Åh nej - ny baby...
I princippet rager det ikke mig...
Min EX er gravid med sin nye kæreste. Vi har en op 8 år i forvejen, og jeg ved hvor svært det var, både økonomisk, praktisk, menneskeligt osv.
Jeg spurgte hende tilfældigt (en intern joke) om hun var gravid, og til min store overaskelse sagde hun ja (plejer at sige nej)...
Jeg VED at de ikke har økonomi til det (der er 2 børn i forvejen og økonomien er vildt stram at de kun lige har til huslejen)...
Jeg kan jo ikke blande mig som sådan, men jeg er nødt til at forholde mig til at VORES datter dermed for en halv-søskende, som jeg allerede nu kan sige kommer til at vokse op over ekstremt sparsomme vilkår...
Der vil ikke være et værelse til ham/hende, og i det hele taget vil barnet være "sidst i rækken" i alle henseender, fordi forældrene allerede har travlt med de 2 ældre børn.
Alligevel er hun fast besluttet på at få det her barn fordi vores datter "naturligvis" skal have en søster/bror. Manden er blevet brugt som sæddonor og hjælp til husly, intet andet.
Jeg har boet sammen med omtalte pige i 10 år og jeg VED 100% sure fra at tale i telefon med hende, at hun er i en situation hun bestemt ikke bryder sig om. I ved.... når man siger et men kan hører at de føler noget andet.
Hun vil IKKE have et barn mere og er slet ikke glad for forholdet, hun har det elendigt.
Skal lige pointeres at jeg på ingen måde er jaloux eller lign, synes bare at det gør fremtiden noget dyster - både for hende selv og ikke mindst for både de børn som allerede er der og det der kommer...
Min EX er gravid med sin nye kæreste. Vi har en op 8 år i forvejen, og jeg ved hvor svært det var, både økonomisk, praktisk, menneskeligt osv.
Jeg spurgte hende tilfældigt (en intern joke) om hun var gravid, og til min store overaskelse sagde hun ja (plejer at sige nej)...
Jeg VED at de ikke har økonomi til det (der er 2 børn i forvejen og økonomien er vildt stram at de kun lige har til huslejen)...
Jeg kan jo ikke blande mig som sådan, men jeg er nødt til at forholde mig til at VORES datter dermed for en halv-søskende, som jeg allerede nu kan sige kommer til at vokse op over ekstremt sparsomme vilkår...
Der vil ikke være et værelse til ham/hende, og i det hele taget vil barnet være "sidst i rækken" i alle henseender, fordi forældrene allerede har travlt med de 2 ældre børn.
Alligevel er hun fast besluttet på at få det her barn fordi vores datter "naturligvis" skal have en søster/bror. Manden er blevet brugt som sæddonor og hjælp til husly, intet andet.
Jeg har boet sammen med omtalte pige i 10 år og jeg VED 100% sure fra at tale i telefon med hende, at hun er i en situation hun bestemt ikke bryder sig om. I ved.... når man siger et men kan hører at de føler noget andet.
Hun vil IKKE have et barn mere og er slet ikke glad for forholdet, hun har det elendigt.
Skal lige pointeres at jeg på ingen måde er jaloux eller lign, synes bare at det gør fremtiden noget dyster - både for hende selv og ikke mindst for både de børn som allerede er der og det der kommer...