Vækst via ændret pensionsopsparing

Der tales meget om, hvorledes man via skattesystemet kan skabe flere arbejdspladser. Som regel handler det om en afskaffelse af topskatten, men andre muligheder eksisterer jo også. Jeg vil her forsøge at beskrive skitsen til en anderledes pensionsopsparing, som både ville skabe flere arbejdspladser, højere realløn og en bedre social profil.
I dag betales en procentdel af lønnen til pensionsopsparing. Det betyder at pensionsopsparingen i praksis er en løbende udgift for virksomhederne - og løbende udgifter giver højere varepriser og mindre produktion ifølge gængs økonomisk teori.
Men kan det lade sig gøre at lave en pensionsopsparing som ikke er en løbende udgift? Ja, der er to muligheder:
1) Man kan lade pensionsopsparingen være et fast beløb pr. ansat
2) Man kan lade pensionsopsparingen være en del af virksomhedens overskud
En mulighed ville derfor være at afskaffe pensionsdelen af lønnen (det betyder umiddelbart en lønnedgang på 5-10% for den enkelte). I stedet skal den enkeltes pensionsopsparing være eksempelvis 15000 om året pr. ansat plus en procentdel af virksomhedens overskud. Procentdelen således, at virksomhederne ved uændret adfærd totalt set ville komme til at betale det samme i pensionsopsparing som i dag.
Fidusen er, at frmaerne ikke vil have uændret adfærd. De har fået lavere løbende udgifter, så de vil sænke deres varepriser, hvorved efterspørgslen forøges. Det giver forbrugerne billigere varer, så allerede her har forbrugerne og medarbejderne vundet på reformen. Men det har virksomhederne også, for de sænker jo priserne for at tjene flere penge - det økonomer kalder profitmaksimering.
På sigt vil den større efterspørgsel efter arbejdskraft betyde lønstigninger - men ikke til det samme niveau som uden "pensionsreformen", fordi virksomhederne jo stadig har udgifterne til pensionsopsparing, det gør deres investeringer mindre rentable. Den endelige løndannelse vil være sådan, at virksomhederne tjener ca. det samme på deres investeringer på som i dag - hvilket vil være lidt lavere løn end i dag, men højere løn udbetalt til medarbejderne, fordi pensionen ikke længere er en procentdel af lønnen.
Der er også en god social profil i forslaget, fordi der er et fast grundbeløb i pensionsindbetalingen. Det betyder en højere pension til de lavestlønnede, så de får det bedre i pensionsårene. Denne type politik er nødvendig, hvis vi realistisk skal spare på folkepensionen i det lange løb - hvilket bliver nødvendigt. Samtidigt garanterer grundbeløbet, at der også er realistiske pensionsindbetalinger under lavkonjukturer, så det er to fordele ved at have et fast grundbeløb.
Jeg har med forslaget kun kigget på udbudssiden - altså set på, hvordan man giver virksomhederne lyst til at producere mere - derfor har jeg fokuseret på de løbende udgifter, hvor lønnen naturligvis er helt central. Man kan naturligvis i stedet forsøge at stimulere efterspørgslen (det man kalder en expansiv finanspolitik - denne giver dog en dårlig økonomi på langt sigt, så den er ikke velegnet til strategiske tiltag), samt at stimulere efterspørgslen efter arbejde, ved at beskatte arbejdsindkomst mindre (eksempelvis en afskaffelse af topskatten). Man kan også stimulere efterspørgslen efter arbejde, ved eksempelvis at afskaffe efterlønnen, eller i mindre grad ved at afskaffe særskattereglerne for danske sømænd. Dette må vi kigge på en anden dag.
Her vil jeg blot nævne, at en afskaffelse af topskatten jo især gavner dem med høje lønninger. Derfor kan det være en god ide, at kombinere det med et forslag om højere pensionsindbetalinger til de lavtlønnede, så det ikke kun er højtlønnede der tjener på omlægningerne. Samtidig vil en omlægning af pensionsreglerne jo giver større skatteindtægter (fordi virksomhederne tjener flere penge), så pensionsforslaget kan være med til at finansiere en afskaffelse af topskatten.

