Antal uddannelsespladser

I går kom det frem, at omkring 2500 udenlandske studerende besatte pladser på lægestudiet, og at ca. 700 danske unge studerer i de øvrige nordiske lande.
I dag blev omkring 15000 unge afvist.
Er der nogen, der ved hvor mange af de 55000 uddannelsespladser, der besættes af udenlandske studerende, og hvordan økonomien er for disse studier. Er Danmark blevet eksportør af uddannelser, så danske unge nedprioriteres i forhold til de udenlandske studerende, og er det en indtægt eller udgift for staten på bundlinien.?
Hvad koster en studieplads på universitetet for de udenlandske studerende?. Er det en økonomisk fordel for universiteterne at optage de udenlandske studerende fremfor de danske?
På forhånd tak, hvis I kender detaljerne

Min kæreste er ikke europæer og han betaler 105.000 kr pr år på Københavns Universitet. Der er forskellige priser på de forskellige uddannelser fra ca. 50.000 for de billigste og op til de 105.000 som er de dyreste. Hvis man er europæer og studerer i et andet eu-land, skal man kun betale det samme som studerende fra det pågældende land. Om det er en fordel for universiteterne at optage udlændinge frem for danskere ved jeg ikke, men det er da et interessant spørgsmål. Jeg tror dog, uden at vide det, at langt langt størstedelen af de udlændinge som er blevet optaget, er europæere. F.eks. ved jeg da at det medicinske fakultet på Panum i KBH hvor jeg selv studerer er fyldt med svenskere.

Faktisk synes jeg det er lidt meget underligt, at man mangler læger og så uddanner svenskere, der kun for nogle fås vedkommende bliver her og arbejder på hospitalerne efter endt uddannelse. Et eller andet sted må der være noget uhensigtsmæssig kassetænkning, som ikke udelukkende kan begrundes i EU-mantraet om "arbejdskraftens frie bevægelighed".
Men tak for input.

er der ikke tale om kassetænkning, men om en aftale:
De nordiske lande lavede i 1996 en aftale om, at studerende fra de nordiske lande, Sverige, Norge, Island, Finland og Danmark, skal sidestilles, når de søger ind på studier i landene.
http://www.norden.org/da/om-samarbejdet/aftaler/aftaler/uddannelse-og-forskning/overenskomst-mellem-danmark-finland-island-norge-og-sverige-om-adgang-til-videregaaende-uddannelse?set_language=da
Idéen er egentlig udmærket, sådan rent nordisk set 😉
Men der er tegn i sol og måne på, at Danmark trækker broderparten af læsset, så den trænger måske til at revideres en smule, da det ser ud til at de danske universiteter er mere populære end de øvrige nordiske.
Det KUNNE selvfølgelig løses ved at øge udbuddet af pladser, men det sker nok ikke under den aktuelle regering [:*(]
Eller man kunne opfordre de dovne danske studenter til at søge ud i Norden 😃

De øvrige nordiske lande betaler altså 22000 kr. for at have deres studerende parkeret på danske universiteter. Til sammenligning koster et universitetsår på UCLA ca. 50000 US dollar, svarende til 286.000 DKK.
Når de medicinstuderende fra andre nordiske lande trækker mod Danmark i overmål i forhold til danske studerende den anden vej, så er det ren underskudsforretning. Måske udvekslingsaftalen trænger til en revidering, der modsvarer de reelle udgifter for staten?
Måske skulle man heller ikke hakke så meget på om de danske studerende får for høje karakterer, da dette kriterium er eneste adgangskrav til et studie, så hvis de øvrige nordiske lande er mere rundhåndede med karaktergivningen ender de danske studerende som bænkevarmere i systemet. Det er det rene galehus, at karakterer er det eneste optagelseskriterie for midicinstuderende, da det kræver rigtigt gode kommunikative evner og god menneskelig forståelse at være f.ex. læge.
Så hvis priserne blev justeret op til en international kompatibel størrelse for at have udenlandske studerende ville selv danske unge måske have en reel chance for at blive optaget på en uddannelse de måske endda havde tænkt sig at anvende i hjemlandet.

Omkring en tredjedel af de danske lægestudiepladser går til svenskere og nordmænd. Det er rigtigt at antallet af danske lægestuderende i Sverige og Norge er lavere end i Danmark.
De svenske og norske studiekammerater vi får, kommer i løbet af studietiden på mindst 6 år til at lære at tale mere eller mindre flydende dansk. Mange får også deres sociale netværk her, og stifter familie. Så vi uddanner som udgangspunkt ikke andre landes læger - de vil gerne arbejde her i Danmark.
Problemet er nu mere at det er uattraktivt at arbejde her i Danmark i forhold til deres hjemlande, hvorfor det får mange til at vende snuden tilbage. Det får også mange danske lægestuderende til at vinke farvel til Danmark. Alle har efterhånden snuset lidt til United States Medical Licensing Exams eller undersøgt arbejdsmulighederne i Norge og Sverige. Her i Danmark bliver vi overbebyrdet med ligegyldigt papirarbejde, mens vi istedet burde stå i operationsstuerne og assistere overlægerne og se over skulderen. Hvor man i andre lande forventer at der arbejdes 60-70 timer om ugen, er systemet i Danmark skruet sammen til at man arbejder 37 timer om ugen som udgangspunkt, og kun kan arbejde over hvis der er plads til det (f.eks. i vestjylland). Vi får mindre erfaring end lægerne i udlandet, systemet er skruet sammen på en måde så det modvirker manges gode intensioner og nettoindkomsten er også lavere end vores udenlandske kollegaer. Det burde ikke undre nogen at unge læger ikke gider Danmark.
Unge læger vil arbejde mange timer, vi vil opsamle erfaring, vi vil arbejde hårdt og vi vil have god løn for det. Og når det endelig en sjælden gang lykkes, skal man betale topskat af indkomsten. Som om 25% moms, 180% bilafgift og generelt højere priser ikke var nok.
Der er noget galt med Danmark, men det er det forkerte sted folk kigger!

