av en smerte
[:*(] har en tæt veninde og har kendt hende i lang tid nu.
gennem vores venskab har vi oplevet en del, på et tidspunkt blev hun gravid.
ca. 3 uger før termin skulle hun på ferie hos mig, så vi lige kunne nå det inden hun skulle være mor.
det gik så ikke efter planen, på hendes ferie hos mig fik hun Veer og jeg tog med på hospitalet, og var med til at overvære en enestående oplevelse, og hun fik sig en dejlig søn.
tiden gik, jeg var med til barnedåb og blev fader til ham.
jeg sås til både min veninde og hendes søn når jeg var i nærheden. og hyggede mig i deres selskab.
her i februar måned var jeg så til han 1 års fødselsdag, jeghavde købt noget tøj og sko til ham, bukserne ville han først kunne passe til sommer, men de var heller ikke varme nok til nu.
her i torsdag og fredags fik jeg en underlig fornemmelse i kroppen, jeg vidste ikke hvad det var, men noget inde i mig sagde der snart ville ske noget der ikke var godt, der "6 sans" sagde mig det ikke var mig eller min forlovede der vil ske noget med, men en jeg kendte.
lørdagen gik med arbejde og var der efter inviteret på aftens mad hos nogle familie venner.
ved aften tiden ringede min veninde til mig, hendes lille dreng var indlagt [:*(]
og det var alvorligt, dagen efter var det nogenlunde stabilt men han skulle under kniven igen.
igår snakkede jeg med hende og hun var af naturlige oversager bekymret, og hun holdte mig informeret, her i nat/idag kl 2 ringede hun til mig, og kom med den beklagelige nyhed om at han ikke klarede det [:*(]
sikke en smerte, og gys jeg fik i kroppen [:*(]
var så glad for ham, og havde sådan glædet mig til at besøge dem igen [:*(]
nu sidder jeg og tænker på de gode stunder, og tænker også på hvor ondt det må gøre på min veninde.
jeg prøver være der så meget for hende som muligt.
men det bringer jo ikke den lille guldklump tilbage [:*(]
hvorfor er verden så uretfærdig???
ser andre mødre der er røv over for deres børn, men de mødre der er kærlige og giver deres barn, dens behov, kærlighed osv. hvorfor er det så uretfærdig?
ved godt der ikke er svar, og det er naturens gang, men nogen gange er det bare så ond en gang.
er der andre der har prøvet at være indblandet i så tidlig en... ved ikke hvad man kan kalde det.
men hvad gjord i???
nu det jo ikke fordi jeg er i samme bås som min veninde, men det har også rørt mig meget, da jeg har fuldt ham siden han blev født.
jeg prøver så godt jeg kan at være der for min veninde.
om min forlovede trøster også mig.
men F**K det gør ondt [:*(]
gennem vores venskab har vi oplevet en del, på et tidspunkt blev hun gravid.
ca. 3 uger før termin skulle hun på ferie hos mig, så vi lige kunne nå det inden hun skulle være mor.
det gik så ikke efter planen, på hendes ferie hos mig fik hun Veer og jeg tog med på hospitalet, og var med til at overvære en enestående oplevelse, og hun fik sig en dejlig søn.
tiden gik, jeg var med til barnedåb og blev fader til ham.
jeg sås til både min veninde og hendes søn når jeg var i nærheden. og hyggede mig i deres selskab.
her i februar måned var jeg så til han 1 års fødselsdag, jeghavde købt noget tøj og sko til ham, bukserne ville han først kunne passe til sommer, men de var heller ikke varme nok til nu.
her i torsdag og fredags fik jeg en underlig fornemmelse i kroppen, jeg vidste ikke hvad det var, men noget inde i mig sagde der snart ville ske noget der ikke var godt, der "6 sans" sagde mig det ikke var mig eller min forlovede der vil ske noget med, men en jeg kendte.
lørdagen gik med arbejde og var der efter inviteret på aftens mad hos nogle familie venner.
ved aften tiden ringede min veninde til mig, hendes lille dreng var indlagt [:*(]
og det var alvorligt, dagen efter var det nogenlunde stabilt men han skulle under kniven igen.
igår snakkede jeg med hende og hun var af naturlige oversager bekymret, og hun holdte mig informeret, her i nat/idag kl 2 ringede hun til mig, og kom med den beklagelige nyhed om at han ikke klarede det [:*(]
sikke en smerte, og gys jeg fik i kroppen [:*(]
var så glad for ham, og havde sådan glædet mig til at besøge dem igen [:*(]
nu sidder jeg og tænker på de gode stunder, og tænker også på hvor ondt det må gøre på min veninde.
jeg prøver være der så meget for hende som muligt.
men det bringer jo ikke den lille guldklump tilbage [:*(]
hvorfor er verden så uretfærdig???
ser andre mødre der er røv over for deres børn, men de mødre der er kærlige og giver deres barn, dens behov, kærlighed osv. hvorfor er det så uretfærdig?
ved godt der ikke er svar, og det er naturens gang, men nogen gange er det bare så ond en gang.
er der andre der har prøvet at være indblandet i så tidlig en... ved ikke hvad man kan kalde det.
men hvad gjord i???
nu det jo ikke fordi jeg er i samme bås som min veninde, men det har også rørt mig meget, da jeg har fuldt ham siden han blev født.
jeg prøver så godt jeg kan at være der for min veninde.
om min forlovede trøster også mig.
men F**K det gør ondt [:*(]