8tilføjet af

3.gangs far som 58 årig

Hej alle debat skabere
Jeg er i et dilemma, og synes at jeg har tænkt alt igennem på alle leder, men er gået fast og kunne godt bruge et nogle holdninger omnedenstående, måske er der noget jeg ikke har tænkt på.
Jeg er i dag 58 på papiret,ca. 45 mentalt og i udseende, spørger jeg hvem som helst og ikke fortæller noget de kan regne det ud fra, er det deres gæt. For snart 4 år siden lagde en dengang 29 årig kvinde, ikke pige men kvinde, an på mig. Vi mødtes i arbejdssammenhæng. Først kunne jeg slet ikke forstå hendes "underlige" opførsel, senere affærdigede jeg hendes tilnærmelser, men det endte alligevel med at vi fandt sammen. Jeg havde svært ved at forlige mig med situationen, da hun var så ung, men hun var overbevist om at det skulle være mig, efter et fantastisk dejligt år sammen sagde hun at hun ubetinget ønskede at få børn. Det besvarede jeg med, at det havde jeg slet ikke overvejet, da jeg ikke havde været sammen med nogen hvor det kunne blive aktuelt. Jeg syntes at det både virkede uoverskueligt og uansvarligt ved første tanke. Vi havde været sammen, fuldstændigt 100% velfungerende og harmonisk på alle måder, hvor aldersforskellen slet ikke mærkes i det daglige ferie, boet sammen, etc..alt Efter at have tænkt om jeg kunne være far igennem igen og igen 5000 gange, fortalte jeg at min beslutning er at jeg gerne ville have et barn med hende. Jeg er fuldstændig fit og kærligheden er stærk fra begges sider. Kan godt regne fremefter, men synes ikke at det rigtig kan bruges til noget. Da ingen af os kender fremtiden og hvad den indeholder, jeg føler mig derimod overbevist om at vi kan få mange dejlige år sammen alle tre, og at lykken jo ikke tager år at bygge men faktisk er der allerede.
Efter at jeg så havde fortalt at jeg var klar har hun trukket sig. Måske fordi det blev alvor, og hun blev urolig, det eneste hun angiver som grund er at jeg har for høj en alder(på papiret). Vi er stadig sammen og kærligheden er stadig tilstede tydeligt, men hun er på vej til at frigøre sig. Skal jeg give slip på hende og den lykke vi kan få sammen?
Mine første to børn er voksne. faktisk lige så gamle som hende.
tilføjet af

Super ego tripper

Har du da ikke skabt en tanke i knolden mand, prøv at tænk på det kommende barn. Far er en olding, du krasser sandsynligvis af, inden ungen er konfirmeret, hvis jeres forhold da holder så længe. Altså jeg er selv 49 og har været i et lignende dilemma, og det var endda ikke "eget" barn, men en enlig mor, hvor den yngste var 4 år.
Kan du se dig selv spille fodbold med "ungen" skal i bruge dit gangstativ som mål? Eller vil du drible rundt med rollatoren? Helt ærligt mand, få nu forstanden op i det "hoved" hvor den hører hjemme.....
tilføjet af

