Bange for at jeg dumper studentereksamen...

Hey jeg er en pige på snart 19 jeg skal til at gå i 3.g inde på gymnasiet efter sommerferie...
Lige siden jeg startede på gymnasiet troede jeg faktisk at jeg ville droppe ud og at jeg ikke kunne klare det, jeg ventede stort set bare på at der kom en mur jeg hamrede ind i og at det hele så ville styrte sammen over hovedet på mig, så hårdt troede jeg at det ville blive.
Men muren er dog heldigvis ikke kommet (endnu), mine karekter er ikke i topklasse mit snit er på 7,3. jeg er i det hele taget bare bange for at jeg dumper studentereksamen til næste år, fordi at jeg er rigtig dårlig til eksamner, og det er blevet endnu være efter ine på gym. var oppe i historie årsprøve i år hvor jeg fik 5, (det tæller dog heldigvis ikke) i fysikeksamen fik jeg også 5, og i biledkunst (som var mit yndlingsfag) fik jeg 7. :-(
så jeg er som sagt ikke særlig god til mundtlige eksamner.
Jeg har fået en hel del hjælp fra en gymnasie psykolog, og det er vil også pga. de samtaler at jeg egentlig ikke er droppet... da jeg til tider har følt a der ikke var noget lys forenden af tunnelen, og lige har været ved at droppe ud.
Jeg skriver allerede nu, da jeg gerne vil rette mit gennemsnit op og få nogle gode råd fra jer, nu hvor jeg skal starte i 3. g vil gerne høre om der er nogen der har prøvet at være bange på denne her måde, eller om der er nogele eksperter på dette her område, der kan give mig nogle råd til, hvordan jeg skal gribe det sidste alvorlige skoleår an. noget studieteknik eller noget...
Håber der er nogen der vil hjælpe..

det er ikke kun ekasmenskaraktererne der tæller🙂laver du lektier og gør dig god i skolen, så kan det være dine eksamenkarakterer trækker lidt ned, men du dumper ikke bare rolig😉sørg for at få nogle ok årskarakterer!

i 3.g troede jeg også at jeg skullen dumpe grundet mine karaktere men jeg bestod fint tog mig blot ekstra sammen.

det er ikke fordi at jeg har sjusket mig igennem de her to år, jeg har virkelig kæmpet igennem dem blod, sved og bestemt tåre.
det eneste ved mig er nok er jeg er rimelig stille i undervisningen, er ikke så sikker på mig selv, og bestemt ikke når man ikke ligefrem er den kloge pige...

Det er altid deprimerende at føle at man er ved at dumpe, og tro jeg kender følelsen... jeg var heller ik særlig god da jeg gik på HH ... og alligevel går jeg på uni nu...
Men hvis du virkelig fortælle dig selv, at nu skal du have rettet op på situationen,så er du allerede på rette spor.
Mange tror at læse bare er at læse en bog igennem. Men det er ikke altid nok, og for os som har endnu svære ved at forstå tingene, må gribe tingene an på en lidt anden måde. Jeg har indført en taktik som gør at jeg bedre forstår det materiale jeg læser.
Når jeg foreksempel skal læse noget, så har jeg en lille notes bog ved siden af mig, hvor jeg løbende skriver det vigtige ned jeg læser i stikordsform, evt. tegne figurer og diagrammer af. Når jeg så har læst et kap. igennem, så tager jeg mine noter op, og læser dem igennem engang til, og ser om jeg har forstået det hele, og hvis der er noget som ik giver mening, må man jo læse afsnittet om igen.
Når man så skal til eksamen, så har du nu en notes bog til hver fag, så men du læser op til dine eksamenerne, så tager du en ny bog. hvor du stiller dig selv spørgsmål i de noter du har, og så bliver man ved med at repeterer dem indtil man kan de vigstige områder uden af.
Det giver større indlæring, og en meget større selvtillid, og dermed vil jeg skyde på at du også lettere kan komme gennem de mundtlige eksamerne.
Det tager tid, meget tid, men tænk på at du burde læse 37 timer hver uge (inkl. de timer du har på gym.)
Så bare om tage dig sammen.... og hva.... det er kun et år du skal gøre det....

Lån en bog om hypnose på biblioteket, og læs kapitlet
om autohypnose. Så vil din nervøsitet til eksamen være
forsvundet som dug for solen.
En anden mulighed er mentaltræning, der er en blanding
af fokusering og yoga. Hvor du bruger en tidligere eksamens
succes, som mål for at komme godt gennem en ny eksamen.

jeg kender din angst...
Det skal lige siges, at jeg kender din angst for at dumpe.. Skønt at de fleste nok vil slå mig hvis jeg sagde det højt...Men angsten for at skuffe.
Jeg synes det godt at du kæmper, og tro mig, når du først kommer så langt, at eksamen for alvor nærmere sig... og hvis du har fulgt godt med i timerne.. Jamen så har du et stort skridt mere, end i alt fald de fleste!
Øv dig i at sige noget... I alt fald til eksamerne! Hvis du kan dit stof, og så på forhånd har fået noget hjælp til at slappe af, jamen så klarer du den uden tvivl!
Med hensyn til dit historie... Ved du hvad... Det er 2 års pensum! Man kan jo ikke være god i alle emnerne! Min veninde var op i det her i sommers.. Det var 525 sider, eller noget i den stil.. Jamen det kan man bare ikke huske!
Det samme gælder fysik, hvilket også afhænger af læreren! Har du en lige så forvirrende lærer som mig.. Jamen ved du hvad.. Så skal du godt nok være skarp og følge med hele tiden! Og det tror jeg ingen kan...
Nyd det her år, og tænk for dig selv, at det er sq lige meget hvad de andre tænker! Nu har i gået sammen i over 2 år, de kender dig jo! Så prøv at sæt dig i hovedet, at du skal sige en ting i hver time! Det hjælper!
Prøv, og så skriv tilbage!

min søn havde det på samme måde
han fik hjælp
hos en zoneteriapoit
og bestod
måske skulle du prøve det

det er rigtig mange gange hvor jeg ikke har forstået spørgsmålet 100%, eller jeg ved bare ikke tilstrækkelig nok om emnet (sådan almen viden) og når man ikke r sikker i det tør jeg netop heller e ikke at række hånden i vejret.
ved godt at man bare skal tage nogle chance, men det er bare så svært at slå hul på bylden...

...end at satse, tage chance og gæt ligesom alle andre for at komme ind i lærerens tankegang og den måde han/hun spørger på...ikke alle spørgsmål er nemme...nogen gange svarer man rigtigt andre gange forkert. Sålænge du er bange for at begå fejl, så kommer du heller ikke videre...når du ikke længere er bange for at begå fejl, så vil du opdage hvor let alting er...