Bankpakkerne virker ikke - Enhedslisten har ret
Vedr. bankpakke 1:
Enhedslistens Finansordfører Frank Aaen udtalte om den nye redningsplan for finanssektoren:
- Kernen i bankpakke er at alle indskydere - altså også spekulanter, der har indskudt milliarder skal have statsgaranti for deres indskud. Det er fuldstændig uacceptabelt, at skatteyderne skal betale spekulanter, der har skudt et milliardbeløb ind i en dansk bank for at tjene en høj rente. Almindelige indskud var i forvejen dækket af garanti. Men den udstrækkes nu af staten til at gælde alle dem, der har skudt milliarder af kr. ind i de danske banker.
- Der er tale om en blanko-check som ikke engang ministrene selv ved hvad vil koste skatteyderne.
- Og måske lyder 35 mia. kr. fra banksektoren af mange penge, men det svarer bare til deres overskud efter skat i et år. Og beløbet svarer bare til 2 gange Roskilde Bank. Det er skatteyderne, der løber den rigtigt store risiko.
- I stedet for at udstede en statsgaranti til spekulanterne, skulle regeringen koncentrere sig om de almindelige mennesker, der kommer i klemme på grund af krisen, herunder at gøre noget ved den stigende arbejdsløshed, hjælpe dem, der kommer i klemme med deres bolig og lade Nationalbanken yde lån til de erhvervsvirksomheder, der rammes af krisen. Det er bedre end garanti til spekulanterne.
Vedr. bankpakke 2
Redningspakker - eller demokratisering
Regeringen barsler med en ny redningsplan, der vil poste milliarder af skatteyderkroner ind i bankerne. Krisen burde i stedet bruges til at bringe bank-sektoren under demokratisk kontrol.
Af Pelle Dragsted, politisk medarbejder i Enhedslisten
Mens den ene finansskandale efter den anden rulles op ude og hjemme, er regeringen nu på vej med endnu en redningspakke for bankerne. Den vil formentlig blive præsenteret for Folketinget efter juleferien. Det er ellers kun et par måneder siden, at Folketinget vedtog en storstilet hjælpepakke, hvor staten (læs skatteyderne) stillede økonomisk garanti for indskud i de danske banker. Planen havde ingen betydning for almindelige opsparere, der allerede var dækket, men var derimod rettet mod de store milliard-indskydere fra ind- og udland. Enhedslisten stemte som det eneste parti imod redningspakken. For det første fordi storspekulanter, som i årevis har trukket enorme fortjenester hjem, ikke skal reddes af skatteyderne når tabene melder sig. For det andet fordi redningspakken ikke kom med løsninger på de problemer der ligger til grund for krisen.
Redningspakke II
Der var også et andet problem med redningspakken. Den virkede ikke. Partierne bag planen forventede, at udenlandske banker ville komme ilende med nye indskud. Men det er ikke sket. Det har den virkning, at bankerne ikke vil låne penge ud. Små erhvervsdrivende får deres kassekreditter lukket og virksomhederne kan ikke få lån til nye investeringer. Alt sammen noget der forværrer den økonomiske krise, øger antallet af konkurser og kan få arbejdsløsheden til at stige. Det er på den baggrund, at regeringen nu arbejder med endnu en redningspakke for bankerne. Denne gang ikke i form af en garanti - men i form af egentlige statslige kapitalindskud i bankerne. Skatteyderne skal med andre ord skæppe i bankernes kasse, og der tales om beløb så stort at det svarer til mellem 10.000 og 20.000 kroner pr. dansker.
Nordkorea?
Men hvor regeringen og oppositionen fremstod enige om den første redningsplan, er der uenighed om den anden. Socialdemokraterne har nemlig stillet som krav, at staten til gengæld for sit indskud skal have bestyrelsesposter i bankerne. Det fik økonomi-ministeren til at tale om økosocialisme og Nordkoreanske tilstande. Men uanset hvor højt, der råbes om Nordkorea og andre skræmmebilleder, så er socialdemokraternes krav alt for beskedne og alt for virkningsløse. For det hjælper ikke, at staten sidder med ved bordet, når de private aktionærer stadig vil have et stort flertal i bankernes bestyrelser. Enhedslisten vil derfor gå til forhandlingerne om redningspakke II med det klare krav, at hvis staten skal indskyde kapital i bankerne, så skal det medføre en egentlig demokratisk kontrol, hvor staten får den afgørende indflydelse i bankernes direktioner. Kun på den måde kan det sikres, at de penge der indskydes af skatteyderne, bruges til det der er meningen, f.eks. lån til almindelige mennesker og små erhvervsdrivende, og ikke til nye spekulative eventyr. Hvis bankerne ikke vil være med, foreslår Enhedslisten, at der oprettes en offentlig ejet bank - der kan sikre kreditter til almindelige mennesker og virksomheder.
