"voksen ensomhed"

Jeg er en 55-årig kvinde, erhvervsaktiv, nok noget af en workaholic, har på grund af mit arbejde flyttet meget omkring, og derved mistet det man kalder er "netværk.
Nu har jeg slået mig fast ned, med et arbejde, som ikke tager al min tid og kræfter, Men hvad skal jeg bruge den nye fritid til? Jeg har meldt mig ind i en sportsklub, det er rart og sjovt, har også fået en del bekendte, men savner venner; selvfølgelig tager det tid at opbygge venskaber, men især savner jeg nogen at gå ud med: ud at spise, i kino, i teateret o.s.v.
Jeg har et par år været single efter eget valg, men nu er jeg også begyndt at savne en kæreste, problemet er bare, hvor finder jeg sådan en, jeg møder ham bestemt ikke i Brugsen, og jeg har svært ved at overvinde mig til at gå ud alene. Jeg tror heller ikke, jeg vil finde Mr. Wright på en bar, jeg synes der mangler steder for enlige over 50 år. Er der nogen som har samme erfaringer eller som har forslag til at komme videre, vil det være meget velkommen.

køb en fisk, det hjælper

Kender problemet og har det selv. Jeg har så stillet det op sådan for mig selv: jeg er ensom, som sådan og det vil sige jeg søger kontakt. Jeg må gå ud og fortælle ,,verden,, at jeg søger kontakt. Så formen blev at jeg gik i byen alene og tog således mod til mig, til at gøre det til en ok ting at være ensom, men at gøre noget ved det ved at gå ud. Det hjalp lidt og jeg følte noget kontakt, men regnede ikke med mere, en bare kontakt for aftenen. Mr. Wright er måske meget forlangt af at gå ud i byen. Dernæst fandt jeg ud af hvor kræsen jeg egentlig er i forhold til mennesker og kærester og fandt at det jeg søgte nok bare tilnærmelsesvist ikke umiddelbart var tilgængeligt. Så resultatet har været det, at jeg vil have noget ret bestemt og det kommer jeg til at arbejde for at finde. Så langt er jeg kommet. Jeg synes jeg ved hvad det er jeg søger, jeg synes jeg ved hvor svært det er at finde, udfra min erfaring, jeg ved at det findes, men der er langt immellem ,,emnerne,,. Jeg mener også at kende signalerne, når jeg finder det jeg søger, således at jeg er parat til at klø på og tage initiativ. Desværre er der ikke kommet noget på plakaten endnu og jeg ser det lidt som om at enten sætter jeg mine krav ned, eller også så kommer jeg til at søge i lang tid og sære steder, eller også så lever jeg uden. Jeg har valgt at søge længe og alle mulige steder. Være vågen overfor det, i brugsen som i byen. Foreløbigt er jeg glad for denne ,,vejen at gå,,. Den er i sig selv en rar oplevelse og den skubber mig i ryggen, så jeg tager nogle initiativer.
vh. ,, nå, synes du også denne spegepølse er genial?!,,-fjumrehovedet.

Jeg tror heller ikke på at man finder Mr. Wright i byen, så jeg gik på nettet og fandt noget der hedder soulmate. Her fandt jeg verdens dejligste mand. Prøv evt. at ligge din profil derind. Du kan søges efter både venner og partner.
Held og lykke
Ea

Den eneste fornøjelse, jeg kan finde ved en fisk, er at fange den, rense den, tilberede den og nyde den med en god ven og et godt glas hvidvin.
Har du flere kvikke forslag?
Anononyme Rosie

Man må ikke glemme at nogle rødvine er fantastiske til fisk!

Joh, jeg har da prøvet flere gange at gå alene i operaen eller til koncert, og følt mig dobbelt alene, når jeg gik hjem uden nogen at dele oplevelsen med. Jeg er ikke den "friske "type, mit problem hænger sammen med, at jeg i fremmede mennersker nærvær, har svært ved at tage et initiativ. Det arbejder jeg selvfølgelig på, men jeg er nok noget af en indadvendt type, som lige umiddelbart ikke går ind i folk med træsko på. Men at sidde derhjemme og vente på at prindsen i den røde Ferrari kommer forbi, fører jo heller ikke til noget.
Jeg bor i en mindre by, som imidlertid har et godt jazzmiljø, og nu har jeg sat mig for at jeg går derhen, alene, og prøver en eller anden form for kontakt. så et eller andet har du sat igang, tak for det.

Jeg er en kvinde på 47, som udmærket kender det, du beskriver og det er ikke altid nemt, når man først er kommet ind i følelsen, at bevæge sig ud af den igen. Du har gjort noget godt, nemlig at melde dig i en sportsklub, det ville også være ét af mine forslag.
Et andet forslag er f.eks. at lægge din profil ind på www.Dating.dk og søge efter "bekendskab/ven" og så lave en søgning på dem, der søger det samme.
Jeg er faktisk blevet kontaktet af 3 piger inde på Dating, der spurgte, om jeg ikke ville gå ud sammen med dem, fordi de syntes, at min profil og interesser ville matche deres og de ville gerne være én mere.
Hvad angår at finde en kæreste - igen svært at møve sig afsted alene - men så findes der jo et HAV af singleklubber, som også har sociale aktiviteter, der ikke kun går ud på at finde kæreste og hvem ved, pludselig finder du ham Mr. Right.
Jeg ved, at "Københavnerlogen" er bygget meget socialt op. "Dynamisk netværk" ligeså. "Single Rock Café" har også masser af sociale begivenheder, du kan melde dig til ......prøv at checke deres hjemmesider ud.
Du er meget velkommen til at skrive til mig igen.
Kh

Kære Tootsie.
Tak for din mail. Det er dejligt at møde forståelse fra andre, at man ikke er helt alene med den følelse.
Jeg kan forstå, at du bor i København eller i hvert fald i det område, jeg bor i Jylland, langt ude i provinsen, hvor der ikke er så mange muligheder, men jeg søger stadig. Jeg har allerede lagt annoncer ind på flere kontaktsider på nettet, og skriver også smmen med flere af dem.
Men tak for din deltagelse og gode råd.
Venlig hilsen anonym.

jeg svarre på dit indlæg jeg er selv 58 år godt nok en mand som går meget alene og passer mit arbejde så har din imtresse så kan du sende en mail til mig jas@sol.dk