Børn mangler respekt

Hej.... Er det bare mig, eller er nutidens børn og unge efterhånden ligeglad med, hvad deres forældre og generelt voksne siger?
Er vi blevet for dårlige til at opdrage vores børn, eller er det fordi vi er for dovne, og overlader det til pædagogerne i institutionerne?

...forældrene er alligevel ikke så meget sammen med børnene, at det rigtig genere dem!
De kære børn mangler ikke noget materielt, der er 16.000L badebassin og kæmpe trampolin i haven, på værelset står der nintendo, pc og fladskærms-tv og børnene bliver kørt til og fra skole og venner og fritidsaktiviteter hele ugen igennem.
Det jeg ser og hører er forældre, der ikke siger "Nej" til noget, forældre der ikke vil stå tilbage for andre, forældre lader børnene får ret for selv at få fred...den nemme løsning, den der ikke giver gråd og den der ikke stiller krav.
Så snart børnene er gamle nok til at betjene deres elektriske udstyr selv og gå på wc uden hjælp, bliver de sendt ned på værelserne i den anden ende af huset i den såkaldte seperate børneafdeling m. eget bad og indgang og der sidder de så i ensomhed, mens forældrene passer deres...hvordan skulle de blive anderledes, det er jo det de lære hjemmefra og når hovedparten af deres sociale samvær er med andre børn i samme situation, så "opdrager" de hinanden til ikke at respektere voksne...
Jeg går ikke ind for kært, trit og retning over for mine børn, har aldrig slået dem(og vil heller ikke), men de ved hvad jeg mener og at hvis jeg siger noget så bliver det sådan. Uaset om jeg lover noget eller forbyder noget. Hvis man er meget sammen med sine børn, så er man nødt til at opdrage dem - ellers er det jo ikke til at holde ud:-) ...mee

Tror ikke vi er blevet for dovne til børnene. Men vort overforkælede velfærdssamfund har efterladt forældre i den tro at det er pædagoger, skolelærere, internettet og i det hele taget alle andre end forældrenes ansvar at opdrage børnene. Forældrenes opgave er så at brokke sig når de andre ikke gør arbejdet godt nok, hvilket mange skam kan bruge meget tid på...

Jeg synes bare det er synd, at verden efterhånden er blevet så forjaget, så vi ikke har tid til vores egne børn! De er jo verdens fremtid, så hvilken verden kan vi se frem til om 10-15 år?
Jeg gruer bare ved tanken!

vil som regel gerne høre, hvad deres forældre siger, jeg tror ikke de er værre, end de altid har været :o)
Derimod er det sværere for forældre, at sige fra i dag - jeg ved ikke om det er almindeligt stress, dårlig samvittighed eller hvad - jeg er nemlig slet ikke i tvivl om, at forældre nu elsker deres børn lige så meget, som forældre altid har gjort.
Men ved fra flere samtaler med teenagere, at de gerne vil have forældre, der stikker retningslinier ud, det er ikke sikkert de bliver overholdt helt, men så næsten....
Og yngre børn, de vil så gerne glæde deres forældre, men de skal jo have at vide, hvordan de gør.
Så kærlighed kan også vises, ved at man lærer sine børn de almindelige retningslinier, der gør det lidt nemmere, at komme igennem livet-
Hilsen Ripley

Længere er den såmænd ikke.
*FB*

Jeg kan fuldt ud genkende problemstillingen: børn bliver overladt til sig selv - det er faktisk ikke noget nyt, sådan har det været de sidste ihvertfald 15-20 år. Folk på 25 år og yngre kender simpelthen ikke til begrebet "autoritetstro", og begrebet forbindes straks med "den sorte skole".
Det med at slå børn - jeg tror faktisk slet ikke der sker noget ved det: jeg selv havde skræmmende stor respekt for min far, da han nogle få gange gav mig et ordentlig klask i måsen eller en syngende lussing. Det har jeg altså ikke taget skade af idag. Galt er det først, hvis det er forældre, der ikke kan styre deres hænder og gang på gang tyr til vold - på den måde hjælper det ihvertfald SLET ikke for børnene.
Det drejer sig egentlig bare om at være kontant, tror jeg - og være hurtigt ude med den syngende lussing første gang - så det simpelthen ikke er nødvendigt 2. gang. netop FORDI barnet ved, hvor grænsen går - og det har lært om respekt på den måde. Det tager jeg må ingen måde afstand fra, idag er unge forældre jo børn af en syg 70ergeneration, for hvem Atomkraft Nej Tak og ikke-vold. Det ser vi konsekvenserne af nu.
Så længe der er tale om syngende lussinger måske max. 10 gange ialt i et barns opvækst, så vil jeg til enhver tid gå ind for det istedet for den lalleglade holdning om at man tror at man kan "snakke om tingene" med en ustyrlig 6årig, som for længst er på vej ud over den dybe afgrund iht. manglende respekt.

og se hvordan folk glor på en. Af og til er det svært at vide hvilket ben at stå på.

Det værste jeg ser i Føtex er ikke forældre der river ders børn hårdt i armen, så barnet holder op med at vælte alle tomatdåserne, det kan blot fremkalde et smil på læben hos mig - et velment smil vel at mærke!
Det værste er derimod de konfliktsky forældre som bliver ved med i en blød og sød tone at prøve at fortælle lille 6årige Lasse at "jamen søøde det må du jo ikke", hvor man næsten kan se blomsterne i taleboblerne, mens lille Lasse ikke fatter en meter og bliver ved og ved i det uendelige. Det er i de tilfælde ikke lille Lasse jeg bliver irriteret over - derimod hans konfliktsky forældre, som er mere bange for, hvad andre tænker om dem, end at sætte konsekvens bag handling hos den lille pode.

hverken til en på 6 eller en på 16, så kan man nu nå langt ved at sige. "jeg har bestemt,......."
At begynde at slå, synes jeg er en falliterklæring. Jeg kan forstå forældre, der kommer til det i afmagt og som redder situationen bagefter, men at bruge det som regulært opdragelsesmiddel - for mig er det for langt ude.
Hilsen Ripley - hvis datter har fået en i bagdelen, da hun som 5-årig slap mors hånd i et lyskryds, løb ud foran en lastbil og blev halet ind i sidste øjeblik, hun kunne godt forstå hvorfor, men det undskylder det selvfølgeligt ikke....

men du har ret et langt stykke af vejen. Mange unger er en plage for deres omgivelser, fordi forældrene ikke kan eller vil sætte grænser for dem, og lader dem tro, at de er verdens midtpunkt.
De har ingen respekt for voksne, fordi forældrene ikke er forældre, men børnenes opvartere og underdanige tjenere.
Samtidig er mange børn ensomme og benytter enhver lejlighed til at skaffe sig opmærksomhed - om så det skal være på den uheldige måde.

Det er en floskel at sige, at det at give et barn en lussing er en falliterklæring. Det er først en falliterklæring, hvis der tages brug af korporlige midler jævnligt, da det så beviser at man ikke sætter sig i respekt på den rigtige måde.
Et barn på 3-6 år taler et andet sprog end voksne - hvis du tager hårdt fat i armen eller giver barnet en lussing FØRSTE gang det overskrider en grænse, så forstår barnet det nu engang. Det gør barnet somregel ikke, hvis man blot skælder barnet ud. Børn efterligner voksnes og andre børns handlinger og føler og mærker, for børn gælder der nu engang en anden virkelighedsverden end os voksnes verden, hvor ordet har mere magt.
Det skal ikke forstås sådan, at jeg går ind for vold mod børn, men jeg er blot af den mening, at man ikke skal lade sig afskrække fra det NOGLE FÅ GANGE, hvor barnet forlængst har overskredet grænsen for respekt.

Jeg husker tydeligt en periode min søn gennemgik da han var i 3 års alderen!
Jeg tror bare han var ved at udvide sit ordforråd, men der var en bestemt sætning der var knap så heldig. ISÆR når vi var ude blandt andre mennesker. Vi stod i kø i Bilka en dag, og da jeg tog fat i min søns hånd for at få ham med gennem kassen sagde den lille gut "NEJ MOR DU MÅ IKKE SLÅ!!!!" Du skulle have set hvor mange vrede blikke jeg fik!
Det skal lige siges, at jeg ALDRIG har slået mine børn.

...er styret af sine impulser og kan ikke lade være med at følge en pludselig indskydelse. De ved ikke instiktivt, hvad der er rigtigt eller forkert. De har endnu ikke lært at koble erfaring og handlig sammen i nye situationer. Derfor er det et regulært overgreb at slå sådan et barn. Du straffer dem for ikke at være på samme stadie i deres udvikling som du er...mee

...den lavede min datter også som 3 årig i Føtex. Hun smed sig midt i legetøjsafdelingen og skreg: Av, nej, hjælp - du må ikke slå mig!!
Så står man der og ligner lorten af dem alle...
Jeg smed mig ved siden af hende og råbte: ÅH, nej, hjælp - du må ikke lyve!!
Tøsen benede ned i radio/tv og da jeg fik indhendet hende igen lovede vi begge aldrig at gøre det igen.
Hvis du tror at folk glor på dig, når dit barn ligger der, så skal du se hvad der sker, hvis du lægger dig ved siden af...*GGG* ...mee

Vi er enige om, at børn har brug for grænser.
Vi er enige om, at det er børnenes "voksne", der skal sætte grænserne for børnene.......
Jeg tror bare på, at voksne kan være tydelige voksne uden at gribe til "vold".
Forestil dig et barn, der havde mødt konsekvente voksne i hele sit liv - det er fint/ det må du ikke det gør andre kede af det......
Børn er positive, de vil gerne roses, de vil gerne gøre det rigtige........
At der så er diverse trodsaldre, hvor man som forælder skal være MEGET tydelig, ja men kan du ikke tage det som et tegn på, at de s.. da ikke er dumme - vi skal vise at vi mener det vi siger .....
Men jeg tror vi er enige om principperne, børn har brug for voksne, der kan give dem færdselsreglerne - metoderne, nej, der er vi ikke helt enige, og der vil jeg nok heller ikke give mig, men at opdragelse er de voksnes ansvar - Helt bestemt :o)
Hilsen Ripley

Hurra min den yngste er 20, han er for gammel til at gøre det - min prinsesse af et barnebarn er 3, hun gør det ikke.........
Men jeg har aldrig turdet ligge mig ned ved siden af - TAK til mødre som dig :o))))
Knus Ripley

....kald det bare et overraskelsesangreb:-)
Hun har aldrig lavet selv den mindste "episode" i en butik siden. Men hun taler stadig om hvor pinlig jeg var dengang og hun er på vej til 12 år i dag.
Jeg advarede hende lige inden jeg smed mig på gulvet, så hun er ganske sikker på, at når jeg siger noget så meger jeg det;-) ...mee

Dit/dine børn kommmer Aldrig i tvivl....
Knus Ripley

hvis en 6-årig er langt ud over grænsen, så har du været forsømmelig de første fem.
At slå børn er en falliterklæring og der er en grund til vi har valgt at forbyde det ved lov.
Hvorvidt du har taget skade eller ej vil jeg nok lade så hen i det uvisse. Der er i hvert fald nogle sammenhænge du ikke kan få øje på og det skyldes måske netop "dine syngende lussinger" - Vold er farlig man tager skade af det - det er derfor det er forbudt.

...tror jeg det er gået for meget "pædagogisk korrekthed" i det med børneopdragelse!
Som jeg ser/opfatter mange forældres ansvar/børneopdragelse, så får børnene i mange tilfælde lov til, at te og skabe sig, som det passer dem, uden at forældrene siger/gør noget!
F.eks. på restaurant: Lille Pia på 5 år løber rundt i restauranten og leger et-tag-fat med lillebror på 3½ år, fordi det er sjovt.
Ja gu´ er det sjovt - det hører sig bare ikke til i en restaurant, hvor der er andre gæster at tage hensyn til.
Eller: Besøg af veninden og hendes tvillinger på 4 år, som konsekvent jagter katten fordi den er jo sød og blød (men gider ikke rigtig ungerne og forsøger derfor at flygte/skjule sig), igen uden at ungerne får af vide af mor/far: Stop. Lad katten være i fred, den gider dig ikke!
Jeg kunne liste flere hundrede eksempler op, men så bliver indlægget alt for langt!
I bund og grund drejer børneopdragelse sig om, at børnene får en respekt for andre mennesker, bliver sociale individer og får og forstår og acceptere grænser og spilleregler, altsammen pakket ind i omsorg og kærlighed.
Og så er jeg i øvrigt pisse træt af, at Ida på 9 år og Asger på 7 år, altid skal tages med på råd om alverdens ting i mors og fars hverdag!
Børn skal ikke have så store ansvarsområder, som visse forældre "giver" dem og børn skal ikke tages med på råd om huskøb, bilkøb og valg af aftensmad!
Børn skal have grænser og være elsket og have lov til at være børn, og så er de for øvrigt heller ikke forældrenes venner - KÆMPE FEJL hvis du spørg mig, men det ses desværre tit, især mellem mor og teenagedatter!
Som forældre er vi regelsættere - ikke venner!
Det er det de har deres jævnaldrene til!
Så JA - mange børn i dag er uopdragne og har ingen respekt for andre!

Tager lige endnu en omgang om det med at slå børn!
Det ER ikke okay at slå et barn og det bliver ALDRIG okay at gøre det!
Det er og bliver en falliterklæring på det verbale, i samme sekund man lader hænderne tale!!
Du skriver du havde "respekt" for din far, fordi han engang imellem gav dig en gedign røvfuld eller lussing, og du mener ikke selv du har taget skade af det!
Jeg er overhovedet ikke enig med dig og bliver det aldrig.
Jeg vil vædde på, at du ikke havde respekt for din far - du var BANGE for ham og hans hænder, og der er en fandens til forskel.
Og uanset hvordan du vender og drejer det, så sætter det større eller mindre mén hos det barn der er blevet slået! Også hos dig. Du husker det jo stadig ikk´ - så lad være med at sige, at du ikke har taget skade af det.
Vold avler vold - og JA det er vold at slå på sit barn, uanset om det er en "velfortjent" røvfuld eller en lussing!
Der er jo en grund til, at det rent faktisk er blevet ulovligt, at revse sit barn! Det er jo ikke for sjov skyld og fordi politikerne ikke har andet at lave!
I DK dør der hvert år 8 børn pga. vold fra forældrene. Det er 8 for meget!