Demokratisk banksektor
For midt i en krise udløst af private ukontrollerede finansmarkeder bør man spørge sig selv: Er det fornuftigt, at pengene på vores løn- og opsparingskontoer skal forvaltes af private interesser, hvis formål er at sikre størst muligt overskud til egne aktionærer? Ofte bruges lønmodtagernes opsparing ikke bare lemfældigt, men i direkte modstrid mod vores egne interesser. Når bankerne f.eks. investerer i virksomheder, der flytter jobs væk fra Danmark eller underbetaler deres medarbejdere. Når der investeres i virksomheder, der opererer fra skattely. Eller i forurenende kulkraftværker. Så er det noget, der har direkte negativ virkning på os alle. Hvis bankerne eller bare en del af banksektoren derimod var på samfundets hænder, kunne vi sikre, at vores penge blev brugt på en måde der gavnede os selv og samfundet. Vi kunne f.eks. vælge at vores opsparing blev brugt til investeringer i grøn teknologi, eller lade krav om miljøbeskyttelse og ordnede forhold for lønmodtagerne være betingelser for investeringer i virksomheder. Der findes allerede i dag andelskasser, som Fælleskassen og Merkur Bank, der fungerer efter lignende præmisser, og oven i købet har rigtig gode økonomiske resultater. Men hvis det virkelig skal batte, så skal staten på banen. Og demokratisk samfundseje af bankerne, skal gøres permanent.
I stedet for at forsøge at puste liv i en sygdomsramt spekulativ økonomi mener vi at man bør tage fat om roden til problemerne - nemlig den mangel på demokratisk kontrol med økonomien, som er hovedårsagen til krisen. Krisen viser jo med al tydelighed, at en ureguleret og privatiseret finanssektor ikke er i samfundets interesse. Enhedslisten foreslår:
- Indgreb overfor alle former for samfundsskadelig spekulation i den private banksektor
- Afgifster på spekulative valuta og finanstransaktioner
- Oprettelse af en offentligt ejede banker og kreditselskaber
- Øget kontrol med kapitalstrømme og bekæmpelse af skattely
- Indgreb overfor grådigheden i virksomhedernes direktioner. Et stop for de uanstændige bonusordninger og skyhøje lønninger.
Hvordan kan man være uenig i dette?
Enhedslistens Finansordfører Frank Aaen udtalte om den nye redningsplan for finanssektoren:
- Kernen i bankpakke er at alle indskydere - altså også spekulanter, der har indskudt milliarder skal have statsgaranti for deres indskud. Det er fuldstændig uacceptabelt, at skatteyderne skal betale spekulanter, der har skudt et milliardbeløb ind i en dansk bank for at tjene en høj rente. Almindelige indskud var i forvejen dækket af garanti. Men den udstrækkes nu af staten til at gælde alle dem, der har skudt milliarder af kr. ind i de danske banker.
- Der er tale om en blanko-check som ikke engang ministrene selv ved hvad vil koste skatteyderne.
- Og måske lyder 35 mia. kr. fra banksektoren af mange penge, men det svarer bare til deres overskud efter skat i et år. Og beløbet svarer bare til 2 gange Roskilde Bank. Det er skatteyderne, der løber den rigtigt store risiko.
- I stedet for at udstede en statsgaranti til spekulanterne, skulle regeringen koncentrere sig om de almindelige mennesker, der kommer i klemme på grund af krisen, herunder at gøre noget ved den stigende arbejdsløshed, hjælpe dem, der kommer i klemme med deres bolig og lade Nationalbanken yde lån til de erhvervsvirksomheder, der rammes af krisen. Det er bedre end garanti til spekulanterne.
Vedr. bankpakke 2
Redningspakker - eller demokratisering
Regeringen barsler med en ny redningsplan, der vil poste milliarder af skatteyderkroner ind i bankerne. Krisen burde i stedet bruges til at bringe bank-sektoren under demokratisk kontrol.
Af Pelle Dragsted, politisk medarbejder i Enhedslisten
Mens den ene finansskandale efter den anden rulles op ude og hjemme, er regeringen nu på vej med endnu en redningspakke for bankerne. Den vil formentlig blive præsenteret for Folketinget efter juleferien. Det er ellers kun et par måneder siden, at Folketinget vedtog en storstilet hjælpepakke, hvor staten (læs skatteyderne) stillede økonomisk garanti for indskud i de danske banker. Planen havde ingen betydning for almindelige opsparere, der allerede var dækket, men var derimod rettet mod de store milliard-indskydere fra ind- og udland. Enhedslisten stemte som det eneste parti imod redningspakken. For det første fordi storspekulanter, som i årevis har trukket enorme fortjenester hjem, ikke skal reddes af skatteyderne når tabene melder sig. For det andet fordi redningspakken ikke kom med løsninger på de problemer der ligger til grund for krisen.