Pensionen blev forhandlet af fagforeninger(vist nok med Metal som den første, men ikke helt sikker) som en del af overens komsten. Og ikke noget arbejdsgiverne i deres generøsitet har givet arbejdstagerne. Det vil sige at den pension de forhandlede sig frem til, var i stedet for lønstigning.
Hvis de så ikke havde haft held med at forhandle en pensionsordning igennem så havde det været en "gemen" lønstigning.
Hvis den skal fastfryses , vil der ikke rigtig være noget at komme efter. Den dag at den skal udbetales du ved renter, udgifter fra pensionsfirmaets side af og skattefar.
Og gøre den overskudsafhængig?
Hvor mange firmaer har så stort et overskud at der er noget at komme efter. Jeg tænker på eksempelvis et firma med 20 ansatte eller derunder.
Og jeg er rimelig sikker på at en smart direktør/arbejdsgiver sagtens kan fifle med hvordan han/hun vil have at overskudet skal se ud. For der er tusinde måder at flytte rundt med pengene på økonomi siden. Stein Bagger fik jo sit fine firma til at se solidt ud. Hvad tror du så ikke de kan med at få det til at se sort ud, for at undgå at udbetale?
Så ville jeg selv foretrække den rene løn og så sætte dem til side selv. Med diverse skattefradrag til følge.
Og ved at lade pensionen er være afhængig af firmaets overskud.
Øh, er du arbejdsgiver eller lønmodtager? For lige så snart du blander firma og pension sammen. Så vil en eller anden psykopat-direktør straks begynde at fifle med de penge. Og ens pension er nada værd den dag den skal udbetales, hvis den eksistere. [:|]
For går firmaet konkurs, så ryger pensionen ned i det sorte hul der hedder konkurs. Og lønmodtageren sidder med ingen pension tilbage. Det er fordelen med den model der bruges i Danmark. Jeg er rimelig sikker på min pension, som jeg har sat til side for 15 år siden også er der den dag at firmaet evn. kan gå konkurs.
Så HOLD FIRMA OG PENSION ADSKILT, for pengene forsvinder lige så snart en "Stein Bagger type" eller sådan en som direktøren for Roskilde Bank, får adgang til dem. Selv om det kun er på papiret.
Min pension skal kun tilhøre mig, ingen andre...
Og for rigtig mange lavtlønnet, er denne type pensionsopsparing den eneste pensionsopsparing de nogen sinde har. For i hverdagen med en lav løn er der ikke meget at ligge til side af.

Skal hjemmehjælperns pensionsindbetaling så komme fra?
Iøvrigt: Hvad er forskellen på den faste udgift der er en procentdel af den enkeltes løn eller et fast beløb + en procentdel af overskuddet? Så vidt jeg kan se, skal virksomheden stadig af med pengene.
Deruover, så vil det bare medføre højere lønninger. Jeg har en pensionsordning med indbetaling fra arbejdsgiveren på mere end 50.000 om året. Hvis lovgivningen sagde max 15.000 fra arbejdsgiveren, kan jeg love dig for, at jeg ville forlange det mistede i lønforhøjelse, og så skulle jeg nok selv indbetale resten. Og hvad har du så opnået i forhold til at nedbringe virksomhedens udgifter?
Jeg tror du skal se lidt på faste og variable udgifter for virksomhederne istedet. Aktionærerne er ikke glade for faste udgifter (løn, pension m.m.) for det trækker overskuddet ned. Variable udgifter (f.eks. konsulenthonorarer) er derimod noget som kan svinge meget, og det er aktionærerne mere tilbøjlige til at leve med. Men uanset hvordan: Udgifterne er der, og de bestemmer til dels prisen på varen. Den anden del der er med til at prisfastsætte er efterspørgslen.
Du vil aldrig kunne vækste ved lovgivningsmæssigt at sætte grænser for løn, pension eller priser. Tværtimod!

Når firmaet sparer løn, bliver overskuddet jo tilsvarende større - faktisk endnu større, fordi firmaet vil vælge at sænke prisen på varerne og derfor sælge flere af dem.
Og det er ikke meningen, at pensionsmidlerne skal blive i firmaet - de skal naturligvis indi et pensionsselskab, så når de er udbetalt har de intet med firmaets overlevelse at gøre.

