betalingsbalancen
hvorfor har danmark haft stort underskud på betalingsbalancen fra 1970-1990? hvad har årsagen været?
Vi har jo haft overskud de seneste år..
Vi har jo haft overskud de seneste år..
svar
Var økonomisk opsving inden og vi brugt utrolig mange penge på det offentlige, samtidig kom oliekrisen i 1973. Anker jørgensens politik var ikke særlig økonomisk stærk. Vi kom til at eksportere meget mindre end vi importerede
Olie.
Vi fik jo et oliechok i 1973 mullaerne satte prisen op 4 gange i et hug og sener i 1979 fik den det samme hug, det var mere end vi kunne klarer, arbejdsløsheden steg med raket fart, og vi ville jo helst ikke gå ned i levestandard, men heldigvis er der olie ude i nordsøen til vort ejet brug og lidt til eksport, men måske er der kun olie derude i endnu 15 til 20 år, så vi skal tænke på tiden efter olien.
Hvorfor?
Effektivitet. Vi overproducerede i 70'erne. Det betød bl.a. at udbyttet af nyinvesteringer blev forringet.
Staten valgte at nedbringe arbejdsløshed og konkurser. Blandt andet ved at øge pengestrømmen (inflation) og øge de offentlige investeringer.
Dette var de borgerlige økonomer dog ikke så friske på i længden. Og i 80'erne ramte Reaganomics verdensøkonomien og forværrede desværre krisen. Denne mere rå form for kapitalisme tager ikke hensyn til småting som arbejdsløshed.
Inflation sænkes ved at renten sænkes. Dermed øges den private investeringing. Når investeringerne øges, påvirkes betalingsbalancen direkte. Nedad. Men konkurrencen og hermed risikoen øges samtidigt. Dermed betyder udsving i økonomien mere.
70'erne voldsomme inflation definerede 80'ernes prisleje. Det var svært at få ro på økonomien igen. Herhjemme måtte regeringen gribe ind i 1986. Måske kan du huske kartoffelkuren? Ved at hæve renten fik vi langt om længe sænket farten på forbrug og nyinvesteringer. Men det gav jo selvfølgelig højere offentlige udgifter til bl.a. overførselsindkomster og kriminalitet.
I 90'erne fik man så endelig tørret krisens omkostninger af på råvareleverandørerne i den 3. verden (høj konkurrence, lave priser). På den måde fik vi vendt underskuddet til et overskud. Du kan sikkert huske Desert Storm og bugnende EU kornlagre.
Lige nu kan du høre økonomer advare mod en overophedning af økonomien.
Arbejdsløsheden er meget lav og lønnen presses. Boligmarkedet svinger for meget - den forkerte vej.
Der er mangel på arbejdskraft og det er vigtigt at vi fortsætter importen af udenlandsk arbejdskraft for at fortsatte væksten.
Inflationen i Europa er for høj. Man forventer, at Den Europæiske Centralbank griber ind og hæver renten. Præsidentvalget i USA kommer også til at betyde meget. Hvis penge bliver ved med at blive dyrere og dyrere, så crasher vestens økonomi simpelthen.
Danmarks økonomi er ikke fredet. Men indtil videre har de høje oliepriser (nordsøolie)og en stor arbejdsstyrke holdt Dk's betalingsbalance på den rette side af nul.
Til sidst vil jeg bemærke, at det er helt naturligt og forventeligt at økonomien går op og ned og op og ned. Det er næsten som naturens cyklus🙂Banker og regeringer har mange gode værktøjer til rådighed. Men økonomer kan stadig ikke spå. Derfor bliver svingene til tider for voldsomme.
Staten valgte at nedbringe arbejdsløshed og konkurser. Blandt andet ved at øge pengestrømmen (inflation) og øge de offentlige investeringer.
Dette var de borgerlige økonomer dog ikke så friske på i længden. Og i 80'erne ramte Reaganomics verdensøkonomien og forværrede desværre krisen. Denne mere rå form for kapitalisme tager ikke hensyn til småting som arbejdsløshed.
Inflation sænkes ved at renten sænkes. Dermed øges den private investeringing. Når investeringerne øges, påvirkes betalingsbalancen direkte. Nedad. Men konkurrencen og hermed risikoen øges samtidigt. Dermed betyder udsving i økonomien mere.
70'erne voldsomme inflation definerede 80'ernes prisleje. Det var svært at få ro på økonomien igen. Herhjemme måtte regeringen gribe ind i 1986. Måske kan du huske kartoffelkuren? Ved at hæve renten fik vi langt om længe sænket farten på forbrug og nyinvesteringer. Men det gav jo selvfølgelig højere offentlige udgifter til bl.a. overførselsindkomster og kriminalitet.
I 90'erne fik man så endelig tørret krisens omkostninger af på råvareleverandørerne i den 3. verden (høj konkurrence, lave priser). På den måde fik vi vendt underskuddet til et overskud. Du kan sikkert huske Desert Storm og bugnende EU kornlagre.
Lige nu kan du høre økonomer advare mod en overophedning af økonomien.
Arbejdsløsheden er meget lav og lønnen presses. Boligmarkedet svinger for meget - den forkerte vej.
Der er mangel på arbejdskraft og det er vigtigt at vi fortsætter importen af udenlandsk arbejdskraft for at fortsatte væksten.
Inflationen i Europa er for høj. Man forventer, at Den Europæiske Centralbank griber ind og hæver renten. Præsidentvalget i USA kommer også til at betyde meget. Hvis penge bliver ved med at blive dyrere og dyrere, så crasher vestens økonomi simpelthen.
Danmarks økonomi er ikke fredet. Men indtil videre har de høje oliepriser (nordsøolie)og en stor arbejdsstyrke holdt Dk's betalingsbalance på den rette side af nul.
Til sidst vil jeg bemærke, at det er helt naturligt og forventeligt at økonomien går op og ned og op og ned. Det er næsten som naturens cyklus🙂Banker og regeringer har mange gode værktøjer til rådighed. Men økonomer kan stadig ikke spå. Derfor bliver svingene til tider for voldsomme.