Bryllup,troskab,løgn,svigt

og tilgivelse.
Hvorfor lover man hinanden
mange ting,når man er kærster,
eller når man bliver gift
eller er gift,når man er
hinanden utro?Er man så
til grin overfor hinanden
og præsten og forholdet og
ægteskabet,når man er hinanden
utro?

nej, man er til grin, når man tror, at mennesker er perfekte, frk.😉

om Jørgen? Jørgen var en lille artig dreng. Men han plaged alle med sin spørgen. Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat. Hvorfor......

men selvom man ikke er det,
kan man være ærlige overfor
hinanden

... men vi står jo altså ikke stille.
Og jeg tror nok, du har fat i det rigtige. - Det væsentligste må være, at man under alle omstændigheder kan være ærlige overfor hinanden.
Jeg kunne også være led og skrive: Når man elsker, - så elsker man med alle fejl og mangler! 😉

ikke holder det,
så er det til grin
overfor den anden.
Du har ret i at vi
mensker har vores
fejl og mangler,
også kommer man
til tilgivelsen
eller det modsatte

har svært ved at se det grinagtige? Selvfølgelig elsker man hele mennesket, - og skulle der dukke endnu ukendte fejl og mangler op efterhånden, så er det bare livets vilkår, som man må tage med! Ingen er fejl- eller syndfri.

kan man også tilgive,det
man har gjort.Hvis man ikke
holder det man lover,er man
til grin,men man kan tilgive
hinanden.Hvis man ikke kan
det,så kan man gå fra hinanden
eller gøre noget andet for
ens forhold

Man aldrig til grin, men det er voksne mennesker og man kan undre sig over de ikke tager sig selv og hinanden alvorligt, så de kommer derud hvor utroskab er den eneste udvej.
Jeg er sikker på de mennesker der siger ja til hinanden foran præsten tror på deres samliv og ægteskab, også på at der er for altid på det tidspunkt de siger ja. Virkeligheden er så bare noget helt andet og det er ikke sjovt at se i øjnene eller vågne op til, og der er i Danmark stadigvæk ikke helt i orden at bede om skilsmisse for så har man fejlet er i livet eller ikke gjort nok for ægteskabet. Det er en gang ikke i orden at sige jeg elsker dig ikke mere som jeg bør,jeg vil noget andet med mit liv. Masser af mennesker blander sig og derfor holder det en del tilbage i ægteskabet for de orker ikke alt den ballade og utro ved en eventuel skilsmisse.
Til grin, aldrig, men måske en lille smule til grin hvis man som et voksen menneske stadgivæk tror på Askepot- og Snehvide historierne om kærligheden som varer for altid og de levede lykkelige til deres dages ende 😉

Jeg er ikke sikker på, at du har ret, Anonym.
Jeg tror, de fleste af os synes, det er helt O.K., at voksne mennesker lader sig skille. - Specielt, hvis vi er så tæt på dem, at vi kan se, at de ikke har det godt, - eller ikke har mulighed for at blive lykkelige.
Men det er IKKE O.K., at man bare lige lader sig skille, hvis man har X børn sammen. For børnene har behov for nogle andre ting, - end de to voksne.
Og der er sikkert lige så mange grunde til at være utro, som der er mennesker. Mange er kørt fast i en grå og trist hverdag, og føler pludselig, de lever igen, når de pludselig måder én. Andre gør det, som et nødråb, fordi de bare er kørt helt fast i situationen. Andre er bare hamrende ligeglade, og andre igen boller bare til højre og venstre, fordi de ikke orker tanken om at skulle skilles...
Jeg forbeholder mig ret til at tro på Snehvide og Askepot; men erkender samtidig, at det er meget få par, som rent faktisk passer så godt sammen, at et livslangt forhold kan lade sig gøre.

