har en søn på 3år, han vil gerne køre rundt med os, omkring aftensmad, hvis han for lov, så vil han sidde ved et andet bord og spise el. rende rundt og lege imens og jeg har det sådan at han skal sidde ved bordet når vi spiser uanset om han vil have noget el ej, først prøver jeg med opmuntring i form af kiks til dessert el.lin hvis han bliver ved med at vil ned og lege (bestemme) så sender jeg ham ind på værelset, til sidst sidder han ved bordet og venter el spiser... mit spørgsmål er så, jeg for hård? hvad kan jeg ellers gøre? skal han bare have lov at rende rund og lege mens vi spiser?
mvh. forvirret mor
tilføjet af anonym igen
skal lige siges
at jeg råber ikke af ham eller noget, er bare konsekvent.
tilføjet af dulkis
Det er der nok meget forskellige meninger om
- jeg synes, jeg oplever forskellige holdninger, der hvor jeg kommer, men jeg har aldrig villet have det.
- Alle børn har nogle perioder, hvor der skal "prøves til" og det kan meget vel handler om kræsne perioder og, som du selv er inde på "bestemme-perioder".
- Min erfaring er, at jo mere opmærksomhed det tiltrækker, at man laver "støj på ledningen" jo længere varer perioden. Skrider han fra bordet betyder det "jeg er færdig med at spise", så væk med tallerken og stolen rykkes ind på plads. Uden at sige et ord.
- Kommer han så igen, så fører man ham lidt/sådan skubber lidt væk fra bordet og siger, jamen du var jo færdig - du gik jo. Og så er der så den dér - INGEN leverpostej når der er ryddet af bordet. Ingen kiks, dessert etc. Maden står på bordet og der sidder man og spiser sammen. Færdig.
- men jeg var selvfølgelig også både dominerende og autoritær
- er der nogen der siger. 😃
- Jo mindre strøjhaj det laver jo bedre.
tilføjet af streng mor
enig
Jeg er enig med Dulkis - men der er også nogle der mener at jeg er streng. Men her mener jeg også at barnet må lære at der er en konsekvens ved sine handlinger. Det er jo for barnets bedste. Der er jo stadig masser af kys og kram :-) Hæng i - det bliver bedre ;-)
tilføjet af mig.
Sådan en har jeg også.
Når han smutter, bliver han venligt, men bestemt plantet på stolen igen, med besked om, at nu spiser vi. Dette kan jeg gøre mange gange på et måltid. Legetøj er forbudt ved spisebordet. Jeg lokker ikke med dessert eller kiks. Skal vi have dessert er det aftalt på forhånd. Nu har jeg 3 unger og når de alle er færdige med at spise, må de gå fra bordet. Så kan vi andre hygge færdigt i fred og ro. Det skal de nok lære senere.
Det kan være i skal flytte plads ved bordet. Hvormange sidder I omkring bordet og hvorlangt fra hinanden sidder I? Det er ikke sikkert han syntes det er hyggeligt ved bordet, han skal måske have en anden plads?
Og bare rolig, han skal nok lære at sidde pænt på rumpen:-)
tilføjet af trunte1970
lyder bekendt
har en på et og en på to år, så det er ikke så let at praktisere konsekvens, det kræver jo koncentratrion
Synes eller jeres forslag lyder fornuftige. Bortset fra det med at sende ham ind på værelset - der står jeg af, synes det er forkert især da barnet er så lille
tilføjet af jardino
Kan 3 årige
mon nu også tænke i konsekvenser? Jeg tvivler!!
Jeg har selv en datter på 3 år og den form for "påkrævet konsekvenstænkning" venter vi en del tid med.
Jeg har løst "problematikken" omkring spisetider med et sæde kaldet "Handy sitt" fast placeret på stolen hvor hun indtager sine måltider, og på sædet er der en sele og den er spændt. Ingen diskution, og det har der aldrig været. Hun kan sagtens åbne låsen på selen, men har lige fra start fået et "nej", venligt men bestemt når hun har forsøgt.
Og ærlig talt så mener jeg ikke at man sender et 3 årigt barn i seng uden aftensmad!!
Til gengæld har jeg et andet "problem" med min lille datter, som også omhandler TRODS.
Hun er en lille temperamentsfuld dame, arvet efter moren :-/ og hun (datteren) kan blive noget så hysterisk over "ingenting" for tiden.
I dag var det da jeg smed indpakningen fra et sugerør til en juice i skraldespanden.
Hun havde åbenbart leget at indpakningsfolien var fuld af nødder, og blev totalt hys da jeg smed det ud. Hun ville have at jeg skulle give det til hende igen, altså samle det op fra skraldespanden, men det ville jeg ikke for jeg syns ikke at man samler ting op fra skraldespande.
Hun stjernede fuldstændig ud. Jeg prøver altid først om jeg ikke kan aflede hende med noget andet og snakke hende fra "anfaldet" og når det er åbentlyst at det ikke virker, så bliver hun bedt om at gå i seng. Nogengange skal hun følges i seng og så lukker jeg døren til værelset. Hun kommer så ud et par gange, stadig hys og bliver sendt ind igen. Dette CIRKUS kan stå på i op til 45 minutter og jeg finder det ret træls. Syns vi kunne bruge tiden til noget mere hyggeligt.
Jeg er ikke typen der "går over gevind" og kunne finde på at slå hende, men jeg kigger vredt på hende og lader hende vide på mit stemmeleje at jeg er vred over at hun skaber sig. Intet hjælper....
Er der nogle der har nogle gode råd?
PS: til jer der evt. vil skrive om en endefuld, jeg vil end ikke bruge tid på at kommentere jer.