besat af tanken

jeg har drevet min kæreste til vanvid, ved at gå og snakke om at flytte sammen, men det er han ikke parat til. jeg tror det er fordi han ikke holder nok af mig, men det er ikke derfor siger han.
Jeg er den eneste af hans kærester, som han ikke har boet sammen med, så jeg kan ikke forstå ham...han siger, at han med alderen er blevet klogere og at han har brug for at bo for sig selv, men nu må vi se tiden an, siger han.. Nå måske har han ret, for vi har jo kun kendt hinanden i snart 5 måneder.
Jeg ved godt, at jeg er desperat om tanken, at han ikke vil flytte sammen med mig, da det jo er mit inderste ønske og bevis på kærligheden/forelskelse..
Jeg kan bare ikke få den tanke ud af hovedet, om at flytte sammen.
Når jeg tidligere har været forelsket, så har jeg selv midt i forelskelsen bevaret begge ben på jorden og ikke altid haft det ønske, at bo sammen med kæresten...
hvordan får jeg flytte tankerne ud af hovedet, inden jeg driver ham helt til vanvid, for det fylder alt for meget i mit hovede... jeg nærmest har plaget ham så meget, at han har trukket sig væk fra mig...

Min kæreste er i fuld gang med at drive mig til vanvid, hun snakker meget om at flytte sammen, faktisk næsten hver gang vi ses. Vi har været kærester i 4 måneder, men vi har kendt hinanden meget længere (omkring 12 år).
Min situation er den, at jeg er separeret fra min kone, jeg har boet alene det sidste halve år, og jeg nyder MEGET at bo for mig selv. Jeg har brug for en del tid til at finde mig selv igen efter at have boet sammen med min kone i 7 år, men det har min kæreste meget svært ved at forstå 🙁
Lige nu er det blevet lidt for meget for mig, så jeg har lagt hende lidt på is. Jo, jeg vil da gerne ses, men ikke så tit som før...

men må jeg spørge dig, er du forelsket i din kæreste?

Jeg kan da godt forstå hvorfor panikken breder sig hvis du vil flytte sammen efter 5 mdr, har du nogensinde selv boet sammen med en kæreste?
Mit ærlige gæt er nej, for du har da slet ikke indset hvad det kræves at bo sammen. For det første er der hele økonomien i at flytte, selv uden en krisetid er det hamrende dyrt at rykke 2 husholdninger til en, når I så er flyttet sammen skal du tænke på at din personlige frihed er meget indskrænket, det er slut med at være kongen over fjernbetjeningen, der er 2 der skal være færdige om morgenen - noget vi herhjemme stadig ikke har fået forfinet efter 2½ år under samme tag. Der er alle de praktiske ting, hvem skal tage opvasken, der bliver enorm på ingen tid når der er 2, hvem skal støvsuge, hvem sørger for indkøb, tøjvask? Teamwork er et absolut fremmedord indtil I rammer mandag morgen og ingen af jer kom op da vækkeuret ringede...
Du ender med at skubbe ham helt fra dig hvis du ikke får noget tålmodighed. Tænk lidt over det du selv siger, han har boet med alle sine kærester, siger det dig ikke at der er noget du skal være på vagt overfor? Efter 5 mdr burde du stadig bare være vild med ham, det er sommer snart, nyd dog hinanden og nyd at I overhovedet har en I kan nusse om. Flytte sammen, børn og forpligtigelser kan tids nok komme. 🙂

Jeg er meget forelsket i min kæreste, og vores forhold er absolut fint. Ingen problemer overhovedet.
Men jeg har stadig brug for at være mig selv lidt, have min egen lejlighed, og styre mit eget liv, før jeg kaster mig ud i at bo sammen med en kæreste igen. Jeg har tidligere begået den fejltagelse at bo for mig selv i meget kort tid, og så flytte sammen med en ny... Det fortrød jeg senere.