Du skriver jo selv, at børn kopiere de voksen og når et barn på 3-6 år ikke har forstået beskeden, så er det helt okay at give det en lussing, for at sætte sig i respekt og få barnet til at forstå!!
Jeg er rystet over din holdning på det område. Din holdning er både afstumpet og oldnordisk og vidner om et menneske, som netop har "arvet" fars hårde hånd!
Hvad er det lige præcis du lære et barn på 3 år ved at stikke det en syngende lussing?
Du lærer barnet, at der skal deles lussinger ud, for at få andre til at forstå og respektere det JEG vil have andre til!!
Børn bliver som de opdrages til, og ALLE børn prøver grænser af og disse grænser kan sagtens sættes på plads UDEN brug af tæv/vold/lussinger/røvfulde - kald det hvad du vil!

...bør foregå i hjemmet og ikke i offentlig regi!

...mindre mener du jo så, at lille Lasse så skulle have en syngende lussing, for så har mor/far jo sat sig i respekt og fået lille Lasse til at forstå, at det altså ikke er i orden at rive et tårn af konserves på gulvet!
Og samtidig skriver du også, at du faktisk bliver irriteret på lille Lasses forældre over, at de ikke formår at sætte lille Lasse på plads én gang for alle.
Du kan godt selv "høre" det ikk´!
Dine argumenter hænger ikke sammen.
Det er jo præcis lille Lasses forældre der er noget galt med (eller deres manglende opdragelse af lille Lasse) og ikke lille Lasse!
Der findes ikke uopdraget/adfærdsvanskelig børn, uden de også har uopdraget/adfærdsvanskelige forældre!!!
Børn er jo af natur ikke udstyret med den mest irriterende, hensynløse, respektløse og terroriserende personlighed!
Det er BØRN og deres opførsel er et produkt/resultat af forældrene opdragelse - eller mangel på samme!

At det kan være svært at opdrage børnene til et samfund, der matcher opdragelsen, for kulturen, uddannelsessystemet, samfundsvilkårene og den teknologiske udvikling går hurtigere i disse år end nogensinde.
Hvis du ser film der bare er 5-10 år gamle, vil du lægge mærke til rytmen og handlingsforløbet er meget langsommere...scenerne varer længere, og det tager længere tid at bygge handlingen op. Bare de ord der bliver anvendt er allerede forældede...Dvs. børnenes hverdag når at blive "gammeldags" i flere omgange, før de bliver voksne. Det kræver en anden form for individule tilpasningsevne, end vi har måtte anvende.
Fordybelse er ikke in mere. Alting er meget overfladisk, og som følge deraf mangler de unge en koncentrationsevne, der ligner den vi havde, som unge. Det betyder ikke, at de ikke har den, den er bare anderledes...mere lagt ud på udvalgte emner. Samfundet som helhed idag er i meget høj grad baseret på VALG.
Ikke alle er lige modne til at vælge fornuftigt, men det ændrer ikke at det stilles som krav til dem....
Det betyder, at det er svært for os at opdrage børn og unge, for vi opdrager dem til en verden, der ser ud som den gjorde, da vi var unge, og ikke som den gør idag.
Derfor kan det forekomme mange børn og unge at deres voksne ikke respekterer dem og ikke ser dem...for det er svært for de voksne at se, den verden deres børn lever i er anderledes end deres.
Mange forældre er efter min opftatelse også helt galt afmarcherede, når de behandler deres børn, som individer de har magt over. børns verden er præget af ufatteligt mange omstændigheder, som de voksne rent ud sagt ikke har en skid indflydelse på.
Jeg møder MANGE unge, som er enormt høflige, sjove, omsorgsfulde og spændende mennesker... Kan ikke sige dig hvorfor, men jeg har en ualmindelig god kontakt med unge mennesker. Måske er det bare forældrene, der ikke giver sig selv lov til at se deres børn og unge som det de er, nemlig selvstændige personligheder.
forældrene trænger måske til at blive opdragede til de nye tider og lære at forstå den verden, deres børn vokser op i...så de kan udstyre dem med de færdigheder som er nødvendige for at gebærde sig....;o) Bare en tanke....

i dag q vil ha en mand,hus,hund,og børn man at passe på alle dem det kan hun ikke de bliver træte efter kort tid og forælde de passe på deres dyr bedere end deres egen børn

Det rammer hovedet på sømmet.

mine "unger" er nu voksne, men jeg er så enig med dig.
Da de var små spurgte jeg aldrig om de ville et eller andet, ikke hvis de ikke havde en valg mulighed. Valgmuligheder var noget jeg gav dem, hvis jeg var indstillet på at rette mig efter deres valg, og ellers ikke.
Jeg kan godt forstå at mine børns lærte at sige "nej" rimligt hurtigt - :-).. det var et ord de ofte hørte, men kun hvis de havde gang i noget der var uhensigtsmæssigt. De lærte også hurtigt at der er forskel på hvad der er acceptabelt adfærd i de forskellige hjem vi kom i.
Jeg er skide stolt over at være deres mor, og vi har idag et godt forhold som mor/ungmenneske. De kommer til mig for råd, og de får det når de beder om det.. ellers blander jeg mig ikke, men jeg støtter dem.

alle skal ha kælighed de får alt for lidt fra deres forældre fordi forældrene selv ha ikke respekt til sig selv derfor børnene blive såden

Er jo ikke bare at tilføje dem fysisk smerte. Det er at ydmyge dem i enhver forstand. Og det er bittesmå voksne der oplever at de er nødt til at ydmyge dem de elsker for at træde i karakter. Det er aldrig i forhold til børneopdragelse nødvendigt...hvis børnene ikke gør som man siger, så opnår man da ihvertfald ikke en vilje til det, ved at slå dem. Man trænger dem op i en krog, hvor der ikke er anden udvej. Det er utilgiveligt at man trænger ind over andre menneskers personlige område på den måde. For det ER andre mennesker...man har ikke LOV til at smadre børns integritet på den måde. Man EJER ikke børnene...og selvom man gjorde, så var det stadig ikke okay at ydmyge dem....
Dertil er jeg helt enig med dig.
En gang har jeg givet min knægt en over nakken. Det var ikke spåor i affekt...det var med fuldt overlæg. Jeg ved ikke om jeg ville gøre det igen...vurdér selv:
et eller andet skænderi...husker ikke hvad...men han tog en litter yoghurt, som jeg netop havde købt og kylede den hen ad gulvet så den smadrede.
I mit hoved så det sådan ud, at han ville straffe mig på en eller anden måde, og det var det nærmeste han kunne finde...det betød ikke noget for ham at det var mad han destruerede i sin stædighed... Men der dør tusindvis af mennesker omkring på jorden, fordi de ikke får mad! Det er en hån mod dem, at man destruerer noget så fundamentalt vigtigt, bare fordi man er stædig og sur og vil finde en måde at straffe sin mor. DET skulle fandme aldrig ske mere! PANG en over nakken!
Han blev så chokeret, gal, sur, ydmyget...og han gik med den følelse meget, meget længe. Han spurgte mig laaaang tid efter hvorfor jeg havde sllået ham...jeg har forklaret ham det mange gange, og hver gang tænker han over det...og han giver mig ret. Det var ikke i orden at håne en sultende verden.
Nu forlanger jeg jo ikke at han i "gerningsøjeblikket" havde det perspektiv inde, FØR han kastede med yoghurten...men det havde JEG. Og det er mig der står for hans opdragelse...og det er en grænse for mig...Jeg er nødt til at opdrage ham indefor de rammer jeg har, som det individ JEG nu er. Jeg giver ham mit menneskesyn...kan ikke andet.
At give ham det drag over nakken på den måde, fik ham til efterfølgende at forstå noget, som han måske aldrig ville have forstået...og som heller ikke ville have givet ham den forståelse, hvis der var andre tidspunkter hvor jeg havde slået ham på. Det er den eneste gang jeg har slået ham...Den FIK en positiv betydning med tiden, men det er takket været HANS evne til at reflektere. Den kan man ikke gøre regning på....Og det betyder sgu ikke at jeg går ind for at slå børn! ALDRIG!

Lige præcis...
Når vores unger bliver store, så er det jo netop den dybe respekt og tillid til os som forældre, at vores børn kommer til os med deres problemer og beder om råd!
Større tillid tror jeg næppe man finder, men den tillid tager tid at skabe og kan tilgengæld ødelægges i samme sekund man lader sin hånd ramme barnets kind!
Tilliden fra barnet til ens forældre som har slået vil ALDRIG blive den samme!
Jeg lærte mine børn i en tidlig alder, at jeg under ingen omstændigheder tollerere løgn!
De måtte lære, at havde de lavet noget der ikke var i orden, så sig sandheden og tag skideballen, men lyver du og jeg senere finder ud af det (og det gør forældre som regel), så ville straffen være langt værre, end en skideballe!
Den "ordning" har skabt et stærkt tillidsbånd mellem mine børn og jeg.
Har selv en søn på snart 16 år og jeg skal da lige love for, at han kan finde ud af, at afprøve mig og mine grænser.
Mit princip er bare: Det er mig der er regelsætter og det bliver som jeg har sagt!
Længere er den ikke og det er ikke til diskution.
Dermed ikke sagt, at jeg går ind for kæft, trit og retning, men på visse områder, er det nu engang mit ord der er "lov", sådan er det bare!
Min søn ville (hvis han fik lov), fise rundt ude til kl. kvalme om natten i weekenderne, sammen med vennerne!
Og NEJ - han skal være hjemme kl. 22.30 - 23.00.
Min søn skal ikke hænge på gadehjørnerne om natten.
For nogle uger tilbage, var der Skt. Michaels nat i min hjemby og da jeg kl. 00.15 gik hjemad, så jeg rigtig mange børn og unge i alderen 9 til 16 år, stå og hænge på pladser, ryge og drikke alkohol.
Hvad f..... er nu det for noget, og hvor er deres forældre!?!?!?
Det er sku toppen af ansvarsløshed!

Tak! Super godt formuleret.
Når det så er sagt, så kan jeg sagtens følge både dig og andre forældre i, at lysten til at klaske ungen sådan en røvfuld er yderst tiltrækkende i visse situationer...MEN - der er langt fra tanke til handling (i hvert fald i min verden.)
Havde mit barn gjort det, som dit gjorde, ville jeg højst sandsynligt blive iskold, finde spand og klud frem og så er det ned på alle 4 og få gjort rent efter sig. Altså barnet - ikke mig.
Og når han/hun var færdig, så er det i marchgang til værslet, hvor barnet sætter sig på sin seng og tænker rigtig godt over, hvad han/hun lige har gjort. Og gerne i mange timer. Intet TV, radio eller andet til at forstyrre tankerne.
Når han/hun har tænkt godt og længe over det, så kommer han/hun ud og forklare i detaljer hvad han/hun har lært af det og siger undskyld!
Hvorvidt en sådan straf skal have yderligere konsekvenser i form af inddragelse af what ever eller begrænset frihed i en periode, det må så afhænge af den enkelte forældre og situationen.

hans indlæg... han skriver jo netop at det er forældrene han bliver iriteret på og ikke ungen. -Forældrene tør ikke sige noget medens andre ser på!
Den situation fra Føtex har jeg set masser af gange... min søster er lige præcis sådan ved sine unger. -Hvis en af dem får lyst til at tage en kaffekop og tømme ud over duen, går det store beredskab i gang for at få tørret det op, sådan der ikke kommer pletter på nogle af de fine designermøbler, eller George Jensen duen(???). Når det er gjort får ungen med en meget sød stemme så at vide "det må du søreme ikke lille mus" og så sker der ikke mere (OMFG).

bør foregå når der er behov for det!

...paa den ene side giver jeg dig ret, man skal ikke rende og rette/opdrage på sine børn hele tiden i offentlighed. Men på den anden side skal man heller ikke være "bange" for at sige fra, hvis der er publikum på. Det er noget som mindre børn lyn hurtigt vil benyttet sig af...
Og der er jo situationer som man ikke bare kan vente med til man kommer hjem (igen mindre børn, kan ikke forstå pointen, hvis man hiver noget frem, der skete for 4 timer siden og begynder at opdrage dem, når man er hjemme igen) ...mee

har jeg heller aldrig accepteret (det er jo næsten som at sige at jeg er for dum til at gennemskue sandheden) - jeg fortalte mine unger: laver i noget juks, så sig det og tag ballen, hvis I fortier det, og jeg selv skal finde ud af det, og I tilmed lyver om det så bliver ballen dét størrer, for dne skal så dække: jukset, løgnen OG fortielsen.
Nu er min søn over 18, og er ude i noget snavs (så selvom han også havde kom-hjem-tid), men han kommer og fortæller mig og søger råd (ikke at han altid følger dem *S*)... og nogle gange fortælle hanmig mere end jeg har lyst til at vide .
Men det vigtigste er, for mig, at hanføler sig sikker på min kærlighed til ham og tryg nok til at bruge mor'en som sikker havn.

Men på www.radioholger.dk kan man blive lidt klogere på den slags.

