Alle siger jeg skal have en abort MEN...

Hej, jeg er en pige på 24 år. Jeg har været sammen med min kæreste i 3 år. Det er ham jeg elsker og ham jeg vil have børn med. Jeg er gravid og 6 uger henne! Jeg var så lykkelig, da testen var positiv - jeg skal være mor... måske... For min kæreste er ikke enig. Han har netop fået et job, hvor han er udsstationeret meget af tiden, og han føler ikke tiden er rigtig til et barn. Han kan slet ikke forstå, at der ligger et lille mirakel i min mave!!! Han siger, jeg skal have en abort! Men det kan jeg simpelthen ikke. Jeg var til lægen i går og blev ultralydscannet - alt så perfekt ud og jeg fik endda et lille billede med hjem af vores kommende barn. Det var bare så fantastisk at se. Graviditeten var ikke planlagt, men jeg har tidligere fået at vide, at jeg vil få svært ved at blive gravid... Hvad hvis det er min eneste chance??? En anden ting er mine forældre, som er yderst konservative... De synes også jeg skal få foretaget en abort!!! Ingen af dem kan forstå, hvordan det er, at have et lille levende vidunder inde i sig... Det er så hårdt og jeg føler mig så alene. Jeg kender et par stykker, der tidligere har fået abort, og de har fortrudt hver dag siden... Hvad hvis jeg også kommer til at gøre det? Jeg har så meget at tilbyde et barn - måske ikke økonomisk men kærlighed og omsorg. Hvad skal jeg gøre? jeg føler ikke jeg er stærk nok til at gennemføre en graviditet uden støtte fra min kæreste og forældre. Hvordan får man "bestilt" en abort og hvor lang ventetid er der? Jeg er så bange...

Der er ingen ventetid på aborter, da de bliver betragtet som akut for ikke at overskride abortgrænsen!!
Men helt ærlig, hvis du allerede nu føler at det er forkert at få en abort, hvordan tror du så du vil føle resten af dit liv!
En abort skal overvejes og ikke være resultat af pres fra omgivelserne..

Du er slet ikke klar til en abort. Det lyser helt igennem, at du vil det barn her så meget. Det kan godt være, at det ikke er de ideelle rammer, men er der nogensinde nogle mennesker, der har skabt dem??? Jeg tror (selvom jeg ikke selv har børn) at, der aldrig nogensinde bliver 2et perfekt tidspunkt" til at få børn. de kommer, når de skal komme. Pøj pøj med det.

min veninde har fået en abort, da hendes fyr var lidt i samme situation som din, hun valgte aborten men er efterflg ofte ramt at den samme tanke når hun ser et barn på den alderen som hendes abort ville have været hvis barnet var blevet ført, om hvordan hendes barn var blevet osv
så du skal være psykisk forberedt på at det er et valg der kan være følge dig for altid og endnu mere hvis/når du blir forhåbenlig gravid anden gang.

dig der i sidste ende bestemmer, hvis du har løst til et barn så tag gladligt imod den gave..det vil være din største og bedste opllevelse resten af livet...
Din mand må så lære det hen ad vejen..lykke til

Jeg synes du skal beholde barnet hvis det er dét, du føler for - og sådan lyder det på mig. Jeg kan sletikke forstå, at hverken dine forældre eller din kæreste - som jo har været med til at lave jeres fælles barn - ikke kan forstå hvad det er for tanker du gør dig.
Du lyder som om du er klar til at give dit barn en masse kærlighed - og dét er det vigtigste!
Jeg håber du husker at lytte til dig selv og ønsker dig alt godt!
Kærlig hilsen Amelie