Virksomheder skelner altid mellem faste og løbende udgifter. Det der i sidste ende bestemmer varens pris er, hvor meget det koster at producere en ekstra enhed. Hvis lønnen er lavere, bliver vareprisen lavere og produktionen større.
En fast udgift på 15000 pr. medarbejder har ikke noget med en ekstra produceret vareenhed at gøre, så varerne vil blive billigere hvis lønafhængig pension erstattes af et fast pensionsbeløb.
Det var heller ikke meningen at pensionen kun skulle være 15000, men mindst 15000. Resten af pensionen skulle så komme som en procentdel af virksomhedens overskud. Men du har ret i, at det vil give lidt lavere pension til vellønnede, og til gengæld højere pension til lavtlønnede - det er "prisen" for at have en garanteret minimumsindbetaling på 15000 om året.
Forøvrigt: Får medarbejderne lyst til at spare på tingene i produktionen (eksempelvis råmaterialer) stiger virksomhedens overskud jo - hvilket giver højere pension. Så forslaget vil også medføre, at medarbejdere og ledelse i højere grad arbejder sammen om at få tingene til at glide så let som muligt. Strejker vil derimod betyde lavere pension.......
Du har ret i, at aktionærer ikke er så glade for udgifter - men de favoriserer nu ikke løbende udgifter fremfor faste udgifter. Det de ser på er forrentningen af deres investering. Som jeg skrev vil lønnen ende med at stige så meget, at de får det samme pr. investeret krone som i dag (fordi markedsprisen på investerede penge er internationalt bestemt, det foregår på diverse børser).

Herren i himlen!
Du må altså aldrig slå dig ned som selvstændig eller virksomhedsleder!
Hvordan kan du dog fylde så mange linjer ud med rablende uvidenhed om virksomhedsøkonomi?

M47

Jeg har allerede startet et firma (20 ansatte, højteknologi). Så din advarsel kommer for sent.....

2) Man kan lade pensionsopsparingen være en del af virksomhedens overskud
Hvordan skal det så forstås?
Og hvis du tror at et firma sænker prisen på et produkt, fordi deres lønudgifter falder.
Så vil jeg gerne låne en god slat penge af dig. Og jeg lover dig du får dem igen inden 6 måneder.😉
Hm, de stryger da bare differencen. De sælger deres produkter til en pris som markedet/køberen vil/kan give. Det er jo derfor at huspriserne er eksploderet, indtil for kort tid siden. For køberene havde pengene( i form af diverse låntyper der vant frem) og ville gerne give det for det som sælger forlangte.
Jeg har ikke nogen videre økonomisk uddannelse eller viden. Men jeg kender arbejdsgivere godt nok til at vide de ikke sætter prisen på deres produkter ned, hvis de kan fortsætte med at få den samme pris for det, uanset om lønudgiften faldt.
Og de skal nok fifle med overskudet så det falder ud til deres fordel. Dummere er de jo ikke.
Der skal uddannelse til for at retfærdiggøre lønudgiften. For alle de fag hvor man kan bruge billig arbejdskraft, uden nogen vidre uddannelse eller ingen. De ryger til udlandet.
Det er de 20 procent af vores årgange, du et andet sted har nævnt. Som skal sparkes igang på en måde. Og efteruddannelse af resten så det effektiviseres til en endnu stærkere og omstilbar arbejdstyrke.
Omstilbar så vi ikke ender som en dinosauer der kun kan en ting.
Jeg er lidt kynisk når det kommer til arbejdsgivere.

Aktionærerne skelner mellem faste og VARIABLE udgifter, når de skal prissætte en virksomhed.
Faste og løbende udgifter er i økonomi-sprog fuldstændig det samme.
Varens pris vil aldtid afhænge af produktionsomkostninger og efterspørgsel på produktet. Og uanset om du vælger at gøre pensionen til et fast beløb pr. medarbejder eller til en procentdel af medarbejderens løn - så vil denne udgift være en fast og løbende udgift.
En variabel udgift er f.eks. konsulenthonorar. Eller en flytteomkostning.

Højteknologi? Og så taler du om pensionsbidrag på 15.000 om året + en procentdel af overskuddet? Og din viden om faste/løbende og variable udgifter er lig nul? Er du helt sikker på at du har egen virksomhed?

Nej du har da 100% ret!
Ingen, absolut ingen kan hverken eje eller drive en virksomhed på de håbløse præmisser!
"Højteknologi" .... ho ho ho ho ho...

