10tilføjet af

zoologiskhave

Hej (:
Jeg er en pige på 17 år, som elsker dyr virkelig højt. Siden jeg er gået ud af skolen har jeg gået på 2 uddannelser, & dem valgte jeg ud fra hvad man ville komme til at tjene mange penge.. men uddannelserne fangede mig ikke rigtig?
Derfor tænkte jeg hvad jeg gerne ville arbejde med & mit drømmejob ville være at blive dyrepasser fx. i zoologiskehave i KBH, Knuthenborg el. randersregnskov .. eller måske? et helt andet sted i verden..
Men mit problem er at det er svært at finde en praktikplads hvis du vælger linjen 'dyr i fangeskab' tror jeg den hedder?
i og med jeg kun er 17 år gammel tror jeg de ville tage en med lidt mere erfaring end mig.
Jeg ser animalplanet hver eneste dag, det kører nærmest i baggrunden hele dagen lang & har det gjort siden jeg var lille . Det er ud fra det jeg fandt ud af mit drømmejob var i en zoo.
Derfor tænkte jeg om nogen ved hvordan man måske ville ku optjene nogle erfaringer.. der ku bruges indenfor faget ..
Om man ku melde sig til en gratis orginasion el. lignende? efter skoletid hvor man ku arbejde for dyrevelfærd?
Eller på et internat .. eller hos en dyrebutik?
- jeg er ligeglad med løn, det handler bare om en måde at få erfaring på ..
Så ville hører om i vidste noget om det? eller havde ideer.
Jeg ved godt man også kan tage uddannelsen indenfor forsøgsdyr, men jeg elsker dyr derfor ønsker jeg ik at komme ind i faget ved at skulle afprøve giftige ting på dem.
Håber i kan hjælpe mig?
tilføjet af

Givskud

Jeg har lige læst i den lokale ugeavis at de søger medarbejder for sæsonen i Givskud Løvepark. Jeg håber det var noget for dig prøv deres hjemme side. Held og Lykke 😉
tilføjet af

mange tak

mange tak :D
det kunne da være jeg lige skulle se hvad der står.
tilføjet af

du har fået en meget vigitg livs-lektie

i en ung alder - man skal aldrig vælge ud fra andet end hjertet - aldrig skal ussel-mammon være ens første prioritet...
Held og lykke med at få dit drømme job 🙂
tilføjet af

Vuf vuf

Igang med slavearbejdet. Slå op på de gule sider under div. dyreinternater, dyrehandlere etc, og skriv en uopfordret ansøgning til hele bundtet. Om ikke andet skulle du nok kunne støve noget ulønnet op, men det giver jo lidt erfaring som du er ude efter.
Held og lykke
tilføjet af

Forsøgsdyr og drømme

Det er naturligvis prisværdigt at du ønsker at forfølge dine drømme. Men når det er sagt så må du jo også gøre dig det 100% klart at det bestemt ikke er jordens mest realistiske drøm du går rundt med.
For det første er det utroligt svært at komme ind i den branche, medmindre man har det rigtige netværk - det tillader jeg mig at antage du ikke har, da dit spørgsmål ellers ville være lidt mystisk 😉
Derudover så er der sindssygt stor konkurrence om de elevpladser og stillinger der trods alt bliver tilbudt. Skal man være grov så er du sandsynligvis i konkurrence med 80% af Danmarks kvindelige befolkning på din egen alder...de sidste 20% vil bare gerne være "noget med mennesker" 🙂
Du nævner også selv at du ikke ønsker at arbejde med forsøgsdyr. Hvilket igen også er en ærlig sag, men jeg kan næsten garantere dig at stort set alle med en dyrepasseruddannelse der arbejder med forsøgsdyr, heller ikke drømte om at passe forsøgsdyr da de startede på uddannelsen. Virkeligheden er bare den at det er de færreste der rent faktisk får job i en zoologisk have og drømmen derfor oftest ender med et job som forsøgsdyrepasser...
Noget helt andet er så også at jobbet som dyrepasser næppe er så romantisk som man ellers kan bilde sig selv ind. Dels er der oftest en del hårdt fysisk arbejde forbundet med det - med andre ord så er romantikken nok rimeligt svær at finde når man står og skovler lort en tidlig morgen...også selvom det tilfældigvis skulle være elefantlort. Pointen er at jobbet i vid udstrækning er at sammenligne med et job i landbruget eller som gartner...der skal skovles lort, der skal snittes grøntsager, der skal renses bure osv. osv. osv....
Men du skal da have held og lykke med drømmen...jeg håber bare du får sat dig ordentligt ind i hvad den handler om, inden du brænder alt for mange år af på at jagte den 😉
P.S. Du kan evt. tage en snak med nogle dyrepassere inden du bestemmer dig for hvad du vil gøre. Hvis du kommer på et tidspunkt hvor der ikke er så travlt og du virker interesseret er jeg sikker på du sagtens kan finde en dyrepasser der gerne vil fortælle lidt om hvad det handler om.
tilføjet af

