11tilføjet af

At sno sig som en ål

Jeg er en fedterøv. 😃 Især lige i disse måneder. Jeg skal ikke nyde noget af at blive fyret, fordi min chef ikke har lagt mærke til mig og derfor mener, at jeg kan undværes. 😕
En af mine kollegaer har fortalt mig, at han er træt af at jeg altid får det som jeg vil have det. Men jeg synes bare han er gammelsur. Alt for ofte mener han, at det er ok, at kritisere andre kollegaer. Det gælder også chefen. Men her sætter jeg en grænse. Chefen ved bedst selv. Og hvis ikke, så ønsker han ikke at få det at vide.😉
Kemi er et fag jeg havde i folkeskolen. Men det handlede ikke om den vigtigste variabel på det danske arbejdsmarked. Selvfølgelig handler det om kvalifikationer, men det handler også om muligheden for at udfolde sine kvalifikationer. Hvis ikke jeg er på talefod med min chef, hvordan skal jeg så sikre mig, at mine ideer kommer ud i livet? 😮
Jeg bliver nok ved med at være en fedterøv selvom "finanskrisen" stopper. Jeg er ikke konfliktsky. Men hvis jeg vil frem i verden, så skal jeg ikke bare være åleslank – jeg skal også sno mig som en ål. [s]
tilføjet af

Glem fedteriet

Hvis du mister dit job, så kan du
faktisk få et tilbud. Hvor lønnen
er 4-5 gange højere, og med betydeligt
flere og bedre udfordringer.
Chefer gider ikke folk, hvor udviklingen
er gået i stå. De er ikke deres løn værd, og
står først i køen ved en fyringsrunde.
tilføjet af

Jeg er glad for mit job

Min chef er rimelig ordinær og jeg synes jeg har fat i den lange ende. Jeg viser netop mit værd. Faktisk gør jeg meget ud af at vise hvad jeg gør, for at sikre at chefen kan se, at jeg er en del af udviklingen og en del af den positive fremdrift. [s]
tilføjet af

Kunne ikke tænke mig at være ansat et sted

hvor fedeteri var/ er vejen frem... så jeg kommer nok ikke i folketinget
tilføjet af

Indil videre

Så har jeg aldrig oplevet at folk der fedter
var deres løn værd. Folk der fedter kan også
være farlige for virksomheden. Hvis de sladre
til chefen, så plejer de også at stjæle fortrolige
oplysninger. Det kan blive dyrt for virksomheden!
Det er der mange eksempler på i dansk erhvervsliv.
tilføjet af

* Indtil videre

*
Så har jeg aldrig oplevet at folk der fedter
var deres løn værd. Folk der fedter kan også
være farlige for virksomheden. Hvis de sladre
til chefen, så plejer de også at stjæle fortrolige
oplysninger. Det kan blive dyrt for virksomheden!
Det er der mange eksempler på i dansk erhvervsliv.
tilføjet af

Højt at flyve, dybt at falde

Du kan ikke fedte dig frem.
Der er sikkert nogen, der vil spænde ben for dig på et tidspunkt.
At fedte for chefen er det samme som, at være en dårlig kollega og kollegaer kan finde på mange mærkelige ting for, at ramme dig, når du har irriteret dem længe nok.
tilføjet af

hvad er forskellen ?

Hvad er forskellen på at give ros og at fedte?
En chefen får oftest ikke ros og kollegaene får alt for lidt.
En positiv atmosfaere på jobben og en god tone, samt at man påpeger hvis nogle goer det godt oeker produktiviteten
Desuden er det vigtig at sige undskyld hvis man i travlheden kommer til at vrisse ad nogen.
Derudover skal man tåle at nogen kommer med kritik.
Dette er ikke min ide, men er skrevet på en lille poster på mit arbejde.
Og det virker..........[f][f]
tilføjet af

Indtil videre?

Mit ærinde er narcisistisk. Jeg stiller mig frem til skue og bedømmelse. Jeg fortæller hvad JEG har gjort og hvad jeg synes der skal gøres. Oftest gør jeg det i forlængelse af de tanker og ideer, som min chef fremsætter. Det skabe en positiv og konstruktiv tone. 🙂
Der er andre der gemmer sig væk. De siger ikke noget. Måske brokker de sig lidt til chefen og kollegaerne. De er i mine øjne dyre for virksomheden. Hvis du stillede sig op og gjorde opmærksom på dig selv og det du havde gjort for virksomheden, så vil du også få mere feedback og anerkendelse for det DU gør. 😉
Det er min indgang til det [s]
tilføjet af

Kortsigtet strategi

en del chefer kan godt lide at blive talt efter munden - selv om det sikkert hurtigt kan blive for meget og for billigt hvis du går og rager ham/hende i numsen hele tiden.
På bundlinien er chefer interesseret i resultater. Du kan fedte til du bliver ør i hovedet, hvis ikke du klasker resultater på bordet, så gennemskuer han det før eller senere. Vær sikker på det.
Men det værste er dine kollegaer. Hvis dit fedteri bliver så omfangsrigt, at dine kollegaer ikke kan undgå at lægge tydeligt mærke til det og der ligefrem snakkes om det i krogene, så har du et problem.
På det personlige plan tager jeg hatten af for kollegaer der gør en stor indsats og er dygtige, men jeg giver ikke fem flade for fedterøvstypen der slipper billigst muligt og jeg kan blive helt gasblå over den type der direkte eller indirekte påtager sig æren for andres indsats. Sidstnævnte er meget dårlig stil og en sikker vej til at gøre sig hamrende upopulær blandt sine kollegaer.
tilføjet af

Falskhed eller hvad

Pas på, at du ikke sælger din sjæl i al denne ålen rundt.
Det kan blive for fedtet.
Hvilken følelse vil du stå med når du bliver fyrret?
Når du har solgt dig selv på denne måde.😖
Stå dog ved hvem du er og bevar din integritet.😉
tilføjet af

Fedteri?

Det er kvalmende og ulækkert. Jeg hader, når folk "fedter" for mig, det virker næsten modsat vil jeg sige. Jeg kunne ikke selv drømme om at "fedte" for nogen for at opnå personlige fordele.Jeg behandler folk lige, om de er høj eller lav. Roser, hvis der ER noget at rose for- ellers ikke.Jeg snakker ikke nogen efter munden, hvis ikke jeg er 100% enig. Mit arbejde kan jeg selv stå inde for til enhver tid, jeg behøver ikke at fortælle nogen om det, forøvrigt er "selvros" usmageligt og de mennesker jeg hører bruge det, har et meget lille selvværd.Jeg indrømmer gerne, at jeg flere gange bevidst har fravalgt fedterøve. Jeg respekterer folk, som står ved, hvad de er, på godt og ondt, det er dem, man kan stole på når det gælder. Dejligt at vide, at et JA er et JA og et NEJ er et NEJ og at man uden at jokke andre over tærerne, til enhver tid kan sige og gøre hvad man selv føler er rigtigt. Det fantastiske team jeg arbejder I har INGEN fedterøve-dem gider vi ikke 😃og vores arbejde sælger sig selv!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.