Ateisme blottet for sund fornuft

Ateismens moralske problem
Af Jens Madsen og Lalitanatha Dasa
Filosofisk set står ateisme svagt. Det gælder i dens logiske holdbarhed, og det gælder i særdeleshed, når det kommer til spørgsmålet om fastsættelsen af moralske og etiske værdier. Den følgende tekst er til dels sammensat af ting, der er skrevet af Hrdayananda Maharaja og den kristne filosof William Lane Craig, og behandler det umulige i, ateistisk set, at fastsætte en absolut etik om godt eller ondt.
Den store russiske forfatter Dostojevskij skrev: ”Er der ingen udødelighed, er alting tilladt.” Dette beskriver i få ord et centralt tema i al diskussion om etik. Hvordan kan man tale om rigtigt eller forkert, godt eller dårligt, når det i sidste ende ingen forskel gør, om man handler på den ene eller den anden måde. ”I denne grav ligger et stor helgen. Og i graven derovre ligger Stalin, et af de sletteste og ondeste menneske, vi har kendt. Begge opnåede det samme, at ligge to meter under jorden.”
Hvad grundlag har vi for at rose den gode og dadle den slette? Ateistisk set intet, hvilket måske er ateismens største svaghed. For nok kan forskellige mennesker have forskellige etiske værdier og være uenige om, hvad der etisk og uetisk, specielt hvis de ikke har et absolut referencepunkt til fælles. Men alle mennesker har til fælles at anse nogle ting eller handlinger for gode, rigtige og etisk korrekte og andre for dårlige, onde, forkerte eller uetiske. At have etik og gøre sig etiske overvejelser er uadskilleligt fra det at være menneske, og intet menneske ved sine fulde fem, ateist eller teist, vil afvise vigtigheden af en form for etik.
Teisten har intet problem med at begrunde sit etiske standpunkt. Vi høster, som vi sår, nu eller på den anden side af døden. Vi er ikke fuldstændigt uafhængige, men står til ansvar overfor Gud. Eller endnu bedre: At være et etisk menneske er fuldkommenhed i sig selv, den fulde harmoni med Guds ønsker og væsen, vores virkelige natur. At være etisk er mere end et middel til at opnå noget såsom at slippe for senere straf eller opnå en jordisk eller himmelsk belønning. Det er selve vores natur. Alt andet er ufrie og unaturlige tilstande. Etik er en naturlig konsekvens af teistens livssyn.
Ateistens manglende etiske fundament
Anderledes forholder det sig med ateisten. Hvordan fastsætter man moralske normer uden et absolut referencepunkt? Umiddelbart virker det ret umuligt at skelne ondt fra godt, medmindre man har et referencepunkt til noget, som er absolut sandt og godt, dvs. sandt og godt overalt, til alle tider, for alle væsner. Ellers er man som en båd på havet en overskyet nat uden et kompas, og kan ikke skelne syd fra nord uden kompasnålens absolutte referencepunkt. Det ubegrænsede referencepunkt til at skelne godt fra ondt kan kun findes i Gud. Hvis Gud ikke eksisterer, findes der heller ingen moralske absolutter, med hvilke vi kan bedømme noget (eller nogle) som værende godt eller dårligt.
Eftersom ateisme er benægtelsen af eller fraværet af troen på Gud, hører man somme tider ateister sige, at der er intet moralsk rigtigt og forkert, eller at alle moralske principper som rigtigt eller forkert, godt og ondt, til syvende og sidst er relative.
Konsekvensen af et sådant synspunkt er farlig. Er moral, som mange ateister siger, bare skikke, dvs. noget, som visse kulturer tager til sig i tidens løb, bliver det reelt set umuligt at fordømme krig, undertrykkelse eller forbrydelse på et objektivt grundlag eller at ophøje retfærdighed, sandhed eller kærlighed som absolut gode. Hvad vi vælger, betyder intet, for der er intet rigtigt eller forkert.