Det er helt og aldeles DIN beslutning og jeg bliver helt vred på dine vegne. Lad dig IKKE presse til noget du ikke ønsker.
Jeg synes at din kæreste lyder meget egoistisk og som lidt af en vatp.. som ikke vil stå ved sit ansvar. Du bør prøve at mobiliserer nogle kræfter til at klare det selv, hvis du ønsker det barn. Måske han kommer til fornuft og indser at han ikke skal bestemme over din krop. Det er jo ikke ham der senere i livet risikerer at forblive barnløs, hvis jeres forhold under alle omstændigheder ikke holder evigt. Du har den perfekte alder til at blive mor, så hvis du også har modenheden til det så følg dit hjerte.
Dine forældres indstilling vil jeg ikke kommenterer da jeg ikke vil skrive grimt om dem ;-)
Det er da helt sikkert hårdt at være enlig mor, men min holdning er, at der ikke er nogen andre end en selv der skal afgøre det. Skulle du komme til at stå alene så synes jeg at du skal kontakte mødrehjælpen hvor du kan få al mulig hjælp og støtte.
Skulle det vise sig senere hen at det var det eneste barn du fik, så vil du fortryde resten af livet. Selv om der i dag er mulighed for at få hjælp på fertilitetsklinikker så er det altså desværre ikke alle det lykkes for.
Læs også mit indlæg:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=17&posting=116052
Du ønskes held og lykke med hvad du end beslutter dig for.
Bulderfnis

Uha, uha, uha den er svær, men når jeg læser dit brev ser jeg at du fokusere på det dejlige, behagelige………men at være ene forsørger (og den risiko er der, især da din kæreste ikke er enig) er hårdt arbejde, og jeg taler af erfaring. Jeg kan godt huske hvordan det var, at være gravid (og det er stort, helt fantastisk) den glædesrus jeg rendte rundt i, gjorde det svært for mig at vælge, og så at jeg godt vidste at jeg vil ende som eneforsørger. Men jeg valgte alligevel at få barnet. Det er jeg uden tvivl glad for i dag, men, men, men det er HÅRDT arbejde og HÅRDT psykisk, da man er alene om alt, og faren i nogle tilfælde vælger fra, og derfor kommer og går efter behag ……..det er hårdt for en mor der ønsker det bedste for ens barn, at se ens barn lide afsavn.
Det bliver hårdt for dig da du altid er på, sjældent er alene, og hvis din økonomi ikke er så heldig, ja så bliver den kun værre hvis du får et barn.
Efter barsel valgte jeg at tag en videregående uddannelse, da jeg ønsker alt det bedste for mit barn, og det er hårdt.
Ja jeg kan blive ved med at fortælle, jeg taler ud fra mine og mine veninders erfaringer. Men børn er også helt fantastiske og jeg er blevet til et meget bedre menneske efter jeg er blevet mor, man skal bare ikke tro at det er nemt, for det er det ikke.
Du skal undersøge en masse ting omkring det at bliv mor, både med og uden en far for derefter at tage din beslutning.
En ting er sikkert, bliver du eneforsørger, så er det MEGET vigtig at du får støtte og opbakning hjemmefra eller fra veninder.
Håber du kan bruge det til noget.

Du er lykkelig for det lille mirakel, der er skabt i dit indre...Det er det det hele handler om! Det, der betyder noget! Du aner ikke hvor meget styrke, der er i den følelse...nok til at dit barn kan overleve fra nu af og hele barndommen i gennem!
Tænk på, at du nok er længere fremme i din erkendelse af, hvad det her kan skabe af glæde og lykke for jer, end din kæreste er. Giv ham tid til at fatte det vidunderlige i det...men giv din glæde og kærlighed til den lille skat al den plads, der er i verden!
Det er jo din indre vilje, der siger dig, hvad du skal gøre...den må du ALDRIG gå i mod...tværtimod er det den du skal lære at lytte til...for det er den der gør dig til en GOD mor! Din intuition. Bliv venner med den!
Mange kærlige hilsner og håb om det allerbedste for jer
HalfEvil333 unplugged

Det er dig der ene og alene bestemmer over din krop. Hvis din indre stemme siger at du gerne vil have det barn, skal du selvfølgelig have det, uanset hvad alle andre mener. Du skriver at du har svært ved at blive gravid, så måske får du kun den ene chance.
Lykke til, jeg håber at du beholder barnet, om ikke andet så for din egen skyld og så selvfølgelig også for barnets skyld, ved en abort får barnet jo slet ikke lov til at bestemme om det må blive født, det er helt overgivet i din varetægt, så????

Hun skal bare gøre det hun selv vil - hun skal slet ikke lytte til sin mand - han er jo trods alt kun faderen, så hvad har han at skulle have sagt - den egoist !!!
Bryder mig ikke om abort, men et barn skal gerne være ønsket af begge forældre - de må se at blive enige.

