7tilføjet af

Ville I kunne tilgive mig?

I dag tog jeg hjem midt i timen, fordi jeg følte, at jeg havde det dårligt (kvalme, hovedpine, m.m.). Jeg ringede til min mor, der kørte mig hjem, men som sædvanlig virkede lidt mistænksom (med "god" grund). Da jeg kom hjem, var smerterne fuldstændig væk! Det sker ofte for mig, at jeg har det dårligt i skolen og har det godt derhjemme igen. Det er dog meget sjældent, at jeg tager hjem af denne grund (i dag var anden gang i skoleåret!).
Nu har jeg mega dårlig samvittighed, for jeg ved ikke, om min "sygdom" bare var hjemve! Godt nok havde og har jeg stadig hovedpine, men det er langt fra så slemt, at jeg ikke kunne blive i skolen. Jeg troede først, at jeg havde feber, og mine klassekammerater bekræftede også, at jeg så syg ud i øjnene, men nu har jeg det fint!
Er det slemt, det jeg har gjort? (Ved at mange af mine klassekammerater ville tage hjem for mindre)
Var det bare hjemve?
Har jeg grund til at have dårlig samvittighed? I synes garanteret, spørgsmålet er latterligt, men jeg ER faktisk meget i tvivl lige nu!
tilføjet af

Ikke latterlig :-)

Synes faktisk det er flot at du reflekterer over din egen handling.
Som du selv er inde på, er der måske nogle bagvedliggende omstændigheder for din hovedpine.
Prøv at lave et skema, så du kan systematisere det lidt, du kan stile nogle spørgsmål til dig selv:
Hvordan er din hovedpine? hvor sidder den (foran, bagved, over det hele...), er der andre symptomer (fx kvalme svimmelhed m.m.) Hvornår starter den, hvornår slutter den?
Hvordan var det fysiske miljø omrking dig?
Har du sovet godt om natten?
Har du spist og drukket som du skal?
En anden ting kan være, at du eventuelt har det dårligt i skolen. Bliver du mobbet, føler du dig presset af lektier eller lærere. Er der andre der har samme symptomer (det kunne jo godt være skolens indedørsmiljø der er dårligt).
Jeg lider selv af spændingshovedpine og har været til diverse undersøgelser i omkring 10 år. Jeg kender stadig ikke grunden med har mine spekualtioner.
MVH Christina
tilføjet af

Har faktisk ofte problemer med hovedpine/migræne

men hver gang, jeg er syg og må blive hjemme, tør jeg ikke sige det til mine forældre. Havde faktisk lige tænkt mig, at fortælle min mor om din teori om, at klasseværelset påvirker mig fysisk. Det var også usædvanligt varmt og indelukket derinde i dag! Da jeg gik ud for at fortælle hende det, svarede hun: "Nå, er du allerede oppe?" Så turde jeg ikke snakke videre.
Det værste er, at jeg aldrig lyver overfor min mor og altid passer skolen, men alligevel er hun mistroisk. Det er det, der hindrer mig i at blive hjemme fra skole, så jeg faktisk kun har været to gange hjemme i dette skoleår, hvoraf den ene gang kun var tre lektioner tidligere (i dag).
Nej, jeg bliver ikke mobbet (på den måde!), men jeg er så anderledes, at det faktisk undrer mig! Jeg ligner ikke de andre, jeg snakker, går, skriver, opfører mig ikke som andre. Så jeg er bare MEGET heldig!
tilføjet af

Dårligt indeklima på skolen?

Kvalme og hovedpine kan fx skyldes dårlig ventilation. Er der andre på din skole, der har det sådan?
tilføjet af

Ja, der er andre,

der har det på samme måde i min klasse. De har bare ikke skyldfølelse!?!
tilføjet af

Det kan du tro...

Du skal bestemt ikke have dårlig samvitighed over det du har gjort.
Du er en ung mand, der sker så meget omkrig dig. Vi andre får også hovedpine engang imellem, så hvorfor skulle du ikke også få det.
Det kan meget let skyldes indeklimaet på din skole.
Du skriver også at du stadig har hovedpine, men den ikke er så slem efter du er kommet hjem.
Så du har jo hovedpine. Sådan er det. Det skal du og dine forældre tage alvorligt når du siger det.
Held og lykke unge mand.
Axxx
tilføjet af

hm,,,,,

hej
måske lidt åndsvagt men du skal ikke have dårlig som vittighed over sådan noget det spild af tid!!
Snak med din mor om det og ta til lægen eller noget find ud af noget der kan hjælpe måske har du brug for briller eller ikke drikker nok vand kan man godt have brug for når man for ondt i hovedet!
😉
tilføjet af

igen

ja det nok inde klimaet sådan kan det også værer på vores skole jeg har da også nogen gangeo ndt i hovedet men har jeg da ikke dårlig samvittighed over hvis man en dagskulle have brug for ta hjem. Man skal jo have det godt! og ikk presses hvis man har det skidt!11😃
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.