ville du?

gå fra din mand eller kone, hvis denne havde været dig utro over en længere periode - eller ville du forsøge at tilgive?
KH
Den smertefulde

no way.... jeg ville hurtig pakke min kuffert med 2 frosne kyllinger.. og så er det bare ud af døren

Hun ville ikke kunne se mig for bar skosåler.
Jeg ville heller ikke den kvinde, som har været sin ex-mand utro gentagende gange.

så man kun kan se skosålerne bagfra.

ville jeg ønske, at jeg kunne gå. Men jeg kan ikke. Og det irreterer mig faktisk nogle gange. Jeg ved ikke hvorfor.
Min mand har -for mange år siden- haft mindst 2 forhold igennem længere tid. Det ene fandt jeg ud af senere det andet mens det stod på. Og alligevel kunnejeg ikke forlade ham.
I dagligdagen har vi det rart - og har næsten altid haft det - så man kan undre sig over hvorfor han gjorde det. Han kan/kunne heller ikke selv svare på det.
Så jeg blev for børnenes skyld - da de jo ikke oplevede vi var uvenner men også for min egen skyld. Der er jo altid en vis tryghed ved det. Desuden holder jeg meget af hans familie og har næsten ingen selv.
Men - men vi har været gift i 20 år og jeg tænker stadig på det og tænker ind i mellem om jeg skulle pakke mine ting. Nu skal jeg ikke tænke så meget længere på mine børn. Men det piner mig den dag i dag, at jeg ikke tror 100% på min mand. Og han ved det godt.
Så ja - nogle gange ville jeg ønske at jeg kunne forlade ham - men jeg har ikke kunnet indtil nu.

hvad er en længere periode og behøver den være lang?
Jeg opdagede for 2 mdr siden at min kæreste havde en affære kørende - den havde stået på i ca 2 mdr og havde ledt til sex 1 x.
Det gør på ingen måde smerten mindre at det ikke har stået på i et år - ikke som jeg ser det nu.
Han har været fortrolig med hende - han har haft følelser osv for hende.Han har villet hende mere end han har villet mig.
Nu har vi så haft nogle rigtigt laaaange snakke hvor alle sandheder er kommet på bordet - dvs det føler jeg nok ikke de er mht hende og hvilke følelser vi snakker om.
Men den ene snak var for ham en ny måde at se mig på og "pludseligt" er han bare helt vildt forelsket i mig og bange for at miste mig...
Da tænker jeg jo at det skulle han have tænkt over noget før.
han arb sammen med hende - godt nok i hver deres afdeling meeen det har jo ikke stoppet dem før.
Jeg har bedt om terapi - vi har været der en gang og stiller han sig op hver gang jeg åbner munden og siger : har du ikke lært noget - du skal se fremad ikke tilbage.
Det føles fuldstændigt som en irettesættelse og det gør mig vred. Faktisk så vred at jeg ikke er sikker på at jeg længere vil arb for at det kan fungere - Hvad i hele hule helv*** bilder han sig ind at fortælle mig hvordan jeg skal opføre mig nu.
Jeg kan ikke give dig et svar på om det er rigtigt for dig at kæmpe eller gå men jeg kan råde dig til at læse de indlæg som jackie har skrevet - hun har nogle rigtigt gode råd og kommentarer.
Det hjælper helt sikkert ikke at grave efter "sandheden" - tværtimod!
Det er ikke nødvendigvis at han har været rationel der har trykket ham platfodet.
Held og lykke - det er en svær situatione du står i.
Kram Lotte

om at du finder ud af hvad du vil og hvad der gør dig glad!
Jeg har ikke stået i det så længe som dig men det gør ikke smerten du føler mindre virkelig.
har i prøvet terapi?
Kram Lotte

