æ a peaticider æ it got

Videnskaben synes at mene at disse kemikalier der kan erhverves hos visse virksomheder og hvis anvendelse er at sprøje ud på landbrugsjorde i den hensigt at aflive visse miccroorganismer og insekter samt visse mindre hårdføre planter hvis anvendelse videnskaben til dags dato endnu ikke har redegjort nærmere for; at disse kemikaliaer anvendes i et meget størrer omfang end man visse steder indenfor visse områder af noget havde forventet . . . a ve et regjtig va a ska sæje mæeen det skit ær ik så gåt for a jord og a biodiversitet ! (jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige, men det skidt er ikke så godt for jorden og biodiversiteten)
Hvornår får demokratiet/diplomatiet, landmændene og jordbrugerne, samt kemikalieproducenterne en bedre forståelse for økologi❓
Uanset hvor grebet man kan blive af pengegriskhed/kapitalnarkomani så er forudsætningerne for kapitalisme og økonomi altid . . . økologi og dermed en slags naturens trygge orden . .
[s]

Så længe de ganske få indkøbere presser jordbrugerne og landmændene til lavere priser er de nødt til at få større produktion på samme arealer, dvs. langtfra bæredygtig.
Slutbrugerne er heller ikke for en stor dels vedkommende interesseret i højere priser for økologisk, især ikke under krisen hvor mange må ty til det billigste mad. Vi havde nogle års god efterspørgesel efter økologisk så de ikke kunne følge med, men da havde folk også flere penge.
Dertil gør lobbyisterne blandt kemikalieproducenterne i EU deres til at man ikke forbyder flere pesticider.

De kemiske hjælpemidler er som et hvert andet værktøj, i de sagkyndiges hænder er de kun i begrenset omfang til fare for omverden.
Eks. kartoffelskimmel er ikke farlig for mensker.
Hvor mange mensker døde der i Irland da øen fik kartoffelskimmel?
Det er frit for en hver at erhverve sig et landbrug, under forudsætning man har en landmandsuddanelse.

Selvklart døde der mange irlændere, men ikke af at spise skimlede kartofler, det var følgerne af at høsten fejlede totalt grundet skimlen. At få adgang til andre produkter var næsten umuligt da hovedparten blev tvangseksporteret til England. Irland kunne godt have brødfødet sig selv gennem flere hundrede års armod, men de blev udpint af skatter og tvangseksport.
Der findes enkelte "solstrålehistorier" om engelske godsejere der greb i egen lomme og endda satte deres slot i pant for at skaffe folk i deres område lidt at spise, men i de fleste hungersramte områder måtte de sælge deres sidste ejendele for at få en billet til Amerika, hvor så mange døde under rejsen.
Jeg har flere gange kørt gennem skønne landskaber i Irland, men de er ikke så skønne endda når man ser rester af til tider tæt beboelse der blev forladt under kartoffelkrisen.

Kemikalieproducenterne er jo måske meget ops på at varsle mod insekter og mælkebøtter . . hvordan klarede landmændene sig dog i gamle dage ??

men generelt er det nok ikke nødvendigt at pladre tilsåede marker til med sprøjtegifte ?? Der er jo noget der kaldes grundvand ! Og biodiversitet ! Bestanden af fx agerhøns er faldene både fordi markerne i visse tilfælde sprøjtes med gifte der influerer på agerhønsenes fødekæder og fordi de store maskiner også rammer agerhønsene - høsten skal strate inde fra markens midte så dyrene har en fornuftig flugtvej . .
Probelemt med nutidens drift er at kvalitetskriterierne er så store at landbrugere for at overholde loven og leveringsaftalerne skal sprøjte ?

Omend man i gamle dage, også i private haver, brugte helt anderledes giftige midler der koster store bøder at bruge i dag.