33tilføjet af

Børn og tandlæger!

Det er godt, at man opdrager sine børn til ikke at være bange for tandlægen, men det er lidt svært at opretholde når børnene så møder tandlægen under fire øjne!
Min søn på 13 kom hjem igår, og begyndte at spørge til om hvilke af hans tænder der stadig var mælketænder. Efter at havde snakket lidt kom det frem, at han havde været hos skoletandlægen, hvor tandlægespecialisten (ham der kigger på om børnene skal bruge bøjlen), havde kigget på ham.
Der lå en seddel fra specialisten om, at der vil blive kigget på tænderne igen om ½ år, for at vurdere om der bliver behov for bøjle. Så langt, så godt.
MEN tandlægespecialisten havde sagt til min søn at der var to tænder (ikke mæletænder), der måske skulle trækkes ud! Tænk lige at få det serveret når man ligger dér med åben gebis.
Han blev spurgt om han bare skulle indkaldes i skoletiden, eller om han ville have forældrene med. Vi skulle selvføgelig med!

Hvad er det for en læge? Selv en voksen mand vil få det dårligt at få sådan en besked, og så et skolebarn!
Selv om det sikkert er meget fornuftigt at han skal have fjernet et par tænder, hvis der ellers ikke er plads, så er det lidt svært at forklare et barn, der lige er blevet skræmt af en "voksen" tandlæge!
Så brokker tandlægerne sig over, at det er forældrene der giver børnene tandlægeskræk. Det er de sgu meget bedre til selv!
Jeg vil ringe til specialklinikken og spørge hvad deres planer egentlige er, for det fremgik ikke af sedlen om hvornår isåfald disse tænder skulle trækkes ud.
tilføjet af

Den er måske lidt svær

for det er da ikke specielt rart at få at sådan noget at vide.
Omvendt er din søn 13 år, så han har vel også krav på at blive inddraget i tandlægens overvejelser. Det er trods alt din søns tænder. Det gør vel heller ikke noget at han får lidt tid til at bearbejde det shock det må være at få at vide at man skal have trukket to ellers raske tænder ud i den alder.
Alternativet er at det bliver besluttet bag din søns ryg, at han skal have trukket to tænder ud. Pludselig ligger han så der i stolen og får at vide at vi forresten også lige har bestemt at du skal have trukket to tænder ud nu her med det samme. Jeg ville have følt mig svigtet og umyndiggjort hvis det var mig.
Hvis tandlægen var god, ville han forklare din søn det på en god måde. "vi bliver måske nødt til at trække to af dine blivende tænder ud, for at du skal få mere glæde af de andre" eller noget i den stil.
tilføjet af

skrækhistorie!

Lad for gud skyld ikke skoletandlægen trække nogen som helst tænder ud på din søn.
Min søn havde ganebøjle som barn og gik til kontrol på tandreguleringsklinikken.
På et tidspunkt skulle han også have trukket tænder ud. Enten skulle han have trukket de forreste kindtænder i overmunden ud, eller også skulle han have opereret hjørnetænderne ud, da der ikke var plads til dem alle, tænderne var ikke brudt frem p.g.a. pladsmangel. Desuden skulle en tand i undermunden opereres ud, da der heller ikke var plads til at den kunne komme frem.
Vi blev henvist til skoletandlægen og det blev det rene mareridt!
Hun startede med at forsøge at opererer tanden i undermunden ud først, da, som hun sagde var den nemmeste.
Det viste sig dog at hun var totalt inkompetent til det indgreb og måtte ringe efter assistance hos en anden af byens skoletandlæger. Min søn skreg i rædsel og panik så de nærmest sad på ham.
Efter at have fumlet i et par timer fik de til sidst tanden ud og jeg gruede for de næste som skulle tages ugen efter.
Jeg gik hjem med en grædende og panikslagen dreng.
Senere da jeg var hos købmanden, mødte jeg en forældre til min anden søns klassekammerat. Jeg fortalte hende kort hvad der var sket og hun blev målløs. Hendes mand er overtandlæge på et hospital og sagde at hun ville bede ham ringe til mig. Da jeg kom hjem ringede han og han var rasende over at en skoletandlæge kunne finde på at "lege" tandkirurg. Han bad mig om omgående om at få fat i hende og forlange en henvisning til ham. Det gjorde jeg, men hun gjorde det meget modvilligt.
Min søn var selvfølgelig skrækslagen for de næste indgreb, så da vi mødte op på hospitalet måtte de give ham stesolid.
Det tog allerhøjest 10 min. for tandlægen på hospitalet at opererer de 2 sidste tænder ud, fuldstændigt smertefrit. Tårende flød hos min søn da det var overstået af lettelse og kunne slet ikke forstå at det kunne gøres så smertefrit.
En skole tandlæge er IKKE uddannet til sådanne indgreb ifølge tandlægen på hospitalet, børnene bliver prøveklude og en slags træning for skoletandlæger.
Skal din søn have fjernet tænder så gå til din egen tandlæge, det er jo desværre ikke gratis, men en praktiserende tandlæge ved forhåbentligt hvad han lavet.
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

