Begærer du din næstes mand/kone??

Har det dødelige menneske ikke brug for at blive begæret af andre end én enkelt person gennem livet, for at undgå stagnation, depression og ensomhed. Kan utroskab ikke være sundt for et forhold, hvis erfaringerne bringes hjem i ægtesengen?
Vi indgår i relationer, kærester, partner- og ægteskab mand-kvinde, kvinde-kvinde, mand-mand, men lysten til, at have andre sexuelle partnere viser sit ansigt i drømme og føres åbenbart ud i livet gennem datingsider m.m., hvor det er let at få kontakt.
Hvilken betydning har det for samfundet, at det begær, der tidligere har været tabu, men eksisterende, nu i takt med den kulturelle frisættelse, er kommet frem i lyset og bliver mere og mere accepteret.
Hvordan takles denne udvikling af den enkelte kristne?
Er det godt/skidt, at vi måske er på vej mod et samfund med nye moral- og etikregler, der passer bedre til det moderne liv, der leves i nuet, uden tanke for fortid eller fremtid?

og indeholder ingen ansvar.
Jeg kan godt forstå at vores moderne digitale samfund ikke er interesserede ind dette.
Begær er normalt, når etik og regler beholdes, og moderne er et flydende begreb mener jeg.
Nick

"Har det dødelige menneske ikke brug for at blive begæret af andre end én enkelt person gennem livet, for at undgå stagnation, depression og ensomhed. Kan utroskab ikke være sundt for et forhold, hvis erfaringerne bringes hjem i ægtesengen?"
Fuldstændigt enig, men det er slet ikke pointen. Det tror jeg heller ikke for "Solsystems" vedkommende. For mig (af hankøn) at se, drejer det sig om at bedrage hinanden og spille med fordækte kort i et forhold. Hvis begge i et parforhold er enige om at leve deres begær til andre end en enkelt person ud, er der næppe en kat der gør.
Men never mind: I liberalistisk ideologisk sammenhæng er det vel bare et udtryk for liberalistisk emanciapation, at individets frie valg, finder sit udtryk ved at gå bag partnerens ryg, på det frie sexuelle marked?

´
... sand kærlighed findes der hvor der ikke forventes gengæld -
Har to mennesker det sådanne i deres tosomhed, er begæret efter andre en by i "Rusland", men man er ikke et levende menneske, hvis begge ikke tillader, at de hver især har lov til at skærpe appetitten ude, bare man spiser hjemme.
OG - Nej man har ikke brug for konstant at blive bekræftet, og eller eftertragtet, hvis man elsker hinanden, Men man nyder da at se ens kone blive beundret, og hun nyder at blive beundret af andre, men dog først og fremmest af mig, [såvidt jeg da ka' huske].
(Jeg må trods alt tage i betragtning at min husker ikke er hvad den var, det siger datteren, hun er tit og ofte overbevist om at jeg har lovet hende et eller andet skingrende skørt og pissedyrt 😉 (Jep, det var et unødigt sidespring - (Og NEJ det var ikke den type sidespring))).
Desværre er der alt for mange unge der ikke har lært at fungere i et rigtig familieliv, mange familieliv i dag fungerer på den enekeltes præmisser, til egen glæde, i stedet for til fælles glæde, hvor empatien er i højsædet - Ungerne har hver deres fjernsyn o.m.a. med hver deres præferencer, allerede fra 10-11 års alderen står der "SKRID - ADGANG FORBUDT" på dørene indtil deres "huler", hvad de foretager sig:
»rager da ikke forældrene«
Hvordan skulle disse børn kunne lære flersomheden at kende, som starter med tosomhed → tresomhed etc. ... - Når de aldrig selv har lært at fungere i en rigtig familie, de har lært at livet i vid udstrækning er et tag selv bord til egen nydelse, og her er den næste nydelse sikkert bedre, i stedet for at arbejde på at gøre det man har sublimt, prøver man hellere den næste og den næste og ....den.....
Problemet med konstant at hige efter at være eftertragtet, er et sygdomstegn i samfundet, der har baggrund i, at mange har fået næsten alt de har peget på i barne-og ungdomsårene igennem, de skal jo ikke mangle noget, og da forældrene også gerne skulle leve rigtig godt, og udleve det at være på højden af deres liv, knokler forældrene røven ud af bukserne, fra hjem til Pasningsanstalt, til arbejde, hente ungen/ungerne, og køre ungerne til hvad de nu skal og nå hvad man selv skal i sidste øjeblik - Man er jo kun ung en gang i livet, de har derfor hverken kræfter eller tid til være om barnet, der derfor ofte mangler den lære som forældrene i stedet for gadgets burde give deres børn, nemlig læren i et aktivt og levende familieliv (ikke hver for sig) og læren om det at blive voksen, der bl.a. engang var det at »sætte tæring efter næring« - I dag køber de unge bare, det er de jo vant til, det skal helst være det sidste nye ellers er man bagefter, det er så grelt, at Én ud af hver 10 ungt menneske, har en uoverskuelig gæld og registreret i RKI.

Jeg er vokset op i en familie hvor vi unger kunne spørge om hvad som helst, også det seksuelle, der blev ikke lagt låg på, men tingene blev kaldt tissekone og tissemand, og en af de bøger vi havde fri adgang til, var Steens Hegelers "Hvordan mor" og andre af den type bøger til lidt større og unge, til andre forældres store bestyrtelse.
I dag er det heldigvis sådanne, at det er de færreste unge der ikke ved hvad de seksuelle glæder går ud på. Men problmet starter der hvor de unge finder en dejlig seksualpartner og uden megen indsigigt i hinandens baggrund, egoer, reaktionsmønstre, flytter sammen, for vi knalder så eventyrlig dejligt, pigen bliver gravid, den ene lejlighed siges op, barnet kommer, men der er allerede knas på tråden, for:
»Kællingen har sgu fået knald i låget« → og den Feminine part »Han fatter ikke en skid« -
Det sørgelige er, at det ikke bliver meget bedre når først realiteterne kommer med barnets [og ofte pigens] tudeture om natten, og mandens brokkeri runger gennem murene, og på det tidligere stamværtshus om aftenen:
»først er det ungen så påstår kællingen, at hun ikke orker mer' - det gør
jeg sgu snart heller ikke - Man har sgu snart ikke et øjebliks ro for sig selv«
Og her ses problemet, ingen af dem har indset, at man ikke bare er unge der nyder
livet og hinanden, og kan gøre som de vil - MEN fakta er, at de NU er Tre i Èn, en levende organisme der skal forvalte fremtiden -
MEN når disse unge ikke orker at forvalte den fremtid livet er bygget op over, = FAMILIEN, men kun ønsker at leve i nuet, og for størst mulig fysisk og psykisk nydelse hvordan i alverden kan man så give dem ansvaret for deres egen og vores fremtid = Deres Børn? - Men det er jo også nemmere at skride ad gårde, for måske den næste er bedre - MÅSKE...!
jalmar

det er rigtigt godt skrevet, det der Jalmar!
Og du rammer mange rigtige ting.
Men må dog også bidrage med, at jeg kender mange fra min egen generation - og den efterfølgende generation - som lever et fuldstændigt normalt familieliv med fuldstændig normale og velfungerende børn som klarer sig godt - både socialt, kærestemæssigt og i skolen. Og det på trods af, at de aldrig har manglet noget. Jeg synes lige den skulle med.
Hilsen
solsystem

begærer jeg andre, gifte, i forhold eller singler. Man kan ikke eje et andet menneske.