tingene fra min kærestes synsvinkel, men det er meget svært, da jeg er så forblennet af min egen forelskelse. Men nu hvor du fortæller din historie, gør, at jeg håber, at jeg kan lære at være mere tålmodig...Det hjælper mig også lidt, at læse, at du trods alt er meget forelsket i din kæreste og at det ikke er grunden til at du ikke vil flytte sammen med din kæreste lige endnu..
Min kæreste har boet selv i mange år, men det er kun det sidste halve år, hvor han er flyttet længere væk fra sin elks, før boede de i nærheden af hinanden..
Ja, så hellere bo hver for sig, end at det måske ender med, at man skal til at flytte fra hinanden igen efter kort tid....
Jeg vil nødig presse min kæreste til at flytte sammen, det kan der ikke komme noget godt ud af, så hellere vente, til han bliver parat en dag.... hvis han nu gør det....
Jeg har en utålmodig sjæl, men det er nok også mit tidligere forhold, som jeg ikke har sluppet helt endnu, forstået på den måde, at han på et tidspunkt lovede mig, at vi skulle flytte sammen, men i de 3 år vi var sammen, flyttede vi ikke sammen og gudske lov for det, den dag i dag...og underligt nok, så kom der et tidspunkt i mit tidligere forhold, hvor jeg alligevel ikke havde ønsket om at bo sammen..

sammen med 3 i mit 35 årige liv.
Som jeg skriver, så er jeg desperattus, fordi jeg er så vanvittig sindssyg forelsket i manden og jeg har aldrig været så vanvittig før og talt så meget om at flytte sammen...Min fornuft, som trods alt dukker op nogle gange siger, at klap nu lige hesten ik, så længe har vi jo ik kendt hinanden.
Tålmodighed har jeg ikke meget af og ofte så styrer mine følelser rigtig meget og det vil jeg gerne få styr på, så derfor skriver jeg bla. herind og folk prøver på, at banke noget fornuft ind i mit hovede.
Jeg har engang flyttet sammen med en efter blot ca 2 måneder og det holdt i 1 års tid, ikke fordi vi flyttede så hurtigt sammen, men fordi, der var andre ting, som gjorde, at vi ikke kunne bo sammen...

Jeg tror at du er bange for at det skal gå på samme måde som i dit tidligere forhold. Men er 5 måneder er ikke lang tid så hvis du bliver ved med at presse ham tror jeg at får mindre og mindre lyst til at flytte sammen. Det rigtige tidspunkt er når i begge føler at det er naturligt og rigtigt. Der er vel også en hel masse praktiske ting, økonomi osv. som i skal være enige om. Jeg synes at du skal styre din utålmodighed.

at det skal gå som i mit tidligere forhold, at jeg venter og venter tålmodigt på, at kæresten vil flytte sammen, og at det så ender med, at det vil han alligevel ikke...
Vi har vel alle forskellige ønsker og behov, nogle vil have børn, andre vil giftes og jeg vil gerne bo sammen med den rette mand..
Jeg vil ikke presse ham længere, for det fører sikkert til, at han slet ikke har lyst til det, jeg har jo allerede presset ham så meget, at han ikke vil se mig i et stykke tid.

at flytte sammen altid?
Min brors kæreste var også helt hysterisk efter 5 mdr.
Mange af mine veninder er også sådan.
Hvorfor ikke bare lade forholdet hvile i sig selv og nyde det? Jeg har været sammen med min kæreste i 2 år og vi er ikke flyttet sammen. Men vores forhold er stadig vildt godt

læst alle dine indlæg og det virker som om du elsker din kæreste helt vildt men at det desværre ikke er gengældt. Hvis det er dit højeste ønske at flytte sammen synes jeg at det ville være fair af ham hvis han efter måske 1 år kunne fortælle dig hvad han ville.
Du kan ikke være tjent med at skulle vente og vente, og så måske have spildt dit liv med at vente på en der ikke har de samme ønsker som dig.

ofte på, at han med tiden skulle få det ønske, at flytte sammen med mig... Jeg bliver nok nødt til at give mig og ham det ultimatum, at om 1/2 års tid, så er tidsfristen udløbet, for da ved han vel, om han vil flytte sammen med mig eller ej...
Jeg er også bange for, at du har ret, at han ikke er så forelsket i mig, som jeg i ham...
Han har villet fra i forgårs have en tid for sig selv og tænke over tingene og jeg har besluttet mig for at give ham 14 dage og hvis han stadig er itvivl, om hvad han vil med mig og hvad han føler, så vil jeg ikke længere være i det forhold....

at det ofte er kvinder, der higer efter at flytte sammen med deres kæreste...
Det er jo fint nok for dig og din kæreste, at i så rørende eninge om ikke at flytte sammen, men når nu den ene har et ønske og den anden ikke, så går der hårdknuder i forholdet, med mindre de elsker hinanden og bare lige skal give det noget tid...