...fået læst de andre indlæg, så med fare for at gentage dem, vil jeg sige til dig, at det er en meget svær situation, du er havnet i. Ikke så meget det, at du er blevet gravid, men mere det, at de mennesker, der burde være glade og lykkelige og ikke mindst støttende, finder på at sige den ene ting, der helt åbenlyst gør meget ondt inden i dig, nemlig at du bare skal have en abort. Nu tror jeg ikke, at det er så let, "bare" at få en abort, og jeg læser ud af dit indlæg, at det er du slet ikke interesseret i. Du må for Guds skyld ikke lade alle andre diktere, om du skal være mor, eller ikke skal. Du vil i den grad komme til at fortryde det senere hen. Det er også vigtigt for dig at tænke på, at hvis du lader dig presse til en abort, du ikke vil have, så kan dit forhold til både dine forældre og din kæreste blive ekstremt meget værre, fordi du altid vil vide, at du gjorde det for dem, og IKKE for dig selv.
Jeg har en veninde, der var i et lykkeligt forhold, et af dem, der bare burde holde evigt. Men for 2½ år siden blev hun gravid, totalt uplanlagt, og han forlangte af hende, at hun fik en abort. Hun lyttede - heldigvis - til hendes egne følelser, og valgte at føde barnet. Hun spurgte faren, om han ville være far til barnet, eller om han ikke ville. Han valgte barnet fra, og den dag i dag, står faren som ukendt på pigens fødselsattest. Min pointe er, at min veninde havde det så hårdt, også med at beslutte at beholde barnet, fordi hun ingen støtte fik fra hendes ex-kæreste, men i dag fortryder hun intet. Hun siger, at hun kan blive helt bange ved tanken om, at hun kunne have valgt hendes lille datter fra. Datteren er hendes livs lys, og betyder alt for hende, OG hun er ingen hindring i forhold til at møde andre mænd.
Jeg ved godt, at du har det svært, og sikkert har meget ondt i dit hjerte lige nu, men glem aldrig at lytte til det. Hvis du ønsker det lille mirakel, der vokser inden i dig, så behold det. Det er intet, der er mere vigtigt end sådan et lille barn, og der er intet, du kan gøre bedre, end at give et lille barn en tryg og kærlig opvækst. Hvis du føler, at du kan dette, så kæmp for din baby.
Held og lykke med at træffe den rigtige beslutning.
Venlig hilsen
Lille mig

Vi har endnu ikke ligeret, men endnu kan kvinder altså selv bestemme over deres krop.
I sin tid skred MIN mand, som dog vente tilbage, men det var HANS valg jeg TVANG ham ikke til det.
Der er jo ingen der kan holde på et skvat af en mand hvis han ikke vil tage ansvar, så egentlig kan han jo bare gå. Det er i sidste ende kvinden der skal tage beslutningen om så at være enlig mor. For ham koster det så på pengepungen i 18 år, men han har vel også fået lidt "fornøjelse" for pengene og tømt pungen på forskud ;-)
Man er 2 til det sjove så må man også hjælpes ad hvis det får følger.
m.v.h.
Bulderfnis

- hvis manden ikke ville have barnet skulle han jo ikke have gjort hende gravid vel kedelige mand!!! Hvis man ikke beskytte sig har man vel enten taget stilling til at det er ok at få et barn - ellers også er man sgu ikke voksen nok til at dyrke sex!

Det er tydeligt, du allerede føler for det, og jeg kan da høre, du er moden og afklaret nok til at få et barn. Du bliver en skidegod mor - og tro mig, det bliver dit livs største oplevelse, og du fortryder aldrig! Beslutningen er KUN din, og du må aldrig lade nogen presse dig til en abort. Et stort Tillykke! Når nu hverken din kæreste eller dine forældre kan finde ud af at sige det...

at det ikke er en smutter - ingen prævention beskytter 100% - det kunne jo også være hun uden mandens vidende har "glemt" pillen.
Så vidt jeg husker hendes indlæg, var deres forhold 3 år gammelt, så skulle sådan noget som prævention være på plads.
Hvis de derimod er blevet enige om at dyrke ubeskyttet sex, og han så bare har fået kolde fødder - ja så er han en svagpisser.

du skal projicere dine egne dårlige oplevelser over på denne ulykkelig pige.