for at mange nyuddannede danske læger tager til Sverige for at starte op. Sådan har det været, så længe jeg kan huske - siden 70'erne. Der blev snakket om, at det ikke var de bedste, der tog den vej, men det kan jeg nu ikke bekræfte 😃
Jeg synes stadig, at princippet i aftalen mellem de nordiske lande er et godt princip, men måske trænger den til at blive lidt bedre afbalanceret.
Skatteforskellen tror jeg ikke på har nær så stor betydning for valget som du antyder, men det er jo en større diskussion, som vi nok ikke skal tage hul på her 😉
Tværtimod er det nok karrierepåvirkningen, der gør, at danskere ikke søger i det nordiske på lige fod med de øvrige nordiske landes studerende, der gerne søger til Danmark.
Måske trænger det danske systems behandling af yngre læger også til en renovering. Det er ikke nemt at stifte familie og slå rod, når man uden varsel kan flyttes til en anden del af landet, og der ikke er mulighed for langtidsansættelser. Men i forhold til "almindelige" mennesker er læger nok ikke så hårdt ramt af arbejdsløshed 😃

Skal man tage UCLAs priser pr studieår som basis, så vil det i løbet af 6 år koste knap 1,8 mill at uddanne en læge.
Hvis man oveni skal lægge SU, så har I fået serveret en ret god start i sammenligning med andre lande - synes du ikke det?
Selvfølgelig er det ikke nogen god ide at bruge de offentlige midler på at uddanne folk, der har deres familier og rødder i andre lande, og ingen intentioner har om at stifte familie, arbejde og bo i DK efter endt studietid.
For at undgå, at der i lande med uddannelser betalt over skatten sker en inflation i strømmen, hvor folk uddanner sig gratis i der, for at trække mod lande, hvor der er egenbetalig for uddannelserne når uddannelsen er tilendebragt, for dér at score en løn, der baserer sig på et privatiseret system, bør der være en realistisk pris på uddannelsen, som godkendes og betales af det land, hvor statsborgerskabet ligger.
Der er jo ikke noget at sige til, at der mangler kvalificeret arbejdskraft, hvis der foregår en trafik, hvor DK kun er et gratis sprinbrædt for en gylden karriere i et andet land, hvor det offentlige ikke sørger for uddannelser, børne- og ældrepasning, sygehuse osv.
Hvordan arbejdstider, og arbejdsvilkår, samt skattebetaling efter endt uddannelse er, er ligesom et andet emne, der hører ind under arbejdsmarkedets parter og herunder ikke mindst regler for dobbeltjobberi m.v.

Du har helt klart fat i noget af det rigtige.
Blot vil jeg påpege, at argumentet om at man har fået uddannelsen gratis + SU, som skulle koste det hvide ud af øjnene for samfundet, som skal retfærdiggøre de dårlige forhold (f.eks. skatten) er en påstand jeg kun kan grine ad.
Lægestudiet (som er den der koster mest af alle de almindelige uni-studier) koster omkring 120000/år. 6 års studier => 720000kr.
- Hvorfor er der så stor en forskel?
-> UCLAs priser afspejler et frit marked, hvor der er stor konkurrence og hvor man kan forvente at få kvalitet afhængig af prisen. Her må vi tage til takke med alt for lidt klasseundervisning, på grænsen af hvad der er forsvarligt, og flere og flere timer der erstattes af forelæsninger hvor undervisningen ikke er interaktiv, men hvor en gammel professor står og taler om et emne man ligeså godt kunne have læst i bogen. UCLA kan slet ikke sammenlignes med KU.
Tilbage på sporet:
Hvis du ser på en række andre uddannelser (f.eks. historie eller jura) koster de omkring 40000/år. 5 års studier => 200000kr.
Så kommer SUen: Nettoudbetaling: 4500/måned. 6 års studier: 324000kr.
Resultat:
Den allerdyreste: Lægen har kostet samfundet et "merbeløb" på ca. 1 million.
De andre: F.eks. Juristen har kostet samfundet et "merbeløb" på ca. ½ million.
Ser man på at folk med lang videregående uddannelse typisk har en højere samlet livsindkomst, der er mange mange millioner højere end gennemsnittet, er det - alene ud fra statens skatteindtægter fra disse mennesker - for staten en særdeles rentabel investering. For individet er investeringen desværre relativ beskeden.
Jeg vil derfor medgive dig, at der bør være en realistisk pris på uddannelsen. Og gerne også en reduktion i skattetrykket, så folk ikke fiser ud af landet.