Nogle ateister indser, at dette er følgen af deres livssyn. F.eks. er Camus berømt for at have sagt, at livets eneste vigtige spørgsmål er, hvornår man skal begå selvmord (hvilket han så gjorde). Men andre ateister udviser en forbløffende tilknytning til etiske værdier. Karl Marx, en berømt ateist, kæmpede en politisk kamp omkring det etisk forkerte i, at nogle har for meget, og mange har for lidt. Forstod Marx den virkelige implikation af sin ateisme? Næppe, for hvordan kunne da have en sådan gnist for sit etiske felttog.
Filosofiske krumspring
Mange har forsøgt at redde ateismen fra dens etiske kollaps. Generelt går de i retning af følgende:
1. Moralske værdier er relative, men nyttige for menneskeheden. For at have fred og optimere den menneskelige lykke skal vi fastholde, at visse ting er dårlige og stigmatisere dem som voldtægt, mord, tyveri osv., og at visse aktiviteter er gode som f. eks. at give velgørenhed, praktisere selvbeherskelse og være lovlydig, så man ikke gør alt, hvad man føler for at gøre, det øjeblik man føler behov for at gøre det. Det er i vores alles interesse at være moralske mennesker. Vi bør have en social kontrakt om at gøre det, vi regner for godt, og ikke gøre det, vi regner for ondt.
2. Livet er fundamentalt meningsløst, men hvert menneske bør på fortvivlelsens afgrund vende sig om, tage ansvaret for sit liv i egne hænder og vælge sin bestemte mening med livet. Af dette valg af livets mening følger så et helt sæt etiske leveregler. (Dette er en populær formulering af den ateistiske eksistentialisme.)
3. Vi skal fortsætte med at kalde visse ting henholdsvis gode og onde, eftersom de medvirker til artens overlevelse. Menneskeheden har som en kollektiv genpulje en fælles interesse i at opretholde denne genpulje. Vi har et naturligt instinkt for at bevare vores art, og hvis vi ikke havde dette instinkt, ville vi ikke være her i dag. Evolutionen så at sige udvælger bestemte typer adfærd, som vi kalder godhed, og straffer visse typer adfærd, som vi kalder ondskab. Derfor bør vi respektere disse medfødte instinkter, som har bevaret vores art indtil nu.
Til disse filosofiske krumspring kan man for det første sige, at i vore ører lyder det mest af alt som forsøg på både at have mel i munden og blæse på samme tid. Med andre ord vil man både have den materialistiske fornøjelse ved at fornægte Gud og sjælen og etablere sig selv som skabelsens centrum og samtidigt nyde godt af alle religionens moralske fordele.
Angående 1. Dette synspunkt forkastes af Platon i Staten, hvor han lader en af Sokrates’ opponenter, Glaucon, argumentere noget i denne retning:
”Denne type kontrakt, hvor alle er enige om at være flinke overfor hinanden, er god for de svage. For dem er det en storartet handel, for de ville alligevel have tabt og være blevet trampet ned. Men for de stærke er det en dårlig handel. De stærke, som enten intellektuelt, fysisk eller organisatorisk rent faktisk har magten over menneskesamfundet og kan tilegne sig, hvad de vil, taber ved sådanne kontrakter.”
Platon konkluderer, at hvis etik (eller retfærdighed) skal have nogen værdi overhovedet, kan den ikke være et middel til noget, men må være en absolut værdi i sig selv. Ideen om social kontrakt kan ifølge Platon ses som de svages trick for at beskytte sig selv mod de stærkere mennesker. Sympatisk, bevares, men intet absolut værdigrundlag i sig selv. Hvis de stærke er kloge eller snu nok, forkaster de dette og bruger deres magt til at nyde livet meget mere, end hvis de lader sig begrænse af en social kontrakt. Kun hvis vi indfører højere begreber som Gud og en retfærdighed efter dette liv, giver det mening for de stærke og de rige at være etiske. Ellers har man en situation som i vore dages ateistisk dominerede verden, hvor verdens 100 rigeste familier ejer mere, end verdens fattige halvdel på 3 milliarder mennesker ejer, uden at bekymre sig alt for meget derom. Ledtes verdens rige mennesker af etik og ikke begær, rakte de hånden ud til deres fattige søstre og brødre. (Note: ifølge vedisk etik tilskyndes vaisyaer til at samle sig formuer og blive velstående, men samtidigt forstå, at deres pligt er at øve omfattende velgørenhed, hvilket er en højere form for retfærdighed end at harmes over de rige og trække dem ned til de fattiges fattigdom.)