Det er nye tider. Det lyder som ''Matador'', men det er nye tider. Forældre forkæler deres børn meget mere, end i 1980. Børnerne ser vennernes forældre, forkæle deres børn. Så går de hjem og siger det til moar og far. Først siger de, men til sidst overgiver de sig!
Overgiv jer aldrig:)

Hvis du vil have dit barn skal tænke over tingene, så skal du lære barnet at reflektere først. Det kan børn ikke af sig selv.
Ved at gøre, som du siger du ville have valgt, så opnår du et barn, der sidder og tænker på hvor modbydelig en mor du er, hvor ondt det har af sig selv, og det sværger med garanti også en masse hævn... Ikke fordi så mange børn husker at gennemføre det, de sværger, men deres tanker er i det område...
Du kan være evigt forvisset om, at et barn, der netop er blevet ydmyget, IKKE sidder og tænker over hvor dumt det netop har opført sig!
Og du skal ikke opfatte, at jeg siger jeg gav min dreng en RØVFULD eller havde LYST til at slå...det er en forvrængning. Det er alt alt for voldsomt i forhold til det der rent faktsik skete. Og det er sgu ikke en lyst jeg har... Jeg har aldrig lyst til vold.
Jeg slog ham med flad hånd på nakken. Aldrig før, aldrig siden.
Jeg er bestemt heller ikke enig med dig i at bruge værelset som fængsel. Det skal være barnets asyl...private område. At anvende det som straf, får uheldige konsekvenser. Skal man hygge sig og udvikle sig i sit fængsel?
Da jeg var barn, praktiserede mine forældre det at sende os i seng uden aftensmad. Hverken min storebror eller jeg fattede nogensinde omfanget af det vi havde gjort galt...følte os bare meget ydmygede over denne straf og indtrængen på vore private område. Jeg var meget, meget vred på mine forældre LÆNGE. Og jeg måtte finde et asyl inde i muisg selv, for værelset var jo åbebart ikke mit i virkeligheden. Det eneste der var mit...det var mine tanker...dem kunne de sgu ikke tage fra mig... Resultatet af sådan en tankegang er ensomhed og isoltaion. FLOT med de der pædagogiske sankstioner, som fratager børnene enhver ret i deres liv.
Det værste der kan ske for et barn er at blive udelukket fra fællesskabet. Det har jeg brugt mange gange, i forhold til begge mine børn. At de skal gøre sig fortjente til fællesskabet... og hvis de opfører sig dumt, så bliver de lukket ude fra det....Jeg har simpelthen bedt dem om at gå deres vej, VÆK fra fællesskabet. Nogengange er de kommet tilbage alt for hurtigt, så har jeg sendt dem væk igen... Det virker meget mere befordrende for en positiv tankevirksomhed.
Når det går op for dem, at fællesskabet er noget, der skal arbejdes for...og noget der kan mistes, så vil de gøre, hvad de kan for at opnå det. Fokus bliver noget andet, end hvis man straffer dem med at indskrænke deres goder. Man skal sgu respektere dem, og som mennesker skal de have plads i livet...det kan man ikke tage fra dem!
Derfor skal det de mister ved at opføre sig dårligt, være noget der giver mening at kæmpe for. Overfor den grundlæggende forståelse af fællesskab rangerer en materiel ting som et fjernsyn ret lavt.
Så vi to er ikke særligt enige. Men tak for din tilbagemelding på mit indlæg.

Svaret på dit spørgsmål er JA.

Jeg forstår godt forældres afmagthed, når de står med et barn som de ikke kan styre.. MEN
Der er altså stor forskel på at skabe en gensidig respekt mellem barnet og den voksne, så man indbyrdes forstår hinandens grænser og ved hvornår denne grænser er blevet overskredet. End hvis man nådesløst slår sit barn.
Denne form for afstraffelse virker kun i samme øjeblik som den blir udført og afstraffelsen er af rent fysisk karakter. I stedet burde man ved hjælpe af grænser og fælles forståelse kunne skabe empati og samvittighedsfølelse ved barnet. Når først dette er skabt, er det langt være for et barn at få at vide, at mor eller far er skuffede over det, end at de er vrede på det - og denne følelse af, at man har skuffet sine forældre, er langt mere effektivt end div. afstraffelsesmetoder!

Jeg er enig at børn er meget dårligt i deres opdragelse. Man kan da ikke lad andre opdrage ens børn det er forældre opgaven.
jeg ved at det ikke er nemt at opdrage børn men som forældre skal vi selv gøre det sådan har det altid ikke pædagogerne. Hvis børn ikke elsker og respekterer deres far og mor har de også problem i samfundet når de blive stor.

Når man får tæv - får man ikke respekt for personen der slår - men for tævene !!

Hejsa
Ja, folk er for bløde og vattede. Ja, nu siger jeg folk det er jo ligemeget om man det er pædagoger eller forældrene. Danske samfundsnormer, er sovset ind i misforstået venlighed.
Det værste - som man ofte ser i supermarkedet - er forældre der giver efter for barnets krav. HAllooooo hvem er det liiige der bestemmer.
Nej gu' fanden skal du da ikke ha slik og hvis du ikke holder kæft lige nu så kan du blive siddende ude i bilen når jeg er inde og handle.
Nu siger i børn det bliver et lige så stort problem når de forkælede møgunger bliver voksne.
vh jacob

lyder det som om at du giver samfundet skylden for at børnene er respektløse osv.
Det er forælderne der er de ansvarlige for at deres børn er respektløse, ikke pædagogerne, lærerne eller samfundet.

Synes der er utroligt mange snæversynet mennesker på dette forum, og jeg kan ikke forstå at de ikke kan se der er mange unge der bliver ustyrlige fordi de aldrig nogensinde i deres liv har oplevet en form for konsekvens af deres handlinger. Personligt husker jeg min barndom som værende kærlig og omsorgsfuld. Både min far og min mor holdte og holder jeg meget af. Jeg nød at sidde sammen med min mor en fredag aften mens hun holdte mig og se en god film, jeg nød at tage med min far ud at bowle og køre på diverse ture (de er nu skilt). Men de gange jeg gjorde noget forkert fik jeg det også at vide endten med en endefuld eller ved at blive taget hårdt i armen. Det skete sjældent, men når det så skete, så vidste jeg også at det var alvor.
Nu er jeg blevet 20 år, og jeg modtager naturligvis ikke den form for opdragelse længere, men der har heller ikke været behov for det. Nu er vi i stand til at fortælle hinanden hvad vi føler udelukkende via tale og jeg har stadig utrolig dyb respekt for begge mine forældre som jeg begge holder meget af.

At give samfundet skylden er det samme som ikke at tage ansvare for sine handlinger og opdragelse af sine børn. Vælger man at blive forælder så vælger man også ansvar for det barn man nu få. Hvis man ikke har mod og styrke til det valg, så lad være med at får børn for børnenes skyld.

gør at børn i dag er en flok ustyrlige egoister og terrorister. Forældre i dag tør ikke rette på deres afkom, for de er jo næsten aldrig sammen med dem, så de par timer det drejer sig om, skulle jo gerne foregå uden konflikter, så det er børnene, der bestemmer!!!!!(har selv 3 børn). Men min mand og jeg har altid valgt samværet med børnene som første prioritet!! både arbejdsmæssigt og i fritiden, for hvorfor skal man så have børn?? Man kan godt opdrage uden at slå ved som forældre at være nærværende og ikke flyve og farte rundt fordi man skal det hele, og det er altid på børnenens omkostning. Forældre i dag er ikke deres opgave voksen, de vil både blæse og have mel i munden, og resultatet ser vi nu nogle rigtige møjunger, der tror at de hele tiden skal være i centrum og ikke kan se ud over deres egen næse, i forældre skulle skamme jer eller bedre lad være med at få børn!!!!

Hvor fanden ser du, at jeg giver nogen "SKYLDEN" for noget. Jeg taler om konsekvenser af udviklingen. Det kan man sgu da ikke se bort fra...Jeg taler om det ansvar, man har som forældre, og understreger at for at tage det fuldt ud, er man nødt til at indse, at det er anderledes idag, end det var da det var vores egne forældre, der var i vælten. LÆRE af de nye tider.
Vær lidt seriøs. Prøv at bevæge dig ud af pubberteten og se at komme lidt videre...Det er ikke os allesammen, der har det der forskruede behov for at placere skyld allevegne. Hvad fanden skal man bruge SKYLD til? Det er jo præcis det, der forhindrer folk i at tage ansvar. Så glem det med skyld...tænk ansvar i stedet for...så kan vi snakke sammen.

Jeg har lige været i supermarked, og jeg blev der påkørt 2 gange af det samme barn med den samme børneindkøbsvogn......
Jeg blev 2. gang meget vred, men min vrede vendte jeg på moderen verbalt, hvor jeg bad hende om, at styre sit barn, men fik at vide, at det var efterårsferie, og derfor var det svært at handle sammen med barnet. Jeg mener, at det kunne være det rette tidspunkt, at lære barnet alm. respekt for andre, da dette tidspunkt ikke falder sammen med den hektiske hentning i institution, og at man lige skal handle ind på vej hjem kl. 17.00. Børnefamilier fylder meget, det er min konklusion.

Du skriver det jo selv: Børn efterligner andre børn og os voksne. Hvis vi i vores afmagt tyer til en lussing, tror børnene jo også det er et acceptabelt middel til at afgøre en uenighed.
Man må ALDRIG miste besindelsen over for et barn uanset hvad. Så står man selv tilbage som den store taber

Hvsi du virkelig mener det, hvorfor skulle børnene så ikke også kunne være ligeglade med andre?
Jeg kan ikke helt se logikken

Hejsa...
Jeg mener at forældrene i dag giver deres børn for løse tøjler, og så mister børn respekten over for forældrene og så er det dem der styre hjemmet, jeg kan selvfølgelig godt se det er nemmere og bare give børnene lov til alt det de vil,for at få fred, men som forældre skal man være stædig, og ikke gi sig så må man finde sig i at børnene ligger sig på gulvet og blive hysteriske, så må man tage dem og give dem en timeout, inden på deres værelse jeg synes det hjælper, men jeg skal dog ikke blande mig i hvordan i har tænkt jer at opdrage jeres børn, det er bare sådan jeg gør...
M V H
A B

rigtig klog - "grounded", isoleretn nedgjort og alene på sit værelse i timevis uden at vide hvornår din straf ender! Snak om hvad der er ydmygende - tak skæbne. Godt jeg ikke er din unge......................

- du pririoterer selv din tid!!!

hej. en lille historie om hvad forældre skal se gennem fingre med idag.. jeg kender en som er alene med 2 drenge. den mindste dreng på 6 år er på besøg hos bedsteforældre.. alene.. da bedste har givet drengen kage 3 gange og siger nej 4 gang.. bliver drengen sur. han går ud og tager en rive i skuret og slår løs på vinduer.. hviket han bliver bedt om at lade være med hviket han også gør.. i stedet tager han en hammer og går ud og smadre hendes plast have møbler..førældren spørge sine pædagoger hvad skal jeg gøre.. han får at vide at det er meget normalt og det skal man ikke gøre noget ved.. jeg ved ikke hvad andre ville gøre men jeg var blevet rygende tosset og drengen haved fået en eller anden form for konsekvens.. da jeg mener det er hærværk.. hvad ville i have gjort..

Prøv og læs nogle af hans andre/tidl. indlæg under dette emne, så vil du forstå hvad jeg mener!

Det var dog den dårligste undskyld jeg til dato har hørt for, at ens uopdragne unge kører indkøbsvognen ind i andre handlende!!!!!
Tror sku jeg havde stillet mig bag moderen og kørt min vogn ind i hende og undskyld det med:
"Jamen det er efterårsferie, og det er svært at handle når der er børnefamilier i butikken"!

som forældre må man tage sig tid til sine unger.
Alt andet bør have 2. prioritet.
Jeg kender to hold forældre - som osse kun lige har et par timer til deres unger dagligt. Det har de længe klaget over - men de kunne da fint tage to uger til syden i sommers - UDEN UNGER!!!!

Forældre kan sagtens give børnene goder, men samtidigt skal der følge ansvar og forpligtigelser med.
Det er en slidt glose, at forældre har travlt på arbejdsmarkedet- det havde nutidens bedsteforældrene også, da de havde jer forældre, men alligevel formåede de at sætte grænser, vel at mærke uden at lægge hånd på.
Så det er bare med, at komme igan med opdragelsen, - når jeres børn som 11 årige sniffer m.m. sidder I vel passivt og ser på det?

hvis min datter skaber sig går jeg videre, jeg er ret ligeglad med hva folk siger og at de glor.
hvis jeg har sagt nej har jeg sagt nej sådan blir det her. mine børn skal ikk ha slik hver dag og hvis det er tirsdag og hun tigger, så lader jeg hende tigge til hun blir træt af det.
men lad folk glo.

Forældre kan godt give børnene goder, men der skal følge ansvar og forpligtigelser med.
Det er efterhånden en slidt glose, at forældrene har travlt på arbejdsmarkedet - det havde bedsteforældrene også.
Skub ikke ansvaret fra jer, og slet ikke over i børnehave/skolen, hvor I forældre kraver mere indlæring. Måske skulle lille Frederik havde lidt opdragelse hjemmefra og lære er der er andre end ham i børnehaven/skolen, der skal have opmærksomhed.

læste dit indlæg fik jeg den opfattelse/ foreståelse af din tekst, at du ligger skylden på samfundet og det mener jeg stadig nå jeg læser teksten.
Og jeg har aldrig skervet/ sagt at jeg giver skylden til nogen, Jeg skrev kun at det er forældernes ansvar.
Desuden mener jeg at man har ret til at deltage i en dabat med sine egne meninger uden at blive beskyldt for ikke at være seriøs og andre ting.

Helt klart er det os som forældre der skal opdrage, og ikke mindst klæde børnne på til samvær med andre børn i og såvel uden for skolen.
Men generelt tror jeg fædrene skal mere på banen.

er der ikke behov for det i offentligt rum, hvor det ikke hører hjemme.
Skændes du med konen offentligt? Hvorfor hænge sine børn ud offentligt?