Hvis præventionen svigter er det pigens egen skyld! hallo har hun nævnt noget om P piller, det tror jeg ikke. Der findes faktisk andre former for prævention kan jeg da lige oplyse dig om.
En anden ting er P piller KAN svigte. Bl.a. kan penicilin ophæve virkning, hvad ikke mange får oplyst.
m.v.h.
Bulderfnis

var et svar til amelies udtalelse:
"Hvis man ikke beskytte sig har man vel enten taget stilling til at det er ok at få et barn - ellers også er man sgu ikke voksen nok til at dyrke sex!"
Du skriver:
"Hvis præventionen svigter er det pigens egen skyld! hallo har hun nævnt noget om P piller, det tror jeg ikke."
Hvis du læste mit indlæg, ville du kunne se at dit svar er helt ude i skoven - jeg har ikke skrevet det du påstår.
"Der findes faktisk andre former for prævention kan jeg da lige oplyse dig om."
Jo tak for oplysningen, jeg er ikke 15 år.

CITAT: hvis hun uden mandens vidende har "glemt" pillen. Citat slut:
ÆHHH er det ikke P pillen du henviser til? sådan læser jeg det. Som du skriver er INGEN prævention 100% sikker det eneste middel er afholdenhed ;-)
Dit indlæg lyder bare som om at du mener, at det er kvindens ansvar m.h.t.prævention og evt. snyder med pillen. Det er da en grim mistænkeliggørelse også af andre kvinder hvor det er gået galt, men desværre er der andre end dig, der kunne få den mistanke. Måske HAR pillen netop svigtet af en eller anden grund.
m.v.h.
Bulderfnis

så tænk dig rigtig godt om, før du måske gør noget du fortryder.. Du er nød til at tale med din kæreste om hvordan du føler.. jeg tror måske at han er nød til at tygge lidt på den, og uanset hvad, du siger at du har en masse at byde dit barn, så beslutningen er din, og vil han stadig ikke,ja.. er han så den rette for dig og jeres barn.. Det er utrolig hårdt både psykisk og fysisk at få foretaget dette indgreb, (ved det af egen erfaring)Så følg dit hjerte.. pleace... mange knus og held og lykke med hvad du end beslutter dig for..

At de ikke kender til hvordan det er at have et lille mirakel inde i sig... hvordan hænger det sammen? Mener... Dine forældre har jo engang ventet dig, ikk?
Hmm... Men det er en meget svært situation du står i... Det er et valg som vil mærke dig for livet, alle andre mener at det er et forkert tidspunkt, men jeg synes at du skal lytte til hvad du selv mener, og gøre det der er bedst for dit måske fremtidige barn...
Mange hilsner fra mig

jeg skrev
"det kunne jo også være hun uden mandens vidende har "glemt" pillen."
Bemærk ordene "det kunne jo også være" ord som du havde taget ud af dit citat - din citat fusker.
Det jeg mente med mit indlæg, var at man måske burde holde sine meninger for sig selv, når man mangler relevante oplysninger.
Ingen (bortset fra hende der startede indlægget) ved om graviditeten var planlagt i fællesskab, om det var en smutter, eller om hun evt. havde snydt med pillen.
HVIS parret i fælleskab, har besluttet at deres foretrukne prævention er p-pille - er det vel ikke mandens job, dagligt at tjekke om hun nu også tager den - det er jo et spørgsmål om gensidig tillid.

eller som jeg kom til at skrive hvis, altså begge dele er ikke udtryk for at det samme, nemlig at det ikke er noget vi kan vide, men du skriver "glemt" som efter min opfattelse betyder at hun måske har snydt. Som jeg skrev tidligere KAN P piller svigte, så jeg mener faktisk at det er usmageligt at antyde at hun muligvis snyder.
Nej jeg har ikke fusket, men bryder mig ikke om at du kommer med sådanne antydninger, grim tankegang. Det er da kun en mand der kan finde på at komme med sådanne antydninger.
Hvis et kondom går i stykker under samleje, har manden så prikket hul i det for at snyde?
m.v.h.
Bulderfnis

Hun skriver at graviditeten ikke var planlagt, så kan ikke lige se hvordan det skulle hænge sammen med at hun måske skulle have snydt.
m.v.h.
Bulderfnis

"Nej jeg har ikke fusket, men bryder mig ikke om at du kommer med sådanne antydninger, grim tankegang. Det er da kun en mand der kan finde på at komme med sådanne antydninger."
Mener du dermed, at det aldrig er sket, at en kvinde har "glemt" at tage pillen ??