Redningspakke II
Der var også et andet problem med redningspakken. Den virkede ikke. Partierne bag planen forventede, at udenlandske banker ville komme ilende med nye indskud. Men det er ikke sket. Det har den virkning, at bankerne ikke vil låne penge ud. Små erhvervsdrivende får deres kassekreditter lukket og virksomhederne kan ikke få lån til nye investeringer. Alt sammen noget der forværrer den økonomiske krise, øger antallet af konkurser og kan få arbejdsløsheden til at stige. Det er på den baggrund, at regeringen nu arbejder med endnu en redningspakke for bankerne. Denne gang ikke i form af en garanti - men i form af egentlige statslige kapitalindskud i bankerne. Skatteyderne skal med andre ord skæppe i bankernes kasse, og der tales om beløb så stort at det svarer til mellem 10.000 og 20.000 kroner pr. dansker.
Nordkorea?
Men hvor regeringen og oppositionen fremstod enige om den første redningsplan, er der uenighed om den anden. Socialdemokraterne har nemlig stillet som krav, at staten til gengæld for sit indskud skal have bestyrelsesposter i bankerne. Det fik økonomi-ministeren til at tale om økosocialisme og Nordkoreanske tilstande. Men uanset hvor højt, der råbes om Nordkorea og andre skræmmebilleder, så er socialdemokraternes krav alt for beskedne og alt for virkningsløse. For det hjælper ikke, at staten sidder med ved bordet, når de private aktionærer stadig vil have et stort flertal i bankernes bestyrelser. Enhedslisten vil derfor gå til forhandlingerne om redningspakke II med det klare krav, at hvis staten skal indskyde kapital i bankerne, så skal det medføre en egentlig demokratisk kontrol, hvor staten får den afgørende indflydelse i bankernes direktioner. Kun på den måde kan det sikres, at de penge der indskydes af skatteyderne, bruges til det der er meningen, f.eks. lån til almindelige mennesker og små erhvervsdrivende, og ikke til nye spekulative eventyr. Hvis bankerne ikke vil være med, foreslår Enhedslisten, at der oprettes en offentlig ejet bank - der kan sikre kreditter til almindelige mennesker og virksomheder.
Demokratisk banksektor
For midt i en krise udløst af private ukontrollerede finansmarkeder bør man spørge sig selv: Er det fornuftigt, at pengene på vores løn- og opsparingskontoer skal forvaltes af private interesser, hvis formål er at sikre størst muligt overskud til egne aktionærer? Ofte bruges lønmodtagernes opsparing ikke bare lemfældigt, men i direkte modstrid mod vores egne interesser. Når bankerne f.eks. investerer i virksomheder, der flytter jobs væk fra Danmark eller underbetaler deres medarbejdere. Når der investeres i virksomheder, der opererer fra skattely. Eller i forurenende kulkraftværker. Så er det noget, der har direkte negativ virkning på os alle. Hvis bankerne eller bare en del af banksektoren derimod var på samfundets hænder, kunne vi sikre, at vores penge blev brugt på en måde der gavnede os selv og samfundet. Vi kunne f.eks. vælge at vores opsparing blev brugt til investeringer i grøn teknologi, eller lade krav om miljøbeskyttelse og ordnede forhold for lønmodtagerne være betingelser for investeringer i virksomheder. Der findes allerede i dag andelskasser, som Fælleskassen og Merkur Bank, der fungerer efter lignende præmisser, og oven i købet har rigtig gode økonomiske resultater. Men hvis det virkelig skal batte, så skal staten på banen. Og demokratisk samfundseje af bankerne, skal gøres permanent.
I stedet for at forsøge at puste liv i en sygdomsramt spekulativ økonomi mener vi at man bør tage fat om roden til problemerne - nemlig den mangel på demokratisk kontrol med økonomien, som er hovedårsagen til krisen. Krisen viser jo med al tydelighed, at en ureguleret og privatiseret finanssektor ikke er i samfundets interesse. Enhedslisten foreslår:
- Indgreb overfor alle former for samfundsskadelig spekulation i den private banksektor
- Afgifster på spekulative valuta og finanstransaktioner
- Oprettelse af en offentligt ejede banker og kreditselskaber
- Øget kontrol med kapitalstrømme og bekæmpelse af skattely
- Indgreb overfor grådigheden i virksomhedernes direktioner. Et stop for de uanstændige bonusordninger og skyhøje lønninger.
Hvordan kan man være uenig i dette?