Enig! Det er det evige problem. Kvinder er tit fuldstændigt besatte af tanken om, at man skal flytte sammen og helst efter en uge. Ok, overdrivelse fremmer forståelsen :-)

Jeg synes det er fuldstændig fejlfortolket, at det skulle handle om kærlighed. Jeg elsker min kæreste og er meget forelsket i hende, men jeg har mange andre ting jeg også holder af. Som f.eks at bo alene. Jeg vil gerne nyde den del af min tilværelse lidt endnu. Vi ses jo alligevel tit, lærer hinanden godt at kende og undgår de sure pligter lidt endnu :-)
Min kæreste har accepteret at vi venter lidt med at flytte sammen. Det hjalp da det gik op for hende, at det ikke betyder at jeg ikke elsker hende, men at det bare er en del af mig, at jeg godt kan lide at bo alene lidt endnu.
Men ja, jeg ved ikke hvorfor kvinder de altid går helt amok over det der med at flytte sammen. Det skal gå så stærkt som overhovedet muligt og det virker super kvælende på et forhold. Det kan det ihvertfald godt gøre

Jeg er bare irriteret over kvinders desperate hang til, at skulle lege far, mor og børn med det samme.
Jeg vil gerne kende min kæreste lide bedre først, så ikke ALT kommer som en overraskelse når vi flytter sammen. Det kan godt være det er fordi jeg er en meget privat person, at jeg har det sådan, skal ikke kunne sige det. Vi er jo alle forskellige.
Men det jeg synes at have observeret er, at mænd normalt gerne vil vente lidt med at flytte sammen, men at vi tit bliver misforstået af de meget ivrige kvinder, som så straks tror, at det er fordi vi ikke elsker dem. Det har altså ikke noget med det at gøre. Jeg hader at få stillet ultimati for min kærlighed til et andet menneske, det synes jeg er noget af et turn off!

Ja, det samme siger jeg i dag. Kunne jeg begynde forfra ville jeg give det hele lidt tid. Så man virkelig lærer hinanden at kende. Enten blomstrer det op eller også dør det ud. Det er bestemt bedre at se det i tide. I dag fatter jeg ikke, hvorfor jeg havde så travlt.

Jeg mødte min kæreste da jeg var 17 år og vi var begge vældig utålmodige med at flytte sammen, men vi havde også et lanfdistance forhold og vi savnede hinanden frygteligt når vi ikke var sammen🙂Vi mødtes i april 1999 og da jeg fik sommerferie flyttede jeg stort set ind til ham. August blev det så officielt og vi boede sammen vi vores lille bitte lejlighed på 25 m2, hehe det var nu tider, utroligt hvor lidt der skal til før man kan være lykkelig🙂I november 2002 fik vi vores første lille pige og nummer 2 i august 05. Vi har selvfølgelig flyttet nogle gange siden, som familien nu voksede🙂Der har været op og nedture som alle andre, men vi har det stadig godt sammen og jeg elsker min kæreste over alt på jorden.
Hvis din kæreste ikke er klar, så kan du nok ikke gøre så meget ved det, men skulle han ændre mening, så synes jeg bestemt ikke det er for tidligt at I flytter sammen. Det er jo kun jer to som er involveret hvis det ikke går, synes det er noget helt andet, hvis man fx. vælger at få et barn sammen tidligt.
Giv ham lidt plads og så ma I se på om jeres ønsker for fremtiden ikke kan kombineres så I begge kan være glade for det.
Held og lykke.
Knus Christina

Min kærste og jeg har kendt hinanden det meste af livet, været venner i nogle år og blev kærster sidste forår. Kærligheden og forelskelsen kan ramme brat, men jeg tror på at, hvis du har fundet din eneste ene, behøver du ikke fortvivle og have så travlt!
Selv havde jeg lyst til at flytte sammen med min kæreste fra dag 1. (og han ligeså) men vi ventede alligevel 8 mdr. Jeg synes ofte vi kvinder svæver på lyserøde skyer - hvorfor skulle det være så meget bedre at bo sammen?
Prøv at overveje, hvorfor du gerne vil bo med din kæreste? Hvorfor have så travlt?Bekræftigelse, respekt og kærlighed skal da gerne være i forholdet uanset hvor i er, både fysisk og psykisk. Jeg synes du lige netop skal respektere hans valg! Elsk ham og derved vil du, hvis han også elsker dig får den bekræftigelse, som du ellers tror kommer automatisk ved at flytte sammmen...
Kærligheden er ikke det fælles tag - men følelserne mellem de to, der deler det samme tag! [l]