Havde overset, at hun havde skrevet, at det ikke var planlagt.
derfor kan hun jo godt have "glemt" pillen - hun har måske bare ikke lyst til, at fortælle hvordan det er sket - uplanlagt efter 3 år forhold!!

Hejza faldt over dit indlæg da jeg selv søger svar vil bare sige jeg ved hvorn du føler det... jeg er selv i 6 uge nu... det var ikke planlagt men blev rigtig lykkelig efter at ha sundet mig lidt... det gjore kæresten der imod ikke... han vil ha abort... og det endte med jeg skrev under.. ved han vil gå fra mig hvis ikke jeg fik det... det er ikke så meget det... mere det med jeg ikke kan se hvordan jeg skal få det hele til at hænge sammen... indtil for nogen dage siden troede jeg han var manden i mit liv... men nu er jeg afklaret med det ikke skal være os to... for han er kold i R*ven og kan ikke sætte sig i mit sted... men ja det jeg vil sige er tænk dig godt om... du har den perfekte alder osv.
ville da også ønske jeg havde mandet mig op inde jeg skulle til lægen så jeg IKKE skrev under... men ja husk det er dit valg helt alene... *s* opmuntrende tanker fra en der stå/stod i sammen sted...

jeg vil bare sige du på mange måder har ret, men jeg forstår ikke de fyre i har været sammen med, ja jeg bruger datid, de skulle tænke med det store hovede, vi konen og jeg har problemer med at få et barn, og kæmper, i dag er der så mange måder at beskytte sig. og ikke upse den. men 24 år tja aldere bliver ikke beder, snart er det forsent/ svære at få. men men der kommer et tid i livet hvor man skal skille venner fra rigtige venner ( eller for den skyld mor og far ), hvor er deres omtanke for deres lille pige, de skal i mine øjne støtte og støtte og måske støtte lidt mere. nå men livet er den største gave man ka' få/give, eller ta'

Nej hvor i da bare snakker om jer selv........tænker i overhovedet på hvad der er bedst for barnet.......Verden vrimler med egoister og det går desværre ud over børnene.
Børn har krav på at vokse op under de bedste forhold.

Det er blevet min erfaring med livet, at det eneste der virkelig betyder noget, er ens børn. Resten er bare fyld. Held og lykke.

Til lykke, du skal være mor. - Ja, det tror jeg du allerede har besluttet. Du kalder dit barn for et lille mirakel og et vidunder- rigtige moderfølelser er allerede ved at opstå, du har følelser for dit lille barn.
Med hensyn til din kæreste - kan det ikke tænkes at han lige nu er i en form for choktilstand, at han ikke kan overskue, at jeres liv pludselig ikke bliver som planlagt? Der er en stor chance for, at han, hvis du tager beslutningen om, at jeres barn skal fødes, også kan vænne sig til / komme til at glæde sig til tanken om, at i skal være en lille familie. Alternativet for ham vil jo være at han mister dig.
Din forældre - jeg tror blot de vil skåne dig. De forudser at du kan miste din kæreste, at du vil få nogle hårde år som enllig mor. Men tro mig, når først beslutningen om, at du vil beholde barnet, er taget, vil de begynde at glæde sig til at blive bedsteforældre. Når barnet er født, vil det ofte gyse i dem, når de tænker på, hvad de engang rådede dig til.
Økonomisk vil det da måske blive hårdt, men man får altså en del hjælp som enlig mor. Man behøver ikke lide nød, blot skal man tilsidesætte egne behov i nogle år.
Rigtig meget held og lykke med dit lille mirakel, du skal nok klare det - med eller uden faderen.