Selvfølgeligheder om børn:
Af hvemsomhelst

Et barn, som kritiseres, lærer at fordømme.
Et barn der får klø, lærer at slås.
Et barn, som hånes, bliver genert.
Et barn, som udsættes for ironi, får dårlig samvittighed.
- men et barn, som opmuntres, lærer selvtillid.
Et barn, som mødes med tolerance, lærer tålmodighed.
Et barn, som får ros, lærer at påskønne.
Et barn, som oplever fair play, lærer retfærdighed.
Et barn, som oplever venskab, lærer venlighed.
Et barn, som oplever tryghed, bliver tillidsfuldt.
Et barn, som er elsket og får knus, lærer at føle kærlighed i verden

- og gid det var så enkelt at man kunne opdrage et barn ved hjælp af 11 hjælpesætninger. Det er naivt og tro at børneopdragelse ikke er mere komplekst en som så.

der står ikke, det er ikke "samfundets skyld", men hvis vi som forældre forudsætter, at betingelserne for vore børn er de samme som for os selv, - så går det galt.
Det er forældrene der skal indse at der har været nogle forandringer, der skal tages højde for, hvis ungerne skal blive lige så fantastiske som vi selv er.

i stilling til det aktuelle indlæg.

om hvad alle andre mener om det?
Hvis børn ved at de har "helle" uden for hjemmet, udnytter de det... dummere er de jo heller ikke.
Hvis et barn skaber sig i supermarkedet, er det da helt på plads at fortælle det et og andet. -Så må folk tænke hvad de vil.

forskellen på hvad han mener og hvad du fordrejer det til... så kan det være lige meget.

Med jævne mellemrum ser man det her, at de kære og meget umulige unger, ikke er til at styre, alle er helt klar over, at ungerne skal ha' noget opdragelse, og af dem der har avlet dem, derom er der ingen tvivl, det er ikke gogerne eller skolen der skal tage sig af den slags.
Og i opdragelsen hjælper det ikke at man 20 gange siger lille skat, vil du ikke nok osv.
Giv de kære unger et godt og kærligt hjem, og med nogle rammer der svarer til deres alder, og træder de ved siden af, så skal der være kontant afregning ( STRAF )
Jeg fatter heller ikke at man i skolen finder sig i at ungerne slæber alverdens ting med i skole, de skal stille i skolen med de bøger de nu skal bruge i undervisningen den dag, og de skal naturligvis stille udvilet.

prygl... det er hvad ungen trænger til og hvad jeg ville give.
Jamen i loven står der man ikke må slå!!! Nå, ja, der står så meget man ikke må.

glæder mig vildt til dit svar?

Argh, jeg har været væk fra debatten og kan godt se at jeg burde have været "på" her tidligere, for du er da kørt ud af en helt forkert tangent, Jessebel.
Jeg ved ikke hvordan du har det med at nærlæse. Men nu skal jeg udtrykke min holdning klarere, eller bare én gang til:
Jeg går ind for revselse af og til, men det må ikke misbruges - det skal sættes ind første gang et barn overskrider en grænse - min egen erfaring er: DET VIRKER! Barnet ved hvem der er barnet og den voksne og lærer at trække en streg i sandet.
Som sagt - det er ikke barnet i Føtex jeg bliver sur på, det er derimod de forældre, der er så konfliktsky, at de ikke kan sætte sig i respekt - og f.eks. hive lille Lasse hårdt i armen..hvis det er det, der skal til. Jeg ser det igen og igen at forældre er så åh, så søde pussenussede...og det bevirker blot at børnene tror at grænserne ligger helt andre steder.
Læs lige mine indlæg igen, og forklar mig venligst hvordan jeg modsiger mig selv, jeg synes min holdnig er rimelig klar.

Det er ret nemt at komme med beskyldninger som "Der er i hvert fald nogle sammenhænge du ikke kan få øje på og det skyldes måske netop "dine syngende lussinger".
Som jeg ser det, har de få syngende lussinger blot lært mig respekt og autoritetstro. Som jeg har givet udtryk for, er det ikke noget man skal misbruge, men jeg mener blot at syngende lussinger og et klap i måsen undertiden kan være et nødvendigt onde. Jeg hader den pladdersentimentale pædagokholdning om at vi skal "tale ååååååh så sødt til vores børn". Det er bare ikke altid det hjælper. og det ser vi resultaterne af nu: autoritetstro forbindes med "den sorte skole" og for mange børn er respekt overfor voksne en by i rusland, dels fordi børnene overlades til sig selv, dels fordi de ALDRIG har lært noget om respekt overfor autoriteter.
Hvis du ikke ser sammenhæng i det jeg skriver her, så er det da vist din opvækst det er galt med.

at læse. Det vil du have godt af. Jeg forventer ikke med den præstation, du her har demonstreret, at du bliver i stand til at begribe, det jeg har skrevet, men for dine børns skyld vil det være en optur uden lige, at du lærer at forstå andet end det, der foregår i dit eget hoved.

..og det er tydeligt med vilje. Jeg skal sættes over i et hjørne og i bås som "afstumpet" og "oldnordisk" til fordel for en holdning om at alle børn kan reddes med søde ord og opmuntring. Vågn dog op, Jessebel, sådan hænger verden ikke sammen.
At min far har revset mig nogle få gange og nogle få gange råbt virkelig højt og skældt mig ørene fulde, da jeg selv var mellem 3-6 år og lidt ældre, det har ikke gjort at jeg går og er "afstumpet" og "oldnordisk" i hverdagen. Tværtimod var jeg i skolen en meget flink dreng, som ikke saboterede undervisningen, ikke mobbede andre, var venlig og flink overfor mine kammerater og folk jeg ikke kendte. Jeg er også fordomsfri overfor fremmede og sidder ikke bag mors gardiner og skælder andre ud.
Sådan reagerer børn, der ikke har lært om respekt og autoritetstro derimod. De skyr ingen midler for at mobbe andre, sabotere undervisningen i folkeskolen, være ondskabsfuld mod pædagoger, lærere og har ingen respekt overfor fremmede.
At jeg taler om revselse "få gange", det har jeg nu skrevet igen og igen, og stadig overhører du det. Jeg har heller ikke været stolt af de få gange, det har været nødvendigt. Men det har virket. Og naturligvis skal det følges op med opmuntring og indsporing af barnet på, hvad der var det forkerte og hvad der er det rigtige at gøre.
Du får det til at lyde som om jeg kommer fra et eller andet belastet hjem, hvor vold og skænderi er dagligdagen. Sådan hænger det heldigvis ikke sammen.

Jeg er helt sikker på vi er enige langt henad vejen :-)
Det springende punkt, hvor jeg synes du er lidt utydelig i din holdning er her:
"At der så er diverse trodsaldre, hvor man som forælder skal være MEGET tydelig, ja men kan du ikke tage det som et tegn på, at de s.. da ikke er dumme - vi skal vise at vi mener det vi siger ..... "
Mener du at de er dumme, fordi de er i trodsalderen? forhåbentlig ikke da. Og netop fordi vi MEGET tydeligt skal vise hvad vi mener - hvad mener du så vi skal gøre for at gøre det tydeligt? Hvis det her er det eneste punkt du er uenig med mig, hvilke metoder vil du da bruge i det tilfælde her?

Og i så fald - hvis de enkelte har været rigtig besværlige, helt udover grænsen, hvad har du da gjort for at sætte dig i respekt, hvis ikke skældud har virket?

Ja gid verden var så enkel. Hvis du lever efter de regler, så lever du vist på en romantisk lyserød sky. Har du selv respekt overfor autoriteter eller lærer du måske direkte dine børn ikke at have det?

Jessebel, det var da en forfærdelig opdragelse.
Barnet lærer jo INTET af bare at blive lukket ind på sit værelse - resultatet bliver blot frustration og forvirring fra barnets side. Og at lade barnet sidde og gruble i flere timer ALENE på sit værelse for DEREFTER at tvinge det til at komme ud og give en forklaring - det er at give barnet den voksne verden som præmisser.
Det har intet med børneopdragelse at gøre, derimod psykisk tortur!
Og DET er LANGT mere ubetænksomt end en syngende lussing. De få gange, jeg har benyttet mig af det, har mit barn naturligvis grædt. Jeg har ALDRIG ladt det i stikken og smækket med døren, men STRAKS efter i en stille og kærlig tone forklaret barnet om hvad det gjorde galt og hvad der er det rigtige at gøre. At handling bliver fulgt op af konsekvens og kærlig belæring om hvad der er rigtig og forkert - det er ikke psykisk eller fysisk tortur..det hedder derimod børneopdragelse.....

Jeg har en veninde, der har en søn på knap 2 år. Han er bomstærk, og allerede komplet ligeglad med, hvad hans mor siger.
Hvis hun f.eks. vil skifte ham, og det ikke lige er det han vil, så skriger han og kaster sig rundt mens han slår ud efter sin mor.
Jeg er meget bekymret for, hvordan det skal gå når han bliver større og stærkere!

i røven, så skal knægten nok finde ud af at det er mor der bestemmer og ikke ham

Jeg er til dels enig, Jessebel - sådan BURDE det måske være. Barnet er et produkt af forældrene, derfor er ansvaret for opdragelsen forældrenes. Og det BURDE være UDELUKKENDE forældrenes.
Men idag er kvinderne også kommen ud på arbejdsmarkedet. Den totale tid, som forældre har sammen med deres børn er efterhånden skræmmende lav og i mange tilfælde har børn mere tid i deres daginstitutioner/børnehaver/fritidshjem end hos forældrene. Børn påvirkes af det miljø, de færdes i, derfor må voksne i det miljø, der i de timer har ansvaret overfor børnene også have et medansvar ifb. med opdragelse af børnene.
Jeg hader at skulle skrive dette, for jeg er meget imod at "institutionere" børn. Men det er desvære ofte i daginstitutionerne børnene lærer de dårlige manere. Og hvis man som forælder ikke har mange timer til at modvirke og præge barnet (åh jeg ser min egen forfærdelige situation nu - jeg BURDE gå ned på halv tid!), ja så må en del af ansvaret også lægges over på daginstitutionen.
Jeg så lige et klip på DR2 for lidt siden, det var omkring en kommende række af programmer vedrørende "mobning" (tror jeg nok det var). HEr i DK har vi ikke en sammenhængende politik omkring mobning i skolerne, det har man derimod haft en helt fast og detaljeret politik om i Sverige de sidste 20 år - og det virker åbenbart. Man kan så spørge sig selv om, hvorfor vi ikke har sådan en opdragelsespolitik på skolerne herhjemme i DK.....

"Større tillid tror jeg næppe man finder, men den tillid tager tid at skabe og kan tilgengæld ødelægges i samme sekund man lader sin hånd ramme barnets kind!"
Hvis man vælger en eller anden form for fysisk afstraffelse så skal det være i yderste konsekvens, og det er vigtigt at forældren har kontrol over situationen. Det skal ikke ske i et tilfælde hvor man pludselig mister overblikket og derfor blot hamre løs på et forsvarsløst barn. En endefuld kan under de rigtige omstændigheder stoppe enhver tvivl fra barnet om hvem der bestemmer, og det er der jo ingen tvivl om hvem der gør.
Jeg har selv oplevet en endefuld som naturligvis selvfølgelig har resulteret i gråd fra min side, men efterfølgende har min mor også været der for mig for at trøste mig i det er her hvor hun så efterfølgende har fortalt mig hvad jeg har gjort forkert. På dette tidspunkt er jeg også mere opmærksom på det hun fortæller mig fordi jeg ved det er alvorligt. Dette har været med til at styrke vores forhold udtroligt meget og jeg ved at hun altid vil være der for mig.

Det er sgu da ikke så vanskeligt er det?
Nå, men sikke en debat. Temmelig hed for nogen. Godt jeg har nogen børn at bruge min tid på ;o) hehe
Ha' en dejlig aften Dulkis.

Jeg er meget enig i dit indlæg, Among, fysisk afstraffelse skal ikke ske i affekt og når man er "ude af kontrol", det er naturligvis vigtigt at man har kontrol over situationen og kan tænke videre til næste skridt.
Men jeg har lige et spørgsmål til denne passage:
"Jeg har selv oplevet en endefuld som naturligvis selvfølgelig har resulteret i gråd fra min side, men efterfølgende har min mor også været der for mig for at trøste mig i det er her hvor hun så efterfølgende har fortalt mig hvad jeg har gjort forkert."
Her vil jeg så gerne høre om det var din far eller din mor, der gav dig endefulden? I mine øjne er det MEGET vigtigt, at det er SAMME person der trøster og fortæller hvad der er rigtig og forkert, som den der har givet endefulden. Ellers så skævvrider man barnets forhold til mor og far - der skulle gerne være tillid, kærlighed OG respekt til BEGGE forældre...!

"Børnefamilier fylder meget, det er min konklusion."
Og en ret fordømmende konklusion. Men på en måde forstår jeg dig godt, moderens svar var jo selvmodsigende "jamen det er jo efterårsferie"? Uanset om det er efteraarsferie eller ej saa burde vedkommende foraeldre da kunne saette sig i respekt overfor barnet saa du ikke ender paa skadestuen...
ps> hmm mit tastatur skiftede pludseligt til amerikansk *af jeg ved ikke hvilken aarsag(, derfor ae, oe og aa.

RØVFULD en der kunne mærkes.

fandens man altid for aktiveret de forkerte taster, når man bliver for ivrig *SS*
- og nej der er ærlig talt ikke særlig svært, men vi har måske nogle andre værktøjer end de der døjer så meget.

Jeg vil blot lige minde om at der er en grund til at det er ulovligt at slå børn. Det er krænkende ad helvedes til, og selvom du ikke mener du har taget skade, så prøv lige at tænk tilbage - var det særlig fedt at blive slået af din far, "selvom" det "bare" var en syngende lussing? Nej vel? Selvfølgelig slår man under ingen omstændigheder sit barn, eller nogens børn! Hvis man er kommet derud, hvor man har sådan et barn du omtaler, at man ikke kan finde på andet middel end at slå, så er det fordi man selv har fejlet i sin opdragelse. Det kan aldrig berettes at man tyr til vold (og det er en syngende lussing, altså) overfor et barn man ikke selv har formået at opdrage. Hvordan kan det nogen sinde blive barnets skyld at den voksne ikke ved hvordan man får et barn til at opføre sig som man ønsker? Jeg bliver virkelig rystet over sådan en holdning! Virkelig irriterende at nogen stadig tænker sådan - øv!

om min tid i "skurvogn" og nogle smede der ikke passede deres arbejde.
De kom så ud og montere lokummer kl. 22 om aftenen uden tillæg - derefter var formandens benævnelse af mig altid Rejen.
Men jeg er skam god og mildheden selv - normalt.

