Alkoholisk kæreste

Jeg har lige fundet ud af at min kæreste er alkoholiker. Ifølge ham drejer det sig om at han ikke kan stoppe når han får et par glas. Han tager formentlig et par glas i weekenden og inden han ser sig om, så har han tømt flasken og måske åbnet ny, hvis han har en.
Hans børn kender endda til hans problem.
Jeg aner intet om alkoholikere. Han siger at han kan stoppe, men hvis det var så enkelt, ville han nok ikke drikke efter at vi fx har sagt godnat kl. et om natten og skal ses næste morgen, så burde han være glad og ubekymret.
Jeg vil blive glad hvis nogen kan give mig råd om hvordan jeg hjælper ham bedst, og om det er kampen værd at blive i forholdet. Han er et rigtig dejligt menneske og vil helst blive i forholdet.
Han vil gerne fortsat have lov at drikke til festlige lejligheder og stoppe med at gøre det, når han er alene. Men jeg ved ikke om man er nødt til at stoppe helt.

Normalt kan personer der har alkoholiske tendenser ikke stoppe og samtidig drikke ved visse lejligheder. for 99,9% af alkoholikere er det et enten eller, der gives INGEN mellemting.
Nogen vil så spørge om hvornår man er alkoholiker? Jo, det er man når man drikker alkohol i en grad så det på den ene eller anden måde er til gene og giver problemer for ens nærmeste, så simpelt er det.
Hvis han skal stoppe, er det helt, i al fald for adskillige år, derefter kan I ganske forsigtigt se om han kan tåle at drikke en enkelt eller to genstande ved visse lejligheder og lade det blive der, men for de fleste lykkes dette ikke helt.
Få ham under behandling, antabus i en lang periode og ugentlige møder i lænken eller aa det er den eneste måde også for ham at erkende det er et problem for andre end blot ham selv.
efter nogle år på antabussen kan han nok slippe den, men må stadig ikke drikke noget med alkohol for sandsynligvis vil dette starte ham op igen.
Vil han ikke det jeg skriver her, eller noget tilsvarende så glem ham for så bliver han ikke ædru.

Han mener godt selv at han kan styre at drikke til selskaber, da han så får det skidt dagen efter, hvilket ikke giver lyst dagen efter til at drikke.
Jeg vil tro at han er alkoholiker, når han drikker alene. Når han faktisk burde gå i seng. Han har altid været glad for alkohol men det er eskaleret for seks år siden.
Jeg fandt selv ud af at han havde et problem, da jeg kom besøg og opfattede ham som meget forvirret og lugtende let af sprut. Han var langsomt, forvirret og glemsom.
Vi havde snakket telefon aftenen før til kl. 1 og der sagde han godnat, da han var træt, men i stedet havde han siddet vågen en time og drukket. Vi skulle ses lige så snart jeg vågnede og fik pakket lidt og kørt til ham, så jeg har svært ved at forstå at han ikke bare sov.
Hvad tror du at drikkeri kan skyldes. Han får det til at lyde som smag for vin fx. Men det må jo også skyldes følelser, han må dulme.
Jeg har også spurgt ham om, han i virkeligheden kan mærke sin forelskelse i mig eller den slags følelser, hvis han dulmer dem. Han siger at han ikke hver dag drikker.

Fortæl ham de episoder du har oplevet, hvor han har været fuld og hvor det har været ufedt at være sammen med ham og hvordan det fx har gjort dig ked af det.
Sig til ham du synes han har et alkoholproblem og du gerne vil være hans kæreste, men du bliver nød til at bede ham om at stoppe med at drikke især dagen før og samme dag som I mødes, da han er dejligst frisk og ædru. Nogen drikker sikkert 'bare' for meget i perioder med krise i livet, men er man først fanget i afhængigheden for alvor, så er der ingen vej tilbage. Det kan man bare ikke rigtig sige til en alkoholiker - det tager tid at erkende at man bør stoppe helt og så er det et godt trick at lokke med ideen om 'kontrolleret drikkeri' altså lægge det i skema med et loft over antallet af genstande. Tror de færreste kan overholde det, men det er jo så første skridt mod en erkendelse af at alkoholen styrer ham og ikke omvendt og gør det klart for ham at hvis han ikke kan overholde fx kun at drikke fredag og lørdag max. en flaske vin pr. dag/5-7 genstande, så er det altså ikke ham som styrer processen.
Så en anden model er at sige til ham at han skal være helt ærlig omkring sit alkoholforbrug overfor dig og hvis han ikke kan nøjes med at drikke kun i weekenden minus søndag, så er det et udmærket bevis for at han er afhængig og han bør stoppe.
Og siden han drikker en del, så er han nød til at gå til afvænning professionelt. Jeg har været hos lænken, ambulatoriet og AA og det virker ikke synderligt godt synes jeg, men de udleverer piller der tager abstinenserne og dem får han nok brug for.
Sig også til ham at du ikke vil være sammen med ham fremover, hvis han drikker eller har drukket dagen før I ses, da du synes han er kedelig at være sammen med eller hvad du nu synes oprigtigt. Hvis han ikke kan overholde det, så er han alkoholiker.
Det er en lang rejse han skal ud på og det er helt ærligt mere røvsygt at være tørlagt alkoholiker end stiv i tide og i utide og man skal finde noget andet at putte ind i sit liv - for mit vedkommende har jeg erstattet alkohol med tjald - langt bedre for krop og sjæl end druk, men ikke ligefrem ideelt at være uoplagt dagen derpå, så det må være næste skridt at komme af med det også.
Held og lykke og skønt at høre du stadig holder af ham selv om han har et problem. Håber han også støtter dig ;)