M47

Også firmaejere. Men hvis de tager en overpris for deres varer, kommer der jo blot andre leverandører og underbyder deres pris - så det regulerer sig selv (i hvert fald i et perfekt marked). Markedet er ikke perfekt (der er ikke uendelig mange udbydere og der er ikke fri adgang til informationerne). Men al økonomisk erfaring siger, at virksomhederne fungerer på den måde (nok til, at det Økonomiske Råd kan lave beregninger der viser, hvad der sker ved en lønnedgang, en skattenedgang osv).
Hvordan kan beregningen foregå, spørger du? Jamen, lad os eksempelvis sige, at virksomhederne skal betale 30% af deres overskud (efter de garanterede 15000 er betalt til hver medarbejder). Lad os så eksempelvis sige, at virksomheden har 100 medarbejdere som har en gennemsnitsløn på 300.000 om året (plus pension). Virksomheden har måske sparet 10% af lønsummen til pension fordi den ikke længere er en fast procentdel af lønnen - dvs. virksomheden har sparet 100*300.000/0.9*10% = 3.333.333 kroner (vi siger bare 3.3 milloner). Umiddelbart er virksomhedens overskud før skat altså forøget med 3.3 millioner kroner - vi leger i dette eksempel bare, at virksomheden tidligere havde et overskud på 5 millioner, totalt set (før skat - det er et ret lille overskud på 80.000 pr. medarbejder). Virksomhedens overskud er altså umiddelbart forøget til 8.3 millioner pr. medarbejder.
Herfra skal trækkes de 15.000 i garanteret pension pr. medarbejder, dvs. 1.5 millioner. Tilbage er et overskud på 6.8 millioner. Vi antager nu, at virksomhederne skal indbetale en variabel pension på 25% af deres overskud - virksomheden skal altså udover de 1.5 millioner indbetale 1.7 millioner til pension. Tilbage har virksomheden et overskud på 5.1 million før skat - altså mere end før. (i gennemsnit skal virksomhederne have samme overskud som før, men det gælder naturligvis ikke for den enkelte virksomhed).
De 15.000 pr. medarbejder ryger direkte i medarbejderens pensionskasse. De 1.7 millioner i variabel pension bliver derimod indbetalt i en central pensionsfond - de fører statistik med alle medarbejdernes løn og udbetaler pension til dem forholdsmæssigt, af alle de pensioner der er indbetalt af virksomhederne. På den måde sikres, at alle borgere i landet får en retfærdig andel af virksomhedernes overskud, uanset om de er så heldige at være i en virksomhed med stort eller lille overskud. Igen udbetales pensionerne naturligvis til medarbejderens eget pensionsselskab, ligesom nu.
Alle lønmodtagere får mindst 15.000 i pension - det svarer til ca halvdelen af en gennensnitlig pensionsindbetaling. Den anden halvdel bliver indkomsafhængig - tilsammen betyder det, at lavtlønnede med en løn lavere end 300.000 får mere i pension end i dag - lønmodtagere med en højere indkomst får derimod en lavere pension end i dag.
Nogle tal kan belyse det - det første tal i hver række giver lønnen - det andet tal den løn vedkommende skulle have tjent med det nuværende system, for at få samme pensionsindbetaling:
150.000 - 225.000 (lavtlønnede får mest i pension med det nye system)
200.000 - 250.000
250.000 - 275.000
300.000 - 300.000
350.000 - 325.000
400.000 - 350.000
500.000 - 400.000
600.000 - 450.000 (højtlønnede får mindre i pension med det nye system)
Alt dette er under forudsætning af, at virksomhederne gør som i dag. I virkeligheden vil de sænke priserne (fordi de løbende omkostninger ved merproduktion er lavere), så de tjener flere penge ved at sælge flere varer. Et tankeeksempel kan måske illustrere, hvorfor virksomhederne tjener flest penge på den måde.
Antag at en virksomhed slet ikke tjener penge i dag. Nu sænkes de løbende udgifter med 10% - varerne koster altså 10% mindre at producere. Virksomheden begynder selvsagt at tjene penge. For nemheds skyld sætter vi beløb på:
____________________________ Før ændring __________________________
Virksomhedens faste udgifter: 10 millioner
Virksomhedens løbende udgifter: 30 millioner
Virksomheden sælger varer for 40 millioner (så der er lige nøjagtigt intet overskud)
De løbende udgifter sænkes med 10%, altså til 27 millioner, så virksomheden nu tjener 3 millioner.
____________________________ Efter ændring __________________________
Virksomhedens faste udgifter: 10 millioner
Virksomhedens løbende udgifter: 27 millioner
Virksomheden sælger varer for 40 millioner => overskud på 3 millioner
Spørgsmålet er, om virksomheden nu kan komme til at tjene flere penge end de 3 millioner (det vil virksomheden naturligvis gerne). Lad os antage, at virksomheden sænker varernes pris med 5%, så de umiddelbart sælger dem for 38 millioner.
I første omgang lyder det jo dumt, fordi de nu tjener 2 millioner mindre - men til gengæld er nu 20% flere der ønsker at købe varerne (det her er årsagen til, at varer kommer på tilbud). Det giver naturligvis 20% større løbende udgifter, så nu ser regnskabet således ud:
______________________________ Regnskab efter prissænkning ________________
Virksomhedens faste udgifter: 10 millioner
Virksomhedens løbende udgifter: 32.4 millioner
Virksomheden sælger varer for 45.6 millioner => overskud på 3.2 millioner
Virksomheden kan altså tjene flere penge, ved at sænke prisen, fordi de løbende udgifter er blevet mindre. Bemærk, at en tilsvarende prissænkning før faldet i de løbende udgifter ville have medført et underskud på 400.000 - det er altså faldet i de løbende udgifter der gør prissænkningen til en god ide for virksomheden. Og det er stadig en god ide, selvom virksomheden bagefter skal udbetale 3 millioner i faste udgifter - den tjener stadig 200.000, hvilket trods alt er bedre end ingenting.
Det er kun et eksempel, men det illustrer en økonomisk lov som er meget velunderbygget, nemlig at når virksomhedernes løbende udgifter falder vil udbudskurven forskydes opad (virkomheden får lyst til at produvere mere, hvis deres løbende udgifter falder). Det medfører lavere priser og større overskud. Præcis hvor store prisfald osv er naturligvis individuelt for virksomhed til virksomhed, men der er ingen tvivl om, at det er en lov der gælder for langt størstedelen af virksomhederne.
Det er altså ikke for dine blå øjnes skyld, at virksomhederne sænker priserne, hvis de løbende udgifter falder - de gør det for at maksimere deres fortjeneste. Derfor kan man være ret sikker på, at det vil ske. Derimod tjener virksomhederne mindre pr. produceret vareenhed - det vil altså sige, at der totalt set er tale om, at virksomhederne tjener mindre pr. vareenhed, medens lønmodtagerne tjener ca. det samme som i dag - lønmodtagerne får altså en større del af "samfundskagen". Desuden får lønmodtagerne lavere forbrugerpriser, hvilket er den måde de mærker den større andel af "samfundskagen" på.
På længere sigt vil systemet medføre lønstigninger, så det endelige lønniveau kommer til at ligge over den nuværende løn, minus pension, men lavere end den nuværende løn med pension. Det vil medføre mindre fortjeneste til virksomhederne - det endelige lønniveau blier fastlagt af, at virksomhederne tjener ligeså meget pr. investeret krone som i dag (fordi vi lever i en åben økonomi, hvor investeringerne søger derhen, hvor de får det største afkast, så "belønningen" pr. investeret krone er i det lange løb bestemt af de internationale markeder).
Jeg ved godt det er lidt kompliveret at følge, men der er ikke meget tvivl om, at det giver størst produktion (og dermed lønninger og skatteindbetalinger), hvis man konverterer løbende udgifter i virksomhederne til faste udgifter, eller alternativt udgifter der afhænger af overskuddet. De to typer udgifter har helt forskellig indvirkning på, hvordan virkomehderne vælger at prisfastsætte sine varer.