Mange tak :-)

Hej..
Jeg synes at du skal give ham lidt luft.. Jeg tror bestemt ikke at han elsker dig mindre af den grund.. Prøv at vend det hele om - og se det fra hans side.. Der er vel en grund til at han ikke er sammen med de tidligere kærester. Personligt tror jeg at det at flytte sammen kan ødelægge et forhold.. Man skal pludselig til at aftale hvem der tager opvasken eller hvem der støvsuger.. Nu ved jeg ikke hvor gammel du/I er. Og det har altså også noget med sagen at gøre.. Og nu siger jeg det lige ud - det er altså noget pjat at du ser det at flytte sammen som et symbol på hans kærlighed til dig..!
Så du må simpelthen finde en hobby eller lign. så du får noget andet at tænke på.. For du ender med at han ikke gider mere hvis du bliver ved med at plage. Og så tror jeg også at 5 måneder er liiiiige kort nok til at i overhovedet bør diskutere det.
Jeg vil ikke være en skid og sige hvad der er rigtigt og forkert. Men jeg har selv prøvet at en ex har plaget og plaget - og man bliver sgg træt af det.. Det jo heller ikke sjovt at blive ved med at sige nej gang på gang..
Håber du finder ud af hvad du bør gøre, held og lykke.
Nat..

Det må da netop være et bevis på din kærlighed til ham, at du giver ham tid til at blive klar til at flytte sammen.. det kan give dybe ar i sjælen at bo sammen med folk og det så ikke holde. accepter at han ike er klar og nyd i stedet at lave forskellige ting sammen der kan styrke jeres forhold, så skal det andet nok komme af sig selv, hvis det skal være jer to for evigt..

Han har også tidligere boet sammen med en kæreste, men det gik i stykker, og han blev har derfor været meget tilbageholden med at flytte sammen med en ny kæreste sådan uden videre. Jeg havde det som dig - ville utrolig gerne bo sammen med ham og vise vores kærlighed, så det var noget af en udfordring at slå kold vand i blodet for at matche hans tempo. Men da jeg først havde gjort det og lod ham tage et i hans tempo, begyndte der at ske noget og vi flyttede sammen efter 1½ år sammen.
Du bliver nødt til at tage det med ro, selvom du selvfølgelig gerne vil flytte sammen allerede nu. Ikke bare for hans skyld men for din egen/jeres forholds skyld. Han vil ikke kunne finde sig til rette, hvis du tvinger ham til at flytte sammen med dig før han er parat. Du skal passe på med at måle jeres kærlighed i forhold til at han har boet med andre kærester før - for selvom - og måske endda pga. - de mange gange han har boet med sine kærester, har han fundet ud af, at det er et stort skidt, som man rent mentalt også bør være klar til. Der er forskellen på jer to - hvorimod han tager det modendt og stille og roligt (han siger jo heller ikke at det ALDRIG vil ske vel?) så lader det til, at du ikke på samme måde hviler i dig selv og stoler på, at det nok skal komme af sig selv.
Håber det giver mening.

hey er en dreng på 15 år. og har meget brug for hjælp, folk på min skole gider i snakke med mig, og nå jeg endelig får en ven , kommer der en og ødelæger det hele. hjælp mig hvad er der galt med det

Tror du har fået lagt dit indlæg lidt forkert :)
Jeg er da ked af at høre, at du har så mage problemer med at finde venner. Det er bestemt ikke sjovt, når man føler at man er alene i verden, men jeg lover dig, at det ikke bliver ved med at være sådan.
Hvad er dine interesser? Du kan jo evt. søge andre med samme interesser som dig, istedet for dem du normalt omgåes. Hvis du fx er glad for sport, kan du jo begynde til et eller andet og det samme, hvis det er noget med rollespil eller sådan noget. Der er helt sikkert andre som dig derude, det gælder bare om at finde dem.
Jeg håber du kan bruge mit råd til noget, ellers er du ihvertfald velkommen til at skrive til mig.
Knus Christina