80% af dagen med lort ;p

Mange tak for svaret.
Jeg ved netop godt at der er mange, som drømmer om det..
Derfor tænker jeg man skal have stor erfaring inden for dyreverden før den bliver til noget..
Ja ca. 80% af arbejdet er at snitte grøn & skovle lort..
men ville jeg gerne for de sidste 20 :)
tilføjet af

De sidste 20%

Spørgsmålet er jo så hvad du tror de sidste 20% går med? 😉 Og det er i den forbindelse jeg vil anbefale dig at få en snak med en dyrepasser. For de sidste 20% er med garanti ikke brugt på at rejse ud i junglen eller håndfodre isbjørneunger.... Det jeg mener er at jobbet som dyrepasser uden tvivl vil glæde folk der elsker dyr. Men jeg er derudover også ret sikker på at man skal elske det fysiske arbejde og i princippet ville kunne være lige så glad for at feje hundelorte op i Kongens Have...nu er det selvfølgeligt lidt karrikeret, men det er ikke mit indtryk at man får dækket alle sine behov i forbindelse med sin dyreinteresse ved jobbet. Jeg tror selve interessen er noget man får plejet i sin fritid. I fritiden har man så helt sikkert nogle muligheder, som andre ikke har, hvis man er dyrepasser. Men det du må gøre op med dig selv er om du har lyst til at skovle lort 40 timer om ugen eller om du i virkeligheden ikke kunne udleve din interesse lige så godt ved at købe et akvarie (sådan groft sagt) 🙂
Pointen er at du tager det vildeste long shot og efter alt sandsynlighed ender du med at passe forsøgsdyr(det gør laaaangt de fleste med en dyrepasseruddannelse), hvis du overhovedet kommer så langt.
Men hvis du har gjort dig de tanker og du er helt afklaret med dine fremtidsmuligheder og chancer for rent faktisk at få det job du går efter, så er det naturligvis bare at tage chancen...
tilføjet af

P.S.

Nu ved jeg ikke hvordan dine skoleegenskaber er...noget kunne dog tyde på du ikke brænder vildt meget for bøgerne. Men bortset fra det så kunne du også overveje at læse videre til biolog - alt andet lige tror jeg chancen for at arbejde med dyr (enten i felten eller i en zoo) er lige så stor med en uddannelse i biologi i ryggen, som den er ved at søge ind som dyrepasser.
Derudover er der forskellige naturvejledningsstillinger man kan overveje som sin fremtidsdrøm...eller man kunne tage en landbrugsuddannelse... kort sagt kan du sagtens komme til at arbejde med dyr, hvis du virkeligt vil.
tilføjet af

Heste

Det har du selvfølgelig ret i.
Men læste også at man i dyrerpasser uddannelsen også kunne søge ind som 'hestepasser' dette er en anden linie man kan gå, tænker på bare om man skal være virkelig god til at ridde først?
tilføjet af

Dyrepasser - heste

Som dyrepasser behøver man ikke være god til at ride. Den dyrepaser, der var i den stald, jeg arbejdede i red ikke, men hun var rigtig god til at tage sig af hestene fra jorden, dvs. strigle, fodre, soignere og alt muligt andet.
Hvis du ikke er bange for heste, kan jeg kun anbefale det.
held og lykke
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.