Det bliver ikke bedre af, at du skriver af efter en lærerbog - det er jo tydligvis taget ud af kontekst.
Har du nogen ide om hvorfor nogen virksomheder arbejder i holdskift, 24/7? En hvilken som helst lille bitte ide?
Hvis du kan ansætte medarbejdere i din virksomhed på vilkår som betyder 15.000 fast i pensionsbidrag + en proccentdel af overskuddet - så er det medarbejdere der er 1) dummere end gennemsnittet 2) medarbejdere der forlangt en (rimeligt) højere løn end gennemsnittet i branchen - for at være sikre på at få deres pensionbidrag!
Du må meget undskylde: Din viden om økonomi er hullet, mangelfuld, ukorrekt og direkte vildledende.
Uanset hvor stort udbuddet er - så er det altså efterspørgslen der bestemmer prisen. Du kan ikke sælger flere dippedutter, end markedet vil have - heller ikke selvom prisen bliver lavere end produktionsomkostningern.
Derudover: Du kan ikke få dansk arbejdskraft til at arbejde for lønninger (inkl. pensionsbidrag) der ligger under normene. Der hvor en del af lønnen udgøres af bonus/procenter af overskuddet - der er lønnen stor i forvejen, og den del der så udgør bonus/procenter af overskuddet er blot ekstra - ikke noge som de ansatte regner med.
Du er vel også klar over, at hvis man går i banken og vil låne penge til et hus, og fortæller "jeg tjener 20.000 om måneden, og får dertil 3% af virksomhedens overskud i bonus. Sidste år var svarede det til en gennemsnitlig månedsløn på 50.000" - ja så vil banken sige: "Du kan låne det du kan sidde for på din faste løn på 20.000 - for resten kan du ikke regne med".
Bonusordninger er intet værd - det er ren krymmel, og ingen ved deres fulde fem ville lade sig ansætte på de vilkår.

