15 år - føler mig gammel....

Jeg er en teenager på 15 år, som konstant føler mig gammel og grå. Det skyldes måske, at jeg som ganske lille (cirka 7 år) begyndte at opføre mig som en teenager og senere som en erfaren voksen, hvilket mine klassekammerater også opfatter mig som, da jeg tager ansvar, opfører mig pænt og forsøger at hjælpe og lære de bogligt svage, som om jeg var en lærer.
Måske er det også fordi, jeg konstant er "misundelig" på de mange talenter, som er yngre og langt mere succesfulde, end jeg er.
Uanset hvad føler jeg mig gammel, og til min 15-års fødselsdag blev jeg fortvivlet over, at jeg aldrig ville kunne få min barndom tilbage. Især ikke nu, hvor jeg blev tvunget til at vokse op så hurtigt som muligt, selv om jeg allerede følte, at jeg kom "for sent" til det unge liv.
Har nogen (haft) det på samme måde? Kan nogen overbevise mig om, at jeg ikke er gammel? Hvis nogen hjælper mig, føler jeg mig måske en dag, som det jeg er: en teenager...

hej du 15-årige! :)
jeg kender din følelse, har selv oplevet den i begyndelsen af teenageårene. Det er utrolig enerverende og opslidende at gå og spekulere over om der er noget man går glip af.
men tænk at selvom du mener du opfører dig som en voksen så påtager du dig bare en rolle der er i næsten alle klasser. stort set alle skoleklasser har nemlig en 'mor'.
men herudover, så skal jeg fortælle dig noget: du er ikke gammel, og det kommer til at gå op for dig! ;)
jeg gik selv og tænkte over om jeg i virkeligheden ikke spildte mit liv da jeg var 15-16 år. jeg tænkte at der da MÅTTE være andet at lave en lektier og ansvar og fornuftige ting. det var da jeg gik i 8-9 kl. også kom jeg på gymnasiet! også kom det alt sammen helt af sig selv. jeg kom til fester, jeg blev fuld, jeg fik nye venner, nye oplevelser og nu også en kæreste! alt sammen ting der sammen med det du godt kan lide at lave nu vil være med til at give dig en følelse af.. jeg ved ikke.. 'indhold' i livet? x)
din følelse af at du er gammel, kommer sikkert af de ting du associere med at være gammel og grå. at være ansvarsfuld og tage sig af andre som du slev nævner. men det er i virkeligheden bare fantastiske kvaliteter som du skal være glad for! du skal måske lade være med at tage ansvar for mere end du kan klare og overlade det til læreren at hjælpe dine venner, også bare supplere en gang i mellem..😉også kan du jo udforske din personlighed for andre sider og kvaliteter som du ikke har kendt til endnu.. dine barnlige sider måske? ;)
du skal altså bare slappe af og tage det roligt nu! -og lige et lille tip: alt hvad der hedder skole og lektier og ansvar bliver større på en videregående uddannelse, så tillad dig selv nogen pusterum nu, mens tid er! (det ville jeg ønske der var nogen der havde fortalt mig x))
held og lykke med det! :)

Mange mennesker-unge som ældre er i en idenditetskrise som varer lige så længe som man selv vil( for nogen hele livet). Man er/føler sig fremmedgjort. Der er så mange tilbud at man hele tiden kan komme i tvivl om hvad man egentlig selv vil-og hvad man mon går glip af-for familie-venner og du selv har mange modsatrettede ønsker og ideer om hvad man skal og ikke skal- hvis du føler dig gammel--- så husk at det KUN er en følelse intet andet- du kan til enhver tid skabe din egen fremtid ved at tænke-ønske og arbejde henimod det der gør dig glad-altså ÆGTE glad uden at skade andre. Og pas på med hvad du ønsker-ikke alle ønsker er gode🙂:) :)-Held og Lykke med dit liv.

- Jeg har det som om det er mig der har siddet og skrevet alt det der .
Jeg er 15 år, og har de samme problemer.
HELDIGVIS skal jeg på efterskole efter sommerferien, og så slipper jeg for den rolle jeg har haft i alle de år.
Folk gider jo ikke engang give sig tid til at lære den rigtige mig at kende, og så bliver man bare sat i "nørd/kedelig-båsen", hvilket jeg hader.
Når jeg kommer steder hen hvor folk ikke kender mig, opfatter de mig nemlig helt anderledes, og det kan altså være rart at opleve.
Mit råd er nok at finde nye venner, som har tid til at lære dig at kende.
Det bliver sikkert anderledes når du skal videre efter folkeskolen, som jeg skal om nogle måneder :D
Mange knus :S

Jeg er også 15 år gammel,og jeg begyndte også lidt for hurtigt at være voksen.
Jeg så op til nogle ældre og begyndte at være ligesom dem.
Men nu fortryder jeg det , og det føles for mig som om jeg har spildt 3-4 år af mit liv, på at opføre mig som en person , som jeg endlig ikke er.
Det at opføre mig lidt voksen, er blev en del af den jeg er, og i nogle situationer føler jeg mig tilpas og i andre ik.
Men jeg ved at jeg stadig kan indhente det, som jeg er gået glip af.
Starte på noget nyt, og starte med at være mig selv.
Jeg har svært ved at finde min indetitet , og ved ikke hvor jeg høre til.
Jeg kan fra at være venner med skolens luder , til at stå og snakke og lave jokes med skolens nørd.
Jeg håber og beder til at det snart går over, så jeg kender mig selv og ved mine behov og hvilke slags mennesker jeg skal omgås med.