yderst temperementsfuld

hey til jer alle. jeg er en 26 årig mand som efterhånden render rundt og er på bristepunktet af surhed hver dag. det bliver bare være og være. nogle skal knapt sige noget forkert til mig. så er det som om det sortner for mine øjne og jeg begynder at råbe og sige grimme ting og i yderligheder kan jeg finde på at slå ting i stykker. for 2 år siden havde jeg købt en helt ny scooter. 6 mdr efter begyndte den på ikke at ville starte. det endte med jeg smadrede den så meget at den var usælgelig bagefter. men det var bare ikke min mening. jeg er virkeligt ked af at jeg har det sådan evigt og altid. nogle gange kan jeg hidse mig selv så meget op inden i at jeg for halsbrand. ved godt det måske er nogle mærkelige ting at skrive. jeg er smed på et værft. og en dag da svejseren ikke ville som jeg ville. så røg den ret nye svejsemaskine ud over siden og ned på kajen og splintrede i mange dele. det er sådanne ting der gør mig til sådan en der bliver nødsaget til at lyve om hvorfor tingene endte som de gjorde. elelrs ville jeg jo rende og få skideballer hele tiden. jege r virkligt inderligt flov over den jeg er. men jeg føler hele tiden at folk tager gassen på mig på den ene eller den anden måde. jeg kan slet ikke tage smarte bemærkninger som omhandler mig. jeg har i mange år været skide sur når min far sagde ting til mig. måske siger han det for at hjælpe mig. men jeg tænder af dør jeg tænker mig om og kommer til at hade ham i det øjeblik der siges noget til mig. jeg udøver aldrig personskader på andre end mig selv. vold løser ikke problemerne i denne verden. elelr også har ingen fået mig der ud endu. jeg er bange for den dag nogensinde kommer. tak fordi en eller anden ville læse det her. min søster har altid sagt jeg burde komme på et vredeskursus. men mon det hjælper?... :(

Du skal opsøge en psykolog før du ender op med at begå personvold.Du er klar over at du har et problem,men du vedkender det ikke og tager ikke et ansvar for dit temperament idet du lyver om ting der er foregået i din vrede,en dygtig psykolog kan hjælpe dig med at finde frem til al den vrede du går rundt med.
Held og lykke til dig.

Halløjsa :)
Ja, det lyder sgutte så godt - virkelig. Jeg kender intet til uhyrlig vrede som du beskriver - hverken fra mig selv eller fra folk, jeg kender.
Men jeg kender dog til én af de ting, du beskriver. Og det er idéen om, at andre folk siger ting om dig. Og det er det, at jeg skriver IDÉEN, der er min pointe...
Jeg har i mange år døjet med at lave et godt flirt i byen til noget mere. Ganske enkelt fordi jeg i mange år har haft en mærkelig idé om, at alle, der var interesserede i mig havde gang i væddemål. Jeg ANER ikke hvor den tanke skulle være komme fra - jeg har aldrig været udsat for den slags (ikke hvad jeg ved af, ihvertfald😉).
Efter en del år som "handicappet", er jeg kommet til den erkendelse, at der er INGEN, der står og laver væddemål. Der er INGEN, der står og siger ting og sager om mig til hinanden - ikke skadelige ting.
Det jeg vil sige med det er, at du må ganske enkelt tænke dig til, at INGEN står og tar gas på dig. Og så er det vel også deres almindelige opgave som medmenneske, at komme til dig, hvis de har noget at sige. Og gør de ikke det, så har de ikke sagt noget. HVIS DE IKKE KOMMER OG SIGER NOGET TIL DIG, SÅ HAR DE IKKE SAGT NOGET.
Hvordan man håndterer vreden er nok udenfor min liga.. Men det er måske en måde at tøjle starten af et vredes-udbrud på - jeg ved det ikke.
Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke. Det er så ærgeligt, når man selv kan se, der er noget ravruskende galt, men ikke evner at se løsningen. Det er meget muligt, at en psykolog har nogle gode tricks og idéer til, hvorn man håndterer vrede af din kaliber.
God vind - og hav en god dag. Der er nok noget godt ved den - led efter det ;)
ps. jeg er som sagt kommet vel over min tidligere "angst".. jeg er idag lykkelig gift :)

