Ensom uden ham!
Hej sol-debattørere!
Jeg håber I kan hjælpe mig med mit knuste hjerte.. here it goes.
Jeg blev forelsket i den her fyr, som er fire år ældre end mig. Ikke at det er et problem i sig selv, men det kan jo give visse komplikationer.
I starten var det bare en fascination af ham, men ret hurtigt udviklede det sig til en forelskelse. Det første års tid mødtes vi ca. en gang om ugen, da vi deler samme fritidsinteresse. Efter det år flyttede han væk så vi ikke længere boede i samme by. Jeg var utrolig forelsket og glædede mig hele ugen til den 1½ time vi skulle ses. Han flyttede sommeren for lidt over 1½ år siden. Til jul sidste år fik jeg endelig taget mig sammen til at fortælle ham, hvad jeg følte for ham. Han blev temmelig overrasket, men han kunne desværre ikke gengælde mine følelser.
Det sidste år har jeg så brugt meget energi på at prøve at glemme ham eller i hvert fald komme over ham. Det er til dels lykkedes idet jeg ikke længere tænker nær så meget på ham. Dog er det sådan at hver gang jeg ser ham brister mit hjerte og jeg bliver utrolig trist over ikke at se ham mere og selvfølgelig over ikke at kunne have ham som min kæreste.
Jeg har aldrig haft en kæreste og har kun været forelsket i ham. Egentlig er jeg vist ret bange af mig, og især overfor folk.
Hvad gør jeg ved mit hjerte?
Efter de 2 år og ca. 8 måneder jeg nu har kendt ham fyren, er jeg helt lost...
For så lige at gøre historien meget bedre, så er han taget om på den anden side af jorden med sit studie (men kommer heldigvis snart hjem til Danmark igen - desværre ikke til mig!)
Jeg håber I kan give mig nogle gode ideer til, hvordan jeg kommer videre, og hvad man gør ved et knust hjerte...
Jeg håber I kan hjælpe mig med mit knuste hjerte.. here it goes.
Jeg blev forelsket i den her fyr, som er fire år ældre end mig. Ikke at det er et problem i sig selv, men det kan jo give visse komplikationer.
I starten var det bare en fascination af ham, men ret hurtigt udviklede det sig til en forelskelse. Det første års tid mødtes vi ca. en gang om ugen, da vi deler samme fritidsinteresse. Efter det år flyttede han væk så vi ikke længere boede i samme by. Jeg var utrolig forelsket og glædede mig hele ugen til den 1½ time vi skulle ses. Han flyttede sommeren for lidt over 1½ år siden. Til jul sidste år fik jeg endelig taget mig sammen til at fortælle ham, hvad jeg følte for ham. Han blev temmelig overrasket, men han kunne desværre ikke gengælde mine følelser.
Det sidste år har jeg så brugt meget energi på at prøve at glemme ham eller i hvert fald komme over ham. Det er til dels lykkedes idet jeg ikke længere tænker nær så meget på ham. Dog er det sådan at hver gang jeg ser ham brister mit hjerte og jeg bliver utrolig trist over ikke at se ham mere og selvfølgelig over ikke at kunne have ham som min kæreste.
Jeg har aldrig haft en kæreste og har kun været forelsket i ham. Egentlig er jeg vist ret bange af mig, og især overfor folk.
Hvad gør jeg ved mit hjerte?
Efter de 2 år og ca. 8 måneder jeg nu har kendt ham fyren, er jeg helt lost...
For så lige at gøre historien meget bedre, så er han taget om på den anden side af jorden med sit studie (men kommer heldigvis snart hjem til Danmark igen - desværre ikke til mig!)
Jeg håber I kan give mig nogle gode ideer til, hvordan jeg kommer videre, og hvad man gør ved et knust hjerte...