Angående punkt 2. Når man taler om en mening med livet, referer man til noget, der allerede er givet i det øjeblik, man fødes. Mening kan ikke defineres af en selv, ligesom lov ikke er noget, der defineres af den enkelte borger. Kan hver borger danne sin egen lov, har man ikke lov, men lovløshed.
’At vælge sig en mening i en meningsløs situation’ lyder flot, men dækker blot over en grundlæggende meningsløshed. Kan man vælge sin egen mening med livet, og det er ligegyldigt, om man vælger den ene mening eller den anden mening, er det fortsat meningsløshed og kan ikke give noget grundlag for en absolut etik.
Angående punkt 3. Hvis vi vil være ærlige, kan vi se, at de flestes andre livsarter ikke er etiske og bevidste om godt og ondt, men overlever fortrinligt trods det.
Vi ser også, at hvis en vis moral er den bedste måde for arten at overleve på lige nu, risikerer vi, at moralske principper som at være venlig mod andre mennesker, hjælpe de svage i stedet for at udnytte dem, respektere ens forældre, give velgørenhed, være tålmodighed osv., forsvinder, når det viser sig, at det, vi anser for moralsk korrekt adfærd faktisk er upraktisk og forhindrer udviklingen af en robust genpujle. Vi kan bestemme os til, at for at styrke generne og menneskehedens overlevelse er det bedre, at de svagere artsfæller som handicappede og syge skaffes af vejen. Dette er rent faktisk allerede sket flere gange, specielt i første halvdel af det 20ende århundrede. En antropologisk teori om at kalde visse ting gode og onde, fordi det er praktisk for artens overlevelse, har allerede bevist sin uduelighed til at kunne udgøre et grundlag for urokkelige moralske værdier.
Hvilken absolut og objektiv værdi er der i det hele taget i at bevare menneskeheden som art? For at sige, at det har værdi at bevare menneskearten, må vi have fastslået, om det overhovedet har nogen værdi, at mennesker eksisterer. Da jorden og alt dens liv kun er et midlertidigt fænomen, nærmest som skumbølger på havet, der opstår det ene øjeblik og forsvinder det næste, og der ifølge ateistens opfattelse intet andet er end det, er det svært at se, hvilken absolut værdi, der ligger i en bestemt tilfældig arts såkaldte ’overlevelse’ (hvilket den til syvende og sidst ikke gør). Værdien af at bevare arten eller generne er allerhøjst relativ, dvs. har kun værdi fra visse synsvinkler (hvilket er betydningen af relativ). Det er mest en skrøne, vi mennesker her fortæller os selv. Bevarelse af generne er ikke et objektivt grundlag for værdier for absolut godhed og ondskab i verden.
Moral beviser Guds eksistens
En aften sidder familien Danmark foran fjernsynet, og TV-avisen fortæller om en diktator, der ubarmhjertigt nedslagter tusinder af uskyldige inklusive kvinder, børn og gamle mennesker. Hvorfor bliver vi alle bliver rystede og forfærdede og harmes i vores inderstes inderste? Påstanden i denne artikel er, at følelsen af, at noget er rigtigt, og andet er forkert eller direkte forkasteligt er et overvældede stærkt vidnesbyrd på, at vi – i hvert fald på det ubevidste plan – i bund og grund godt ved, at der eksisterer objektive og absolutte værdier, og at vi dermed også bevidst eller ubevidst indrømmer, at der er en kilde til disse absolutte værdier. At alle mennesker inklusive ateister igennem deres adfærd indrømmer eksistensen af absolutte værdier, er i sig selv et stærkt bevis på Guds eksistens.