kan være meget stærke og decideret lívstruende, hvis man drikker meget og ofte. Jeg tror ikke han kan klare den uden piller - de fås anonymt på afvænningstederne. Abstinenserne tager 'kun' 6-10 dage at få ud af kroppen, men nogen siger at tommelfingerreglen er at det kan tage lisså lang tid at blive tørlagt og få en ny indstilling som den tid man har brugt på at opbygge sin afhænginghed.

Tak for dit brev. Han havde holdt misbruget skjult i den måned vi har været sammen og jeg har stærke følelser, men vil ikke byde mig selv eller ham at han tåger rundt og at det går ud over mine børn. jeg synes heller ikke at han er rigtig til stede, når han virker så forvirret som forleden.
Det har generet mig at lugte hans sprutånde, måske tre gange i løbet af en måned. Og at han kan være en smule snøvlende i tlf. Hvor jeg troede at han bare var træt.
Jeg har også tænkt, at det jo ikke går ud over mig, hvis det ikke er mærkbart, når vi ses. Men jeg ønsker jo heller ikke at han indimellem vælger sprut fremfor at se mig. Eller at han dør tidligt, eller kommer til at ligne en bums. Hans far er også alkoholiker, og han rører ikke sprut andet end når der kommer gæster, ellers går hans kone fra ham, og det vil han ikke risikere.
Men vil en alkoholiker så altid føle savn til sprut, jeg tænker at det kan være svært at være sammen med en mand, der hele tiden føler savn (til sprut)
Tror I at han reelt har været i stand til at være forelsket, som han siger, hvis han fx ti dage ud af måneden har været alkoholpåvirket. Eller er det bare fuldemands-kærlighed, altså at man bliver kærlig, når man er fuld.

