Bryllup,min mor vil ikke deltage, jeg mangler råd!

Jeg er 28 år og er netop blevet forlovet med min dejlige kæreste på 32. Vi har dannet par i ca. ni måneder og har planlagt bryllup til næste sommer. Nu er problemet så, at min mor (og min far) nærmest har cuttet forbindelsen og ikke vil hjælpe med planlægning, hun vil ikke med mig ud og finde kjole og vil ikke med til brylluppet. Jeg er klar over, at min forlovede og jeg ikke har været sammen så længe, men jeg skulle da mene at det er følelserne som tæller. Jeg har her i dag modtaget nogle meget grimme og onde beskeder fra min mor og jeg frygter nu, at hun vil sabotere min planlægning. Heldigvis har jeg en samling kærlige og meget støttende venner samt en dejlig svigerfamilie, så jeg er ikke helt alene i verden :-)
Jeg har forsøgt at nærme mig hende,min mor, flere gange, men hun afviser mig og får mig til at føle mig som et dårligt menneske hver gang.
Skal jeg droppe tanken om at have mine forældre (og min familie) med til brylluppet?
C

hvis årsagen er, at man måske skal på kontanthjælp engang ud i fremtiden! Kan der være tale om en form for jalousi?
Jeg ville spørge direkte, hvad problemet er. Hvis din mor kommer op med en rationel grund, kan I diskutere det. Hvis ikke, så sig, at du håber, at dine forældre kommer med til brylluppet. Men at der selvfølgelig bliver bryllup uanset hvad. Det ligner slet ikke noget at forsøge at dominere sin snart trediveårige datter på den måde🙂
God bryllupsfest herfra

Det du skal gøre er at følge dit hjerte, og det ligger hos din forlovede, og der er intet ivejen med at blive gift, til den tid har i været sammen i over et år, og det er meget normalt... dog kan jeg slet ikke se, men gætte mig til hvad det er med din mor (som er hoved spiller lyder det til) og din far (som nok følger lidt med mutter) det kan være at hun synes det er dumt, men det er ikke der hendes rolle ligger som forælder, hendes rolle består i at være der for ens børn og ikke bare at ignorere dem så snart de ikke gør hvad der passer en... (måske føler din mor sig forladt og ikke lyttet til, og måske kan der være en overgangs alder der trykker på?)
det jeg ville gøre ville være at skrive mine frustrationer og alle de spørgsmål og tanker ned som jeg har, og derefter sende hele baduljen til mutter, uden afsender, så man er sikker på at hun åbner... og ja så vedlægge en invitation til eftermiddags kaffe og kringle til en dag hvor du har sat hele eftermiddagen og aftenen af, til at vente på at de kommer... og ja så må slaget tage sin gang, så vil jeg føle at jeg har gjort det jeg kunne og så ligger bolden på mutters bane...
hvis hun ikke kommer er det hendes egen skyld fra nu af, og som du siger hvis det sker så har du en forstående svigerfamilie og venner der kan bakke dig op...
DOG så skal du aldrig lade dette spærre for at din mor og far kan komme til dig efter bryluppet og genforsones... der kan jo evt. være noget andet, eller de har problemer der kan gøre at de reagerer på denne måde...
(kan det evt. være pga traditionen med at brudens forældre skal betale der trygger???)

Hun har tendens til at være kontrollerende, så ja, du har nok ret.
Der bliver sendt invitationer ud i januar - og så må vi se, hvem de dukker op. Men jeg kender næsten svaret på forhånd :-(
TAK for de søde ord :-) :-)

Jeg tror, du skal give dine forældre lidt tid, der er jo heldigvis lang tid til næste sommer. Hvis I så viser dem, at I virkelig ønsker deres deltagelse, vil jeg tro, de vænner sig til tanken. Jeg synes, det er meget mærkeligt, at de ikke ønsker alt det bedste for dig, deres datter og glæder sig over din lykke og vil deltage i den. Kan der være en slags jalousi? De bedste ønsker for jer alle.