Det at kunne tilgive er et udtryk for den ultimative kærlighed og kampen for denne. Tilgivelse er noget man giver straks, hvorimod tilliden er noget der skal genopbygges. Det er her mange tager fejl, det er ikke så meget tilgivelsen der er svær, men derimod er det svært at få tilliden tilbage i forholdet. Personligt oplevede jeg at min kone var mig utro, men da jeg elsker min kone og det vi har sammen meget højt, var overvejelsen om en skilsmisse ikke den der vægtede mest, derimod vægtede min kærlighed til hende højest. Det vi bør overveje som mennesker først og fremmest er ikke at gribe til den lette løsning (skilsmisse eller brud) men mere hvorfor skete det? Er det vores forhold der er noget galt med?
Har min kone/mand været udsat for et stort pres fra den man er utro med som gjorde at man faldt i vandet?
-Eller har man selv presset sin elskede ud i dette ved at være for afvisende og ligegyldig grundet "dagligdagens trommerum"?
Min kone og jeg kæmper nu på tredje år med tilliden i vores forhold, men IKKE for kærligheden den ER der, den har aldrig været væk, men "glemt". Vi har genfundet hinanden og vores kærlighed er genopblomstret, men tilliden har desværre fået et skår som vi prøver at klinke sammen. Men tiden læger alle sår, så med tiden kommer der nok bare til at være et lille ar, som fortæller at vi har levet et liv.
-Ingen roser uden torne
-Den som lever får ar, den som får ar turde leve!
-Bedre at føle man har levet, end leve et liv uden følelser.
Jeg håber det giver mening og dermed gennem mine oplevelser, at kunne give andre håb om at der altid er lys for enden af en tunnelen. Efter mørke kommer der lys, efter nat kommer dag, efter regn kommer sol.
Et liv uden smerte, er et spildt liv.
Gennem smerte får man livserfaring.
Qnuz til alle som har behov. :-)

tak skal du have.
Ja - det har vi. For ca. 1½ år siden kom der endnu en lille løgn frem og da sagde jeg, at hvis min mand ville redde noget, skulle det komme fra ham. Det har hvergang været mig, der ligesom skulle tilgive og 'glemme'.
Det gjorde han så. Vi gik i terapi en del gange og han fandt sikkert også ud af hvorfor han måske ikke kan lade være, men jeg fandt også ud af en masse ting om mig selv og min opdragelse. Faktisk endte det med at jeg selv var i terapi alene en del gange bagefter.
Vi fik rene linier - min mand og jeg. Jeg så et indlæg, hvor der blev skrevet at kærligheden hele tiden havde været der - men tilliden skal genopbygges. Det er det samme her. Det er sikkert også derfor jeg ikke er rejst (og fordi jeg har været for usikker).
Min mand ved at jeg ikke stoler 100% på ham mere.
Faktisk efter jeg selv har lært en del mere om mig selv, har jeg næsten fået det værre. Oftere og oftere tænker jeg på at forlade ham, fordi jeg er næsten sikker på, at jeg aldrig får den fulde tillid tilbage til ham - men jeg ved også at jeg elsker ham. Og når man har været gift i 20 år har man altså en del minder sammen.
Det er utroligt svært. Det der så indimellem får mig til at hælde lidt 'tilbage' igen er jo også, at får man en ny mand/kæreste, er der måske også et problem der/et hjørne der skal slibes. Der vil jo altid være problemer på et tidspunkt.
Det sidste der også fortæller mig, at jeg måske bør forlade min mand er, at jeg aldrig har været utro ikke engang tæt på. Har altid ment, at man faktisk vælger selv om man vil eller ej. En menning jeg er begyndt at revidere en lille smule, for jeg er faktisk begyndt at drømme lidt om at prøve. Dette selvom jeg ikke kan klage over noget vedr. sex derhjemme. Men hvorfor så begynde at drømme om noget andet??? Ikke om en bestemt person men bare noget 'andet'.
Nå.... der kom en længere historie ud af det lille spr. det hele startede med.
Knus fra den evigt rådvilde.

Som du kan læse er det ikke så enkelt - enten eller. Jeg ville tidligere have forsvoret at jeg ville blive hvis han var mig utro. Har altid sagt at jeg i så fald ville fordufte samme dag det gik op for mig. MEN - når man så står i situationen - rådvild og ulykkelig - er det en helt anden sag. Er helt enig med de forrige i at hvis kærligheden er tilstede er det tilliden der skal genopbygges. Og det er HÅRDT!Det er den korte version🙂Knus

det er et udtryk for din rådvildhed?
Måske det er et behov for at prøve noget nyt, fint og rent?
Jeg tænker at han har fortjent at jeg er ham utro - han har fortjent at føle som jeg føler nu men det ville jo ikke hjælpe noget.
Det er nok meget vigtigt du finder ud af hvad det er du søger - evt med mere terapi? - vi er først lige startet med at se en terapeut så jeg ved ikke hvad jeg skal tænke endnu men lad os nu se...
Er bare nødt til at finde en vej ud af vreden og hadet.
Kram
Lotte

