Billede?

Hej.
Jeg er en kvinde på 25 år, der i november 08 fik foretaget en kirurgisk abort.
Er ikke sådan i tvivl om at jeg valgte det "rigtige". Men derfor bruger jeg stadig meget energi på at tænke på "min baby" som var inde i min mave. Ja jeg ved godt det ikke var udviklet eftersom jeg fik foretaget aborten i 8. uge, men for mig var det stadig et barn.
Jeg kan ikke lade være med at "savne" det. Og i dag har jeg ringet og fået besked om fra sygehuset, at jeg KAN få en kopi af billedet (der blev taget ved forundersøgelsen som dokumentation). Jeg tænker meget over, at jeg gerne vil "ha det hos mig".. billedet. At min baby ikke bare skal glemmes. Ikke at jeg vil sætte billedet i glas og ramme og kigge på det hver dag. Men bare så jeg har det hos mig, på en eller anden måde, i min dagbog eks..
Er meget i tvivl om det er en god eller dårlig idé..
Er der nogle der har har/har haft det på samme måde som mig? Og har I et billede?
Knus

du lige nu skal gøre, hvad du selv føler, er rigtigt. Der er sikkert mange, der har en mening om, hvad du bør gøre, men hvis du kan mærke i din mave, at det er rigtigt at få fat i det billede - så gør det.
Jeg har selv et billede af min afdøde mor. Jeg kigger aldrig på det, men har det i tilfælde af, at jeg engang skulle ønske at se det. Der er sikkert mange, der synes, det er mærkeligt, men hvad så. Det føles rigtigt for mig...

Jeg fik selv fortaget en medisinsk abort, for 1½ år siden, jeg tænker da endimellem på at jeg kunne have en lille nu, men jeg var helt afklaret med at det var det jeg ville, og har ikke haft behov for et "bevis" på at der var et barn.
Jeg vil dog sige at hvis du for at få det bedre har behov for at have et billede, så er der ikke der skal stille sig til dommer over det, bare du kan forlig dig med det valg du gjorde.
Du er stadig så ung, at du kan få mange børn endnu, jeg selv er 38 så sansynligheden for at jeg får et barn mere er ikke så stor.

Få billedet hvis du vil have det, og tag det frem når du har brug for det.
Du skal nok ikke sætte det frem så andre kan se det, uden at de selv spørger til det.
Det kan godt virker lidt makabert for udenforstående.
Men du kan jo sætte det i en medaljon som du kan holde i hånden og bære om halsen, så er det også tæt på dit hjerte.
Knus og lykke fremover

- at have et billed af sin afdøde mor, men usædvanligt er det da. Man kan så sige, at hun har været her, det kniber lidt med en 8 uger "klat" som man end ikke kan se op og ned på. Det er en dyrkelse der efter min opfattelse ikke er helt rask.

det kender jeg godt, men jeg har ingen billeder fra scanningen, da jeg skulle have en medicinsk abort.
Jeg tænker også af og til på det barn. Det ved jeg mange gør selv om de har følt at det var den rigtige beslutning på det tidspunkt i deres liv af den eller anden årsag.
Det er helt naturligt som kvinde. Abort er jo en afbrudelse af noget kroppen mentalt og fysisk har indstillet sig på.
Men jeg har desværre ikke et billede. Jeg synes, at det er helt i orden.

I 8. uge er der ikke engang tale om et foster, men en mikroskopisk blommesæk...
jeg fik foretaget en medicinsk abort, omtrænt da jeg var så langt henne som dig, og jeg så det hele komme ud. Det var en kraftig menstruation, intet foster, ikke nogen baby.
Du vil endda ha svært ved at finde det på ultralydsbiledet.
Du skal komme videre. Der var aldrig noget barn, og du tog den beslutning fordi det var vigtigt for dig og det var vigtigt på det tidspunkt. Der er ikke andet at gøre end at ligge det i baghovedet, gøre sig tilfreds med den situation du er i nu. Det er så nemt at gøre tingene svært for sig selv.
Snak med nogen om det i stedet. Og tænk på det jeg lige fortalte dig. Det havde en tilstand som en kraftig menstruation.