16-årig i klemme.
Overskriften i sig selv er ikke så sigende, og jeg skal prøve at gøre det kort.
Jeg er født i Oktober 1993, og har boet hos mine forældre siden da.
Min far havde i en kortere periode problemer med alkohol, mens min mor har lidt af stress i de sidste 6-7 år. Jeg har altid været familiens 'problembarn', ikke fordi jeg skaber så fandens mange problemer, men fordi jeg har en tendens til at have stærke meninger, trods den mishandling der har foregået siden jeg før jeg kan huske. Jeg er blevet slået, sparket, skubbet, revet i og har lidt under en massiv mængde psykisk mishandling.
Mine forældre har ofte bedt mig om at flytte, og efter 6 måneders pres har jeg fået nok. Jeg er faktisk fint tilpas med idéen, men lige nu, sidder jeg i klemme.
Jeg elsker mine forældre, det gør jeg virkelig, men det fungere ikke længere. Vi vil alle have større gavn af hinanden, hvis vi fik lidt afstand.
Jeg ved at jeg er i stand til at klare mig selv, det har jeg gjort længe, men jeg er skræmt af idéen om at snakke med kommunen. Jeg har ikke lyst til at udlevere hverken mine forældre eller mig selv, men lige i øjeblikket har jeg brug for en form for økonomisk støtte, da min månedsløn desværre ikke er nok til at leve af. Børnepenge for en 16-årig ville være nok, men så vidt jeg ved, bliver børnepengene cuttet når barnet f.eks. flytter ud, hvilket jo udelukker det.
Er det eventuelt nogen der kan hjælpe mig?
På forhånd tak,
Sofie Amalie
Jeg er født i Oktober 1993, og har boet hos mine forældre siden da.
Min far havde i en kortere periode problemer med alkohol, mens min mor har lidt af stress i de sidste 6-7 år. Jeg har altid været familiens 'problembarn', ikke fordi jeg skaber så fandens mange problemer, men fordi jeg har en tendens til at have stærke meninger, trods den mishandling der har foregået siden jeg før jeg kan huske. Jeg er blevet slået, sparket, skubbet, revet i og har lidt under en massiv mængde psykisk mishandling.
Mine forældre har ofte bedt mig om at flytte, og efter 6 måneders pres har jeg fået nok. Jeg er faktisk fint tilpas med idéen, men lige nu, sidder jeg i klemme.
Jeg elsker mine forældre, det gør jeg virkelig, men det fungere ikke længere. Vi vil alle have større gavn af hinanden, hvis vi fik lidt afstand.
Jeg ved at jeg er i stand til at klare mig selv, det har jeg gjort længe, men jeg er skræmt af idéen om at snakke med kommunen. Jeg har ikke lyst til at udlevere hverken mine forældre eller mig selv, men lige i øjeblikket har jeg brug for en form for økonomisk støtte, da min månedsløn desværre ikke er nok til at leve af. Børnepenge for en 16-årig ville være nok, men så vidt jeg ved, bliver børnepengene cuttet når barnet f.eks. flytter ud, hvilket jo udelukker det.
Er det eventuelt nogen der kan hjælpe mig?
På forhånd tak,
Sofie Amalie