Det skader vel ikke at prøve sådan et vredeskursus, selvom det virker latterligt i starten. Du er noget langt hvis du selv er klar over at der er et problem med dit temp.
Umiddelbart tager du vel ikke nogle medikamenter som steoider eller lignende, der virkelig sætter skub i vreden?
Tag at bestil tid hos lægen og hør om hjælp. Det kunne vel også være at du sætter for høje standarter for dig selv og andre (vindermentalitet)? Det kunne også være en ide at starte til boksning, hvor du kan få noget af den indestænkte vrede ud?
Der er en del muligheder, men hvis du skal ha´ hjælp skal du starte med at være helt ærlig overfor dig selv. Held og lykke.

du kan enten selv eller via egen læge søge hjælp ved psykolog eller spykiater, som kan hjælpe dig, men uanset hvad er et besøg hos lægen smart da det jo kan skyldes mange ting, selv ting som ikke er store men alligevel gør en forskel😃
held og lykke med det og håber du finder en løsning 😃

Først synes jeg du skal kontakte din læge. Det du beskriver er ikke normalt og du er jo også træt af det.
Ikke fordi du skal have piller af lægen, det tror jeg kun vil gøre ondt værre, men for at få hul på bylden og komme igang med at ændre din adfærd. Lægen kan tilbyde dig et vist antal samtaler og måske henvise dig til en psykolog.
Min far minder meget om dig og jeg vil sige at han har gjort livet meget surt for os i familien i mange år. Jeg ville ønske at han engang havde taget hånd om sit problem istedet for at være så udafreagerende.
Du er ung og kan nå atlære at håndtere din vrede og det er rigtig godt at du har gjort dig de tanker som du her beskriver, det viser at du har potentiale til at komme det til livs.

synes det er flot at du indrømmer der er noget galt.
Et vredeskursus, et par psykolog timer og et nyt medlemskab i en bokseklub ville jeg råde dig til :).. du kunne måske få lukket en masse vrede ud ved at banke på en sandsæk, istedet for at ødelægge din scooter og alt muligt maskineri🙂og man føler sig altid lidt gladere, og lidt friskere efter boksning😃vredeskursus og psykolog har jeg aldrig været til, men har haft de samme problemer som dig, og der fokuserede jeg på sandsækken. og hele dagen bed jeg det i mig, og glædede mig til at komme over i bokseklubben. og efter nogle uger, lærte jeg at undgå at tingene skulle ramme så hårdt på mig, også undgik jeg os at være sur og gal hele tiden :)

hey. læste dit indlæg. og tak. jeg overvejer stadigt det boksning. jeg er ellers ikke af den type. men det er vel bedre end at slå på et stakit eller en betonmur hvor man skralder knorene i stykker😉jeg ved ikke om vrede kan udvindes ved boksning. men jeg har en båd hvor jeg fisker med garn. det at hive garn op i båden er så hårdt at jeg brokker mig og sveder samtidigt. bliver hidsig og stædig som bare fanden. når jeg kommer ind har jeg det så utroligt godt med mig selv. men desvære er der længe imellem man har overskud og vejret er til det. jeg er ikke interesseret i psykologhjælp eller andre pskykodimser. intet må kunne læsses nogen som helst steder at jeg har været til sådan en. hvad angår min tidligere uddannelse. men det vil jeg ikke kommer nærmere ind på li pt. måske har du haft de samme problemer som mig. men hvor er de så henne nu? de må da være der et sted stadigt? jeg har prøvet på at starte en morgen med at være glad. men det ændres hurtigt. især når ting skal gøres 2 gange eller jeg skal til at forklare ting 4 og 5 gange. eller hvis mine fingre rammer en forkert taste når jeg skriver en sms besked. andre dage så kan ting drille og drille men jeg bliver ihærdigt ved med at prøve på at at noget skal lykkedes. lidt som en kvinde med minses. ret så skiftene humør. det er jo ikke fordi jeg vil være ond eller noget. for jeg tænker mig først om før bag efter og jeg er kølet af igen