De er ikke nødvendigvis kloge, bare fordi de bestemmer og den holdning er bestemt viderebragt til mine børn.
Sund fornuft går man til gengæld sjældent fejl af.

i det regelsæt. Tværtimod.

JA til det første
og ja igen ..
næh ungerne ska bare ha nogele i røven engang i mellem, nok den største fejl der blev begået dengang den trådte i kraft....
så kører man jo bare over grænsen så kan man jo stadig LOL
mvh Jake

kan jeg se. God du passer busser og ikke børn.

Det fik jeg ikke gjort klart i mit indlæg, men det skal naturligvis være den samme forældre som også trøster efterfølgende, det er en vigtig pointe. Jeg mener også at denne form for afstraffelse viser at forældren stadig holder af barnet, hvilket er utroligt vigtigt efter sådan en omgang.
Mit problem med mange folks argumentation er at de skærer fysiks afstraffelse over én kam. Men der er kæmpe forskel på dem som straffer deres børn omkring 5 gange om måneden og så dem der gør det omkring 5 gange i løbet af et liv. Jeg mener ligledes at der er kæmpe forskel på en endefuld/et hårt tag i armen og så en lussing eller endnu værre: en knytnæve. En endefuld gør jo ikke ondt, ej heller gør et tag i armen. Kontakt med hoved går jeg ikke ind for da det er en decideret ydmygelse af barnet.
Det er nok et område som folk altid vil have forskellige meninger om, og det kan jeg også sagtens acceptere, men det jeg ikke kan acceptere det er at man kalder folk for voldsforbrydere blot fordi det har benyttet en eller anden form for fysisk afstraffelse en enkelt gang eller to.

Forskellen på dengang var at manden arbejdede langt mere ude, mens konen gik hjemme og passede børnene. Ja, dem der var ude på arbejdsmarkedet arbejdede langt mere og langt længere, men så var der også nogen derhjemme til at opdrage børnene...

at visse forældre stadig tror de kan tale uregerlige børn tilrette med søde ord. Nu er følgerne af den lalleglade blødsødne opdravelse jo åbenlys: respekt og autoritetstro er byer i rusland for mange unge. Det er sgu rystende.
Når jeg snakker om koporlig afsraffelse, så er det ikke regelmæssigt, men tilfælde hvor barnet er gået langt, langt ud over grænsen. Jeg vidste ikke at en lussing til et barn var forbudt, egentlig ville jeg også synes at "det offentlige samfund" skulle blande sig langt udenom, sålænge der ikke er tale om direkte misbrug i en eller anden taberfamilie, der virkelig ikke ejer empati overfor deres børn.
For empati har jeg bestemt for mine børn...og stor og dyb kærlighed til dem, jeg er ikke afstumpet, nogle gange sættes grænser altså bare bedst med klaps i måsen. Istedet for at være totalt konfliktsky og afskrive sig ansvaret som forælder, det ansvar det er at give børnene respekt for autoriteter.
Når jeg skriver om lussinger så snakker jeg om den yderste konsekvens og noget, der kun bør optræde få gange i barnets opvækst. Og det er en metode som KAN være effektiv, og som gør at det IKKE er nødvendigt at bruge den igen. Det er dét jeg er en fortaler for, men jeg kan godt se at visse voldsramte familier måske ville udnytte det, hvis det blev slået stort op, at det var lovligt at revse børn....Jeg siger ikke balancegangen er let for, hvad der skal være lovligt og ulovligt, netop fordi nogen måske bare vil udnytte loven til det yderste...

Det er så nemt at læne sig tilbage og være fordømmende. Fortæl os da, hvad DU ville gøre i Sislings venindes svære situation....

Er der mere at tilføje? Prøv i bare at tale barnet til fornuft, det skal nok gå godt.

Og ja. Vi er lidt ligeglade.. (nogen af os!)
Enten fordi, vi føler i sætter for mange regler, blander jer for meget, eller er totalt pinlige !
Hvis vi så bliver sure nok på jer.. (selv om i trodsalt er hvores forældre) så kan det ende meget voldsomt.
Vil ikke ligge skjul på noget. vil gerne indrømme jeg har et direkte HÆSLIGT sprog. over for alle voksende, inklusiv mine forældre.
Ved det er forkert. men vi kan ikke lave reglerne, så må vi jo bare "presse" dem lidt..
Jeg ser selv på det sådan her : Regler er til for at blive brudt.. men der er også en særlig grund.. og det er at ALLE voksende skal hakke på mig. ikke fordi jeg har ondt af mig selv.
men er sikker på der er andre der har det som mig, og endda er meget værre end mig.
Syntes bestemt ikke det er fordi i opdrager os dårligt.
Men til tider glemmer i måske lidt, hvordan det egentlig er at være teenager ! Og at have et "navn at leve op til"... det er faktisk meget hårdt, når ens forældre blander sig for meget, og har måske lidt for stramme regler..

Skal lige siges, den eneste jeg "respektere" af de voksende jeg er i blandt er min far..
Han kunne ALDRIG nogensinde finde på at gøre mig noget, og har heller aldrig gjort det !
Men af en eller anden grund, når jeg får "det der blik" eller han hæver stemmen. så går der et sug i gennem mig.. !
Tror ikke det er respekt.. tror lidt det er frygt.

Man skal under ingen omstændigheder slå børn.
Vold starter der hvor forstanden hører op !!

- Og et voksent menneske burde have forstand nok, til ikke at ty til vold.

Det er jo den store debat for tiden. Børn er blevet respektløse, de hører ikke efter og gør ikke hvad de bliver bedt om.
Min mening er lidt blandet i forhold til det - for hvad er definitionen på respekt. Er det at man fører stilen som den gamle skole og det hedder "kÆFT, TRIT OG RETNING"? Jeg mener det man kalder manglende respekt, komme af det samfund vi lever i nu. Børn i dag bliver opdraget til selvstændighed, til at kunne tale og tage beslutninger ud fra egne behov - kort sagt, egocentriske. Hvilket også er godt i det omfang, at samfundet får nogle fremadrette børn, men når det så komme til respekten i hjemmet, så er børnene i dag blevet meget bedre til at tænke selv. De får lov til at tage egne valg, hvor imod, hvis man bare går 25-30 år tilbage, var "Hvad fatter gør, altid det rigtige".
Det er det ikke mere, og derfor er børn meget bedre til at sige fra den dag i dag. Så om man ser det som et positivt og sundt tegn at ens barn kan sige fra og har sin egen vilje, eller man vælger at se på det som et trods - det er op til en selv! Mht. at vi overlader børnene til, at blive opdraget af pædagoger, så er det igen en samfundsudvikling der har den fortjeneste. Vi identificere os med vores arbejde, vi arbejder mere hjemme og har mindre fritid - hvor man før i tiden, i industrialiseringen havde arbejde og hjemme, to adskildte ting. Det er de ikke i dag og derfor bruger børn meget tid i institutionerne - derfor er det op til den enkelte forælder, at vælge om deres barn skal opdrages af og bruger mere tid med pædagogerne i institutionen eller med mor og far. Det er et valg de kan tage... Personligt ønsker jeg ikke, at mit arbejde nogensinde skal tage over for den tid jeg har sammen med min søn. Min søn er det vigtigste i mit liv og det er vigtigt for mig, at han ved jeg altid vil være der og når jeg er sammen med ham, har han min fulde opmærksomhed - ikke en mor der sidder bag en bog eller en computer om mumler, hmm når han siger noget. Kort sagt, tilstedeværelse.
Det er jo en smagssag der afhænger af forældrenes normer, værdier og morale.

jeg vil ikke give dig fuldstændig ret, men tæt på, nu arbejder jeg selv som tjener, og her i efterårsferien, er vi blevt angrebet af børnefamilier, og der kan man sgu godt se at børn ikke har meget respekt tilovers for deres forældre, og når man kan se det når de er ude, vil jeg slet ikke vide hvordan de er der hjemme, men grunden til jeg ikke vil give dig helt ret, er fordi der er dem der ikke har respekt, men så er der en anden gruppe som er rigtig godt opdraget, som viser respekt for deres forældre og som viser det over for andre, og de har en meget mere rolig personlighed, og jeg synes faktisk der er flere og flere i denne gruppe, men måske det kun er mig, der føler det.

nu er jeg selv en ung fyr på 20, og jeg kan sgu godt forstå du er lidr frustreret eller hvad man skal sige, og kan godt forstå du vil give noget igen, men der er også en grund til at forældrene er blevet stramme, der er sgu ikke lige så fredeligt i dag som der var da de var unge, de kunne drikke øl, og det var ligesom det, i dag har vi sgu både cult shaker, smirnoff ice og breezer, og selv spirituserne giver de andre smagsnuancer i, for at de unge kan drikke dem, næsten alle nye spiritusser ar søde i dag, det var det ikke dengang, der var det enten noget stærkt pis, som smagte forfærdelig grimt hvis man ikke fik nok sodavand i, eller så var det så tørt, at det knap nok kunne drikkes.
jeg tror det er den store foreskel der er i dag.

Dette er bare til oplysning omkring udtrykket "syngende lussinger".
Det angiver at man bliver slået så hårdt, så trommehinderne sprænges og derfor med en efterfølgende lyd i øret som beskrives som "syngende"...
Jeg synes det er meget misvisende at anvende udtrykket så ofte som det sker i denne tråd... det forekommer en at det er "fornøjeligt"...at det er en sjov lille sag, man synger til!
"Syngende lussinger" var ofte årsag til børnenes vanskeligheder i den sorte skole. Det er der udtrykket har sin oprindelse.
***********
(Min far var folkemindeforsker og var stærkt optaget af hvordan sproget afspejlede kulturen... feks. ved et udtryk som "syngende lsussinger" men også alle mulige andre udtryk, sproglige særkendetegen, dialekter og ord der knytter sig til egne. "Møjn" feks....det er et ord der indeholde en kulturskat i sig selv...og ved at dykke ned i sådanne sager finder man danskerne sande identitet... Han skrev sammen med en kollega en bog, der hedder "Alverdens Ordsprog"...og at være datter af ham i de mange år, hvor denne interesse prægede vores familie var ren svir! Der var et rend af mennesker som kunne en masse med sprog, kultur, tro og folkeminder. Det var vanvittig spændende og så fik man jo lidt anderledes historisk forståelse med i bagagen end den, man præsenteres for i udvalgte skolebøger.
Det er meget nyttigt når man senere i livet har valgt at anvende sproget ganske meget. - Og denne sidste afsnit, synes jeg bestemt afspejler det hele tråden handler om....Nemlig det man lærer sine børn! Det man har at give, det der betyder mest, betyder en kæmpe masse for ens børn. Selvfølgelig da....
Min far var en ualmindelig god far...også dum og urimelig, det er vi alle sammen men han var givende...og han gav ALDRIG nogensinde syngende lussinger....Han var enormt flittig, kærlig og konstant lærer....men det var fedt at være på lærebænken hos ham.
Sådan noget i den stil øsnker jeg også mine børn skal tænke om mig...jeg har jo selv en god erfaring med at have gode minder om sine afdøde forældre, det giver en god ballast i ens eget voksenliv-
Derfor skal man sgu gøre noget stort for de små pus...og måske ikke være så optagede af hvor tit de begår fejl. Man skal med hele sin krop og sjæl vise dem, at de er de vigtigste personer i ens verden...Det gør man ved at give dem den tid, de har brug for - så meget det kan lade sig gøre. Man skal give afkald på mange ting for at få kontakten...det koster sgu da noget...det er klart...ellers var det jo ligegyldigt...
Min far han smed alt hvad han havde af arbejde og tog på en uges vandrertur med mig. Jeg havde det meget skidt da jeg var 11 år gammel...Havde allere regelmæssig mens og det der....min psyke og krop var to af hinanden uafhængige størrelser på det tidspunkt. Vi tog til Ærø og vandrede rundt derovre. Sov på hølofter og gik rundt til folk, der så venlige og rare ud. Min far kunne få folk til at fortælle alt muligt...omkring ham opstod en vrimmel af mennesker, der ville fortælle nogle overleveringer, de havde med sig fra fortiden...Det var vildt spændende at være tilskuer til...og være med i og så trygt at det var min far der var centrum, så passede de allesammen på mig. Han lod mig aldrig alene.
Men sikke jeg blev hans lille lærling der....trave øen rundt i gamle, skæve træsko og lære alt om hekse, zoneterapi, ufo-forskning, Kirlian-fotografering, spejderdolke, morgenfrueblades forunderlige helende virkning - ALT hvad der var værd at vide...og mens vi vandrede så fortalte han eventyr.
Årene senere vandrede vi lidt nogle andre steder, og jeg har gjort det lidt med mine egne unger....Der har ikke helt været den samme begejstring hos dem ved at vade 20 km dagligt som min far og jeg gjorde. Vores ture blev på ca. 12 km dagligt og så på Orø hvor der er et lille bitte dyreresevat. Og jeg er LANGT bedre til at fortælle om dyr en jeg er til at fortælle folkeeventyr. Nu var planen ikke at plagiere, men at men at give glæden videre...det er da lykkedes. Jeg har ihvertfald prøvet at give noget dyrebart videre til mine unger...
Det bliver de meget mere medgørlige af...Det er min erfraing at det hjælper 12.000 gange bedre, at gøre noget sammen med ungerne, 8.000 gange med at gøre noget hlavkikset og dårligt men alligevel SAMMEN med dem, end ikke at gøære noget som helst. Det hjælper NADA at slå dem, ydmyge dem, tigge dem, lefle for dem...De er ikke bosser...de er småprinser og prinsesser vi skal give alt...så giver de så meget igen så det er en ren fryd....

