Aktivering,løntilskud=gratis arbejdskraft!
Hvad mener I om dette? At veluddannede mennesker gang på gang sendes i aktivering som gratis arbejdskraft?
______________________________________________
Aktiverede sættes til at udføre ganske almindeligt arbejde uden at få løn efter overenskomst. De må i stedet tage til takke med kontanthjælp
Aktivering
Flere fagforeninger vurderer, at det er et udbredt problem, at kommuner lader aktiverede varetage almindelige job uden at få andet end kontanthjælp for deres indsats og uden, at der er udsigt til, at det fører den ledige i reelt arbejde.
Arbejdsmarkedskonsulent i HK Danmark Jytte Hougaard mener, at det er uacceptabelt at lade ledige på kontanthjælp går i flere år og udføre almindeligt arbejde, som det er dokumenteret på side 10-11 i dagens avis:
»Det er helt absurd og må slet ikke foregå. Det er ikke noget, vi på nogen måde kan acceptere.
Hvis en person kan udføre kvalificeret it-arbejde som beskrevet, må kommunen finde et almindeligt job til vedkommende,« siger hun, da hun får forelagt historien om Jan Larsen fra Køge, der nu på tredje år i træk står over for at skulle i aktivering uden at få andet end kontanthjælp for det.
Siden loven om en aktiv beskæftigelsesindsats blev ændret den 1. juni 2003, har HK haft travlt med at holde øje med, hvordan loven bliver brugt: »Formålet med loven er at opkvalificere folk, og i det øjeblik, de er opkvalificerede, skal de videre,« siger Jytte Hougaard.
Siden loven blev ændret er der ikke længere grænser for, hvilket arbejde aktiverede må påtage sig. Tidligere måtte aktiverede ikke tage arbejde som andre kunne tage. Hensigten med loven var, at det arbejde, aktiverede sættes til, skulle give dem nogle kvalifikationer, som kunne hjælpe dem videre i almindeligt arbejde:
»Det er ikke meningen, at de skal være billig arbejdskraft for kommunerne,« siger Jytte Hougaard.
Hvis ikke der bliver strammet op på, hvor længe aktiverede udfører almindeligt arbejde, frygter hun for konsekvenserne: »Det ville være forfærdeligt, hvis vi får et arbejdsmarked af folk, der går på kontanthjælp.
Det offentlige skal ikke kunne opretholde serviceniveauet udelukkende gennem billig arbejdskraft.«
Jytte Hougaard mener, at eksemplerne på folk på kontanthjælp, der i længere perioder udfører almindeligt arbejde, er udtryk for, at ikke alle kommuner har implementeret den nyeste lovgivning fra juni 2003.
Den konklusion er a-kassesekretær, Winnie Lindner fra Fag og Arbejde (tidl. Forbundet af Offentligt Ansatte) enig i: »Flere kommuner har ikke forholdt sig til den nye lov, der siger, at de skal få de aktiverede i ordinært arbejde hurtigst mulig.«
Et spareforsøg
Når kommunerne ikke ansætter folk, der har kvalifikationerne i orden, men i stedet lader dem være i aktivering, mener Winnie Lindner, at kommunerne svigter kontanthjælpsmodtagere, fordi det er kommunernes opgave at hjælpe folk til at blive selvforsørgene:
»Det er efter min bedste overbevisning et forsøg på at spare på blandt andet ældreplejen,« siger Winnie Lindner.
De aktiverede som i dag i Information fortæller om at være sendt i almindeligt arbejde, uden at få løn for det, føler sig svigtet af fagbevægelsen. Winnie Lindner forklarer, at grunden til, at fagforeningerne har svært ved at gribe ind, er, at de ikke har tillidsrepræsentanter med ved ansættelser af aktiverede på samme måde, som når der er tale om en ordinær ansættelse:
»Vi er desværre i den situation, at vi ikke har formået at få en aftale om at få medindflydelse ved ekstraordinære ansættelser,« siger hun.
I FOA oplever de, at det er et generelt problem, at kommunerne kører videre efter gammel lov og undlader at redegøre for, hvordan aktiveringen bringer den ledige i reel beskæftigelse og i stedet bare lader dem udføre almindeligt arbejde. Hun mener, at der er brug for et skærpet tilsyn med området:
»Folketingets politikere tror, at de har løst problemet ved at ændre i lovgivningen, men tilsynet skal være meget strammere. Det er virkelig noget beskæftigelsesministeren bør være opmærksom på,« siger hun.
Winnie Lindner mener, at det er udtryk for ren kassetænkning, når kommunerne undlader at ansætte folk i ordinære stillinger og i stedet ansætter dem i aktivering:
»Kommunerne bruger aktivering som ren budgetklister. Samfundsøkonomisk ville det være en gevinst, hvis folk kom i ordinært arbejde i stedet for aktivering, og det ville også være bedre for den enkelte.
