Jeg har i mange år været en stor beundre af kunstneren Salvador Dali og vil frygtelig gerne til Barcelona på et tidspunkt, for at se hans hjem, som er lavet om til et museeum.
Mit problem er imidlertid, at jeg ikke ønsker at tage derned alene - det vil være for kedeligt ikke at have nogle at dele oplevelsen med!
Det andet er: Er der nogle debatører der allerede HAR været i Barcelona og været på Salvador Dalis´s museeum?
I så fald kunne jeg godt tænke mig nogle kommentarer om din/jeres oplevelse af det, tak.
tilføjet af repeater
Barcelona
skulle efter sigende være en rasende smuk by. Og Dali var vist en yderst spøjs fyr. Men jeg må nok indrømme, at hvis jeg kom til Barcelona en dag ville min 1.prioritet nok være et smut i en af fodboldens højborge.
tilføjet af jessebel
Øøhh
tak for dit indlæg, men det var nu ikke lige det svar jeg efterlyste og er jo heller ikke et svar på mit spørgsmål.
Fodbold er for mig lige så interessant, som at se maling tørre...
tilføjet af repeater
Nå for
s.... Jamen så må man da ikke håbe du selv er kunstmaler. Men tak selv og god aften.
tilføjet af Den forundrede
Hvis du skal se ...
..Salvador Dali-museet, skal du til Figueres, 120 km nord for Barcelona ikke langt fra grænsen til Frankrig.
Museet er indrettet i et gammelt teater i byen.
Hvis du skal se hans hus, ligger det uden for den idylliske kystby Cadaqués øst for Figueres. Nærmere betegnet ved et lille fiskerleje ved navn Port Lligat.
I Barcelona kan du i stedet se et Miro-museum og et Picasso-museum, foruden at arkitekten Antoni Gaudí har sine huse, Sagrada Familia og parker fordelt rundt om i byen med tilhørende udstillinger.
Salvador Dali her: http://www.salvador-dali.org/en_index.html
God fornøjelse!!
tilføjet af jessebel
Okay
Tusind tak for den info. Det kan jeg bestemt bruge til noget, da jeg overhovedet ikke vidste, at museet ikke ligger i selve Barcelona.
Det var bare hvad jeg var blevet oplyst om.
Tusind tak for det :o)