14-årige pyromaner tilstår
http://ekstrabladet.dk/112/article1578024.ece
De gjorde det fordi de ville i fjernsynet 😖
To drenge på 14, der var anbragt på en døgninstitution i Nærum, har stort set tilstået de 20 brande, der i maj og juni hærgede Holte.
Biler, skure, containere og lysfiskerforeningens hus på Holte Havn blev brændt ned med benzin.
Retten i Lyngby har forlænget drengenes varetægtsfængsling med to uger, fordi retten mener, at der stadig er fare for, at de to knægte vil fortsætte med at begå brandstiftelser for at få opmærksomhed.
De blev anholdt den 10. juni og dagen efter varetægtsfængslet.
Drengene har forklaret, at de ønskede at se deres kriminalitet omtalt i pressen, og de var - bogstaveligt talt - parat til at skrue op for blusset, så deres brande også kom på TV2 News.
- Jeg bad kun om yderligere varetægtsfængsling i to uger, fordi vi forventer, at sagen er klar, når fængslingsfristen udløber, siger anklager Kristine Scharling.
Sagen mod de 14-årige kører bag lukkede døre på grund af deres unge alder, selvom Østre Landsret netop i en kendelse i en anden straffesag mod to mindreårige piger har afgjort, at deres alder ikke alene kan begrunde dørlukning.
Formelt er drengene stadig kun sigtet for de ni brande, som de tilstod og blev sigtet for i grundlovsforhøret. Men ekstrabladet.dk erfarer, at drengene 'stort set' har tilstået 17 af de 20 brande, som politiet efterforsker.
- Jeg kan blot sige, at efterforskningen er godt på plads, og vi kan heldigvis notere os, at ildspåsættelserne nu er stoppet, siger efterforskningschef Henning Svendsen, Nordsjællands politi.