faren til mit barn
jeg ved ikke om det er det rigtige sted at skrive dette indlæg, men jeg kunne ikke lige finde et andet sted.
Jeg mødte for 7 år siden en mand, og efter en månede blev jeg gravid, forholdet stod ved sin ende, for jeg ville mere, var mere moden end ham, så det var mig der sagde stop.
Inden jeg vidst at jeg var gravid, spurgte jeg hvad han ville gøre hvis en kæreste til ham blev gravid, han svarede at så regnede han med at hun ville rejse langt væk.
Nå men jeg må lige sige at hans far var udlæning og hans mor dansker.
Hans far måtte ikke vide at han så piger, jeg synes det var noget mærkeligt noget, men han kunne finde på at ringe hjem til mig hvis jeg var i hans lejlighed og sig jeg skulle pakke mine ting og løbe ud at hans hjem fordi hans far kom.
Han havde andre piger end mig da vi var sammen, og han ville ikke bruge kondom. Jeg brugt p piller, men havde været syg en periode og sagde at jeg nok ikke var beskyttet.
Nå tilbage til historien.
Jeg fandt ud af at jeg var gravid, og han var meget sød, han skulle nok være der for mig og vi skulle ud og se på et hus sammen osv.
Jeg tog til lægen og ringede til ham samme dag, fortalte at den var god nok. Han vendte 180 grader og truede mig på livet, håbede jeg faldt ned af trappen så jeg tabte barnet osv.
Han var kanon bange for at skulle betale børnepenge, og få ødelagt sit liv.
Jeg ville ikke have en abort og sagde at jeg ikke ville søge ham for penge. Da jeg ikke ville have nogen forbindelse med ham eller noget som kunne holde kontakten med ham/binde os sammen.
Han mente at hans far ville slå hånden af ham hvis han fik det afvide.
Jeg kontaktet møderhjælpen og fik hjælp og støtte.
Han skrev under på at han ikke ville have noget med barnet at gøre og frasagde alle rettigheder.
og ikke ville opsøge os.
Jeg fik politi ind i det da han truede mig flere gange.
Han nægede at se barnet da barnet kom til verden, og det passede mig fint, det var ikke mig der kontaktede ham men min veninde som har den mening at et barn har krav på at have både en far og mor. Hvor jeg mener at et barn ikke behøver at vide det når faren er så ond, og har frasagt sig barnet.Når barnet har en far. Jeg ville ikke have brug for at få af vide at min far ikke ville have mig.
Nå men grunden til at jeg skriver er om nogen der ude kender reglerne som de er nu.
Jeg er jo kanon bang for at han skal komme en dag og ringe på døren og vil se sit barn.
Mit barn har en ny far som han elsker overalt på jorden og har aldrig kendt andre, min mand ser barnet som sin egen og barnet har ikke kendt til andet.Han skal adoptere ham en dag snart.
Da jeg var gravid var reglern sådan at han ikke kunne komme og kræve sin ret eller at se barnet. Og kort efter blev reglerne laver om sådan at en far altid kunne komme lige meget efter hvor mange år. Jeg ringede til mødrehjælpen og de sagde at det var kun de nye sager, og at man aldrig tog de sager op der var før loven blev lavet om så jeg kunne være roligt.
Men Jeg er ikke roligt. Jeg ved at han har brugt det at han var blevet far til at score damer med, igennem en fælles ven, han glemte bare at fortælle at der var ham der ikke ville se os.
I dag har jeg fortrudt at jeg har fortalt han jeg var gravid, og at min veninde kontaktede ham efter fødselen, for han ville ikke have noget med os at gøre.
Men jeg er bange for hvad fremtiden bringer, mit barn kender ikke til ham og hele hans vreden vil måske falde sammen hvis han får afvide at faren som barnet har ikke er far. Og jeg ved i mit hjerte at den rigtig far ikke vil være der for ham og han ikke vil have det godt hos ham.
Jeg er bange for han kommer og ødelægger vores liv og taget mit barn fra mig.
Tænker man slet ikke på at han ikke har været der i 7 år? at det ikke altid er godt for barnet at vide sandheden?
Kan han komme efter alle de år?
Skal jeg gå og være bange indtil mit barn er 18 år, hvor han ikke kan komme og søge om mit barn, eller ødelægge vores liv.