Men kommunerne sparer penge, fordi de får tilskud fra staten,« siger hun.
Stramme budgetter
Chefkonsulent i Kommunernes Landsforenings Afdeling for Social- og Arbejdsmarkedsforhold, Ulrik Petersen afviser, at kommunerne udnytter aktiveredes ledighed:
»Den grundlæggende problemstilling handler om, at man har fjernet reglen om, at man ikke må lave arbejde, andre kan varetage,« siger han.
Kommunerne kan ifølge Ulrik Petersen ikke uden videre bare oprette flere stillinger til aktiverede, der udfører normalt arbejde: »Beskæftigelse af personale er styret af kommunernes budgetter. Det, der går ud over normeringen,(?) kan man lave som aktivering.«
Når fagforeningerne protesterer over den anvendelse af aktiverede, der i nogle tilfælde finder sted, mener Ulrik Petersen, at det handler om politisk uenighed:
»Det er et politisk synspunkt, om man er enig med de økonomiske rammer, der er givet for kommunerne. Det handler ikke om, at kommunerne ikke overholder spillereglerne,« siger han. Han understreger, at kommunerne ikke afskediger folk, for at ansætte aktiverede i stedet, men er det er en gråzone, som ingen beskæftiger sig med. Derfor er aktivering og tildels også job med løntilskud, blevet en tys-tys affære.
Der er penge i skidtet, som man siger.
»Det er den trængte økonomi, der sætter rammerne, og rammerne er ganske snævre. Det fører i et eller andet omfang til, hvor nødigt man end vil det, at man må skille sig af med personale. Men det forhindrer ikke, at man følger de normale spilleregler. Man må kigge på, hvad der er plads til inden for budgetterne,« siger han.
På spørgsmålet om hvorvidt det er rimeligt, at folk der ikke kan finde arbejde, på grund af mangel på job, skal udføre almindeligt arbejde for kontanthjælp, svarer Ulrik Petersen:
»Det er ikke et spørgsmål om kommunerne synes, at det er rimeligt. Det er et spørgsmål om, at lovgivningen udtrykkeligt tager stilling til, at det man foretager sig skal være tæt på arbejdsmarkedet. Men det er klart, at fagforeningerne synes, at det er en dårlig idé,« siger han.
Direkte adgang til denne side:: http://www.information.dk/Indgang/VisArtikel.dna?pArtNo=169391
______________________________________________
Aktiverede sættes til at udføre ganske almindeligt arbejde uden at få løn efter overenskomst. De må i stedet tage til takke med kontanthjælp
Aktivering
Flere fagforeninger vurderer, at det er et udbredt problem, at kommuner lader aktiverede varetage almindelige job uden at få andet end kontanthjælp for deres indsats og uden, at der er udsigt til, at det fører den ledige i reelt arbejde.
Arbejdsmarkedskonsulent i HK Danmark Jytte Hougaard mener, at det er uacceptabelt at lade ledige på kontanthjælp går i flere år og udføre almindeligt arbejde, som det er dokumenteret på side 10-11 i dagens avis:
»Det er helt absurd og må slet ikke foregå. Det er ikke noget, vi på nogen måde kan acceptere.
Hvis en person kan udføre kvalificeret it-arbejde som beskrevet, må kommunen finde et almindeligt job til vedkommende,« siger hun, da hun får forelagt historien om Jan Larsen fra Køge, der nu på tredje år i træk står over for at skulle i aktivering uden at få andet end kontanthjælp for det.
Siden loven om en aktiv beskæftigelsesindsats blev ændret den 1. juni 2003, har HK haft travlt med at holde øje med, hvordan loven bliver brugt: »Formålet med loven er at opkvalificere folk, og i det øjeblik, de er opkvalificerede, skal de videre,« siger Jytte Hougaard.
Siden loven blev ændret er der ikke længere grænser for, hvilket arbejde aktiverede må påtage sig. Tidligere måtte aktiverede ikke tage arbejde som andre kunne tage. Hensigten med loven var, at det arbejde, aktiverede sættes til, skulle give dem nogle kvalifikationer, som kunne hjælpe dem videre i almindeligt arbejde:
»Det er ikke meningen, at de skal være billig arbejdskraft for kommunerne,« siger Jytte Hougaard.
Hvis ikke der bliver strammet op på, hvor længe aktiverede udfører almindeligt arbejde, frygter hun for konsekvenserne: »Det ville være forfærdeligt, hvis vi får et arbejdsmarked af folk, der går på kontanthjælp.
