Arbejdsløs og deprimeret.

Er det normalt?
Først havde jeg en arbejdsplads(drømmejobbet) hvor jeg over nogen år, blev udsat for modning, pga. 1 person var misundelig og bagtalte mig på det groveste... pga jeg havde et andet ansvar, og en' var dermed misundelig på mig,pga af mine gode resultater.
Jeg blev fyret (det burde jeg være glad for set tilbage, dengang var jeg det ikke). Grunden var jeg flere gange henvente mig til en svag chef... for og bede om hjælp til problemet. Men da hen ikke vidste hvad han skulle stille op, var det nemmere om fyre mig.
jeg fik et nyt dejligt job, med super kollegaer. Men midt i det hele mistede jeg min søn. Hvilket er det sværeste der nogen sinde er sket i mit liv.
Så blev jeg fyret igen! pga. fusioner...
Pludselig står man der og er ingen ting. Sasmtidig er der et gevaldigt pres fra a-kassen, at du skal søge mere en 1 jobs om ugen, dvs. 2. I min situation er det svaært...
Økonomien en svær... og det hele er noget lort. Jeg er alvorligt røget i kulkælderen...
Jeg er seriøst ved og opgive... er det det bare mig danmark?

Det er da ikke din skyld, at de fusionerer og gør ved? Du er den samme, som da du havde job? "Pludselig står man der og er ingenting"! Hvad mener du? Det er surt at blive arbejdsløs. Men der er ikke andet at gøre end at køre på.. Brug tiden til at blive god til de ting, du skal kunne for at blive ansat i dit næste job.. find en praktikplads, tag kurser, get going.. Hvis du for alvor føler dig nede, så må du gå til lægen! Der skulle nødigt komme en depression ud af det. Hvis du ikke kan finde et eller to job at søge om ugen, så søg uopfordret.
Er selv nyuddannet og ledig, har søgt mange opslåede job uden held! Tror derfor mere på uopfordrede ansøgninger.. Bruger nu tiden på lidt praktikarbejde og agter at prøve at blive lærervikar.
Held og lykke og husk, at du nok ikke er skyld i din situation!🙂

Jeg kan godt forstå du er ked af det,men der er mange som har haft det som dig og er kommet videre,så du må rejse dig og kæmpe alt havd du kan,men sid ikke der hjemme..Gå i varmsvandsbassing eller det kolde gys,gåture så bliver du dejlig træt så du kan sove..der er mange ting du kan gøre,hyg om dig selv,vi er jo ikke født med et arbejde stemplet i panden,vi har helt glemt at vi er født frie...Jeg ved godt det er svært,men du skal nok komme videre hvis du selv kæmper..knus til dig og held og lykke

stor eller lille er noget af det allersværste for et menneske at blive udsat for, derfor tror jeg du har brug for en timeout. Gå til din læge og få en sygemelding, så du slipper for det jobsøgningspres. Få talt med nogen om dit savn af dit barn sorggruppe, psykolog eller lignende (dette er meget vigtigt), du kan spørge din sagsbehandler på kommunen hvordan og hvor. Fremover er det bedst at lade være med at identificere med sit arbejde, men være den person man nu en gang er. Sidst men ikke mindst, kom ud af døren og få noget social kontakt.

Jeg er virkelig flov over, at jeg overså det allervigtigste, tabet af din søn, og bare førte mig frem med jobsøgningsråd.. du nævner det næsten i en bisætning! Men det er selvfølgelig det vanskeligste af alt. Undskyld. [f]

at du har mulighed for at få psykologhjælp via din læge pga. dødsfald i familien, hvis du har brug for det

Arbejdsskader kan du søge erstaning for. Tal med din læge.
Når du er deprimeret skal du søge hjælp. Måske er du berettiget til førtidspension.

Jeg har været lærervikar og det kan man sjældent bygge en økonomi på, da efterspørgslen afspejler mængden af inzluenza i befolkningen😉I stedet så er der jo merituddannelsen som lærer, hvor du sandsynligvis kan få overført dansk 100% fra uni, og så mangler du bare ét fag til. I frederikssund kommune tilbød de sidste år en ordning med reduceret tid og et tillæg på vist nok 8000 kr., hvis man selv ellers ville gennemføre og betale sin uddannelse.

men jeg har læst litvid., ikke dansk. De er i gang med at lave reglerne om, så de også anerkender ikkeskolefag i en eller anden grad.. Men jeg tror slet ikke, der er mulighed for, at jeg kan gå i gang allerede, jeg har ikke engang været på marked to mdr endnu, så det vil "systemet" ikke acceptere. Så er folkeskolelærer jo heller ikke min drømmetjans (jeg har altid været rædselsslagen for at ende som tysklærer - tænk at bruge hele sin arbejdsdag på at plage folk)!!, men jeg tror, det måske kunne være godt nok med undervisningserfaring, så det med vikarhalløj var mere for at se, om jeg overhovedet kan holde noget i den retning ud. Men det kan godt være, jeg snupper den en dag, hvis der ikke viser sig noget, der passer min uddannelse bedre indenfor nogenlunde overskuelig tid
hej igen!

det er vist på tide du får dig en hobby at gå op i, istedetfor dit arbejde

Så har jeg måske et tilbud til dig.
Jeg kender nogen der søger mennesker til at udvide deres team i hele dk.
Du arbejder selvstændigt, såvel som et team i DK... en forretning med ekstremt lave startomkostninger, og mulighed for at spare penge på dine indkøb, tjen ekstra penge, få mere Frihed, udvid din Finansielle Intelligens, Få dig et økonomisk Reservehjul..
Hvis du vil hører mere om muligheden er du velkommen til at kontakte mig...🙂

😖Jeg har gået med en væmmelig deppretion fra 2008 og har den stadig idag i 2010🙁
Jeg kan blive rigitg ked af, hvis jeg ser en sørgelig film, så kan jeg tude til den og synes det er megasynd for de triste personer i filmen eller hvis jeg hører en smuk sang..der kan være bevægende..
Ingen andre har vidst noget om min depprition nogensinde, for det kan jeg altså ikke ha'! i 98 døde et dejligt familiemedlem af blodprop i ALT for ung en alder!
Grunden til jeg nok fik min, var at jeg følte engang (nok i 2008) at jeg blev svigtet
af mine kammerater i skolen, men jeg er alligevel de bedsteste venner med dem alle, undtagen én i klassen, der er mere end meget åndsvag og latterlig[sol]desværre
Håber I kan give mig råd og tips til hvad jeg kunne gøre! Jeg græd over filmen "Camping" fra 2009, både da datteren græd og da (Kirsten)moderen sang den søde sang, selv om hendes mand var borte og at de skulle have sunget sammen😉