4tilføjet af

Aaargghh-- Hvad sker der??

Jeg er heteroseksuel. Det har jeg været i snart 35 år. Så er det lissom på plads, ik...
De sidste par måneder har virkelig fået sat tvivl i mig, om jeg måske kunne være biseksuel. helt skræmmende at tænke på. Ikke fordi det gør noget, men fordi jeg troede jeg kendte mig selv og min seksualitet.
Lærte en pige at kende i januar da jeg startede nyt job. Og har hele tiden synes hun er vildt sød. Hun er homoseksuel. Fair nok. Hun er møg sød, og vi taler vildt godt sammen.
Jeg var i forhold på 7. år, og har ikke skænket en tanke at der skulle laves om på det.
Skæbnen ville så, at min kæreste smuttede for 2 mdr siden.
Og af en eller anden årsag kom jeg så lidt tættere på den her pige på jobbet. Vi har brugt alle vores pauser sammen osv osv.
Jeg begyndte sådan lidt at føle lidt mere end hvad jeg sådan lige havde regnet med (uden at sige noget, for jeg kender overhovedet ikke den side af mig selv, så det skræmte mig meget). Og for noget tid siden fortalte hun mig så at hun er ret vild med mig. Faktisk ret meget.
Jeg gik og tyggede lidt på den, men afviste over for mig selv at det kunne blive til noget som helst.
Men jeg havde bare lyst til at være tæt på hende. Og det har jeg stadig.
Nu har vi så talt en del om det hele, og måske fået den kørt lidt længere ud end jeg sådan lige umiddelbart havde regnet med jeg ville. Og jeg er faktisk ret vild med hende.. Så meget at der allerede er 2 i min omgangskreds jeg har fortalt det til. Har faktisk lyst til at fortælle alle det..
vi har småkysset og sådan noget. Lidt uskyldigt. Men jeg vil hende vildt gerne. Vi skriver sammen hele tiden, og ringer sammen hver dag selvom vi har været sammen på jobbet også.
Men for pokker. Jeg har jo fortalt hende at jeg er til mænd. Har levet hele mit voksenliv med mænd, har været sammen med rigtig mange af dem, og har udforsket den side en del. Har faktisk været der hvor sex var det vigtigste. Alt andet var ligegyldigt. Det med piger kender jeg overhovedet ikke til. Og jeg har aldrig i min vildeste fantasi overvejet den retning. Så hvad sker der lige??
Er det normalt? Ikke at jeg har planer om at ændre på det, for jeg vil gerne fortsætte. Men jeg er altså vildt skræmt over mig selv. Havde aldrig tænkt at jeg kunne blive glad for en pige på den måde.
Nu er det her, for mig, ikke af nysgerrighed eller spænding. Tværtmod. Er skide nervøs ved tanken om at det en dag måske skal ende med... ja... sex.
Pis altså.... Hallo... Jeg har børn... Kan da ik pludselig bare falde for en pige.... Hvad sker der?
Nogen der kender noget til sådan noget??
tilføjet af

Hvem er du?

Et eller andet siger mig, at du er godt igang med at blive forelsket. Og hvis du er,
følg dine følelser. Du fortryde hvis du ikke gør. Og jo, du kan falde for en pige,
også selv om du har børn. Jeg mener, mange biseksuelle og lesbiske har børn.
Selv opdagede jeg min egen biseksualitet for ca. 8 år siden, og havde ellers levet
som bøsse i mere end 23 år. Jeg kan love dig for, at det var lidt af en omvæltning
i mit liv. Måske er det ikke de store visdomsord som jeg kan give dig, men i hvert
fald bør du følge dit hjerte. I sidste ende spørger kærligheden ikke om køn.
Må du have et varmt forår.
tilføjet af

Du har nok ret

Jeg er nok blevet forelsket. Det er så alligevel ikke skide godt, hun er vist en lidt farlig en.. Øv..
Nå, men i hvert fald har det udviklet sig hurtigt, og jeg blev enormt hurtigt glad for hende. Tænker på hende hele tiden, savner hende når hun ikke er her og den slags.
Så jeg sprang egentlig bare ud i det uden at tænke nærmere over det. Har også fortalt familien om hende. Og min omgangskreds.
Men hvor er det altså bare meget anderledes at have et forhold til en pige.. Puuha.. Og så især en som hende... Forventer jo lidt en mandig opførsel, når nu hun er så drenget og den slags. Men for pokker hun er en tøs. Inderst inde er hun virkelig en lille pige. Mere end jeg er. Så det har allerede nu givet lidt gnidninger. Skal godt nok lige vænne mig til sådan noget..
Men hun er fandme dejlig. Og selvom hun er en "drengerøv" (hendes ord) og vi ser meget forskelligt på forhold og er hver vores sted i livet, så er det noget der skal udforskes. Ville bare ønske jeg ikke faldte så pokkers hurtigt. Kan ikke helt styre det. Men det må bare bære eller briste. Jeg skal nok overleve uanset hvad...
tilføjet af

Synd og skam

Lad ikke dit samfundssyn diktere hvad der er kærlighed.
Du er jo helt åbenlyst forelsket i hende, hvorfor gå glip af et dejligt forhold, der måske er det eneste ene, blot fordi du er styret af en kønsoptisk verden.. Synd og skam, simpelthen!
Mange homofamilier har børn!
tilføjet af

Så kom dog sammen med hende!!!!

Du er jo vild med hende. Du har børn, og hvad så. Det gør dig da ikke mindre forelsket:-)
Du spørger om det er normalt. Nej, det er "normalt" at mange potentielle gode forhold aldrig bliver til noget fordi vi ikke tør kaste os ud i det.
Spring!!!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.