Antikrist spreder religiøse løgne
Apostelen Paulus tilskyndede sin medtjener Timoteus til at tage sig i agt for lærdomme fremført af frafaldne, som for eksempel Hymenæus og Filetus, hvis "ord ville brede sig som koldbrand". Paulus tilføjede: "De er afveget fra sandheden, idet de siger at opstandelsen allerede har fundet sted; og de ødelægger troen hos nogle."
(2 Timoteus 2:16-18) Hymenæus og Filetus fremholdt åbenbart den lære at opstandelsen skulle forstås rent symbolsk, og at de kristne allerede var blevet oprejst i åndelig forstand. Det er sandt at man i Guds øjne kommer til live når man bliver en sand discipel af Jesus Kristus, hvilket Paulus selv gjorde opmærksom på. (Efeserne 2:1-5) Men Hymenæus og Filetus lod hånt om Jesu løfte om en bogstavelig opstandelse af de døde under Guds riges styre.
(Johannes 5:28-29)
Forestillingen om en rent symbolsk opstandelse blev senere videreudviklet af nogle der kaldes gnostikerne. Gnostikerne mente at viden og erkendelse (græsk: gnõ'sis) kunne opnås på en mystisk måde, og de blandede frafalden kristendom sammen med græsk filosofi og orientalsk mysticisme. De hævdede for eksempel at alt stof er ondt, og at Jesus af den grund ikke kom i menneskeskikkelse, men blot syntes at have haft et jordisk legeme - en anskuelse der kaldes doketisme. Som vi har set, er det præcis hvad apostelen Johannes havde advaret imod.
(1 Johannes 4:2-3; 2 Johannes 7)
En anden falsk lære, som blev udtænkt nogle århunreder senere, var den såkaldte hellige treenighed, som hævder at Jesus både er den almægtige Gud og Guds søn. Dr.theol. Alvan Lamson siger i sin bog The Church of the First Three Centuries at treenighedslæren "stammer fra en kilde som er helt fremmed for de jødiske og de kristne skrifter, [og] at den blev udviklet, og indpodet i kristendommen, af kirkefædre som forfægtede platoniske idéer." Hvem var disse kirkefædre? Det var frafaldne gejstlige som var betaget af den lære der var blevet fremholdt af den hedenske græske filosof Platon.
Indpodningen af treenighedslæren i kristendommen var en genistreg af antikrist, for denne lære indhyldede Gud i mystik og tilslørede hans forhold til sønnen. (Johannes 14:28; 15:10; Kolossenserne 1:15) Men overvej engang følgende: Hvordan kan man "komme nær til Gud", sådan som Bibelen opfordrer os til, hvis han er et mysterium? (Jakob 4:8)
Noget der bidrager til forvirringen, er at mange bibeloversættere har fjernet Guds navn, Jehova, fra deres oversættelser, selvom det forekommer over 7000 gange grundteksten! At forsøge at gøre Gud til et mysterium - oven i købet et navnløst mysterium - er helt klart et udtryk for manglende respekt for Skaberen og hans inspirerede ord. (Åbenbaringen 22:18-19) Og ved at erstatte Guds navn med titler som Herren og Gud går man imod ordene i fadervor, eller Jesu mønsterbøn, der i uddrag lyder: "Helliget blive dit navn." (Mattæus 6:9, da. aut.)
Hav en god dag!
(2 Timoteus 2:16-18) Hymenæus og Filetus fremholdt åbenbart den lære at opstandelsen skulle forstås rent symbolsk, og at de kristne allerede var blevet oprejst i åndelig forstand. Det er sandt at man i Guds øjne kommer til live når man bliver en sand discipel af Jesus Kristus, hvilket Paulus selv gjorde opmærksom på. (Efeserne 2:1-5) Men Hymenæus og Filetus lod hånt om Jesu løfte om en bogstavelig opstandelse af de døde under Guds riges styre.
(Johannes 5:28-29)
Forestillingen om en rent symbolsk opstandelse blev senere videreudviklet af nogle der kaldes gnostikerne. Gnostikerne mente at viden og erkendelse (græsk: gnõ'sis) kunne opnås på en mystisk måde, og de blandede frafalden kristendom sammen med græsk filosofi og orientalsk mysticisme. De hævdede for eksempel at alt stof er ondt, og at Jesus af den grund ikke kom i menneskeskikkelse, men blot syntes at have haft et jordisk legeme - en anskuelse der kaldes doketisme. Som vi har set, er det præcis hvad apostelen Johannes havde advaret imod.
(1 Johannes 4:2-3; 2 Johannes 7)
En anden falsk lære, som blev udtænkt nogle århunreder senere, var den såkaldte hellige treenighed, som hævder at Jesus både er den almægtige Gud og Guds søn. Dr.theol. Alvan Lamson siger i sin bog The Church of the First Three Centuries at treenighedslæren "stammer fra en kilde som er helt fremmed for de jødiske og de kristne skrifter, [og] at den blev udviklet, og indpodet i kristendommen, af kirkefædre som forfægtede platoniske idéer." Hvem var disse kirkefædre? Det var frafaldne gejstlige som var betaget af den lære der var blevet fremholdt af den hedenske græske filosof Platon.
Indpodningen af treenighedslæren i kristendommen var en genistreg af antikrist, for denne lære indhyldede Gud i mystik og tilslørede hans forhold til sønnen. (Johannes 14:28; 15:10; Kolossenserne 1:15) Men overvej engang følgende: Hvordan kan man "komme nær til Gud", sådan som Bibelen opfordrer os til, hvis han er et mysterium? (Jakob 4:8)
Noget der bidrager til forvirringen, er at mange bibeloversættere har fjernet Guds navn, Jehova, fra deres oversættelser, selvom det forekommer over 7000 gange grundteksten! At forsøge at gøre Gud til et mysterium - oven i købet et navnløst mysterium - er helt klart et udtryk for manglende respekt for Skaberen og hans inspirerede ord. (Åbenbaringen 22:18-19) Og ved at erstatte Guds navn med titler som Herren og Gud går man imod ordene i fadervor, eller Jesu mønsterbøn, der i uddrag lyder: "Helliget blive dit navn." (Mattæus 6:9, da. aut.)
Hav en god dag!