Bryllup på rådhuset?

Jeg har denne pragtfulde kæreste, som jeg har været sammen med i 2 år. Han bliver 25 her i år, og vi har før snakket om at blive gift. Han vil så gerne at dette foregår på rådhuset på hans fødselsdag, og så overraske familie osv! Jeg ved bare ikke om det er mig? jeg har jo en drøm om hvid kjole og kirkebryllup..
Er der egoistisk af mig? jeg vil jo bare vise ham, og hele verden at vi har besluttet at tilbringe vores liv sammen..

- der er da noget han helt har misforstået, eller også har han bare ikke lært det endnu. - Et bryllup er brudens dag. Skulle han så stjæle den? Hmmm - han vil lidt for gerne være centrum. 😉
- Den skal du da ikke hoppe på. Vent i det hele taget lidt med at gifte dig.

det stinker...
du vil dit og dat = fest for festens skyld
han vil at du giver ham nogen en gave❓? ?
Prøv at svare på spørgsmålet:
"er det os sammen, er det mig, er det ham eller er det de andre".

tager man et bryllup og altså et ægteskab bare lidt alvorligt, så skal det ski da ikke laves til noget så plat som en 25 års fødselsdag. Skal hun så også finde sig i at stå i skyggen af ham til sit eget bryllup?

I overrasker ikke familien. De bliver så SKUFFEDE. Gå ikke med til det. Et bryllup skal da være en glædens dag. Både for jer og jeres familie.

Hejsa
I kan da sagtens gå på rådhuset og kan da så senere får kirkens velsignelse.. SÅ indgår i vel en slags kompromis 🙂
Synes faktisk der er ved at være mange der gør sådan, især hvis pengene ikke lige er til det store prinsessebryllup. Det kan man evt. gøre i forbindelse med en af bryllupsdagene.

æv, hvor uromantisk. Brylluppet behøver da ikke at være dyrt. Men at blive gift i hemmelighed på hans fødselsdag, æv.

Jeg kan fortælle dig hvad vi gjorde og selvom jeg er glad for det hele, ville jeg have gjort det anderledes med det, jeg ved idag.
Min kæreste og jeg blev gift i hemmelighed på rådhuset lige før vores søns fødsel og fejrede det helt alene med forkælelse og lækker restauant mv på selve dagen.
Vi ville så have den kirkelige velsignelse og fest senere, når det passede bedre ind. Det blev istedet til at vi holdt en stor fest nogle år senere på samme dato, hvor familie og venner blev inviteret til bryllupsfest.
Lessons learned: Det var en fejl, og jeg vil ikke anbefale det.Begge bryllupsdage var i sig selv rigtigt dejlige og lige som de skulle være, men familien blev superskuffede over at være snydt for det rigtige bryllup (min søster græd) og da vi først havde fået vores barn var trangen til kirkevelsignelse gået over. Vi fik en fin fest, men det var noget pjat at dele det op.
Min anbefaling er kun at holde ET bryllup og EN fest. Hvis I ikke har lyst til kirkebryllup, så få giftefogeden til at komme hjem til jer eller med på restauranten, så vielsen og festen kan holdes samtidig, og så slipper man for at gå og lyve når familien spørger om man ikke snart skal giftes og det allerede er sket.
ps. Jeg tror du bliver ked af at du ikke har en bryllupsdag, som man kan fejre mange år frem i tiden, hvis I holder brylluppet på kærestens fødselsdag, så bliver det jo hans fest. Fordelen er dog at ingen af jer glemmer jeres bryllupsdato 🙂

Ikke for familien og festens skyld man bliver gift...?? For så er der godt nok noget ved at indgå i et ægteskab jeg har misforstået...
Det er brudens og gommens dag, og bestemmer de sig for at blive gift hemmeligt og senere fortælle familien det, ja så må familien altså bare acceptere deres beslutning! Kan simpelthen ikke klare at man kan bruge undskyldninger om skuffede familier og at det er uromantisk, for det kan da være lige netop det der gør at brudeparret synes det er deres bryllup!
Hvad så med dem der f.eks. vælger at rejse til et dejligt land og blive gift på stranden i al hemmelighed... Er det uromantisk? To sider af samme sag, spørgsmålet burde ikke lande på hvor, om det er Rådhuset, kirken eller en Hawaiiansk strand, men på hvad brudeparret ønsker sig og så kan familier og venner blot lykønske og holde deres skuffelser for sig selv, og være glade på deres vegne. Må være så ufedt for et nygift par kun at komme tilbage til skuffelser, blot fordi familie og venner ikke kan se ud over deres egen næsetip.

Jeg har nu læst jeres besvarelser, og kan fortælle at jeg har valgt at vi ikke skal holde bryllup, hvis ikke vi har råd til kirke og efterfølgende fest. Hvilket min mand synes er helt i orden!
Jeg kan godt forstå jer, som tænker at et bryllup kun er for parret selv.. Både ja- og nej! vi bliver gift og holder vores livs dag- og det gør vi SAMMEN med familie og venner! Så er dette vel både for os- og for dem?