Hej Desperatus
og for den skyld andre der også har vildt travlt med at flytte sammen.
Jeg synes selv 5 mdr er ganske kort tid, man kender jo ikke rigtigt hinanden. Min eks-kæreste var også helt hysterisk med at flytte sammen bare efter 4 mdr, og han flippede nogle gange ud , blev jaloux og sådan, og jeg gav så efter, men det skulle jeg nok ikke havde gjort.
Det vigtige er at man elsker hinanden, og det skal da nok komme hvis det føles rigtigt-for begge parter- at flytte sammen, hvad er det egentligt at vi har så travlt med?? nyd den tid i har hver for sig- og glæden ved at se hinanden når man ikke bor klods op og ned af hinanden- har du da nogensinde boet sammen med en kæreste før??
mvh
s

typisk kvinder og jeg er endda selv en kvinde.Det kan ikke gå hurtigt nok med at "bygge rede"

Ork ja, det kan være romantisk at flytte sammen efter 5 dage hvis man er smask forelskede, men det udelukker ikke at det også kan være utroligt dumt.
Min kæreste ville ikke flytte sammmen med mig før efter 2 år, selv om vi havde det perfekt sammen. Jeg kunne godt flytte ind efter et par måneder, men det er ikke unaturligt at vente til efter et års tid.
Mange mænd er lidt mere reserverede og kan godt lide både at være sammen men også at kunne lave noget for sig selv uden at skulle være pisse social døgnet rundt. Sådan har jeg det også så at flytte sammen for mig betyder ikke at man nødvendigvis skal sidde og nusse hver aften, men nogle får klaustrofobi af tanken om at man så er tvangsindlagt til at skulle sidde og nusse og snakke konstant.
Jeg har for en gangsskyld et konstruktivt forslag. Om møbler din lejlighed og mal måske også lidt så får du dels brugt din energi på at lege indretningsakitekt og du bliver måske dels glad for din lejlighed. Bare rolig han kan sagtens elske dig meget højt selv om han ikke vil flytte sammen med dig.
Det skal også tilføjes at det er rigtig upraktisk af flytte sammen hvis man ikke er 100 % sikker på at man kan holde hinanden ud i samme bolig. Og der er masser af mennesker der har flyttet sammen og været smask forelskede som efter ½ år har fået nok.
Giv tid
vh jacob
Vh Jacob

Jeg tror bare det vil være rigtig klogt af dig, at vente til i begge er parate.
Trust me, det kan skam hurtigt nok blive sur hverdag.
Jeg er klar fortaler for, at man lærer hinanden at kende lidt først. Efter 5 måneder er man stadig forelsket og ser ikke klart🙂

Rørende enige om at flytte sammen, siger du....tsk tsk, hvis du blev fornærmet, så lad i det minste være med at opføre dig som en på 13🙂

Jeg havde skudt dig til at være en af de der skruk 18-21 årige kvinder der skal have hus, hund, børn og mand omgående, at du så er 35 chokerer mig godt nok. Tag dig dog sammen kvinde, en del af det at være et voksent menneske må da for fanden være at man har noget selvkontrol og ikke bare opfører sig efter sine lysters vold, jeg kan da godt forstå din kæreste hvis han går i panik?!
Jeg har godt nok svært ved at have sympati for din situation, du ligger som du selv har redt op - ender du uden kæreste har du vist kun dig selv at takke.

hvis min kæreste allerede efter 5 måneder blev ved med at plage mig om at bygge rede, så hurtigt som muligt.
Jeg synes det er alfa omega at man lærer hinanden at kende godt og nyder den tid man har sammen, inden det bliver alt for meget hverdag. For det kan det skam tids nok blive!!!!!! Og først for sent vil du opdage, at du ikke skulle have haft så travlt med at bygge rede😉 Det er en klassiker😉

for alle jeres svar og I er stort set alle enige om, at jeg bør tage den med ro, for vi har jo trods alt kun kendt hinanden i 5 måneder og ja, jeg kan godt se det rationelle i, at lære hinanden godt at kende, inden man flytter sammen og at begge parter er enige om fælles bopæl...
Nu har jeg fået nogle dage og tænke mig godt og grundigt i, for min kæreste har sat mig på is, hvilket er forståeligt nok og jeg er virkelig bange for, at han har fået nok af mig...
jeg har simpelthen bare ikke kunne styre mine forelskelses følelser, det gik helt teenage i det og jeg blev vist nærmere sindsyg af forelskelse og så har jeg jo slet ikke kunnet forstå, hvorfor han ikke havde det på præcis sammen måde som jeg...
det med at flytte sammen så jeg mere som et bevis på ubetinget kærlighed, men i så kort tid, kan det ikke være kærlighed, da er det hovedløs forelskelse, der her tæller....jeg har jo slet ikke min fornuft med mig.
Jo jeg er sikker på, at min kæreste også har været meget forelsket i mig, fort der har været lange nætter de første par måneder, hvor vi ingen søvn fik eller kun et par timer og det er jo heller ikke fornuftigt, når man skal op på arbejde dagen efter...
Dert er nok klogt, at jeg i det næste stykke tid tænker dybere over forholdet, så det ikke ender i samme spor en gang til og at jeg får min fornuft med mig, men det er jo kun tiden, der kan arbejde for det, så håber på det bedste, for han er virkelig en meget dejlig mand på mange områder🙂[s]