det er svært at svare på, men de fleste alkoholikere drikker af den væsentlige årsag at de er alkoholikere. Det er ikke noget de selv har valgt at blive, det er en sygdom og man kan faktisk i deres blod finde de samme enzymer som man ellers kun finder hos selvmordere og folk med andre misbrugsproblemer og svære depressioner. dette var noget et amerikansk forskerhold fandt ud af for omkring 17 år siden.
Desværre overses alkoholisme ofte af andre fordi der er kulturelle grunde til vi finder det accaeptabelt i en vis grad, men det kan hurtigt tage så meget overhånd at det skader ikke bare vedkommende selv, men også de nærmeste.
Alkoholikeren selv vil nok gerne give et svar på hvorfor han/hun drikker og mener det også ærligt nok, men det er blot ikke det ærlige. I bund og grund drikker alkoholikeren udelukkende fordi han/hun er alkoholiker.
Iøvrigt kan du meget tit i samme slægt finde andre alkoholikere eller personer med et noget fugtigt forhold til alkohol og personlig kunne jeg godt forstille mig noget om der måske var en vis del arvelighed involveret i det, men det ved jeg ikke.
Selv havde jeg en alkoholisk farbror.
Hvorfor begyndte jeg selv at drikke?
Aner det ikke hvis jeg skal finde en ærlig undskyldning for det, men det var jo nok noget med at blive accepteret blandt de andre (ja også dengang for mange år siden var det sådan) for de drak jo også, desværre havde jeg så alkoholiske tendenser og fortsatte og det gik den eneste vej det kan gå for alkoholikere, nemlig mere og mere.
Jeg var dog så heldig at det aldrig eskalerede mere end jeg kunne passe mit arbejde og defor også havde en indtægt, men reelt kunne jeg i stedet for en bankkonto ligeså godt have sat pengene direkte ind i den bodega jeg kom på og så blot fået overført til husleje og så videre.
På et tidspunkt mødte jeg en kvinde på min egen alder, en brasilianer, blev forelsket og fik begrænset mit forbrug temmelig meget. Vi blev gift og jeg var lykkelig, jeg elskede hende virkelig, hun var det vigtigste i mit liv.
Desværre havde jeg så at sige gjort regning uden vært, for jeg drak jo stadig af og til og det eskalerede, desværre var det et område der var ukendt for hende og hun anede ikke sine levende råd. det endte med hun flyttede og vi blev skilt. Jeg lod hende i løbet af separartionen overtage vores lejlighed som ellers retsligt var tilkendt mig.
dette også fordi hun snakkede om at prøve igen og jeg ville jo så ikke have at hun skulle bo "på lån" hos andre.
Vi fik aldrig talt tingene igennem efterfølgende, jeg boede på et herberg, hun i vores lejlighed flere kilometer væk.
Hun mødte en anden som hun senere fik et par børn med og også siden er blevet alene med børnene, og så gik det rigtig galt for mig igen, selvom jeg da havde været helt tørlagt længe, men det ænsede jeg så ikke mere og var for så vidt ligeglad, så jeg drak igen.
Der gik nogle år på den måde og det var år hvor jeg drak så meget at jeg heller ikke kunne holde på noget arbejde og det gik kun een vej, nemlig nedaf (hovedsagelig fra kapslen i flasken til bunden).
En dag sad jeg uden penge, uden sprut, med tømmermænd og tænkte på det liv jeg havde haft indtil dato fra jeg blev født, ridsede det så at sige op. Spurgte bagefter mig selv om noget af det havde været det værd?
Svaret var, ja hun havde været alt værd for mig, resten var ligegyldigt.
Jeg tænkte at det kunne da ikke være rigtigt det her og søgte hjælp, jeg kom på antabus og begyndte at gå på AA og tale med andre der havde oplevet ting der lignende eller sågar var identiske med mine erfaringer og problemer og havde gjort som jeg.
Jeg erkendte for mig selv at jeg havde handlet dumt og fjollet og det havde kostet mig det dyrebareste nogensinde, min elskede kone.
Jeg blev ædru og har været det siden og det er i mange år nu.
Jo jeg har været med til en enkelt gang imellem at tage en fyraftensøl om fredagen, men har så også holdt fast i at det kun var den ene og så gik jeg, ellers er jeg ikke sikker på jeg er ædru mere den dag eller week-end.
Jo jeg lærte lektien, desværre var omkostningerne højere end hvad jeg egentlig ville have betalt for den, men sådan er det så, og det må jeg så leve med.
Jeg håber dette måske kan besvare nogle af dine spørgsmål omkring sådan noget, men ellers hvis du har specifikke spørgsmål er du velkommen til at sende mig en mail på
videoamatoeren@hotmail.com

Jeg er en tørlagt alkoholiker, og synes det lyder som om, at din kæreste har det på samme måde som jeg havde.
Jeg kunne sagtens sige til mig selv og andre, at jeg bare skulle have et glas eller to.
Men før jeg fik set mig om, var flasken tom.
Der var ikke mange der kendte til mit problem, for der hvor jeg for alvor drak, var når jeg var alene.
Jeg vidste inderst inde, at jeg havde et problem og det gjaldt om at skjule det for andre.
Da folk begyndte at lægge mærke til, at jeg ofte var uoplagt, havde røde øjne og rystede på hænderne, opdigtede jeg en sygdom, som jeg kunne bruge som undskyldning.
En alkoholiker gør alt hvad hun/han kan, for at skjule sit misbrug.
Man skammer sig.
Hvorfor bliver man så ved.❓Er man først disponeret for misbrug, kan man ikke bare stoppe.
Kroppen skriger på stimulanser.
Man kommer ind i en ond cirkel, mange føler depression/angst og man får endnu mere brug for at flygte ind i alkoholens tåger.
Dagen efter har man det endnu dårligere, og man ved at man kun kan overleve dagen ved bare et enkelt glas.
Dette enkelte glas bliver så igen til hele flasken....man er fanget.
Hver en lille ægte følelse i kroppen bliver et problem, også de glade følelser- når der sker noget godt.
Mine lykkeligste øjeblikke har jeg også måtte dulme med alkohol, for at kunne rumme følelsen.
I sådanne situationer er det enten eller. Man har forlængst krydset den grænse der hedder, at man bare kan drikke ved festlige lejligheder.
Du kan prøve at forslå et uforpligtende møde i en AA gruppe, hvor du evt. kan gå med, hvis han ønsker det.
Det gælder i første omgang om, at få hul på bylden, turde anerkende sit problem og sige det højt.
Ønsker han ikke dette, er det helt op til dig, om du vil blive i sådan et forhold.
Du skal bare være opmærksom på, at det meget nemt kan udvikle sig til at blive værre.
Og er der noget jeg har lært fra mig selv af, så er det- aldrig stol på en alkoholiker.