"Du er vel også klar over, at hvis man går i banken og vil låne penge til et hus, og fortæller "jeg tjener 20.000 om måneden, og får dertil 3% af virksomhedens overskud i bonus. Sidste år var svarede det til en gennemsnitlig månedsløn på 50.000" - ja så vil banken sige: "Du kan låne det du kan sidde for på din faste løn på 20.000 - for resten kan du ikke regne med"."
SVAR: Man belåner ikke sin arbejdsmarkedspension, så det er en ligegyldig kommentar.
"Har du nogen ide om hvorfor nogen virksomheder arbejder i holdskift, 24/7? En hvilken som helst lille bitte ide?"
SVAR: For at udnytte kapitalapperatet bedre, så de faste omkostninger reduceres. Det er en god ide i kapitaltunge viksomheder (virksomheder med store investeringer pr. medarbejder), selvom lønnen på skæve tidspunkter er højere end ved normal arbejdstid. Derimod er det en dårlig ide i kapital-lette erhverv. Og så har det intet med spørgsmålet at gøre.
"Uanset hvor stort udbuddet er - så er det altså efterspørgslen der bestemmer prisen. Du kan ikke sælger flere dippedutter, end markedet vil have - heller ikke selvom prisen bliver lavere end produktionsomkostningern."
SVAR: Slå op i din økonomibog på side 1 - det er ikke efterspørgslen, men efterspørgslen i kombination med udbuddet der bestemmer markedsprisen. Prisen bestemes af punktet, hvor udbudskurve og efterspørgselskurve skærer hinanden. Her får du nogle googlelinks du kan kigge på http://www.google.dk/search?hl=da&client=firefox-a&rls=com.ubuntu%3Ada-DK%3Aunofficial&hs=BsW&q=prisdannelse+udbudskurve+eftersp%C3%B8rgselskurve&btnG=S%C3%B8g&meta=
"Derudover: Du kan ikke få dansk arbejdskraft til at arbejde for lønninger (inkl. pensionsbidrag) der ligger under normene. Der hvor en del af lønnen udgøres af bonus/procenter af overskuddet - der er lønnen stor i forvejen, og den del der så udgør bonus/procenter af overskuddet er blot ekstra - ikke noge som de ansatte regner med."
SVAR: Vent til I når til afsnittet om løndannelse i økonomi. Så kan vi tale sammen igen.

For åbenbart kan du ikke fatte, at ingen vil modtage hverken løn eller pension på den måde du angiver.
Nej - man belåner ikke sin arbejdsmarkedspension. Men hvis du ikke har en arbejdsmarkespension - tror du så selv på at du kan få et lån der først udløber efter pensionsalderen?
Når du engang er færdig med grundkurset i økonomi, så tag det lige en gang til. Der er meget du endnu ikke har forstået.
Du kender ikke engang forskel på faste og variable udgifter.

Men firmaer er lavet for at tjene penge. Og jeg tvivler på de sænker prisen. De tager den pris som markedet kan og vil give for en given vare.
Eksempelvis køber du et par ørepropper i matas. Så koster de vist i omegnen af 5 kr for et par. Der er en hel god avance på dem.
Et par levi-bukser elelr andet mærketøj. Jeg har ladet mig fortælle at en tøjbutik(af de dyre) ikke er interesseret i at sælge tøjet til en pris der er mindre end 700 % i avance.
Så jeg er stadig kynisk mht at producenten sætter prisen ned på en vare han kan sælge til den pris han nu tager for den. Også selv om at lønomkostningerne mv går ned. De skummer bare diferencen.😉
Jeg tror såmænd stadig at gør man pension eller nogen som helst anden del af lønnen afhængig af overskudet.
Så fifler direktøren eller bestyrelsen bare med talene. Så der ikke fremstår det overskud der måske kunne have været på bundlinjen. De er altså ikke dumme.
Der er firmaer der flytter rundt på deres tal, så de ikke betaler skat i DK. Selv om de har produktion her.
Hvis de kan undgå skat, så kan de såmænd også undgå den enkeltes pensionbonus.