Og du gør det helt rigtige i at tage den med ro. Selvfølgelig er din kæreste også forelsket i dig og han skal skam også nok vende tilbage, når han finder ud af, at der er kommet lidt ro i lejren, så der også er plads til at han kan være med🙂

det kræver meget og man skal begge være indstillet på det... det at gå og "plage" ham gør det ik bedre
Jeg har selv været sammen med min eks i 4 år hvor vi boede sammen i 1½ og havde behov for at fidne mig selv efter det, nåede at bo alene før ejg fandt min forlovede, og jeg "flyttede" ned til ham efter 1 måned.
eller rettelse jeg havde det mest nødvendige og ellers havde jeg jo min egen lejlighed, og vi valgte så at sige den op efter 6 mdr så jeg flyttede permanent ind til ham med adresse efter ca 9-11 mdr...
jeg havde erfaringer som gjorde jeg vidste hvad jeg havde gang i, vi var begge enige, men kunne aldrig drømme om at have plaget ham, hvis han ik selv havde snakket om det, vi snakkede omd et for sjov og blev på den måde enige....
vores var for at spare penge og vi arbejde i samme virksomhed, så vi kunne køre sammen til arbejde osv...
så et godt råd, plag ham ikke når han ikke er parat, det er meget forskelligt hvornår man er parate, og hvordan man har det sammen osv.....😃
og hans ønske taget i betragtning er han ikke parat til det at flytte sammen, da det kræver rigtig meget.
skal også lige siges at jeg i mit tilfælde flyttede fra min 1 vær lejlighed og ind i min kærestes hus, så skulle det gå galt ville jeg hurtigt kunne få en tilsvarende lejlighed igen, billigt ved boligforeningen.... Så det gjorde det nemt og grunden til vi flyttede sammen, vi skulle ikke ud og finde fælles, og jeg betalte ik husleje i starten og delte alle andre udgifter, i tilfælde af, så ingen kom i klemme ;-)
held og lykke med det hele, giv ham tid så skal han nok blive klar 😃

Jeg er enig i at han skal have en dead line, men...
Der kan ske flere ting, ved at presse sin partner. Jeg har været ude for, at min tidligere partner selv kom med ideen om at flytte sammen. Sammenlignet med dit forhold, havde vi kun været sammen i 3 måneder. Jeg var overrasket, men samtidig, kunne jeg ikke i minvildeste fantasi forestille mig, andre piger jeg hellere ville være sammen med. Hun var min bedste ven, kæreste, og hedeste 😉. Jeg var ikke afvisende for tanken, og var faktisk glad for hun tog initeritivet.
1 ½ månedstid gik, uden vi havde snakket videre om emnet, så jeg bragte det på bane igen. Jeg ved ikke om det var fornuften der var kommet til hende, men nu var tonen en helt anden.
Der gik nogle uger, hvor jeg bragte det på banen, men hver gang, var det som om hun gled længere og længere væk fra mig.
Hun sluttede forholdet med mig efter 6 måneder, men forblev min bedste ven.
Men selv dette ændres. Vi snakker ikke længere, og jeg aner ikke hvad der skete.
Min pointe er, pas på med, hvad du ønsker. Gør det klart, hvilket liv du ønsker, og hvad du ønsker af din partner. Synlig gør dine ønsker, og få klarlagt hvad din partner ønsker. Det er så vigtigt at det ikke er en "overflade" snak I har, og jeg kan ikke sige dig, hvordan du skal gribe den an. Jeg ved bare, der skal bores lidt i tankerne, ærligheden og hinandens ønsker. Sandheden kan gøre ondt, men det hjælper nogle gange at gå et skridt tilbage, for at tage 2 frem.
Hvad vil du/I gerne være når I bliver store? Svar: Lykkelig.