Hvad livet giver

Kære du, ærlige mand,
glem det foregående svar, som et u-empatisk menneske har skrevet til dig, læs i stedet dette.
Kærlighed kender ingen alder, nej. Det har du oplevet. Og du har måske oplevet også, at det kan den have alligevel. I det øjeblik din elskede kvinde kommer i tvivl om hun vil have et barn med dig. Hun kan elske dig endnu, men er måske begyndt at forestille sig og mærke hvordan det ville være at opleve at du forlod hende og Jeres barn længe før hun selv. Fordi du er kommet længere i livet og fordi du måske ikke vil kunne være der så længe for dit barn som far i dets voksne alder; at Jeres barn måske tidlgere end det er parat til ville måtte opleve den sorg at miste sin far..
I stedet for at sørge over, at du er 'for gammel' - det er INGEN til noget, de er der hvor de er og det er altid rigtigt - glæd dig da. Glæd dig, ja giv dig selv lov til at juble over at have oplevet, og sikkert stadig opleve, denne unikke relation til en yngre kvinde, fordi den viser dig, at kærligheden er tidløs. og glæd dig og vær stolt over, at du måske må lade hende (med smerte) vælge dig fra, for at vælge den slags liv for sig og sit barn, som hun måske tror, at hun bedre er i stand til at kunne leve. Måske har hun ikke den råstyrke, hun tror der skal til for at være den overlevende forælder til et ungt/voksent menneske engang i fremtiden..
Du vil aldrig miste Jeres kærlighed (for den forsvinder aldrig og kan aldrig gøres ugjort). Men du mister måske hende, din unge kvinde, i dit daglige liv.
Men du har kærligheden i forhold til dine egne børn, og måske deres børn. Og du har den kærlighed, der vil dukke op igen til dig fra uventede kanter. I uendelige, nye former.
Glæd dig.
Og tag imod min fattige trøst fordi du lige nu synes at miste. Set i et senere perspektiv mister man ALDRIG noget.. man får kun.
Med varme fra en ukendt,
et medmenneske der føler med dig
og ønsker dig alt godt
tilføjet af

Der er så meget

der kan gå godt og meget, der kan gå skidt.
I en lignende situation er det gået godt. Den lille har et super forhold til sine store søskende og deres mor!
Den "ældre" fader har aldig før været så god en far, som han er nu - han har tillige fået et bedre forhold til sine voksne børn, netop fordi den lille virker motiverende, og er et samlingspunkt.
Moderen og faderen er dog gået fra hinanden, men bor meget tæt på hinanden, har fælles kørsels ordning og er meget fleksible mht hente/bringe/ferie/jul ect.
Hun må ikke er bange for at stå med ansvaret alene, og hun skal have rygrad nok til at se folk i øjnene og være ærlig omkring alder og søskende m.v.
tilføjet af

PladderBalleRomantik

Erkend dog din alder, lev dit liv fuldt ud, med de værdier der hører til alderen. Og lad være med at "fantasere" på andres vegne....
tilføjet af

Far som 90 årig :-)

Far som 58årig er da ingen ting. Julio Iglesias på 62 år skal til at have en bror, der er åbenbart stadig skud i bøssen i hans gamle far.
Selvom man godt kan grine indeni (og godte sig over alle moralisternes ramaskrig), så er det jo på en måde også livsbekræftende :-)
Ref. BT igår: http://www.bt.dk/underholdning/artikel:aid=408704/
tilføjet af

Hvorfor ikke bare?

glæde dig over den dejlige tid du har haft med hende, og af den grund støtte hende i hvilken beslutning hun nu end når frem til?
Som jeg ser det, har hun med sin kærlighed til dig, givet dig en gave!
Venligst
kapanui
tilføjet af

Tak for dine meninger

Kære Q 54
Mange tak for dit svar, det bragte mig lidt videre, i samme retning som min elskede vil, du har ret kærligheden vil altid bestå.
Kunne sikkert være godt at udveksle nogle flere meninger med dig.
Tak for dit forsvar mod den læse- og skriveretarderede, tanke- og åndshandikappede fætter, der skrev det første indlæg. Endnu en som ikke fatter en skid af livets mangfoldighed.
God jul
tilføjet af

min far

min far var 56 da han fik mig, min mor var 21. desværre fik han en hjerneblødning da jeg var 14, men selvom han var bundet til en kørestol og havede talebesvær betød han alt for mig det var ham jeg gik til for hjælp og stødde, heldigvis nåde han at se 2 af sine børnebørn for han med stor sorg gik bort for 5 år siden. den dag midstede jeg verdens bedste far. vil bare fortælle at alder betyder ikke noget, bare nyd det.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.