Vil du skrive tilbage og fortælle hvordan du har det og hvad du beslutter dig til? - Endnu engang held og lykke !

Tusind tak for alle de positive og overvældende svar! Jeg var slet ikke i tvivl, da jeg begyndte at læse jeres svar - de har virkelig været guld værd. Min kæreste og jeg har talt om det her i weekenden, og han er fuldstændig vendt på en tallerken. Han glæder sig om muligt endnu mere end mig!!! Jeg er bare så lykkelig. Vi skal have et barn, og vi skal nok klare det hele! Også mine forældre er glade, og er allerede begyndt at gætte på køn, give mig gode tips etc. De skulle nok alle sammen lige vende sig til tanken. Ah det er det bedste, der kunne ske. Med jeres hjælp var jeg stædig og vedholdende, og det vil jeg også råde andre til i samme situation. Følg jeres hjerter i alt her i livet... Tusind tusind tak, de bedste hilsner C

Jeg vil sige:
Selvfølgelig skal du da have det barn!
Din kæreste er da dum og sige sådan noget! Har han selv lavet det på dig må han også selv tage ansvaret for det!
Hvis du får en abort myrder du denne lille dejlige væsen!
Og nu når du ikke har stor chance for at blive gravid så er det da endnu mere et mirakel!
Og du er jo ikke alene! Du har det dejlige væsen inde i din mave, som snart kommer ud! i er 2!
Og du ved jo sikkert ogs godt at NOGEN mænd ændre total mening når de først ser denne dejlige barn! Og dine forældre sikkert også!
Og ellers så støt dig til de veninder som har fortrudt! De ved jo hvordan det er! Og vil sikkert med glæde tage sig af det! Tror også det vil trøste dem lidt at du lære af deres fejl og de får lov til at være med i denne begívenhed!
Ja jeg vil da bare sige:
Tillyke med graviditeten! :)

Ingen skal have lov at presse dig til den abort,det er synd de ikke er forstående!efter dit indlæg at dømme er jeg fuldstændig sikker på at du vil fortryde det inderligt,og når du ønsker dig et barn så inderligt.
Min mor og min søster abborterede,og de ser begge dette som deres største fejl i livet,sammen med barnet døde en del af dem...
Følg dit ønske:-)behold barnet,livet er i sandhed et Mirakel,og du en værdig mor.

Det var da bare dagens bedste nyhed - Skønt!

se det her for dig.....
Mor jeg under dit hjerte ligger,
og på det, jeg dagligt kigger.
Det er rart at føle og se du elsker mig,
og mor jeg glæder mig så, at se dig.
Lad mig leve lad mig gro,
jeg vil så gerne hos dig bo.
mor jeg vil være din største gave,
la mig blive i din mave..
mor tror du far vil klippe min navle?
eller se mig kravle?
de siger at et barn er det største man får
hvis jeg var der nu ville jeg tørre din tår´.
En lille tanke til dig "lille" mor. Jeg er selv enlig, var studerende da jeg blev gravid, men vi klarer os fint og Lucas er det største og mest anstrengende gave jeg har fået... og jeg ELSKER ham af hele mit hjerte. Der er ingen fortrydelsesret på en abort- og INGEN garantier at du får chancen at vælge igen!!!

med det, glæder mig virkelig på dine vegne...

Elsker du allerede barnet i dit mave?
Du er kommende mor. Du maa da foele noget for barnet i dit mave.
Hvordan kan du overhovedet overveje at MYRDE dit eget barn.
Godtnok er din egen soen eller datter ikke ret gammel endnu. men det er LIV! Et levende vaesen. DIN gave til verden og noget saa vidunderligt. Hvis du draeber dit eget barn, saa haaber jeg at du vil foele fortrydelse.
fatter ikke, og kommer aldrig til det, hvordan en mor kan draebe sit barn bare fordi det bor i hendes mave og ikke ude i verden endnu.
Har en veninde der fik abort. Hun fortryder det... Hun droemmer om det barn hun slog ihjel af dummme grunde og ville oenske at hun aldrig havde gjort det.
Sorry, mit haarde svar.
Men det er din soen eller datter du overvejer at draebe.
Overvejde din mor ogsaa at draebe dig? Skraemmende tanke, ik'?