Jeg synes at du skal overveje, om du vil bruge dit liv på at være sammen med en, hvor du skal "kæmpe" for kærligheden, være evigt på vagt og være rødglødende af jalousi hver gang han kommer en halv time for sent hjem?
Tjaeee - hvis han har penge nok og ellers kan tilfredsstille dig, så er det da værd at overveje... men hvis du vil opleve ægte kærlighed og fordybelse igen, så er der vist ingen vej udenom at skifte hesten ud med en ny. Tillid kan ikke bare sådan genopbygges: han har haft sex med en anden! Og hvis du er bundnaiv tror du nok på, at det "kun var sex"... men måske har han fortalt om dig, måske har han gjort ting med hende, som du aldrig vil kunne fantasere dig til - men som må mærkelig vis dukker op i dit hovede, hver gang han tager hjemmefra.
Kom videre - der er masser af mænd derude, der ikke er utro.

Jeg elsker min kone så meget, at jeg ville forsøge at tilgive hende.
Det kan ske selv for den bedste i det bedste forhold, at man falder i utroskabsfælden.
Min tilgivelse ville forudsætte at hun har behandlet mig ordentlig dvs. hun tager ansvar for det hun har gjort; har været diskret og ikke udstillet mig som en hanrej, og kan overbevise mig om at hun elsker mig, og vil kæmpe for at beholde mig.
Hellere en varm og dejlig kone der kommer til at træde ved siden af, end en frigid sur kælling der ikke tænder på hverken mig eller andre mænd.

tilgive og derefter kæmpe sammen med min mand om at få genopbygget tilliden i vores forhold. Jeg er i sådan en situation lige nu. Min mand er flyttet sammen med sin nye kæreste,men kommer han tilbage ville jeg være parat til at tage kampen op. Vi har haft et godt ægteskab, men selvføgelig mangler der måske en gnist og spænding efter 20 år ægteskab. Fejlen ligger ikke kun ved min mand, den er også min - og det er jeg også parat til at være med til at ændre. Så jeg er ikke i tvivl om hvad jeg ville gøre.

Alle kan jo finde ud af at gå, ikke alle kan kæmpe....

Tryghedsnarkomaner kan f.eks. ikke gå - så let er det ikke, fister!
Bøje af og være slatten, ikke tage stilling... det er vel bare "det letteste".

andre samler på mad. Man tager vel det med, man har samlet og som har værdi for én. *LOL*

Hvordan kommer man i den situation? Der bliver skrevet side op og side ned herinde, men ikke om jeg fatter det.
Hvad er der med det der utroskab? Er det noget I ved eller er det noget i tror?

så må det jo være den rigtige synsvinkel, men du bevæger dig på en knivsæg.
Prøv at læse bogen "kvinder der elsker for meget" Jeg ved godt du er en mand, men mekanismerne er de samme. Og viden har aldrig skadet nogen.

hej jeg vil gå ,der er ikke noget at kæmpe for ,er man utro en gang er man det for livet ,tro mig ,jeg har spildt 7 år af mit liv på et mand jeg tilgive håpet det vil stope eller at jeg hade taget fejl, jeg trode han ikke vil gøre det igen . men tro om det gjorer han. hvorfor være sammen med en mand der er en forræder. de gøre ens liv til et helvet, og sog på sjælet helle livet. håber du finder lykke i livet

jeg var utro én gang og bliver det aldrig igen. Jeg elsker min kone, men lod mig rive med, og var selvfølgelig også halvfuld. Rigtig dygtig mand, men det var den ene gang for 15 år siden og det bliver aldrig igen.
Jeg slap fra det uden at blive opdaget - tror jeg, men er ikke helt sikker.

Sorry man driller. Men altså du enten tilgiver du ham eller også får du altså lidt fart på i livet. Quinder og holder af dem bruger altså oceaner af kræfter på noget så enkelt som enten at komme videre i livet eller brokke sig lidt ind i mellem. Er ikke mavesur selv men tror man har hørt den før