Forældrene i dag gider ikke opdrage deres snotunger ordentligt

Jeg kan se, du har en stort set identisk indstilling med mig, det er da rart at vide at jeg ikke er mutters alene, hvad jeg nu heller ikke for alvor havde troet at jeg var.
Måske har jeg også formuleret mig forkert, erindret af HalfEvil333 om den egentlige betydning af "en syngende lussing", sådan en sadistisk handling går jeg på ingen måde ind for. Måske er det derfor jeg er blevet karakteriseret som "oldnordisk" og "afstumpet" - sådan kan man blive mistolket, man lærer heldigvis lidt hver dag og jeg vil bruge vendinen "et klap i måsen" istedet for, da det stemmer mere overens med de få gange (under 5) hvor det har været nødvendigt.
Men jeg vil slutteligt supplere angående det med fysisk afstraffelse: jeg vil til stadighed holde fast i, at et hårdt grib i armen, et klap i måsen er noget man KAN og SKAL gøre brug af en af de FØRSTE gange barnet går alt for langt udover grænsen. For har man først forsøgt på den bløde "hvad synes du selv?"-metode, så forvirrer man blot barnet, og det kan være meget, meget vanskeligt at få barnet til at flytte den grænse det selv har sat efterfølgende.
hilsen m34, som lige har læst tråden igennem og måske godt forstår folks harme over mine "syngende lussinger" - indtil nu er de kun blevet delt ud i metaforisk forstand her på debatten ;o)

så synes jeg ikke det behøver at have noget med "den sorte skole" at gøre. Faktum er - ihvertfald hvis jeg skal høre på klagesange fra min 12årige niece (samt et par folkeskolelærere jeg har i min familie) - at undervisningen i folkeskolen saboteres i stadig stigende grad. Min niece siger der typisk går 15-20 minutter i en time før der kan undervises...nogengange mere tid. Det er jo skræmmende, det betyder jo rent faktisk at elever, der kommer ud af en folkeskoleklasse "reelt" kun har gået i skole i 5 år. Tænk lige over den!
Det står jo i skærende kontrast til de stadig stigende krav fra arbejdsmarkedet omkring dygtiggørelse og ønsker om velegnede kandidater. Selv mens vi sidder og skriver her, der ryger adskillige jobs til udlandet, simpelthen fordi vi ikke kan ansætte kvalificeret arbejdskraft. Man må til Holland, tyskland og Sverige for at hente højtuddannet arbejdskraft og ufaglært arbejdskraft snuppes bare fra Baltikum og Polen. Det er en ren glidebane og meget af det starter med disciplin i folkeskolen.
Og det bringer mig til sagens kerne: I stedet for "KÆFT, TRIT og RETNING" kan man anvende ordet "DISCIPLIN". Disciplin er ikke noget negativt, tværtimod. Giver du mig ikke ret?
Jeg selv har erfaring fra universitetsmiljøer i Holland og Sverige og her oplever jeg en TYDELIG forskel i disciplinen ift. danske studerende, her tænker jeg ikke kun på gennemførseslprocenten men også på de studerendes indædthed og ildsjæl - mange starter faktisk egne firmaer op direkte ifb.m. forskning eller endda tidligere.
Min påstand er (take it or leave it), at ordet "disciplin" i den grad er blevet glemt i folkeskolen, da det i visse lærerkredse fra 68generationen har haft for nære relationer til "den sorte skole". "Strength through disciplin", som Robin Williams sagde i Døde Poeters Klub. Rent faktisk findes der mange mennesker - ikke kun folkeskolelærere, som forstår at tryllebinde deres elever, selv med hård disciplin. I Sverige har det været tradition i mange år, vistnok også i Holland og ihvertfald i Tyskland. Men her i Danmark har vi en eller anden fjollet idé om "oprør frem for alt - det skaber sikkert kreative mennesker".
Hertil vil jeg blot sige, ingen kreativitet tabes ved disciplin, jeg selv er i al beskedenhed et levende eksempel herpå....

så synes jeg det er en meget prisværdig holdning du har. Du giver mig i dén grad dårlig samvittighed over, at jeg ikke (som dig) har valgt at give mine børn mere tid. Rent faktisk har bare denne tråd fået mig til at tænke endnu mere på at gå ned på halv tid...selvom det måske ikke helt lader sig gøre...men så ihvertfald bare 5-8 timer mere om ugen hos mine børn...det vil gøre underværker...både for dem og mig!

at svare på dit indlæg. Du skriver at 8 børn årligt direkte dør af vold i DK - det er jo dybt tragisk! Men der er altså en verden til forskel på rå vold mod børn og de få gange jeg har benyttet mig af fysisk afstraffelse, det skal du altså bare være klar over....

Personligt har de max. fem gange i løbet af min barndom hvor jeg har fået en flad ikke på nogen måde ødelagt nogen tillid til mine forældre. Den slags postuleres altid af mennesker der dybest set ikke regner deres børn for selvtænkende individer, der udmærket er istand til at forstå HVORFOR straffen falder, under den ene eller anden form.

......"Hele og frie børn" prædikenen. Alle normale velfungerende mennesker ved, at der i virkeligheden er tale om "flabede, egoistiske og uopdragne snotunger".

.....at du skal regne med alt for megen forståelse. For fortalerne for lovgivningen mod fysik afstraffelse af børn er der ingen forskel på, om du stikker ungen en lussing eller gør dig skyldig i reel mishandling.
Dermed kan de fralægge sig ansvaret for deres børns opdragelse. og - gør det i stor stil.

Jeg ser "hele og frie" mennesker, som målet med opdragelsen. Det vil jeg sgu ikke befri dig for!
Mine unger har aldrig været snottede og flabede. De har anstrengt sig for at være gode og ordentlige mennesker....det er klart at de har lavet lort i den en gang i mellem, og det har i sagens natur ikke altid været lige nemt at finde ud af at finde balancen igen. Netop fordi de har været hele og frie, har de været i stand til at reflektere på det, og lære af det....og tænk dig....de har gjort det sammen med mig! De har simpelthen betroet sig til mig og brugt mig som en, der kunne råde dem, istedet for en der havde en revselsesret over dem.
Det skal du være velkommen til at afvise...jeg tror bare det irriterer dig, at det ikke lykkedes for dig!

Sadist!
Jeg synes du skal lade være at blande dig i denne debat. Den handler om OPDRAGELSE...ikke asiatisk militærisk disciplin!
;o) Børn der smider sig på gulvet og holder sig for øjnene...er faktisk større mennesker end du er! De beskytter sig...de går ikke til angreb. De er ærlige, hele og normale. Ønsker ikke vold....Du er syg når du ønsker at vold skal være en naturlig del af deres hverdag. Du går ind for at ødelægge mennesker. En trist sag er du.

man kan løse ved en debat på internettet. For det første er det, du her fremstiller, resultatet af en lang proces, som vi herude ikke kender til, og den er kun set fra en enkelt side.
Men en måde at finde ind til kernen og dermed finde løsningen, er at indstille sin optik...altså måde at anskue problemet er at forudsætte, at drengen løser et problem. alt hvad vi mennesker gør er problemløsning. Hvad er det så for et problem, der løses på denne måde?
En nøgle er anerkendelse. Hvis man vil finde ud af, hvilket problem han har, må man anerkende at han løser et problem på den måde. Anerkende at der ligger et behov bag hans adfærd.
Man skal også tænke at alle mennesker har samme behov, så det behov han har, er genkendeligt.
Problemet er ikke løst, men man er på vej.
Een ting er sikkert...hvis man bruger vold, så forstærker man problemet, og en anden ting er...at det er kun forældrene der kan løse det problem. Ingen andre, for det er forældrene der er barnets livline...så barnet er 100% afhængig af, at forældrene finder frem til at løse problemet!

Det er eddermame ringe! 3 debattører har foreslået dig at slå det barn og en af dem antyder endda at det er komplet nytteløst at tale barnet til fornuft....
Men det er jo slet ikke der problemet er! Man kan sgu da ikke TALE et barn til fornuft, for det er ikke en logisk størrelse, man kan se foran sig og bevæge sig hen imod...det er en samling konklusioner man har gjort sig i sit liv, ud fra en masse erfrainger...man skal guides derhen af sine forældre. Det er her forældrene har deres allerstørste ansvar. at GUIDE deres børn! Det er den måde det sker på...sgu da ikke ved at tæve dem! (Det kan fandme undre mig at så mange bebrejder msulimerne for at leve i middelalderen...ded her tre debattører er sgu da ihvertfald ikke kommet videre...det er da middelaldermetoder! Vold er tortur...ikke opdragelsesmetoder!)
Barnet havde IKKe behov for 3 skiver kage! Barnet havde IKKE behov for at smadre ting og sager! MED MINDRE at der bliver LØST et problem på den måde...og hvilket problem løses på den måde?
Som i det andet tilfælde her i tråden, ved vi andre jo ikke hvad der er gået forud, men det er klart et barn der mangler opmærksomhed på nogle behov...Jeg tror I ville blive meget klogere, hvis I satte jer ind i, hvilke kompromisser det barn er villig til at indgå...alene for at få opmærksomhed! Det er åbenbart parat til at gå meget langt...at overskride mange grænser...kender måske slet ikke grænserne for hvad man skal finde sig i...for at få opmærksomhed! Jeg tror det er en ualmindelig ensom og kuet dreng, der har MEGET svært ved at være lillebror, der er tale om her.
Hvis I nu tæver ham, forventer I så seriøst at han retter sig op og bliver medgørlig, velopdragen og tillidsfuld af det!?!?!? Jeg ved sgu ikke hvor de debattører har deres hoved henne. Det sker sgu da ikke. Ikke på DEN måde ihvertfald...men det sker hvis I (dem der nu er hans forældre) imødekommer HAM. Hvis I giver ham den plads, som han må kæmpe så hårdt for at få.

sorry. Læste forkert...men det er den samme ting anyway

Jeg har da rettet på mine unger, nøjgatig det tidspunkt det har været påkrævet. Selvfølgelig er der nogle ting der bedre egner sig til privaten...men det er mere den dybere forståelse, vi har fundet frem, når vi efterfølgende er kommet hjem og har talt om det.

Gerne vide, når knægten er så stor, så skulle han ha' fra lille noget opdragelse, så var hun fri for at knægten laver den slags.
Jeg ser virkelig frem til at se dit svar.
Hej

er selvfølgelig ikke godt. Hvis vi alle skal være ærlige - har vi nok haft lyst til det indimellem. Jeg selv har givet min nu 27 årige søn nogle i enden, en enkelt lussing og et ordentlig svirp med en våd karklud. Endefuldene fik han da han gik med ble og det var ski nok mere forskrækkelsen end at det gjorde ondt, han reagerede på. Lussingen fik han - ja i afmagt p.gr.a. provokation da han var blevet noget større og karkluden blev svunget fordi han var mega fræk og provokerende. Jeg har spurgt ham om han kan huske endefuldene og lussingen og karkluden, det eneste han kan huske er karkluden, han var da 16 år. De andre ting husker han ikke. Han kunne i dag ikke selv drømme om at slå et barn, om han kunne give det en endefuld ved jeg ikke - men der er efter min mening også langt fra en endefuld når det er velfortjent og til evindelig slag og lussinger. Jeg mener man skal skelne.
Jeg er ikke tilhænger af at man skal gå rundt og slå børn i hovedet eller andre steder hvor smerten rammer dybt, både den fysiske og psykiske, men jeg kan ikke se hvad et klask i numsen med en ble på kan skade - man slår jo ikke så barnet flyver gennem luften, selvom der jo desværre altid er nogen der ikke kan ramme måde. Hvordan får man ellers et lille barn til at forstå at den ikke går.
Ellers mener jeg også at nogle forældre af i dag forsømmer at opdrage deres børn til at respektere andre mennesker. Jeg så det der mobbeprogram i aftes på DR1 - hvad er det dog de unge mennesker går og siger om og til hinanden - Luder - Kælling m.m. hvorfor finder forældre sig i det, er det fordi forældre selv bruger ordene eller accepterer det sprog? Og så den måde de to piger talte til deres skoleinspektør, klasselærer og så den person som skulle hjælpe dem. Ved godt at de sikkert var frustrerede og kede af det - men det vidner ikke om en speciel god opdragelse hjemmefra. Jeg mener ikke børn skal være underdanige - mener blot at de skal tale ordentlig til andre. Børn af i dag får heller ikke at vide at de skal tage hensyn til andre, fx ved ikke at larme meget når der er andre i nærheden, at passe på andres ting, at respektere andres ejendele osv osv. De har alt for meget - får alt og bliver beskæftigede lige fra vuggestuen. Og når de så alligevel keder sig trods alle deres materielle ting - så går de desværre mange gange helt over gevind og laver destruktive ting. Det er trist. Hvad sjov er der ved at ødelægge en masse blomsterkummer nede i gågaden fx. Hvad sjov er der ved at vælte en masse vejarbejdeskilte m.m. Det koster en masse og de der skal rydde op kommer på ekstra arbejde - og ungerne - ja hvor finder man dem og det har jo ingen konsekvenser for dem. Konsekvenserne burde starte hjemme i den tidlige barndom.
Fx - min dreng skulle på et tidspunkt være hjemme kl. 21.00 om aftenen. Kom han et kvarter for sent - tja, så måtte han komme hjem 20.45 næste gang han var ude og så fremdeles og der var ingen slinger i valsen - for det blev sagt til ham første gang han kom for sent - at fra næste gang blev det sådan - og sådan blev det.
Det er træls, men det eneste de lærer af - at konsekvensen falder med det samme og ikke efter 10 advarsler som de ikke har det fjerneste respekt for. Jo det koster blod sved og tårer at opdrage sine børn, men det bærer lønnen i sig selv. I dag siger min søn at han er glad for at jeg var lidt skrap, for hvad kunne han ellers ikke være havnet i. Da voksede jeg lige ½ meter.

evig ret i - forældrene har jo så voldsomt travlt med at gå på arbejde, kaffebarer, shoppe - fitness, møder og hvad de ellers ikke synes de kan undvære og undværes til. Så tiden til at give børnene en god og ordentlig opdragelse er der ikke og så - ja så sker det du beskriver.
Næe forældre af i dag vil alt det de kunne før de fik børn- de vil ikke undvære noget - de vil ikke ofre noget p.gr.a. børn, så hvorfor får de egentlig børn hvis de mener børnene ødelægger deres liv!!!???