...overhovedet for lov til at vokse op...
Hvis hun vil elske det barn er det nok. Barnet vil vokse op og foele sig elsket. Hvis hun faar en abort vil barnet ikke opleve det.
Er det bedre at barnet doar uden at have haft et liv paagrund af lidt for faa penge end at barnet vokser op og oplever kaerlighed, sit foerste kys, og alt hvad livet ellers byder paa?
Jeg er lykkellig og elsket, men er vokset op uden alt for oekonomisk staerke foraldre. Elsker livet.
tak fordi i ikke tog det fra mig foer jeg overhovedet var begyndt paa det.

Du skal bare holde din mund! Hvis du havde fulgt med ville du kunne læse, at pige var i en desperat situation, hvor hendes følelser var i konflikt med hendes omgivelsers.
Det kan ikke være nemt, at skulle gå ind i en graviditetsface med fordømmelse, udelukkelse og måske et evt. brud fra sin kæreste. Det kan man da godt forstå, er en svær situation, at skulle igennem. Nogle gange smutter disse her ting, også selv om man bruger prævention!
Og netop det at få et barn skal man ikke være skødeløs omkring! Har du ikke set hvad statisktikkerne siger om fødselsdepressioner?
Det er så synd for disse kvinder... OG deres nyfødte...
Denne her pige kunne være endt som et tal i denne statistik, hvis hun fortsat ville have haft barnet og hun ikke var så heldig, at hendes forældre og kæreste valgte at bakke op om hende...
Denne her pige følte sig parat, og heldigvis gik det godt i denne her situation.
Men du skal ikke være så hurtig til dømme andre!
Abort er jo ikke noget man umiddelbart gør af LYST, så vis dog lidt sympati for dem der er i den svære position og for hvem valget ikke er så nemt...Tarvelige menneske....

Saa drop sex.
Man kender risikoen. Det er det sex er skabt for...
Har sympati med barnet ja. Og moderen, men saa kan man i det meste taenke paa alle de barnloese par der oensker sig boern, men ikke kan faa det.
Hoart om at adoptere?
For alt i verden. Draeb ikke et barn...
har du forresten medlidenhed med mordere???

Jeg har medlidenhed med DIG.....
Både for dine synspunkter og dine holdninger..
Sex er meget muligt for dig kun ment til at få børn, men for mig selv og mange andre mennekser derude så dyrker vi også sex for NYDELSEN.
Mænd skal have lettet trykket og kvinden bliver så dejligt afslappet og harmonisk.
Man kan faktisk godt se på om en kvinde hun får orgasmer eller ej- dem der ikke gør er tit meget anspændte og hysterisk anlagte. Jeg er selv kvinde og ved hvad jeg taler om.
Og hvad så med folk som ikke kan få børn? Det er da synd. Meget synd for dem, men hvad har det med os som kan få børn at gøre? Vi skal da ikke stå til regnskab i forhold til dem, bare fordi vi kan?
Det er da seriøst, en mærkelig måde du tænker på!

verden er syg

det stærke køn, du kan hvad du vil... Og ingen, og jeg mener ingen andre end dig, skal tage beslutningen om hvorvidt du skal have en abort eller ej,,,,, Jeg har fået en abort da jeg var ikke-så-gammel, det er nu idag, 15 år siden, og der er intet som jeg så meget fortryder som det....det hjemsøger mig stadig,, Ikke at jeg er modstander af abort, men tænk dig om grundigt før du gør det... du skal leve med det resten af dit liv, uanset hvad du vælger,,,, Derfor må du heller ikke lade nogen presse dig til at gøre noget du ikke vil.. Så det du har brug for, er at sætte dig ned, alene, og tænke dig om, opveje de negative ting med de positive og se hvad du kommer frem til... HELD OG LYKKE MED VALGET( og det skal nok gå, bare det er dit valg og ikke nogen andres), husk på det er din krop, din samvittighed og dit liv, det berører.... knuz rie

skal du da have det barn, var det mig der var din kæreste , så ville jeg da glæde mig helt utroligt meget, det er jo resultatet af jeres fælles kærlighed til hinanden.
Gud være med dig og den lille
Kærlig hilsen Tek-12

