg endnu ikke har 'nået'. Men på en måde gør det mig bare trist at hun stadig føler så stærk en trang til at udleve sine. Hun regner jo så med at flytte væk ½-1 år, og helt være en del af et andet miljø. Hun har selv sagt at hun på en måde er bange for at vi glider fra hinanden på den måde, men at det bare er noget hun gerne vil. Og det gør mig bare bange, når hun selv føler det sådan...
Samtidig har jeg hele tiden sex i hovedet. Altså i det henseende, at hun hvis hun flytter til et andet land i et år, og gerne vil prøve en masse ting af, sagtens kunne tænkes at være sammen med andre mænd. Jeg har fortalt hende, at jeg er bange for det, men det eneste hun siger er at lige nu ville hun ikke ku forestille sig det...
Jeg ved godt det er noget hun rigtig gerne vil, og jeg vil så gerne bare se hende glad! Men det er virkelig hårdt at høre hun har det sådan, når man på en måde lidt føler det er fordi hun ikke 'har nok i en'. Jeg er nok også selv lidt bange for hvad der kunne ske på det år. Ikke med at jeg selv finder nogen, for må indrømme at tanken ik engang har strejfet mig, men mere med at hun måske finder en anden. [:*(]
Skriver egentlig mest dette indlæg, fordi jeg bare er rigtig trist for tiden. Jeg er en fyr på 22, der har en kæreste på 21. Vi har været sammen i 2½ år nu, og har det rigtig dejligt sammen. Vi snakker godt sammen, og har et godt sexliv. Så der er egentlig ik rigtig nogen problemer på den måde... 🙂
Sagen er den, at jeg er hendes første kæreste. Og før hendes har jeg blot haft en enkelte kæreste, som det aldrig blev rigtig seriøst med. Så på en måde føler jeg at vi er hinandens første på alle måder 🙂 Vi er i hvert fald seksuelt hinandens første...
Hendes drøm har i mange år været at rejse til Finland og bo, enten for at studere eller for at arbejde. Bare for at se et andet miljø og få nogle oplevelser. Det var hendes drøm før hun mødte mig, men hun har ik rigtig fået den udlevet. Nu er vi så startet på videregående uddannelser, og flytter snart sammen, men hun har selvfølgelig stadig sin drøm. Nu overvejer hun at tage 1 eller 2 semestre i udlandet, måske Finland, for netop at få udlevet sin gamle drøm.
Forstå mig ret, jeg ønsker virkelig kun det bedste for hende! På en måde synes jeg også der er nogle ting jeg mangler i mit liv, som jeg endnu ikke har 'nået'. Men på en måde gør det mig bare trist at hun stadig føler så stærk en trang til at udleve sine. Hun regner jo så med at flytte væk ½-1 år, og helt være en del af et andet miljø. Hun har selv sagt at hun på en måde er bange for at vi glider fra hinanden på den måde, men at det bare er noget hun gerne vil. Og det gør mig bare bange, når hun selv føler det sådan...
Samtidig har jeg hele tiden sex i hovedet. Altså i det henseende, at hun hvis hun flytter til et andet land i et år, og gerne vil prøve en masse ting af, sagtens kunne tænkes at være sammen med andre mænd. Jeg har fortalt hende, at jeg er bange for det, men det eneste hun siger er at lige nu ville hun ikke ku forestille sig det...
Jeg ved godt det er noget hun rigtig gerne vil, og jeg vil så gerne bare se hende glad! Men det er virkelig hårdt at høre hun har det sådan, når man på en måde lidt føler det er fordi hun ikke 'har nok i en'. Jeg er nok også selv lidt bange for hvad der kunne ske på det år. Ikke med at jeg selv finder nogen, for må indrømme at tanken ik engang har strejfet mig, men mere med at hun måske finder en anden. [:*(]