Næsten halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse, så der er da en del, der accepterer, at de ikke slker mere, og har hvad der skal til, for at bryde ud.
Det med tabet af kernefamilien og at man føler sig som en fiasko, er vel altid en del af processen og de tanker, man har, når man overvejer skilsmisse, men vil man det nok, kommer man videre og ud af ægteskabet. Og jeg synes da, at skilsmisser generelt er accepterede i Danmark, og også at det er ok at sige, man ikke elsker mere. I min verden er det langt bedre end at bedrage vedkommende.
Derimod tror jeg det enkelte individ anlægger forskellige kriterier, og at nogen kan beslutte, at de vil forblive gift med deres partnere, fordi de ikke selv orker det, der følger i kølvandet af en skilsmisse, som tab af status, skilsmissebørn, økonomi, tab af venner osv. Men det er ikke noget, der påføres udefra af samfundet.
Nogen lever faktisk et godt godt, kærligt og livslangt ægteskab, det behøver man ikke tro på Askepot eller Snevide for, andre gør ikke, og finder så lykken med en anden eller som single.

tror man på det,at det kun
skal være dem altid,men der
er mange er er utro,selvom
de er gift.Nogle parforhold
og ægteskaber vare til man
dør og andre gør ikke.Det
ved jeg godt.Men man kan
godt være ærlige over for
hinanden

Du har svaret😉 jeg kan godt lide alt dine indlægger. Det er noget godt man kan ligge mærke til og får det lært 😉 også følger jeg meget med dine indlægger 🙂

og tak for dit svar

ellers kom videre og bliv skilt 🙁

Ærlighed kræver man lever i et ægteskab, hvor man elsker hinanden, hvor det er sundt og nærende for begge parter. Her vil ærlighed være et must, for her er kærligheden til hinanden i fokus, for værdierne er man taler sammen og elsker hinanden på trods af de fejl de laver indbyrdes i forholdet. Ærlig betyder mere end løgnen, så synes jeg vi er tæt på et perfekt ægteskab på trods af de fejl og mangler vi alle har.
Ærlighed kræver vel respekt for sin partner og hans logiske sans, så man ved man ikke kan eller har lyst til at manipulere sig igennem ægteskabet. Er du nødt til at lyve for at kunne blive skal man vel overveje, hvorfor man er gift. Måske er tiden så kommet til at komme videre i livet.

Måske skal det formuleres sådan at nogle er bange for hvad andre tænker om dem. Deres perfekte ide om dem selv ramler jo sammen hvis de bliver skilt.
Børn som grundlag for at blive sammen er en holdning, som jeg ikke kan forholde mig til, da de fleste ægteskaber på det tidspunkt hvor det ikke går godt i ægteskabet netop brugere børnene for at kunne blive sammen. Håber de forældre har lavet en opsparing som senere i livet skal give de børn troen på livet, kærligheden og ægteskabet. Alt har en pris også at blive sammen for børnenes skyld, men til gengæld mener jeg man har pligt til at samarbejde 100% om man er skilt eller ej for børnenes skyld og så lade være med at være så ærekær. Når man er mor eller far giver det nogle forpligtigelser for resten af livet, så er der en del man bliver nødt til for børnenes skyld at se imellem fingerne med.
Askepot- og Snehvide historierne er dejlige at læse, og jeg er den første til at tårerne render ned af mig, hvis jeg ser en film eller hører om en kærlighed som er så smuk, men for altid har jeg bare set alt for tit ofte kun er for en tid og ikke for altid.

har du helt ret i,men mange
bliver sammen for tryghedens
og børnene skyld,og tør ikke
at forlade sin partner

"Et forhold, hvor kærlighed er i fokus, kræver ærlighed..."
Jeg ville nok sige, at ALLE relationer kræver ærlighed. Er det ikke sådan, at lige så snart, man fornemmer, den anden lyver, så begynder man at føle sig manipuleret?
Nu er jeg ikke til løse forhold - eller forhold uden kærlighed; men hvis jeg var, ville jeg kræve det samme.
Man kan tilgive partneren hans eller hendes fejl; men jeg ville ikke basere mit liv på en notorisk løgner.
Jeg skrev heller ikke, at det var en god idé at holde sammen på ægteskabet for "børnenes skyld". Det er da aldrig nogen god idé at holde sammen på et forhold, der er dødt! Jeg skrev bare, at børnene har andre behov end de voksne. Og ét af behovene - og ikke et uvæsentligt behov - er at have en far og mor, som er sammen.
Simpelthen fordi vores indre kvindelige og mandtlige side er en helhed, som går i stykker, når mor og far går fra hinanden.
Naturligvis findes der "mere eller mindre" lykkelige skilsmisser. Men der er ALTID en pris, der skal betales.