Aflastnings-familier.

Er der nogle her der kan fortælle mig, hvorfor det er så svært at få aflastningsfamilie i Danmark.
Når man snakker med kommunerne mv. hedder det sig at der ikke er familier nok til rådighed?
Er det korrekt?
Hvis ja, hvordan kan det så være?
Hvis du har kendskab eller et bud på ovenstående vil jeg meget gerne høre din mening..
Forsat god dag
En mor

Det er rigtigt at det er svært at få aflastningsfamilier. Og jeg kender ikke dit behov for at søge dette. Tænker om der ikke er mulighed for at nogen i din familie eller omgangskreds kan hjælpe og støtte dig og dit barn / børn omkring Jeres behov...
Der er desuden en forening der hedder børns voksenvenner der i nogle tilfælde kan hjælpe, men alt dette er arrangeret på frivillig basis.
Jeg håber at du finder en løsning på problemet..
God weekend..

Vores familie kan desværre ikke hjælpe, det ville ellers være dejligt.
Vores situation er måske ikke så alvorlig i forhold til så mange andres, men det har været en meget svær beslutning for mig at nå hertil hvor jeg har snakket med kommunen om aflastning til den lille.
Der er flere grunde til det.
Jeg er i en situation, hvor jeg har en teenager dreng, der har nogle specille behov. Han har været syg og gennen indlæggelse osv. Nu går han på speciel skole, og han vil være et krævende barn gennem resten af sin barndom/ungdom.
Det er hårde at stå alene med det hele -hans far er død- og jeg er ind i mellem også bange for at det kan gå ud over den lille.
Der er så også den vinkel, at jeg aldrig har fri (det kunne jeg jo så havde tænkt på før jeg fik børn, men jeg vidste jo ikke at jeg skulle være alene med dem) men det betyder jo også at jeg aldrig har tid eller mulighed for at lade op.
De børn betyder alt for mig, men hvad kan de bruge en nedkørt og slidt mor til? Ikke noget..
tak for dine tanker
En mor

for ja, hvor har du ret, når man havner i at stå uden opbakning fra f.eks. familie der bor i nærheden, eller bare kan bruges til god og tryg tid for børnene...
Jeg har tænkt over hvordan det "moderne" liv betyder at så mange single forældre står med en enorm belastning, især dem der gerne vil gøre det bedste for deres børn. For det betyder jo, at man det meste (hele?) tiden har sin energi optaget af børnene og deres ve og vel, samtidig med man prøver at leve et så almindeligt voksenliv som muligt også - og ... ;o) ... de to ting går ikke rigtig op rent tids- og ressourcemæssigt. - i hvert fald ikke for mig.
Jeg har sat et par forældre til legekammerater ind i at jeg ikke har familie i nærheden, og derfor gerne vil trække lidt mere på dem af og til. Og det har fungeret ind til nu. MEN, det hårde er, at jeg altid "står med hatten i hånden" = skal ud at bede andre om at træde til, f.eks. til pasning, el. afhenting i institution de gange jeg ikke kan nå at være der inden lukketid. ... suk suk. Så egl. er det den emotionelle belastning der også tærer på mig. - ved ikke hvordan det er for dig?
Men ønsker dig held og lykke! - og godt du har fundet ud af at kigge efter løsninger, der også kan give dig noget luft!! - for ja, det er sgu nødvendigt med tid til opladning for at vedblive at have kræfter og energi/lyst til at være en god single-mum/forælder.

kunne trække på farmor og farfar (det lyder groft, ikke ment sådan ;0)) men vores farfar er desværre blevet meget syg. Denne sygdom betyder at han har 100% brug for farmor.
De to søde dejlige mennesker vil stadig rigtig gerne deltage og hjælpe mig, men jeg føler ikke det er fair over for nogen af dem. Det er hårdt at have ansvar for en knap 5 årig dreng med krudt i bagen, samtidig med at min dreng jo også skal have noget ud af det og som tingene er nu, føler jeg at han kun ville være i vejen. Det er ingen jo tjent med. Jeg vil dog stadig kunne ringe til dem hvis jeg skal have nogle til at kigge efter ham, hvis jeg f.eks. skal til forældremøde.
Det jeg har brug for er noget tid hvor jeg kan lade helt op og få ny erergi.
Men også at jeg kan få noget alene tid med min 13 årige. Han og jeg er aldrig alene og jeg ved det ville betyde så meget for ham ham. Selv om han er 13 år nu har han også brug for mor tid ;0)
tak for held og lykke
En mor

At være afhængig af de få venner / familie som er ens netværk omkring en og have følelsen af at "udnytte" hjælpen for meget kender jeg selv. Har 3 drenge hvoraf 2 har autisme. Desværre har drengenes handicap / kommunens holdning lært mig at kun når man virkelig virkelig "støjer" eller familien er ved at gå helt ned, finder de hjælpen. Men det er svært at finde aflastnings familier. Lad dig ikke spise af.
En anden måde der har haft givet os en god aflastning før var personale fra sønnes specialbørnehave. Spurgte lederen på stedet samt talte med personalet om situationen og de spurgte i personale gruppen. Et 3. sted jeg prøvede - men ikke ihærdigt nok - var at bruge et evt. pædagog seminar i nærheden ved at sætte en kontakt seddel op fandt en god pædagog men ønskede et par da drengene ikke har så meget kontakt til deres far.
Kunne en god ven i børnehave/skole eventuelt bruges? Vi har selv fået hjælp i perioden op til aflastning kom på plads på denne måde. Det er svært at skulle bede andre (ikke familie og nære venner) om hjælp og være så afhængig men at spørge kan jo give et positivt ja. Det gjorde det for os.
At have tid og energi er alfa omega - håber at ovenstående kan bruges og ønsker jer alt mulig held og lykke.

Jeg tager en sygedag engang imellem, afleverer børnene og får så ladt lidt op... Ikke helt fin i kanten, men ellers ville jeg simpelthen ikke kunne holde til det...
Hang in there!