siden du mener det.
er din gud moralsk korupt fordi han ikke tilbeder nogle?
er din gud blottet for fornuft, fordi han ikke tilbeder nogle?
behøver jeg at forsætte ned af listen over tåbeligheder, uigenne, tænkte tanker.

fornuft er uafhængig af tro, eller mangel på samme.
Jeg har set min del af tosser på begge sider, og vi har ikke noget at lade hinanden høre.
Sagen er, at jeg som kristen skal være meget opmærksom på, at have fornuften med i mine beslutninger i hverdagen.
Det samme gælder ateister, men jeg kender sandelig også nogle fornuftige af den slags.
mvh multani

religion og tro har ikke eneret på fornuft.
da troende og ikke troende kan være ganske fornuftige at høre på ;)

Men for en gangs skyld, et udmærket oplæg. Jeg må indrømme, at det var for langt til, at jeg gad at læse det hele, så jeg skimmede det igennem, og tror jeg fik fat i hovedbudskabet.
Ateisme er blottet for ægte moral og etik.
Det er jeg selvfølgelig uenig i. Som ateist er du tvunget til, at leve med konsekvensen af alle dine beslutninger, her og nu, i det ene liv vi har. Som troende kan man godt "slå en skæv", bede sin Gud om forladelse, og så behøver man faktisk ikke stå til regnskab for flere.
Man kan tilføje. Ateisten holder sig fra at voldtage børn, fordi han VED det er forkert. Noget i ham afholder ham fra at gøre det, sandsynligvis et instinkt jvn. evolutionen. Læg dertil at han besidder empati, og derfor ved han påfører barnet skade. Det du egentlig siger er, at den religiøse afholder sig fra at voldtage og myrde, af frygt for at blive straffet af Gud.
Sådan håber jeg ikke det er, for så står det da i høj grad skidt til blandt religiøse.
Og så lige 1000kr spørgsmålet, som jeg MEGET gerne vil have et svar på fra dig Jahnu. Ville du voldtage og myrde, hvis du ikke havde Krishna?

er han så skidt person, at han ville gøre disse ting, hvis han ikke var i krisna?

Jeg syns at lallingen din blir mer og mer hysterisk nå jahnu. Er det virklig så forferdelig å se opp og få et glimt av lys og litt av frisk luft?

Det du siger der, har jeg aldrig givet udtryk for. Tale om at være svinsk - lægge folk ord i munden, der aldrig har sagt, og så hidse sig op og svine dem til for det.
Er det normal opførsel, i de kredse du færdes i?
Krishna siger:
Tåber håner Mig, når Jeg åbenbarer Mig i en menneskelig skikkelse. De kender ikke Min transcendentale natur som den Suveræne Hersker over alt, der er til. (Bg. 9.11)
De, der således er forvirrede, tiltrækkes af dæmoniske og ateistiske anskuelser. I denne vildledte tilstand, bliver alle deres håb om befrielse, deres frugtstræbende handlinger, og deres udvikling af viden altsammen forpurrede. (Bg. 9.12)

at alle fra vesten skulde være mickey mouse kloner. og komme med en masse fordomme om dem.
det er at være svinsk over for andre.
du ligger ord i munden på dem, ved at sige de er blottet for fornuft, uden at høre på dem.
siger at de er moraske korrupte, uden at have lært dem at kende.
du lever med en masse fordomme, om en masse mennesker, du ikke kender noget til.
det er lige som at høre en racist og alle de fordomme han har om de fremmede, som tit og oftes ikke har noget med sagen at gøre.
men du forholder dig nu ikke til de problem stillinger jeg stiller op for dig.
du siger at dem der ikke tilbeder andre(ateisterne) er blottet for fornuft, men din gud tilbeder heller ikke andre, så siger du jo også at din egen gud er blottet for fornuft, da han ikke tilbeder andre. og at han er moralsk korupt.

