Adopteret: Giver det ro at finde sine rødder?

Jeg søger erfaringer fra andre adopterede, og håber der er nogle her?!?! Jeg er selv dansk-adopteret og har ikke opsøgt mine biologiske rødder. Jeg overvejer det, da jeg føler at jeg mangler et eller andet der kan sætte det sidste på "plads for mig". Vil ikke søge vedvarende decideret kontakt, bare oplysninger om baggrund mm.
Så vil høre om de der har prøvet det, kan mærke at det kan givet en slags ro i sjælen? (Også selv om mødet måske ikke var så godt)

vil blot sige at jeg til nu har kendt fire der var adopteret og alle havde den problematik op den ene eller anden måde.
Ja vil blot sige at jeg tror det er helt normalt som adoptivbarn.

Har du prøvet at kontakte Adoption og Samfund, som er en forening for adoptanter og adopterede? Foreningens hjemmeside kan du finde på www.adoption.dk.
Foreningen udgiver et blad, hvor der gennem tiden har været en del artikler af unge voksne, der fortæller deres historie om, hvordan de har "fundet hjem".
Held og lykke - jeg ønsker dig alt godt.

hamrende ligegyldigt hvor man kommer fra,bare man hved hvem man er.
Hvis ens ophav ikke kunne eller ville tage sig af en,så fuck dem og alt hvad der er omkring dem.
Tag imod mit råd,og lad dig ikke narre af at du skal opsøge dinne rødder,da du ender med at blive skuffet.
Ikke engang dyr lader deres afkom i stikken,så hvorfor opsøge mennesker som er mere lavtstående?

- Jeg tror, langt de fleste der bortadoptere deres børn, gør for at give dem en chance for betingelser, de ikke vil få ellers.
- Jo dyr lader deres afkom i stikken - hvis der er noget i vejen med dem, men det er vel ikke derfor du er forladt?

Tak for svar... Søger ikke mine rødder for at lære dem at kende, for det har jeg ikke behov for. Gør det udelukkende for at kunne sætte navn, baggrund osv på og ikke mere. Så søger efter erfaringer på det :o)
Oliwer: er du selv adopteret? I bund og grund handler det jo om at man ikke kan finde sig selv!
Vil prøve at se på adoption.dk :o)

Jeg er selv adopteret for mange årside, Også dansk adopteret. Jeg havde min biologiske mors dåbsattest og via den fandt jeg frem til hende. Jeg skrev til hende og fik svar og billeder og hun berettede hvor mange børn hun siden havde fået, men da hun var ældre bad hun mig ikke kontakte dem. Jeg fik også min faders navn, havde vist også selv en skrivelse med dette.
Men det var en stor tilfredsstillese, at se, hun så "normal" og velholdt ud, og skrev venlige breve. Og at jeg blev informeret om deres status.
Du kan altid trække dig tilbage

Ved ikke, men når man vælger adoption er det nok på grundlag af en social problemstilling, så dine forældre er ihvertfald på visse områder meget sociale. Og det er jo vel godt nok at vide. [s]

Lykke: Jeg forstår ikke helt hvad det er du vil sige med det???

selvadop: Tak, dejligt at høre nogle erfaringer:o) Må jeg spørge hvad grunden var til du opsøgte din bio-mor? Og om du fik det ud af du ville? Du har jo allerede beskrevet det lidt, men er du så tilfreds nu hvor du har fået lidt viden? Med mine egne ord: fundet ro? ;o) Eller hvordan det kan beskrives...;o)