her i livet, du kører rigtig frem efter lille skat metoden.
MIN KNÆGT han var vel ca, 3 år, da' han fik varmet sin røv inde i Brugsen i Svendborg, fordi han sad der i indkøbsvognen, og hylte op at han ville ha' en is, og da' han ikke fik det, så ville han ihvertfald ha' en banan, der fik han godt nok lige ballerne op i smækhøjde.
Da' vi kom uden for Brugsen, hylte knægten op igen, han ville ha' den banan, så kom hans baller i smækhøjde igen, og så var der ro, og der var sidenhen ALDRIG bøvl med ham.
Det har ikke en disse med vold at gøre, men god gammeldags opdragelse, efter devisen, hvis man ikke vil høre, så må man føle.
I dag er knægten 28 år, og vi har det fint sammen, ikke noget med mistet tillid osv, det er noget vrøvl dem der påstår det.
God vind

Det er dog en misforståelse i verdensklasse, at tro, at der kun er to muligheder. at slå sine børn eller lefle for dem. Kan du ikke se andre muligheder end det? Tjah...det er mest synd for dine børn må jeg sige. Fordi man imødekommer sine børn betyder, det IKKE at man lefler for dem og ikke kan finde ud af at være kontant, konsekvent og grænsesættende. Det kan man sagtens være uden at bruge vold.
Min datter er 25 år...hun har selv to små børn, og er en ualmindelig fantastisk mor. Hun er ved at tage en uddannelse som sygeplejerske, og underviser desuden gravide kvinder i vandgymnatsik og afspænding. Hendes to unger er de nemmeste, mest harmoniske og utroligt hurtigt udviklede børn jeg nogensinde har set. Drengen er lige blevet to år...ham kan man føre en samtale med...og han evner at bruge begreber som "Jeg kommer lige om to sekunder" og "Jeg kunne godt tænke mig at gå en tur i skoven"...det er helt vildt...
Min egen søn er 13 år...totalt ikke-voldelig. Det er hans princip...Han VIL ikke synge med på sange, der hylder krig henne i skolen. Og han mener, at man kan lære om Danmarks- og verdenshistorien ud fra andre pejlemærker end krig. Det er sgu da et synspunkt, man må tænke over... Hvorfor har historikere valgt at anskue historien på DEN måde? Den kan også anskues videnskabeligt...og der ER fremstillet andet end våben. Feks. sygdombekæmpelse og stjernekikkerter.... Så det debatterer han med sine lærere.
Nå...bare for at sige at jotak...det går mig sgu rigtig godt her i livet i forhold til mine børn!
P.S.
Det lyder som om du har noget imod at de rangerer højest på min værdiliste. Men det gør de ikke desto mindre.

have skrevet det bedre - flot og korrekt - ih hvor har du ret. SUPER!!!

barnet ville gerne besøge bedste alene og det haved han fået lov til.. og havde dermed været alene om opmørksomheden.. fik kun nej til mere kage som jeg også synes var ok.. ingen har godt af så meget sukker

for lidt tæsk som barn, så du kan sgu bare sige til, så skal jeg fandme lærer dig et fingersprog, som selv en dadelplukker i et tilbagestående bjerglandsby i bagindien forstår. SNUDEBILLE

forstår udemærket hvad du mener, har selv set "Dead poet sociaty" - skøn film. Hvis alle lærerer bare var som Robin Williams deri, så ville alt være fryd :o)
Dog er der stadig mange af den gamel skole, der underviser dagens skolebørn. Jeg er helt enig i at der ikke er nok disciplin i skolerne - har altid sagt, at det sidste jeg ville være, er skolelærer - det vil være frivillig tortur! Der er så mange vinkler på det spørgsmål og det kan ses med mange øjne. Snakker vi om små børn, unge eller hvad er spørgsmålet sat op om... Det er vidt forskellige problemstillinger der er i de forskellige aldersgrupper. Så er der også valget man kan tage for sit barn - privatskolerne. Bla. bla. Jeg kunne blve ved, heh he. Men stopper nu!

da jeg var lille gik jeg faktisk og drømte om at blive netop folkeskolelærer, bla. fordi jeg ofte fungerede som en slags anden vikar, og var god til at forklare mine skolekammerater om specielt matematik og dansk. Den dag idag er jeg glad for at jeg ikke valgte den vej, netop fordi folkeskolelærere er trængt op i en krog, angrebet af uvorne unger på den ene side og mere og mere bizare krav fra forældrene på den anden, samtidig med at de fra skoleledelsen har fået strenge instrukser på at de skal benytte sig af "the 68-way" i undervisningen ("hvad synes du selv" og læreren skal besinde sig, etc). Jeg har dyb respekt for folkeskolelærere, også fordi de gør alt dette for sulteløn....nåja ok jeg bliver da ofte misundelig på deres lange ferier, men det er så også det :o)
Ang. det med privatskole: jeg er selv fra en privatskole, og det var bestemt ikke bedre med disciplinen i min klasse dengang, men nu fik vi også at vide, at vi gik fra at være dydsmynsterklassen i 1. klasse til den værste klasse i skolens historie, da mange af os gik ud af 9. klasse. Egentlig tror jeg ikke primatskoler er meget bedre end folkeskoler på det punkt...

"privatskoler" tilsidst, ikke primatskoler...selvom det vel også er en slags primater der går der...egentlig bliver primat-tendensen i skolerne vel mere og mere reglen end undtagelsen idag? *GG*

........sålænge de ikke forpester min dag.

........at du tror at dine teorier holder overfor ethvert barn, til enhver tid.
Børn er lige så forskellige som du og jeg, og derfor kræves der en håndfast henstilling til een, mens en anden kan nøjes med en venlig påmindelse. Ufatteligt at det kan være så svært at forstå.
Iøvrigt viser det mere end noget andet din mangel på nuancer, når du snakker om "vold som en del af hverdagen........". Det er ikke enten/eller.

Et rigtigt godt indlæg. Børn "bliver" ikke bare til det de er. De er helt sikkert for en stor dels vedkommende et produkt af deres miljø.
Hej, hej

at det altid er lettere at opdrage andre folks børn end ens egne ;o)
Egentlig er det da tankevækkende at stort set alle her kan blive enige om at børn har brug for både kærlighed, omsorg, opmærksomhed, og for den sags skyld også grænser, og disciplin samt at det er forældrenes ansvar at give sine børn alt dette.
Men hvorfor pokker er der så, så mange utilpassede børn og unge, hvis stort set alle kan blive enige om hvad børn har brug for, og ikke nok med det, også bedyrer at de selv giver deres børn dette ?? Stort set alle i denne debat giver udtryk for at de ihvertfald selv sørger for at opdrage deres børn på en måde, så de kan gebærde sig ude i samfundet. Jeg ved godt at denne debat kun består af et lille udsnit af danmarks befolkning, men alligevel.
Metoderne derimod er der ikke megen enighed om, og hvorfor dog også det❓Som et af svarene lød: Så er børn lige så forskellige som voksne, og skal derfor ikke behandles ens.
Voksne er individuelle mennesker, således også børn.
I den politiske korrektheds navn går jeg naturligvis heller ikke ind for at bruge korporlig straf til børn,- har heller aldrig brugt det over for mine egne, som trods dette er vokset op og blevet både velfungerende og høflige voksne. MEN jeg indrømmer gerne at når jeg læser om for eksempel pigebander ( eller drenge - det er underordnet ) ja så får selv jeg tanken at det eneste de måske ville have respekt for, var en solid omgang. Problemet er bare, at der i bund og grund er nogle voksne som har svigtet, helt fra start, eller måske opgivet og som burde kunne stilles til lige så meget ansvar som den unge selv.
Og ja, selvom jeg altså generelt set ikke tror på korporlig straf som opdragelses metode, så synes jeg alligevel at mange pr automatik skærer det over en kam, og sammenligner selv et lille markerende klaps bagi med rå og afstumpet vold.
Jeg holder nu alligevel på at e hurtigt overstået klask bagi, kombineret med nærværende og kærlige forældre er langt sundere end i de tilfælde hvor der bliver anvendt langvarige tavshed, eller isolation - altså psykisk straf i form af afskærelse fra fælleskabet.
Kærlig hilsen
Carmen

Og jeg har aldrig oplevet en situation, hvor vi ikke kunne tale os til rette om tingene

en tur i brummen og voldtages af fire store negre. Så kunne du sgu lære det. Du lyder til at være total uegnet til at være forælder

Nu må i holde op. Hvad svært er der i den? Har I selv prøvet at skifte en ble på en to-årig, der ikke lige havde tid til det pjat NU? For den situation kender de fleste af os vel, hvis vi har haft blebørn.
Man holder ungen og giver ham bleen på, når det passer en selv.
Jeg ved ikke, hvad "bekymringen" går ud på - det virker lidt som "nytterøvssyndrom" - hvis ikke andet sker får drengen forhåbentlig bleen af inden han har en alder, hvor han kan tæske sin mor.
Rigtig mange børn har en periode, hvor de forsøger at "slå sig igennem" - det plejer at jævne sig, når deres sprog udvikler sig lidt mere.
Hvis selv et bleskifte på en vrangvillig to-årig er et problem, så forstår jeg godt det virker fuldstændig uoverskueligt at opdrage børn. Vor herre bevares.

så jeg har ingen haft jeg skulle give videre.
Er du ikke lidt lavpandet?

alternativ til "et hurtigt overstået klask bagi" - men klasket ville da nok være at foretrække, hvis man fik sig anbragt i en "nødsituation" - men Carmen, jeg har svært ved at fatte man som forældre ikke kan forhindre de "nødsituationer2 i at opstå.
Jeg har selv tre, nu voksne, børn og de har altså aldrig fremprovokeret nogle situationer hvor hr følt mig tvunget til at slå. Det kan da godt være jeg bare har været heldig, men jeg går nu og bilder mig selv ind at den primære årsag til der aldrig er faldt "skrald i røven" øretæver og andet af slagsen, er at det aldrig har været en overvejet mulighed i en tilspidset situation. Det har været nok at tage afstand fra, hvad de nu havde gang i, som ikke burde finde sted, verbalt.
Er bølgerne gået rigtig højt, har de fået sig en Timeout på sengekanten, så de kunne tænke lidt over om de ville være sammen med vi andre, eller opfører sig på en måde, så vi ikke gad være sammen med dem. Den slags tager i reglen højst et kvarter, men skal selvfølgelig sættes igang længe inden barnet liggr på gulvet og hikser af gråd.
Jeg synes mange forældre er meget tolerente over for sig selv, når det kommer til undladelsessynder. Det er en døgn opgave at opdrage børn, men vil man kun bruge en time om dagen eller ugen, bliver resultatet vel også derefter.

hvor vil du så?
Barnet skal rettes i den situation hvor det gør noget uacceptabelt - uanset stedet og tidspunktet.
Du kan da ikke forklare en 3-årig 4 timer senere, hvad det var han/hun gjorde galt.
Og hvis du har sådan en skræk for hvad omgivelserne vil tænke om dig i pågældende situation, må du tage konsekvensen af denne tankegang og lade være med at tage barnet med i Føtex.

At ligesom der er forskel på voksne, så er der også forskel på børn, og det der virker på den ene, virker ikke nødvendigvis på den anden. heller ikke søskende imellem selvom de har de samme forældre, og dermed også den samme opvækst.
Jeg tror nu alle forældre elsker deres børn, og opdrager dem efter bedste evne ud fra de forudsætninger og livsvilkår de nu har. Og ingen af os er perfekte, men alligevel er det nemmere for os alle, at se de fejl som vi mener andre gør i forhold til deres børn.
Jeg tror også på at forældre generelt gør hvad de kan for at undgå at nødsituationer opstår, men 100% undgå dem kan være ret svært.
Jeg har heller aldrig selv fået klø som barn, men er ikke i tvivl om at mine forældre anså det som et acceptabelt middel hvis der skulle opstå en situation hvor alt andet ikke havde virket. Jeg har så åbenbart ikke givet dem grund til at gøre det. Jeg har så helt fra start hafr den indstilling at jeg ALDRIG ville slå mine børn, og har selv været meget fordømmende i min helt unge dage over for dem der gjorde det. Men med årene er jeg begyndt at se noget mere nuanceret på det.
Ja det er et fuldtidsjob at have børn, og jeg indrømer gerne at jeg synes det er ærgerligt at samfundet er skruet sådan sammen at en familie ikkke - uden besvær kan leve af ee indkomst. Om man så i den enkelte familie valgte at lade moderen eller faderen gå hjemme er underordnet, men at der altid var een forælder hjemme til at tage sig af hus hjem og børn mener jeg ville være et stort plus.
Jeg mener bare at man skal passe på med at kritisere andres måde at opdrage børn på. Langt de fleste børn vokser trods alt op og bliver velfungerende voksne heldigvis da :o) Og mon ikke vi alle kan finde ting i vores egen bagage som ikke har været særlig smart - jeg tror det
Kærlig hilsen
Carmen, der bare mener at INTET udelukkende er sort/hvidt

forældre har påtaget sig 24/7/365 uanset stedet.
Længere er den ikke.

min datter var i den alder, hvor der skulle afprøves grænser i et supermarked.
Som så mange andre børn, ville hun have noget slik, der stod ved kassen og jeg sagde nej.
Som det er set før og siden, har ungen smidt sig på gulvet og råbt "jeg vil".
Først prøvede jeg pænt - "nej", så lige så pænt "nej" - for til sidst at tage hende i benene, hejse hende op med hoved nedad og hviske hende i øret, at hvis hun blev ved, så måtte vi gå hjem med hende hængende sådan.
Det hjalp og hun gjorde det aldrig siden, for hun vidste at hvad mor siger, det gør mor også.
Forstået på den måde, at hvis jeg lover noget godt, så bliver det sådan og hvis jeg lover noget mindre godt, så sker det også, præcist som lovet.

både m.h.t. opdragelse og m.h.t. de stakkels unger, der står på gadehjørner og ikke aner hvad de skal gøre af sig selv.
Sådanne børn er i mine øjne en fallitkvittering for de forældre der lader dette stå på.