Det offentlige skal ikke kunne opretholde serviceniveauet udelukkende gennem billig arbejdskraft.«
Jytte Hougaard mener, at eksemplerne på folk på kontanthjælp, der i længere perioder udfører almindeligt arbejde, er udtryk for, at ikke alle kommuner har implementeret den nyeste lovgivning fra juni 2003.
Den konklusion er a-kassesekretær, Winnie Lindner fra Fag og Arbejde (tidl. Forbundet af Offentligt Ansatte) enig i: »Flere kommuner har ikke forholdt sig til den nye lov, der siger, at de skal få de aktiverede i ordinært arbejde hurtigst mulig.«
Et spareforsøg
Når kommunerne ikke ansætter folk, der har kvalifikationerne i orden, men i stedet lader dem være i aktivering, mener Winnie Lindner, at kommunerne svigter kontanthjælpsmodtagere, fordi det er kommunernes opgave at hjælpe folk til at blive selvforsørgene:
»Det er efter min bedste overbevisning et forsøg på at spare på blandt andet ældreplejen,« siger Winnie Lindner.
De aktiverede som i dag i Information fortæller om at være sendt i almindeligt arbejde, uden at få løn for det, føler sig svigtet af fagbevægelsen. Winnie Lindner forklarer, at grunden til, at fagforeningerne har svært ved at gribe ind, er, at de ikke har tillidsrepræsentanter med ved ansættelser af aktiverede på samme måde, som når der er tale om en ordinær ansættelse:
»Vi er desværre i den situation, at vi ikke har formået at få en aftale om at få medindflydelse ved ekstraordinære ansættelser,« siger hun.
I FOA oplever de, at det er et generelt problem, at kommunerne kører videre efter gammel lov og undlader at redegøre for, hvordan aktiveringen bringer den ledige i reel beskæftigelse og i stedet bare lader dem udføre almindeligt arbejde. Hun mener, at der er brug for et skærpet tilsyn med området:
»Folketingets politikere tror, at de har løst problemet ved at ændre i lovgivningen, men tilsynet skal være meget strammere. Det er virkelig noget beskæftigelsesministeren bør være opmærksom på,« siger hun.
Winnie Lindner mener, at det er udtryk for ren kassetænkning, når kommunerne undlader at ansætte folk i ordinære stillinger og i stedet ansætter dem i aktivering:
»Kommunerne bruger aktivering som ren budgetklister. Samfundsøkonomisk ville det være en gevinst, hvis folk kom i ordinært arbejde i stedet for aktivering, og det ville også være bedre for den enkelte.
Men kommunerne sparer penge, fordi de får tilskud fra staten,« siger hun.
Stramme budgetter
Chefkonsulent i Kommunernes Landsforenings Afdeling for Social- og Arbejdsmarkedsforhold, Ulrik Petersen afviser, at kommunerne udnytter aktiveredes ledighed:
»Den grundlæggende problemstilling handler om, at man har fjernet reglen om, at man ikke må lave arbejde, andre kan varetage,« siger han.
Kommunerne kan ifølge Ulrik Petersen ikke uden videre bare oprette flere stillinger til aktiverede, der udfører normalt arbejde: »Beskæftigelse af personale er styret af kommunernes budgetter. Det, der går ud over normeringen,(?) kan man lave som aktivering.«
Når fagforeningerne protesterer over den anvendelse af aktiverede, der i nogle tilfælde finder sted, mener Ulrik Petersen, at det handler om politisk uenighed:
»Det er et politisk synspunkt, om man er enig med de økonomiske rammer, der er givet for kommunerne. Det handler ikke om, at kommunerne ikke overholder spillereglerne,« siger han. Han understreger, at kommunerne ikke afskediger folk, for at ansætte aktiverede i stedet, men er det er en gråzone, som ingen beskæftiger sig med. Derfor er aktivering og tildels også job med løntilskud, blevet en tys-tys affære.
Der er penge i skidtet, som man siger.
»Det er den trængte økonomi, der sætter rammerne, og rammerne er ganske snævre. Det fører i et eller andet omfang til, hvor nødigt man end vil det, at man må skille sig af med personale. Men det forhindrer ikke, at man følger de normale spilleregler. Man må kigge på, hvad der er plads til inden for budgetterne,« siger han.
På spørgsmålet om hvorvidt det er rimeligt, at folk der ikke kan finde arbejde, på grund af mangel på job, skal udføre almindeligt arbejde for kontanthjælp, svarer Ulrik Petersen:
»Det er ikke et spørgsmål om kommunerne synes, at det er rimeligt. Det er et spørgsmål om, at lovgivningen udtrykkeligt tager stilling til, at det man foretager sig skal være tæt på arbejdsmarkedet. Men det er klart, at fagforeningerne synes, at det er en dårlig idé,« siger han.
Direkte adgang til denne side:: http://www.information.dk/Indgang/VisArtikel.dna?pArtNo=169391