Hvor har du ret i det du skriver.
Mange der ikke selv har prøvet det på egen krop aner ikke hvad det vil sige.
Husk forresten også at AA har pårørende grupper også.

Tusind tak fordi du deler din ærlige historie med mig.
Var det din kone, der sagde at du skulle begrænse indtaget til start, eller gjorde du det automatisk? Hvordan kunne jeres historie have været anderledes (måske kan jeg bruge den i forhold til mit forhold).
Kan det være, at han ikke er så langt ude, eller hvad er tegnene. Svært at vide om han under- eller overdriver. Men det må være skidt, når han som oftest drikker alene.
Måske jeg mailer dig, skal lige lande på mine fødder og snakke endnu mere med kæresten. Aner bare ikke præcis hvordan jeg skal spørge ind for at få svar der går mere i dybden.

Meget lærerigt for mig. Rigtig dejligt at du gider dele dine oplevelser med mig.
Lærerigt, at han måske midt i glæden er nødt til at dulme den for at magte følelsen.
Hvorfor gør glæden bange? bange for at miste eller? Hjælper det at man gør noget for at han føler sig mere tryg. Eller bør han netop være utryg ved om man bliver for at stoppe med at drikke?

Der begrænsede det da jeg mødte hende fordi jeg ønskede et liuv med hende, at jeg så ikke fik det er en anden sag og min og alkoholens skyld, eller rettere min alkoholisme.
De fleste med tilbøjelighed til alkoholisme lyver om deres virkelige forbrug, hvor meget kan jeg ikke sige, for det er nok forskelligt. selv kunne jeg godt komme hjem efter at have fået ti øl og påstå jeg kun havde drukket tre.
Det er normalt for personer med overforbrug af alkohol så tag alt med et gran salt.

Jeg kan lugte det hver gang, tror jeg. Jeg har temmelig god lugtesans. Men om det er to eller femten, aner jeg så ikke. Men han skal helst ikke være konfus og langsom, så er det ikke sjovt at ses.

selvfølgelig kan du da lugte det, men som du rigtig nok selv påpeger ved du ikke hvor mange det er af den grund. Man kan også lugte det selvom det forsøges skjult med pebermynte, lakrids eller andet.

Men i princippet gør det ingen forskel, hvor meget han har drukket, det er jo løgnen i det og at han er ude på et skråplan.
I går så jeg ham igen, og selv om han havde sagt at han sagtens kan lade være, er jeg næsten sikker på at han igen havde drukket. Det er utroligt at han tør, når han så at jeg var ved at gå, da jeg opdagede forleden at han har et misbrug.
Han tabte ting og fik bl.a. væltet sit glas og væltet en skål op i gryderetten. Men man kunne ikke mærke at han virkede langsom eller fjern.
Nu har vi ikke været kærester så længe, så spørgsmålet er om jeg så tidligt i forløbet kan stille ham stolen for døren hvis han ikke gør noget ved problemet.

Selvfølgelig kan du det, og husk samtidig at for dig selv kan det være ødelæggende og opslidende ikke at gøre det og bare fortsætte som om der ikke rigtig var noget galt.
Men desværre er det nok sådan at han selv skal erkende sit misbrug inden der kan rettes på det og der har du det svære punkt.
jeg ser det tit idet jeg idag på frivillig basis arbejder med alkoholikere og især deres pårørende, men alkoholikeren kan ikke hjælpes før han selv helt og fuldt har erkendt at det er et problem og desværre er det de færreste der vil det.

Men tænkte også mest at når vores sammenknytning ikke er så stor, så vil han måske ikke tørlægges for min skyld. Men vel heller ingen ide i at blive endnu gladere for ham og sige fra om noget tid.