Ja det må du nok sige. Det var nok ikke lige sådan en situation der ville give mig grå hår i hovedet, eller få mig til at frygte hvordan junior mon ville udvikle sig sidenhen.
Han lyder nærmest som en sund og normal dreng
Kærlig hilsen
Carmen

og jeg tror også på eneforsørger-familien, men det er svært at få det til at hænge sammen. Jeg snoede mig så det lykkedes mig at være hjemme størstedelen af tiden indtil hvert barn var 3. På den måde undgik de vuggestuernes pulverserende (ha ha) liv og den mellemste var endda så heldig at kunne blive hjemme til han var 4.
Jeg bruger normalt ikke at kritisere andres opdragelse af deres børn, men jeg reagerer, når nogen mener at universalløsningen på alle forældres undladelsessynder er "et skrald i røven" - det er simpelthen for indsnævret et syn på børn og meget usympatisk set med mine øjne.
Der er også i min verden stor forskel på at en presset forældre forløber sig og lapper til et hysterisk barn og så at man finder vold anvendelig som ikke bare opdragelsesmiddel, men et godt middel. Det er for afstumpet til at jeg kan holde min mund.

jeg nu havde skrevet noget helt forfærdeligt ;o) Nå spøg til side jeg er da også ret sikker på at der er en del i sær af mine forældres generation, der af og til har rystet undrende på hovedet og spurgt sig selv hvorfor pokker jeg ikke vendte bunden i vejret på mine poder. Men nej, - det gjorde jeg så ikke, og når jeg ser på resultatet i dag, og sammenligner med nogle af deres fætre, ja så har jeg bestemt ikke noget at skamme mig over i forhold til mine børns manerer
Kærlig hilsen
Carmen

der er ihvertfald kommet mange mange flere støttepædagoger på i hver klasse i folkeskolen, der vidner om, at der ikke bliver opdraget godt nok på børnene hjemmefra så de derved har svært ved at begå sig i normale sociale sammenhænge

...vanskeligheder i folkeskolen i dag end der var for 20 år siden. Fx antallet af for tidligt fødte børn med senfølger er steget voldsomt og forskellige former psykisk og fysisk for handicappede børn går nu i den alm. folkeskole. Da jeg var barn (dengang under krigen bla. bla. *ss*), var de ikke nogle "anderledes" børn på min skole kun nogle der var ordblinde eller sådan. De andre blev sorteret fra i de mindste klasser og kom poå specialskole.
Jeg ved ikke hvad der er bedst, men det kunne måske forklare noget af stigningen i støttetimer i folkeskolen? ...mee

selvom heller ikke jeg helt ved hvad der er ret eller vrang - altså hvad der er bedst.
Men jeg tror der er en tendens til at dianosticsere mere nu om dage, frem for at fokusere på at mennesker er forskellige.
Jeg tænker at man før i tiden var en del af samfundet, uanset om man var handicappet eller ej. Synlige handicap er til at forholde sig til, hvor de usynlige er mere difuse.
Men samtidig tænker jeg at man før i tiden har haft en tilbøjelighed til at betragte netop usynligt handicappede som uopdragene i stedet for at finde ud af hvor dere stærke og svage sider var, og så ad den vej hjælpe dem til at forblive i en normal klasse, frem for at sortere dem fra i specialklasser.
Men usynligt handicap er ikke nødvendigvis ensbetydende med dårlig opdragelse, eller ligegyldige forældre.
Nogen ting var bedre før i tiden end nu, og andre ting er blevet bedre.
Jeg har selv en søn med aspergers syndrom ( mild autisme ) men jeg er sikker på at havde man forkuseret mere på de værdier han har, altså hans stærke sider, og så støttet ham i de svage, så havde han ikke behøvet at blive anbragt uden for hjemmet i 6 år. Han er normalt til højt begavet og ser man ham nu ja så er han så tæt på det normale - hvad det så end er, at ingen vil få den tanke at han har en diagnose inden for det autistiske spektrum.
Men selv i vore dage bliver mennesker som ham, betragtet som uopdragne, selvom de har engagerede forældre, som gør alt der står i deres magt for at de skal have en så normal opvækst som muligt.
Kærlig hilsen
Carmen

Jeg troede bare ikke du ville tage hårdt fat i sådan en uregerlig lille kraftkarl, men det er jo netop det, der skal til i den situation. Med tiden vil sådan en knægt sandsynligvis også vide, hvem der har bukserne på, om jeg så må sige.

at Dulkis opfattede dit og Jens´s indlæg som at i mente en 2 årig skulle have en decideret endefuld, hvilket vel er en straf som ikke står mål med den lille drengs "forbrydelse" ;o)
Så hvis i som Dulkis blot mener at man holder lidt bedre fast, for på den måde at give barnet ble på, ja så må i lære at skrive hvad i mener så man ikke misforstår, og tror at i mener en endefuld er et universal middel der kan kurere alt
Men Dulkis er selvfølgelig den eneste der kan svare præcist på hvordan hun har opfattet jeres svar. jeg kan kun skrive hvordan jeg har læst og tolket :o)
Kærlig hilsen
Carmen

Jens har - mener han selv - et universalmiddel, der hedder "et skrald i røven" - det er ud over mine tærskler, og jeg kunne aldig drømme om det.
"At tage fat i" betyder i min verden, at man fastholder og giver barnet ble, tøj, sko eller hvad pokker det nu handler om, knægten ikke lige vil (det har han da sjældent tid til) MEN det er under ingen om stændigheder noget, der efterlader så meget som rødmen på huden og da slet ikke blå mærker.
Det kan sagten lade sig gøre - det er bare et spørgsmål om at ville og så selvfølgelig at have "tavet fra de store steder" - jeg har helt ærligt aldrig fundet det svært at opdrage børn, få dem til at spise det, der var på bordet eller få dem i tøjet. Og heller ikke at få dem til at sove, når det var sovetid.
Jeg synes mange forældre er nogle skvadderhoveder, de laver selv størstedelen af problemerne fordi de end ikke, når de er tilstede er nærværende - og barnets signaler går tabt på den måde.
Er det ved at være klart nok nu?

hvad du mente Dulkis :o)
Kærlig hilsen
Carmen

heller ikke møntet på dig Carmen, jeg fortsatte bare tråden der. Jeg tror vi to er ret enige om, hvor mange kysser de der unger skal have *smiler"
Hav en rigtig god aften.

herinde, og ude i den virklige verden. SVAGE forældre der sidder i sin egen lille verden og tror at det hjælper at snakke med sine børn om alt!!! Fjolser vil jeg sige.. Børn er så provokerende, frække i deres mund, vil i det store hele skide på deres forælder, for de snakker bare der sker ikke en skid.. Det nytter jo ikke noget bare at lukke trusler ud hvis de ikke opfører sig ordentligt, der skal sgu handling og konsekvens til. Jo længere man bare lader sine møg unger rende rundt og spille fandango, på den måde ment at de overhovedet ingen form for respekt (ikke frygt)har for voksne mennesker, jo værre bliver det i sidste ende for forældrene, når enten de skal besøge deres barn i fængsel, eller skal hende det på torvet eller hospitalet fordi de er blevet tævet synder og sammen af en der IKKE gider finde sig i deres respektløse opførsel.. Siden det blev ulovligt og uset at opdrage sine børn med en over nakken eller en lussing eller hvad det end måtte være er dagen verden da gået helt i hundene, prøv at se på en knægt fra 50érne, der var fanme styr på tingene, ingen bullshit uopdragne maneer og selvom der var kriminalitet og andre forstyrelser i dagligdagen var børn bare ikke sådan den gang, netop fordi de blev OPDRAGET, hvor i dag, ja hvad skal man sige, er børn bare uden MORAL, TANKE FOR ANDRE, Og uden RESPEKT for det samfund vi bor og lever i.
Stod det til mig burde det være lovligt og ens pligt at opdrage sine unger disiplinært, det burde være ulovligt ikke at gøre det.
Vågn nu op og se forskellen på den gang og i dag, prøv det engang og så se hvor godt et job du har gjort med dine unger, før i bare lukker lort ud herinde om hvad man ikke må.....

herinde, og ude i den virklige verden. SVAGE forældre der sidder i sin egen lille verden og tror at det hjælper at snakke med sine børn om alt!!! Fjolser vil jeg sige.. Børn er så provokerende, frække i deres mund, vil i det store hele skide på deres forælder, for de snakker bare der sker ikke en skid.. Det nytter jo ikke noget bare at lukke trusler ud hvis de ikke opfører sig ordentligt, der skal sgu handling og konsekvens til. Jo længere man bare lader sine møg unger rende rundt og spille fandango, på den måde ment at de overhovedet ingen form for respekt (ikke frygt)har for voksne mennesker, jo værre bliver det i sidste ende for forældrene, når enten de skal besøge deres barn i fængsel, eller skal hende det på torvet eller hospitalet fordi de er blevet tævet synder og sammen af en der IKKE gider finde sig i deres respektløse opførsel.. Siden det blev ulovligt og uset at opdrage sine børn med en over nakken eller en lussing eller hvad det end måtte være er dagen verden da gået helt i hundene, prøv at se på en knægt fra 50érne, der var fanme styr på tingene, ingen bullshit uopdragne maneer og selvom der var kriminalitet og andre forstyrelser i dagligdagen var børn bare ikke sådan den gang, netop fordi de blev OPDRAGET, hvor i dag, ja hvad skal man sige, er børn bare uden MORAL, TANKE FOR ANDRE, Og uden RESPEKT for det samfund vi bor og lever i.

om dit indlæg er et svar til mig, eller om det er generelt til debatemnet.
Men uanset hvad, så synes jeg du genereliserer en hel del. Det er da heldigvis de fleste børn der opfører sig pænt. Desværre hører vi nok altid mest om de få der ødelægger det for alle de andre, således at de desværre overskygger alle dem der opfører sig pænt. Men ok negativ opmærksomhed er trods alt også en form for opmærksomhed. Tænk om vi prøvede at bemærke alle de andre, - dem der er de gode eksempler ?
Jeg synes ikke alt var godt i "gamle dage" ligesom ikke alt er godt nu om dage. Men jeg tror på en måde at forældre i dag er langt mere engageret i deres børn end de var før i tiden.
Måske var der mere disciplin - ja måske ligefrem kæft trit og retning før i tiden end der er i dag.
Disciplin og faste rammer/grænser er der intet galt med - tværtimod. Hvis blot man samtidig sørger for at udvise respekt for barnet og den unge. Og det er jeg ikke sikker på man altid gjorde dengang.
Jeg hørte i en udsendelse en der udtalte at børn skal ikke opdrages, - de skal foregås med gode eksempler. Med det mente han såmænd blot at børn ikke altid gør det der bliver sagt, men det de ser forældrene selv gør. så hvis du vil have dine børn til at opføre sig ordentligt, så er du nødt til selv at opføre dig som du ønsker dit barn skal gøre.
Nu er jeg selv ret vild med ordsprog og citater, og følgende synes jeg er ret gode:
"Opdragelse er de voksnes organiserede forsvar mod ungdommen"
"Ungdommen ønsker at vi befaler, så de får muligheden for ikke at adlyde" ;o)
Og så er der jo stadig de børn og unge med usynlige handicaps, som pga misforståelser bliver betragtet som uopdragne, selvom de ikke er det. Når jeg i sin tid var i mit mest sårede og til tider "onde" lune ønskede jeg at alle burde udstyres med et barn med en eller anden form for usynligt handicap, så de på egen krop kunne mærke hvor dan det er, og på den måde lære ikke at se ned på både barn og forælre. Men når jeg så tænkte nærmere over det, så syntes jeg det ville være synd for barnet hvis det skulle havne hos de mennesker som var mest fordomsfulde, for hvad ville det så ikke blive for et liv det stakkels barn fik❓
Jeg synes det er den største gave at få et sådan barn, på trods af alle de mange sårende bemærkninger gennem tiden om dårlig opdragelse m.v
Kærlig hilsen
Carmen

Jeg er en ung pige på 15 år, som også har en mor der tror jeg pisser på alt hvad hun siger. Det er svært at forklare hvordan der er at være en på 15. Det er ikke fordi vi mangler respekt, det er fordi vi mangler frihed, men stadig en voksen. jeg kan ingen ting sige til min mor, og det gør at vi har et ikke så godt forhold. Det gør jeg tager i byen og drikker hver weekend, selvom jeg faktisk nogen gange hellere vil side hjemme i min mors arme, og se en sjov familie film. Det kan jeg ikke, jeg synes det er pinligt, fordi hun sikkert synez jeg er for stor til at få kys og kram. Og alligevel synes hun jeg er for lille til alle de fester jeg går til. man er ikke lille, man kan godt tænke. og jeg har aldrig oplevet nogen af de ting hun siger kan være farligt til fester. Så egentlig, synes jeg hun skulle klappe i, og lade mig om det. Man kan ikke blive voksen og erfaren, hvis man ikke har været ung og vild.

Voksne skal ikke bruge vold i anspændte situationer. Hvis de skal til at slå skal de sætte sig ned og tænke over hvad de er ved at gøre ved deres barn. Det bedste middel mod en 'uopdragen' unge er forbyggelse. Hvis man sætter grænser og holder dem og forklarer barnet hvorfor det er sådan, så forstår barnet det til sidst. Man skal selvfølgelig heller ikke altid forbyde. Hvis barnet f.eks. gør en god gerning skal han/hun også belønnes. På den måde lærer man barnet at slid betaler sig. Der skal også sættes faste rammer i forhold til f.eks. lommepenge. Hvis barnet skal gøre sigfortjent til lommepenge skal han/hun have en fast 'tjans' f.eks. at tømme opvaskemaskinen eller gå ud med skrældespanden. Hvis barnet ikke vil udføre sit job kan der f.eks. skæres i lommepengene. Man skal ikke ty til korporlig afstraffelse