Måske har han det som mig. Selvom vi er få.
Ligegyldigt hvor forelsket jeg har været og hvor meget jeg har elsket de personer, så blev jeg deprimeret af, at få indskrænket mit private rum på den måde.
Jeg er ellers et meget socialt og velfungerende menneske, men hvis jeg skal bo sammen med nogen, så skal det være i et stort hus. Mit private rum er åbenbart meget stort😕
Jeg har en dejlig kæreste, som er flyttet ind i en lejlighed 5 min fra mig og det fungerer så perfekt.
Hvis vi skal have børn en dag, så må vi finde et hus med have, hvor vi kan flytte ind🙂
Men lejlighed er no go!

Jeg fatter simpelthen ikke de kvinder, der er så desperatos at de ligefrem stiller et ULTIMATUM for deres kæreste. Dvs. Vil du ikke flytte sammen med MIG, ja så tolker jeg det som du ikke elsker mig nok og så er det ud, for så gider jeg ikke spilde mere tid på dig. Jeg må finde en anden der vil MIG -og på DEN måde sæføli 😮
Øh - hvad er det i grunden den "desperate" her vil. Er det kæresten? Er det kærligheden?? Er det lidenskaben??? Næh kæresten virker hun kun interesseret i såfremt ifald han kan udfylde den ROLLE hun tildeler ham. Han skal absolut leve under samme tag som mhende - så kan omverdenen bekræfte hende i at hun er "lykkelig". Hm..😕
Så det den desperate vil er at blive bekræftet i sin egen konformitet. For kærlighed er for hende ensbetydende med et parforhold under samme tag. Hvem har lært hende den sang? Parforholdefundamentalisterne må da se at få hvervet dette nye medlem i deres loge 😉
Jeg kan kun sige, jeg håber for hendes kæreste, at han når at trække sig INDEN han sidder i saksen med en halvfed kone og hus og børn og et LIDENSKABSLØST liv. 😖😖😖
Pusser

Der skal være FRIRUM for begge parter, hvis man skal flytte sammen, det er jeg meget enig i. Min mand og jeg startede også med hver vores lejlighed i København. Det var først da vi fik råd til et større hus, hvor vi kunne leve sammen men alligevel "hver for sig" at det blev aktuelt med at flytte sammen.
Ingen af os havde lyst til at flytte sammen i en lejlighed. Jeg ville først helst ikke flytte sammen overhovedet (efter et mislykket ægteskab) og var nok bange for at det gik ud over den lidenskab, der jo var så stærk imellem os. Hmm..desværre fik jeg ret - efter 19 års samliv! Jeg fandt så lidenskaben igen, men i stedet sammen med en anden mand i en periode. Utroskaben længe leve, for den reddede mit ægteskab [l]😉
Nu bor vi sammen og allivel med hver vores afdeling i huset, og det er både trygt og inspirerende for os begge. Men igen er det at bo sammen ofte til fare for det lidenskablige drive i et forhold, ja sådan er det ærgerligt nok. For dagligdagens gøremål med trivielle skænderier om ingenting, kan alt andet lige ødelægge lidenskaben.
Så må man leve hver for sig - her i hver sin ende af huset et stykke tid, og det hjælper faktisk at leve adskilt og dog sammen. Godt at få "den anden" på afstand i perioder. Til sidst kan man jo ikke se skoven for bar træer. Men om jeg går ind for parfohold under samme tag er jeg stadig i tvivl om. Synes mange burde se sig omkring og ikke ha`så travlt med at blive konforme. At leve som singler i eet parforhold tror jeg må værte ideelt, hvis man vil bevar lidenskaben i sit parforhold.
Min mand har altid været en ENER af natur, så han kan sagtens selv leve sit liv alene, og behøver hverken en mor eller en kone (som pseudo-mor) til at bestyrke ham i hvem han er, for han ved godt hvem han er - han kan godt selv 😉
Men vi flyttede alligevel sammen. Hvordan kunne vi gøre det. Findes der i denne verden to mere lidenskabligt elskende end os? Tror det næppe - og alligevel blev de vilkår vi valgte at leve sammen under i en periode for tyngende, og min lidenskab forsvandt😖
Så man skal virkelig vide hvad man går ind til, hvis man vælger at flytte sammen!
Pusser

Det er vist på tide du får dig en hobby..inden du æder ham op. Kom i center, vær sammen med veninder eller bare kom ud og brug tid på dig selv. Han skal vel have en chance for at mærke du er væk og at du ved det er vigtigt i ikke sidder lårene af hinanden. Kan forstille mig at det også kunne være en del af den erfaring han har i rygsækken. Så vis ham du er værd at savne...

han skal lære at savne dig, og glem ikke du har et liv uden ham

Jeg er også en kvinde, men jeg har erfaret at det at rende ind i en rigtig lækker kæreste og flytte sammen sådan tjuhejvildedyr!!!
Det er ikke godt. Tag dig tid.