Den eneste svinske og hadefulde her er dig. Du bliver ved med at lægge mig ord i munden, jeg har aldrig har sagt og hyler op om det. Det er kun rigtigt svinske mennesker, der gør det.
Jeg har sagt, at folk, der ikke er interesseret i selv-realisation er dyr. Spise, sove, parre sig og forsvare sig kan man gøre i en hvilken som helst livsart.
Og bemærk venligst at det er ikke mig, der sammenligner ateister med dyr. Det er ateismen selv, der siger at mennesket blot er et dyr. Det er ikke noget jeg har fundet på, Ifølge Evolutionsteorien er mennesket blt et dyr. Så det er din egen trosretning, der kalder dig og reducerer dig til et dyr.
Krishna siger:
De, der er fri for falsk prestige, illusion og falsk omgang med andre, de, der kender det evige, og som har fået nok af materielt begær, de, der fri for dualiteten af lykke og lidelse, og som uden forvirring ved hvordan man overgiver sig til den Højeste Person, kommer til det evige rige. . (Bg. 15. 5)

her siger du at ateister er blottet for sund fornuft
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=2283397
det er altså ikke mig der ligger dig ord i munden, det er dig selv der siger disse fordoms fulde ting om andre.
evolutionen, gør ikke mennesker til dyr, vi har dyr som stamfædre.
men det er en anden sag.
men du siger jo selv at du har været et dyr, så hvorfor svine andre til?
du siger også at "Ateistens manglende etiske fundament " det viser jo også hvor uvidende du er om ateister, da de kæmper for at gøre vores lovgivning og retfærdighed i landene bedre.
det er ikke en mangel på etiske fundament at gøre, vi er opvokset i religiøse samfund, mange af os, og har lært de gode ting religion, kan give, g taget det med os, og ladet alt det tåbelige blive tilbage, som tilbedelse af en gud der ikke findes.
og hvorfor sammenligner du min omgang med andre som falsk? siger at min verden er en illusion, når du ikke engang kan vise mig en gud. du postår er god, men en god gud, ville ikke lade mig leve i uvidenhed vel😉og gemme sig væk, så tåbelige sekte, kan bilde folk ind at kun igennem dem, kan de se gud, som i din sekt.

Din verden og omgang med andre er falsk og illusorisk set ud fra en evighedssynsvinkel.
Hvorfor er en drøm en drøm og ikke virkelighed? Fordi drømmen hører op, den har en begyndelse og ende. Men fordi livet er langt, måske 80 år, og det føles som en evighed, så tror du, at det er virkeligt. Men livet har også en begyndelse og en ende. Derfor er det ikke virkeligt. I forhold til evigheden er det en drøm. Livet har en begyndelse og en ende, og set fra en evighedssynsvinkel er det blot et kort øjeblik, som en drøm. Comprende? I virkeligheden er det kun det evige, der er virkeligt. Læser du slet ikke, hvad jeg skriver, fjols?
Jeg præsenterer den urgamle vediske filosofi, men det eneste, vi hører fra dig er klynken og jamren. Det er da ok, hvis du ikke er interesseret i filosofi og den virkelige mening med livet, men hvorfor så ikke bare ignorere mig, i stedet for hyle op og jamre dig som en anden klynkende nar?
Krishna siger:
Aldrig har der været en tid, hvor Jeg ikke eksisterede, ej heller du eller alle disse konger; og heller ikke i fremtiden skal nogen af os ophøre med at være til. (Bg 2.12)