Håber nogen kan svare mig
Mange venlig hilsner
Jul
Jeg mødte for 7 år siden en mand, og efter en månede blev jeg gravid, forholdet stod ved sin ende, for jeg ville mere, var mere moden end ham, så det var mig der sagde stop.
Inden jeg vidst at jeg var gravid, spurgte jeg hvad han ville gøre hvis en kæreste til ham blev gravid, han svarede at så regnede han med at hun ville rejse langt væk.
Nå men jeg må lige sige at hans far var udlæning og hans mor dansker.
Hans far måtte ikke vide at han så piger, jeg synes det var noget mærkeligt noget, men han kunne finde på at ringe hjem til mig hvis jeg var i hans lejlighed og sig jeg skulle pakke mine ting og løbe ud at hans hjem fordi hans far kom.
Han havde andre piger end mig da vi var sammen, og han ville ikke bruge kondom. Jeg brugt p piller, men havde været syg en periode og sagde at jeg nok ikke var beskyttet.
Nå tilbage til historien.
Jeg fandt ud af at jeg var gravid, og han var meget sød, han skulle nok være der for mig og vi skulle ud og se på et hus sammen osv.
Jeg tog til lægen og ringede til ham samme dag, fortalte at den var god nok. Han vendte 180 grader og truede mig på livet, håbede jeg faldt ned af trappen så jeg tabte barnet osv.
Han var kanon bange for at skulle betale børnepenge, og få ødelagt sit liv.
Jeg ville ikke have en abort og sagde at jeg ikke ville søge ham for penge. Da jeg ikke ville have nogen forbindelse med ham eller noget som kunne holde kontakten med ham/binde os sammen.
Han mente at hans far ville slå hånden af ham hvis han fik det afvide.
Jeg kontaktet møderhjælpen og fik hjælp og støtte.
Han skrev under på at han ikke ville have noget med barnet at gøre og frasagde alle rettigheder.
og ikke ville opsøge os.
Jeg fik politi ind i det da han truede mig flere gange.
Han nægede at se barnet da barnet kom til verden, og det passede mig fint, det var ikke mig der kontaktede ham men min veninde som har den mening at et barn har krav på at have både en far og mor. Hvor jeg mener at et barn ikke behøver at vide det når faren er så ond, og har frasagt sig barnet.Når barnet har en far. Jeg ville ikke have brug for at få af vide at min far ikke ville have mig.
Nå men grunden til at jeg skriver er om nogen der ude kender reglerne som de er nu.
Jeg er jo kanon bang for at han skal komme en dag og ringe på døren og vil se sit barn.
Mit barn har en ny far som han elsker overalt på jorden og har aldrig kendt andre, min mand ser barnet som sin egen og barnet har ikke kendt til andet.Han skal adoptere ham en dag snart.
Da jeg var gravid var reglern sådan at han ikke kunne komme og kræve sin ret eller at se barnet. Og kort efter blev reglerne laver om sådan at en far altid kunne komme lige meget efter hvor mange år. Jeg ringede til mødrehjælpen og de sagde at det var kun de nye sager, og at man aldrig tog de sager op der var før loven blev lavet om så jeg kunne være roligt.
Men Jeg er ikke roligt. Jeg ved at han har brugt det at han var blevet far til at score damer med, igennem en fælles ven, han glemte bare at fortælle at der var ham der ikke ville se os.
I dag har jeg fortrudt at jeg har fortalt han jeg var gravid, og at min veninde kontaktede ham efter fødselen, for han ville ikke have noget med os at gøre.
Men jeg er bange for hvad fremtiden bringer, mit barn kender ikke til ham og hele hans vreden vil måske falde sammen hvis han får afvide at faren som barnet har ikke er far. Og jeg ved i mit hjerte at den rigtig far ikke vil være der for ham og han ikke vil have det godt hos ham.
Jeg er bange for han kommer og ødelægger vores liv og taget mit barn fra mig.
Tænker man slet ikke på at han ikke har været der i 7 år? at det ikke altid er godt for barnet at vide sandheden?
Kan han komme efter alle de år?
Skal jeg gå og være bange indtil mit barn er 18 år, hvor han ikke kan komme og søge om mit barn, eller ødelægge vores liv.
Håber nogen kan svare mig
Mange venlig hilsner
Jul