Jeg har nogle som både gerne vil være kærester og vil giftes alt muligt i den retning,men min eksmand er i baggrunden og 5 dejlige børn. Ved ikke om du har børn?
Det er også ligegyldigt for sagens kerne er at man ikke skal forhaste sig for du ved ikke hvad denne person indeholder.
Held og lykke min ven med kærligheden....[l]🙂

om,at hvis man er sådan dødforelsket MAA man altså bare være sammen hele tiden? Du kan jo begynde at lægge to og to sammen og se hvad det bliver til.Han har undskyldninger og så sammenligner han dig med sine tidligere kærester,siger det dig ikke noget?

kunne det lyde som om det faktisk er ren bekræftelse i den handling du mangler... altså bekræftelse i sig selv. VIL han dig i det hele taget... det er vist bedre at finde ud af inden I bor sammen.
er det ham der giver for lidt eller dig, der...?
men det handler for mig også en del om timing, at man er på det samme sted, vil de samme ting... det kunne også være sådan noget.

Jeg anbefaler blot vekommende at vvente med at flytte sammen til de begge har PLADS nok. Og at jeg varmt kan anbefale det skyldes jo at det har virket perfekt i 16 lykkelige år - hvor mange kan sige de har haft så mange gode år sammen med deres partner?
At de sidste tre år i vores ægteskab har været op og ned og i krise, kan jo ikke tage de mange gode år fra os - 16 år er immervæk mange år i et menneskes liv!! Så jeg er fuldt ud tilfreds, også hvis det skulle vise sig at det var så dèt. Jeg ville aldrig ha undværet de år, så derfor anbefaler jeg også min model - også selvom det senere kan udmunde i utroskab. Og hvad så? Det rører jo ikke ved de gode år man har haft sammen.😉
Så jeg tror bestemt boligformen har en del at sige, om man formår at være intense og samtidig føle sig fri og der er rumlighed og plads til at være alene også.
Pusser

hmm...at flytte sammen...at kvinder har så travlt så travlt??????????????...har man haft god tålmodighed når der er gået 1½ år?, og kæresten først lige er ved at overveje at sætte lejligheden til salg. Han har boet her i godt og vel et år, vi kommer i hans lejlighed ca 1 weekend i måneden...det er mig der betaler husleje, strøm, vand, varme, al vedligeholdelse, samtidig med vi deles om udgifterne til mad og fornøjelse a al slags....
Åben øjnene mænd, ku jo måske være en lettelse for begge parter, at flytte sammen, dels for begge at kunne få lidt flere penge mellem hænderne, hvilket han er ligeglad med, da han jo har en fed løn efter udgifterne er betalt,eftersom han jo bor gratis ved mig, og ligeledes så finder man jo heller ikke for alvor ud af om det er den rette før end man bor under samme tag....
Går det ikke så kaN Man jo altid gå hver til sit, er jo så populært her i danmark at give op, og gå sin vej hvis den ene siger bøh på den forkerte måde...
Så vil mene jo før jo bedre istedet for at bruge en masse unødig tid på den måske forkerte, så synes det er fornuftigt at blive ved med at presse på, men på en pæn og ordentlig måde...
Skal lige siges at min kæreste godt nok har en lejlighed, men har mere eller mindre boet og opholdt sig hjemme ved sine forældre indtil han lærte mig at kende, og jeg er hans første rigtige kæreste, derfor den gode tålmodighed fra min side af, synes bestemt ikke jeg har presset ham for meget, det store pres begyndte da vi havde været sammen i et år, og han havde råd til at købe bil, men ikke til at hjælpe med at betale nogle a udgifterne her hvor han bor,,,han aner ikke hvad udgifter er, da han har brugt strøm, vand, varme osv ved forældrene primært, og mangler man noget går man jo bare hjem, istedet for at klarer sig selv...
den al al for tålmodige og gavmilde, men efterhånden ret fattige kvinde, siden efter hun fik kæreste på...