så er det jo lidt tåbeligt at du vil postå at du har en sådan en viden ikke ;)
det kan da godt være du mener at dit nuværende liv er kun en drøm, men det er det eneste du har at forholde dig til.
så jo det er så virkeligt som du nu kan gøre det til!
og det behøver du ikke at kalde andre et fjols for ;)
jeg klømker og jamre mig ikke, det er kun dig der brokker dig, over at du får putter ord i din mund, og jeg viser dig at jeg ikke putter noget i din mund. andet end det du selv siger.
men selvføgeligt vil du ikke stå til ansvar for det du selv siger, hvad laver du så på et debat forum?
du tilbeder stadig det du siger er blottet for sund fornuft! da du selv tilbeder noget der ikke tilbeder andre.
og det er jo det ateisme er, det er at ikke at tilbede andre væsender, du har ikke formået at bevise at din gud tilbeder andre væsener, så derfor er han også en ateist.
det kan godt være han tror der er guder, men det er en anden sag.
nu kikker vi på det at du siger at man skal tilbede din gud, eller andre guder.
ind til videre virker den " urgamle vediske filosofi" du siger du representere, som det rene tåbelighed!
du har ikke formået, at vise hvor visdommen gemmer sig henne, du er intolerant hånnene over for andre der ikke vil give dig ret.
og det er jo ikke noget der viser er i balance med sig selv, og du sletter flere af dine indlæg, når de ikke går den vej, du gerne vil have de skal gå.
så ind til videre, har du bare formået at vise mig, at fanatikere, næppe er godt for noget som helt. om de så er kristne eller i harakrisna.
og en fanatiker, må man vurdere dig til. da du kun acceptere en fortolkning.

Det eneste, du kritiserer, er det, der ikke støtter de værdier og normer, du har lært i Coca-cola kulturen. Når det kommer til de ting, dit sind fortæller dig, er du totalt kritikløs. Det vidner om manglende intelligens, nåt man anser noget for absolut sandt, blot fordi det er det man er vokset op til at tro er sandt.
En ægte kritiker vil være kritisk indstillet overfor alt det snot, han lærer i det moderne samfund.
Krishna siger:
De, der er fri for falsk prestige, illusion og falsk omgang med andre, de, der kender det evige, og som har fået nok af materielt begær, de, der fri for dualiteten af lykke og lidelse, og som uden forvirring ved hvordan man overgiver sig til den Højeste Person, kommer til det evige rige. . (Bg. 15. 5)

Ateisme og evolution hænger ikke uløseligt sammen. Jeg vil tro de fleste ateister er for evolutionsteorien, men det er ikke et krav.
Du er nødt til at vide hvad du snakker om, hvis du skal angribe ateister.

Jeg ved nøjagtigt, hvad ateisme står for. Jeg taler selvfølgelig generelt, og generelt er EvolutionsTroen den skabelsesmyte, som ateister tror på med med religiøs iver. Det er et slående bevise på, hvor uintelligent man bliver af at være ateist, når man kan tro på noget så snotdumt som ET. Det er sjovt, men det kræver et uendeligt større trosspring at være ateist end at tro på en intelligent skaber.
Vi har grundliggende set to muligheder. Vi kan enten overgive os til at forsøge at nyde vores krop. Vi kan forblive i illusionen, at vi er nydere. Eller vi kan overgive os til Krishnas arrangement for sine sjæle - nemlig at de skal nydes af Ham. Krishna er den eneste nyder. Sjælens opgave er at blive nydt af Ham.
Det er forskelligen på materialt og åndeligt liv. I materialt liv forsøger vi at nyde en materiel krop og sind, vi forsøger med andre ord at nyde materien, og i åndeligt liv forsøger vi at blive nydt af Gud.
Det bedste valg vi kan tage, er at forbinde os med den Absolutte Sandhed og livets virkelige mening. Hvilke oplevelser vi end har i vores krop - sex, venskab, kærlighed, arbejde, evner, bestræbelser osv. er altsammen at sammenligne med glasskår i forhold til den glæde, der ligger i at lade sig nyde af Krishna.
De fleste religioner fortæller os ikke den uforfalskede sandhed om Gud. De er blevet forvandskede gennem tiden. Men der den oprindelige, uforfalskede religion er et beviseligt faktum. Det er en yderst sjælden mulighed for sjælen. Det sker kun en gang i milliarder af år, at en sjæl for chance til at høre den uforfalskede sandhed.
Spise, sove, parre sig og forsvare sig kan sjælen gøre i en hvilken som helst livsform. Kun den menneskelige livsfor tilbyder muligheden for at forstå sandheden og meningen med livet.
Krishna siger:
Min kære Arjuna, eftersom du aldrig er misundelig på Mig, vil Jeg hermed give dig denne mest fortrolige kundskab og indsigt. Når du kender den, vil du blive frigjort for alle den materielle eksistens elendigheder. (Bg. 9.1)
Denne viden er kongen over al uddannelse og den mest fortrolige af alle hemmeligheder. Det er den reneste viden, og eftersom den giver en direkte opfattelse af selvet gennem indsigt, er det religionens fuldkommenhed. Den varer evigt og udføres med glæde. (Bg. 9.2)