FOF har et foredrag om kontrolkvinder 😉
Måske skulle du melde hende til det og samtidig sende hende en invitation til dit byllup 😃
Med mindre det er en mand, som din mor så absolut ikke bryder sig om? Altså en type a la Lundin?
Ja døden skal jo have en årsag.
Held og lykke med det
Løvemor

Tillykke med forlovelsen.
Med hensyn til dine forældre, tænker jeg, at der ligger noget andet under, der gør at de reagerer som de gør!
Jeg har umiddelbart en fornemmelse af, at du måske ikke fortæller hele historien her?
Normalt vil forældre ikke blande sig voldsomt i, hvem deres datter på 28 finder på at gifte sig med - og hvis din mor bare ønske at være dominerene, ville hun nok nærmere ønske at overtage planlægningen af brylluppet - evt. manipulere dig til ikke at blive gift med ham, du har valgt - derfor tror jeg, at der er noget andet helt galt her!
Nu snakker du kontanthjælp - og det forleder mig til at tro, at grunden er noget omkring penge?
Det er mig umuligt at give dig et fornuftigt råd, uden at kende den egentlige baggrund!
kh
Hende der smiler

Hvorfor skulle jeg lyve?! Jeg kender IKKE årsagen til at min mor pludselig er på tværs. Hun kan godt lide min kommende mand, men den eneste grund til hendes drejning må være, at hun er overbeskyttende, jaloux, at hun ikke mener at man kan gifte sig når man er under uddannelse eller en helt anden ting. Jeg har ikke tænkt mig at spørge hende, for hun bider hovedet af mig bare jeg sender en venlig sms. I går kaldte hun mig de værste ting i en sms - og nu magter jeg ikke mere! TAK til jer der er kommet med varme støttende ord her.
C

Mht betaling, så er vi fast besluttet på at tale det hele selv, men skulle det ske, at min familie eller Renes familie vil bidrage, så er de da meget velkomne :-):-)
C

taenkes,at din forlovede er udlaending?

er pæredansk :-)

Du skriver, at du har forsøgt dig med at nærme dig din mor, men bliver afvist hver gang. Hvis det er tilfældet, synes jeg, at du skal gøre dine forældre det 100% klart, hvad du vil finde dig i, og hvad du ikke vil.
Eks:
Vi gifter os næste sommer, hvad enten du/I vælger at være med eller ej.
Vi har nogle dejlige venner og mine dejlige svigerforældre, som meget gerne vil hjælpe med planlægningen.
Hvis I vælger ikke at ville være med til at hjælpe, er det jeres valg.
Hvis I vælger ikke at ville være med til brylluppet, er det jeres valg.
Hvis du ser et problem i det, vil jeg gerne snakke med jer som civiliserede mennesker, men jeg gider ikke "at blive lagt på is" uden at vide, hvad jeg gør galt.
Osv.
Dette er selvfølgelig bare mit eksempel. Du skal sætte dine egne betingelser, sådan som du vil have dem.
På den måde "spiller du bolden over på din mors bane", og hun vil så være nødt til at tage et initiativ.
Held og lykke med at få arrangeret brylluppet.
mvh hønemor1001

De råd kan jeg bruge, hønemor, tak :-)
Jeg forestiller mig at hun er imod indgåelse af ægteskab når man er under uddannelse, men skal vi vente til vi er færdige, så skal vi vente fem år - og det magter vi ikke. Så det her må bære eller briste. Og det kommer til at gøre ondt, men man har jo kun eet liv ;-) - og jeg er trods alt opdraget til at følge mit hjerte.
God weekend.

... at hun kommer til fornuft, når hun finder ud af, at det er slut med at koste rundt med dig efter hendes eget forgodtbefindende. Uanset hvad grunden måtte være. Hvis hun finder ud af, at hun er gang med at udelukke sig selv fra sin datters bryllup, så vil enhver klog mor komme til fornuft. Jeg håber, du har sådan en.
Du er 28, så stil du bare "stolen for døren" og sig hertil og ikke længere. Der er grænser for, hvor meget mødre skal bestemme i deres børns liv!
mvh hønemor1001

Jeg ville simpelthen ikke gide at have hende med !
Du skriver at du har modtaget meget grimme og onde beskeder - jamen hvad er hun da for en mor ?
Hun får dig til at føle dig som et dårligt menneske ?
Hvorfor i alverden har du lyst til at hun skal være med på jeres store dag ?
Jeg ville en sidste gang, fortælle hende hvor ked af det hun gør dig - og så ville jeg sige at hvis hun ikke har tænkt sig at ændre opførsel, så får hun slet ikke nogen invitation !
Ayla

er du ene barn?? eller har du søskende hvor din mor også er sådan??

Jeg er enebarn.