at blive friet til...

Hvordan blev du spurgt? eller hvordan spurgte du?
det er jo i virkeligheden et frygteligt alvorligt spørgsmål og vel en milepæl i ens liv men hvordan bliver det gjort "rigtigt"
hvis du ikke er blevet spurgt endnu - hvordan vil du så gerne spørges når den dag kommer?
og hvis du er blevet spurgt - var det så bare et helt fantastisk specielt "myrepatte" moment?
Og hvis du har spurgt - hvordan skete det så?
Snakkede i om at skulle fri/blive friet til inden det skete eller kom det bare ud af den blå luft?
Jeg har aldrig forestillet mig hvorledes jeg ville spørges eller hvad der skulle ske i den anledning nu er min kæreste begyndt at få gifte tanker og det har sat en masse tanker igang hos mig.
Det eneste jeg nok har tænkt er at jeg kunne godt tænke mig at min far blev spurgt om lov - altså sådan helt old facion - og mest for hyggens skyld *smiler*
jeg tror min far ville syntes det var dejligt at blive spurgt om lov - uden han ville indrømme det altså...;0)

Hvad skete der for dig på din specielle dag?

god weekend
Lotte

..hvis jeg spurgte ham om jeg måtte gifte mig med hans datter, tror jeg. Han ville spekulere på om jeg var helt ret i roen, og om han havde opdraget sin datter til at være et voksent menneske.

Hvis han altså er en rigtig far -
Vi lever ikke i 1700 hvidkål eller i den italienske mafia -
;D
guller

Var han ikke en mand jeg ville leve sammen med -
Så nemt er det -
Dessuden var det mig, som friede efter 11 år dvs han friede sådan sofafrieri i krammeposition 10 år forinden, men da ville jeg ikke, for jeg havde den ide at vi skulle, eller jeg skulle kende ham mindst 3 år inden jeg ville begive mig ud i den slags "papirbindinger" ;O)
Har ellers alle dage ment at giftes, DET ville jeg aldrig, men aom det helst skal være, så forandrer vi os som tiden går, ellers står vi jo stille på livets landevej (så hellere død) så med ham, var jeg villig til at "tænke" over det -
Det tog så yderligere 10 år ;O) for vi var uenige om hvordan brylluppet skulle forgå -
(hvorfor hedder det egentlig bryllup ?)
Han ville i kirke, hvid karet osv
DET ville jeg ikke
Nå men vi fandt ud af det alligevel og det blev hverken kirke eller karet ;O)
Alle var tilfredse alligevel -
Og ja jeg syntes det var smukt og romantisk, selv efter så mange års kend og boskab med hinanden -
;D
guller

Vi blev bare en dag enige om at nu ville vi gifte os, da vi havde fået en lille datter som vi ville være sikker på havde de bedste betingelser, ved at vi havde sikret hinanden.
Lyder måske lidt koldt og praktisk, men vi ville jo selvfølgelig godt giftes, er det stadig på 7 år, og valgte at gøre det på rådhuset, da ingen af os er troende.
Det var en vildt hyggelig dag med en masse venner og familie, med en fuldstændig uformel tone og påklædning og med en buffet jeg havde lavet og købt og svigermor havde bidraget til.
Kan godt anbefale at holde et "hygge" bryllup, for alle vores gæster husker det lige så godt og hyggede sig lige så meget som havde det været et til 50.000 kroner.
Det eneste minus var at min far var lidt skuffet over ikke at skulle føre mig op ad et kirkegulv.

Ja - Vi havde boet sammen i 2½ år - været kærester i 5 år - havde købt hus - og ville egentlig gerne have børn - det snakkede vi meget om - og osse om at vi helst ville at der ikke var nogen der "talte måneder efter brylluppet" hvis vi fik et barn - så vi blev stille og roligt enige om at vi gerne ville giftes inden vi seriøst forsøgte at få barn... (og vi fik en søn 11 mdr. efter brylluppet) et dejligt bryllup - med familie og venner - gammel kirke - min mor betalte det meste - og det holder endnu!! - 26 år i sidste uge! - jeg mener at hele "bryllupsræset" er blevet lidt for meget - mindre kan osse gøre det - for det er jo følelserne der er vigtigst!

ja ok kan godt se jeres pointe - jeg syntes nu tanken er sød i og med at det nok meget ofte er brudens mor der bliver involveret på alskens måder med alverdens ting.
Nu er det jo heller ikke sådan at min far egenrådigt skulle bestemme hvem jeg skulle giftes med - så jeg fik formuleret mig forkert når jeg skrev om lov - ved ikke lige hvordan jeg skal forklare hvad jeg egentligt mente - den må jeg tænke over.
********************************************************************************
og så tilbage til hvordan det skete for dig - eller hvordan du gerne vil have at det sker -
var det med stuen fuld af blomster ?
var det i radioen - var det på din arbejdsplads - hvordan?
Lotte

... men jeg har da gjort mig nogle tanke. Især fordi min kæreste og jeg har snakket om fremtiden et par gange. Om hvorvidt man vil giftes, have børn og sådan.
Jeg vil meget gerne giftes en dag og det skal helst være i kirke... Sådan på den gammeldags facon, men efter at have været sammen med min kæreste er 9 mdr. er jeg bare begyndt at tænke at det egentlig ikke gør så meget. Hvis han ikke vil, så finder vi på noget andet. Jeg vil bare have ham, hvordan "foreningen" så skal foregå er mindre vigtigt.
Personligt ville jeg hade hvis min kæreste friede i fuld offentlighed. Altså med rigtig mange mennesker, ligesom der er nogen der gør det i fjernsynet, til koncert el. lign. Jeg synes det er at lægge et pres på den anden. For man siger jo ikke "nej" mens 2mio. mennesker kigger på.
Jeg ville foretrække at det var under mere hyggelige og personlige forhold. Jeg kunne også godt finde på at fri hvis ikke han kunne tage sig sammen:)
Alt i alt glæder jeg mig faktisk til den dag, hvor det sker. Så vil jeg bare tage det hele som det kommer.
Knus Ms. S

jeg tror også man ville føle sig noget presset hvis det foregik i fuld offentlighed ;0)
uanset hvad så bliver det jo nok en dag man ikke sådan lige glemmer *smiler*
knus
lotte

Jeg vidste ingenting og blev vildt overrasket og glad, da min mand friede til mig. Det var på en offentlig banegård. Pludselig faldt min mand på knæ foran mig, og spurgte om jeg ville gifte mig med ham. Efter han havde fået JA klappede folk omkring os, og vi kyssede.
Den dag vil altid være et kært minde for mig.