der er plads til en masse forbedringer.
man kunne ønske at dansk folkeparti, fik meget mindre at skulde have sagt, og de var uden for en regering.
man kunne ønske en masse ting var bedre, som at der ikke var så mange hjemløse på gaderne, og folk ikke havde sådan en hang til alcohol.
men alt taget i betraktning, så er vores samfund nok det bedste der har nogle sinde har været i vores civilation.
men hvis jeg var kritikløs, jamen så havde jeg også været kristen, for det var der forventet af mig som barn.
men det samfund du kritisere så meget er jo det samfund der giver dig lov til at have din religion i fred, men du evner ikke at have sådan en respekt for det vel 😉

Kan du selv sige noget kritisk om din egen tro?
Jeg har læst en del af dine indlæg, og umiddelbart er de blottet for selvkritik.
Hvis man udskifter "coca-cola kulturen" i dit indlæg, med "Vedisk(?) kultur", så beskriver det nøjagtigt min opfattelse af dig.

Selv om du skulle have ret i at vores moral er blevet designet ind i os, så giver det intet forklarings problem for ateisten - kun for 'adeisten'.
Og der er vel ikke andre muligheder end at den fælles moral som langt, langt de fleste mennesker har enten er designet ind i os eller den er opstået som en del af vores udvikling.
Det er helt udelukket at vi har fået det fra religiøse skrifter.

kan du lige finde et sted, hvor ateisme og nydelse hænger sammen?

og moralske begreper er tuftet på naturlover som har eksistert siden tidenes morgen. Gjør mot andre som du vil andre skal gjøre mot deg. Vi har evne til å tenke abstrakt og til å filosofere og ikke minst, sette ting og å se dem i perspektiv og da er dette med verdier noe som kommer inn under den paraplyen. Det henger sammen med hva som lønner seg for oss og siden vi er flokkdyr, så vil vårt velbefinnende også gynne flokken som sådan. Dette er genetisk betinget atferd som vi ikke får gjort så mye med. 60 prosent av vår atferd er formet av miljø og læring. 30 prosent er arv og gener. 10% at vi er menneske og ikke en hund for eksempel. Den fordelingen er lik for de fleste varmblodige pattedyr så det er faktisk bare ti prosent som skiller oss ad i så måte. All vår atferd fra vugge til grav, er enbart tuftet på hva som lønner seg for oss. Egoisme er en god og nødvendig ting da den driver utviklingen fremover...

er der nogen der hved hvordan det er at bo på gaden?
jeg er ved at skrive på en projekt opgave og kan simoelthen ikke finde noget på nettet om det... så nu spørger jeg jer kloge mennesker😉 hved i noget???🙂
[:|]😃😮🙂😉[f][s][l]