Kunne faktisk gøre det hele meget sværere og vanskeligere og sørgeligere for jer begge hvis du venter for længe.

Kærlighed sejrer over alt og er den bedste motivation til at ændre sig. Tro mig at man vil gøre alt og præcis hvad der skal til for at ændre dårlige vaner når alternativet er at blive alene og uden kærlighed. Det er ofte noget som egoistbaserede mennesker overser. Det er nemlig så belejligt for dem kun at tænke på sig selv.
Sagen er at folk tit drikker på en forkert måde af følelsesmæssige årsager. Den følelsesmæssige brist går selvfølgelig ikke over ved at forlade vedkommende. Det er kun uvidende floskelbaserede mennesker der foreslår det eller folk der vil have at andre skal lide som dem selv, som en omskåret mor vil omskære sit barn. Det er samme egoisme.
Alt og jeg gentager alt kan kureres med kærlighed hvis den der har et alkoholproblem forstår og vil give kærlighed. Hvis det er en egoistisk idiot vil vedkommende jo ikke være ærlig og ikke gøre en skid uanset hvad. EN kærlig person vil gøre alt.
Du behøver kun at overveje om han er kærlig og ønsker at være ærlig overfor sig selv og gøre det nødvendige.
Tænk også på at han måske er bange for at indrømme at han har et problem fordi han tror du måske bruger det som argument til at forlade ham. Den angst i sig selv er drivkraft til at han drikker mere. Det er et frygtbaseret mønster. Tryghed og kærlighed (ikke straf og egoisme og trusler) er det der skal til. Hvis han er egoistisk kan det være at trusler virker på kort sigt men hans hjerte ændrer sig jo ikke sådan hvis han i forvejen ikke forstår eller vil give kærlighed.
Se på hans hjerte og om det er større end hans uærlige selvhøjtidelige ego.
Tag din beslutning derudfra.
Det er klart at alkohol fjerner følelserne og de gange han er fuld er han ikke sig selv og kan ikke vise sin kærlighed helt eller uden frygt og den forvirring alkohol giver.
Se hvem han virkelig er og hvilken han har mest lyst til at være. SIg selv eller den alkoholprægede. Hvis han helst vil være sig selv og elsker at være sig selv er det et godt tegn. SÅ har han det anker der skal til at udvikle sig i den rigtige retning.
Meget er angstbaseret og lur mig om ikke hans alkoholproblem vil forsvinde hvis hans måske ubevidste frygt bliver bearbejdet. De ting hænger ofte sammen. Man skal bare fokusere og fokusere for at finde årsagen og kærlighed er den støtte der skal til.
Desværre er samfundet egobaseret, ikke kærlighedsbaseret. Samfundet ynder at dømme og dem med alkoholproblemer lærer at hade sig selv og acceptere at de fortjener at blive forladt.
Tro mig, det er noget bullshit og egobaseret vås som såkaldte eksperter lægger i hinandens munde.
Følg kærligheden

SPirituel udvikling samt mental udvikling: Eckhart TOlle - "Nuets Kraft" og "A New Earth".
Lær at blive bevidst i nuet som er det eneste der eksisterer. Ved at blive bevidst, essensen af din væren, opløses egoet hvor smerte og frygt er indlejret. Det er den virkelige vej til frihed, inklusive frihed fra stimulanser som alkohol.
Mental udvikling og ændring af negative vaner: John Evan Jones - Tag udgangspunkt i "Vær din egen coach" og så er der ellers mange yderst effektive successbøger af samme forfatter. Han har iøvrigt erfaring med rådgivning hvor alkoholproblemet forsvinder når frygt bliver elimineret. Brug dog også især Eckhart Tolle, mesteren.
Erik Kirchheimer: Orthomolekylær biokemi s. 272 - 276. En total vitamin- og tilskudskur for genoprettelse af biokemiske ubalancer i kroppen.
Husk "HALT": Hungry, Angry, Lonely og Tired. De væsentligste faktorer der trigger et eksisterende alkoholvanemønster.
Jeg foreslår også: EN kostændring til stabilisering af blodsukker. SPis ikke for meget sukker, hvidt mel og raffinerede produkter og især ikke tidligt på dagen inden en buffer af langvarige kulhydrater, proteiner og fedt er lagt.
Stress som følge af lavt blodsukker kan trigge følelsen af alkoholbehov. Løsning: SPise hurtigst muligt og ikke sukkerholdige ting selvom slik er bedre end alkohol. Efterhånden forsvinder sukkertrangen og alkoholtrangen dæmpes tilsvarende.