Nu er det dig det her handler om og ikke din kæreste eller forældre. Du må ikke leve dit liv efter andre! For mig lyder det som om du meget gerne vil have det barn?
Mærk godt efter inden i dig selv. Hvad er det du vil? Det er din krop og dig der bestemmer 100% hvad der skal gøres ved den.
Hvis du føler det er rigtigt at få barnet, så er det, det rigtige, eller omvendt. Og så lige en ting til!! Hvad er det for en vatp*k du har til kæreste? man kan da ikke bare gøre sin kæreste gravid og så forlange at hun "bare" skal få en abort... Ud med ham!:D Jeg har fået foretaget en abort. Jeg følte ikke selv jeg var klar (er 18 år og igang med uddannelsen) og jeg følte ikke min kæreste på dette tidspunkt var den jeg ville have et barn med. Du er den eneste der kan vide hvad der er bedst for dig og INGEN andre.
At få en abort er ikke noget man bare gør. Jeg kan fortælle dig at det gør så frygteligt ondt i en selv psykisk. Det er ikke noget man kan komme sig over, men man kan lære at leve med det. Det må være frygteligt at få en abort når man egentlig gerne ville have haft barnet. Jeg går ikke ind for abort, men jeg går ind for at man har valget.
Det kan godt være dine veninder har fortrudt aborten, men de er ikke dig, og deres beslutning må ikke påvirke dig. Du skal ikke lade være med at få aborten, hvis det er det du vil.. Men mærk grundigt efter inden i dig selv og tag en alvorlig snak med din kæreste om hvad i gør. Men husk at det i sidste ende er dig der bestemmer om i skal have barnet eller ej. Som sagt, det er dig der skal "betale regningen" hvis du forstår.
Men lov mig nu at du gør hvad du selv synes er rigtig! Ikke hvad andre synes! Få nogle støtte samtaler med din læge, venner, famile eller en du har et godt forhold til. Måske en der har stået i situationen selv. Jeg håber så inderligt at du ikke lader andre have indflydelse på dit valg! Held og lykke=) Du skal nok klare det=)
Med venlig hilsen Jordan

Selv om folk herinde skriver: du skal have barnet!!!!" Så skal du ikke lytte efter det. Du skal lytte til dig selv. Kun du er i stand til at vide hvad der er bedst for dig=)
Masser af held og lykke her fra=)
Mvh. Jordan

Det var dejligt at høre at du er glad igen=) Nu håber jeg bare at du fulgte dit eget hjerte og ikke alle andres.
Håber da du lige skriver i den løbende tid om hvordan det går med graviditeten=) Så må du også lige, når den tid kommer, fortælle os alle om det blev en pige eller dreng:D
Stort tillykke til dig og held og lykke til dig/jer fremover
Mange varme knus herfra=)

Du er ikke hendes kæreste!!!! Og det er klart at konflikten er stor... det kommer trods alt også til at berøre hans liv! Synes man skal gøre hvad der føles rigtigt men ikke(!) uden tanke på konsekvenserne....

Din krop... dit valg..
Føl efter inden i dig selv.. Vil du virkelig have barnet?? Hvis ja så få det.. jeg var på alder med dig da jeg fik min første og min "sag" dengang ligner meget din.. Alle sagde ABORT, men jeg ville have barnet. og jeg fortryder ikke, selv om jeg blev alene mor og det var hårdt at få et spædbarn, jeg måtte flytte hjem til min "gamle" mor (63 år og gammeldags/krigsbarn) og guderne skal vide at det var hårdt.. Men jeg blev også stædig, og skulle nok vise dem at jeg godt kunne klare mig.. Idag er min ældste tæt på de 10 år, og jeg har en dejlig, klog, fornuftig søn som jeg er MEGET stolt over.. og som er afholdt alle steder hvor han kommer..
Derfor... Du skal vælge og valget er dit alene og kun dit..
MEN vær forberedt på at du måske kommer til at stå alene.. og skriv så lige hvis du har brug for råd på cassidy@sol.dk
Venter mig og er ca 8 uger henne, så jeg vil gerne støtte og hjælpe dig med råd og vejledning..
Kram og held og lykke
Cassidy