asocial?

Jeg har to asociale forældre.
Er jeg så bare dømt til at blive asocial?

Chancen er ca. 75%.
Jeg håber, det besvarer dit spørgsmål!
HMS. afd.47

uddyb venligst hvad du mener med asocial

min forældre gider intet, de vil bare være der hjemme og passe sig selv.
De har begge et arbejde, handler ind og så er de bare hjemme og de har aldrig nogle på besøg.
Jeg kan mærke, jeg har det ligesådan, men prøver meget at kæmpe imod.

En ting ved den såkaldt "sociale arv" er, at man ikke er sig bevidst om hvilke normer der styrer ens adfærd. Men du har da gjort nogle store og væsentlige skridt på vejen...du har observeret, taget stilling til det du ser, og begyndt at definere dit eget værdisæt.
For at bryde den sociale arv, skal man fundamentalt set definere et andet værdisæt, end det man er vokset op med. Det er en MEGET langvarig proces...men der er jo kun en ting at gøre...at handle! Det kræver at man vænner sig til, at ethvert valg foretages efter personlig overvejelse, og IKKE henfalde til den automatik, der ligger i at videreføre det mønster, men har med sig. Mønsterbrydning er uhyre svært, men ikke umuligt.
Så bare gør det du FØLER er det rigtige, så vender dit verdensbillede efter dine egen definitioner efterhånden...og de valg du vil foretage fremover, vil være gjort på baggrund af det DU mener er det rigtige.
Det er som regel den sidste del af "ungdomsperioden" og den første del af den voksne periode...hvor man løsriver sig fra forældrenes verdensbillede og danner sig sit eget. Og det er IKKE aldersafhængigt. Modenhed kan indtræde både tidligt, sent og slet ikke, og så iøvrigt også være forskelligt i alle de aspekter, der udgør ens personlighed.
Good luck there ;o)

men derimod meget usocialt, og de rer en meget stor forskel. Jeg tror på at den sociale arv spiller meget ind på det med at være asocial, men det med at være usociale, det er noget du selv bestemmer. Måske dine forældre har det bedst hjemme, og ikke gar behov for den store vennekreds, så du skal bare sørge for at få dig en vennekreds.

jeg vil kæmpe.

hvis du vælger som mig at blive mønsterbryderen i din familie... det blot at holde fast i det og sige til dig selv at såen vil du ik ende... alt er muligt med den rette indstilling.. mit eks. min far var alkoholiker min mor hjemmegående min bror narkoman min søster asocial - jeg valgte go uddannelse, sidder tilbage nu med bil hus go økonomi skøn familie og en tilfredsstillelse og indre ro og ikke mindst en følelse af sejr .. man kan hva man vil - intet er umuligt..
så klø på

galt i at være hjemme i tosomhed? Du tegner for mig et billede af en familie du synes er komplet kedelig. Har jeg ret?
Hvis du synes det er forkert, må du som flere er inde på bryde ud og få dig en omgangskreds. Men jeg ser intet asocialt eller forkert i at man har nok i sig selv og sin familie.
Såden har jeg det personligt nu. Men med min eksmand, var det anderledes, han kunne ikke være nogen steder uden vi absolut skulle have den halve eller hele famile og vennekreds med os. Eftersom han altid drak, endte det i rene katastrofer, som jeg som medafhængig måtte redde for ikke at miste hele omgangskredsen.
Derfor nyder min datter og jeg virkelig tosomheden, hygger os sammen, der behøver ikke nødvendigvis være nogen omkring os, vi havde det fint med at spise brunch sammen idag for eksempel.
Så prøv at iagtage hvad de egentlig lave sammen, om de i bund og grund bare har det rart?
Venligst Løvemor

jeg har set dig herinde...Troede at nogle havde fået dig til at trække dig tilbage...:-)

godbye *G*
du kudelig ZZZZzzzzzzzzzzz

jeg er ikke helt med tedrikkeriet.......Er det fordi du ikke kan stave at du ikke har en profil??

Løver giver ikke op for bollemælk. Men jeg har fået et spændende arbejde der tager det meste af min energi, derfor er jeg ikke så meget "på" som tidligere.
Der er masser af emner i mig endnu bare rolig, visse elementer slipper ikke så let.
God pinse Løvemor