Der bliver ikke "skrevet noget nogen steder" fordi du forsøger at få styr på et temperament, der gør dig til et omvandrende misil. Men den dag, det går rigtig galt, står det sikkert i avisen.
Anger Management Kurser er noget man køber/deltager i på samme måde som et hav af andre kurser i erhvervslivet. Min søn har været på et, fordi virksomheden mente han havde lederpotientiale, men ikke et temperament, der var i vejen.
Han henvendte sig indledningsvis hos egen læge for at få tjekket fysiske årsager, som f.eks ubalance i blodsukker og generel vitaminmangel. Begge dele kan være årsagen.
Et kursus kunne være dette.
http://shop.cityterapi.dk/vrede-kurser-38/
Mens du tænker dig om og overvejer om du selv og dine omgivelser skal leve med så uhensigtsmæssig adfærd, som den du udviser kan du muntre dig med disse selvstudiesider.
http://www.psykoweb.dk/Vrede_Raseri/Vrede1.htm
Det er ikke en skam at have lidt fejl, men det er dæleme en skam ikke at rette de graverende.

vil kunne hjælpe dig videre måske til noget kognitiv terapi.
Det er flot at du taler ud om dit problem herinde. Så er du jo på vej til selvhjælp.
Erkendelsen er altid det sværeste. 😉
Håber du kommer ud af det
Løvemor [s]

Jeg har haft det på præcis samme måde...tror jeg.
De sidste par år har jeg gået med de sygeste humørsvingninger. Den ene dag kunne jeg være så glad så glad og rar, den næste skulle folk ikke snakke til mig mm de var klar på et par øretæver...for det meste verbalt, men desværre også fysisk et par gange. Andre gange kunne det skifte 100 gange i løbet af en dag, totalt uberegneligt.
Nu kommer jeg fra et miljø hvor man ikke snakker om følelser, og derfor fik jeg aldrig snakket med nogen om det, før for et par måneder siden.
Kender dig ikke men ud fra det du skriver, lyder det i mine ører som om du har nogle problemstillinger du ikke har taget stilling til, ikke er afklaret med eller på anden måde giver dig en følelse af afmagt. Det var det for mig...
Jeg havde åbenbart så mange ting jeg gik og "tumlede" med, at jeg af ren afmagt gav mig selv skylden for alt og vendte vreden ind ad, i takt med at stress/vredes-tærsklen bare blev mindre og mindre.
Dette lyder som en kliché, men det hjalp mig så meget at komme til en psykolog og komme af med nogle af alle de frustrationer jeg gik rundt med.
Jeg har altid været modstander af psykologer, det er sgu da kun for "syge" mennesker. Og på samme måde som dig, skulle det i hvert fald ikke stå registreret nogen steder...men der er jo ingen der behøver vide det med mindre du selv fortæller det.
Siger ikke hermed at din løsning er at snakke med en psykolog, men det var det for mig. Og jeg er sikker på det da aldrig kan skade.
Men en ting er sikkert. At du skriver her og derved erkender/tager stilling til problemet, det må helt klart være det største skridt. Først der kan man vel gøre noget ved det.
Pudsigt nok, var det ligeledes min søster der fik sparket mig i røven men jeg var virkelig også ved at være langt ude.
Den dag i dag, i en alder af 25 år, har jeg aldrigt været mere tilfreds med mig selv, mit liv osv...vil lige frem påstå, at jeg er blevet lykkelig.
Ved ikke om du kan bruge det her til noget, men dit indlæg vækkede bare et eller andet i mig.
Men spil med åbne kort, det kommer man sgu længest med.
Held og lykke!