Tak

ja, tak for dit indlæg,
som sagt før, skoletandlæger er de bedste til at give børnene tandlægeskræk. Jeg har selv grufulde historier fra min tid, men dem har jeg aldrig nævnt for mine børn.
Jeg går selv regelmæssig til tandlægen, og det uden at kny, så jeg forsøger virkelig at indgyde børnene at det er en naturlig del af vores liv at få tjekket bisserne.
Jeg vil kraftig overveje at få min søn til min egen tandlæge. Han er nemlig god, han fik 3 visdomstænder ud af min mund og det var ikke så slemt som man kunne frygte.
Min tandlæge tager sig også af patienter med tandlægeskræk, så det var måske et godt sted at starte. Jeg skal selv til kontrol snart, så vil jeg høre ham om det.
tilføjet af

Sikke en historie..

Det er da en uhyggelig historie du der fortæller, og jeg kan godt forstå ar det har været en grim oplevelse. Men ligefrem at tro at børn er prøveklude for skoletandlæger som du skriver....ja nu arbejder jeg selv i børnetandplejen og jeg kan godt love dig at INGEN børn er prøveklude for noget som helst. Ingen skoletandlæger udfører indgreb de ikke er uddannet til......ja sådan er det ihvertilfælde i vores kommune. En forklaring på din søns indgreb kunne jo være at tandlægen havde vurderet at indgrebet ville gå let og at det så var mere kompliceret da det kom til stykket...noget man indimellem først opdager når processen er igang. Når man så står midt i det kan man jo ikke bare stoppe, men må fortsætte indtil tanden er ude. det kan jo både ske for en alm praktiserende tandlæge en specialtandlæge eller en skoletandlæge. Jeg har selv arbejdet både i privat praksis, hvor vi havde mange operationer, og er nu i børnetandplejen. Jeg ville ikke selv tage mine børn til privat tandlæge da jeg ved at skoletandlægerne de har med børn at gøre hver eneste dag og har stor viden om behandling af børn ...noget private tandlæger ofte ikke har. Men jeg kan iøvrigt oplyse dig om at der jo er frit valg også af tandlæge til sine børn og du har ret til, efter aftale med din kommune tandpleje, at skifte til privat tandlæge og få dækket en stor del af udgifterne til privat tandbehandling.
tilføjet af

Ja undskyld

men når din dreng er 13 år så syntes jeg faktisk godt at man kan nævne sådan noget som en tandudtrækning for ham .... Han er jo en stor knægt, og det er jo faktisk HANS tænder ..... og tro det eller ej men der er faktisk 13 årige som ikke vil/behøver at have forældrene med ved en tandudtrækning...derfor er det et helt naturligt spørgsmål at spørge om, altså om i skulle med eller ej. Men læs også mit svar længere nede der har jeg skrevet lidt om det frie valg af tandlæge....
tilføjet af

Tak for gode svar

Tak for de gode svar.
Du har fuldstændigt ret i, at en dreng på 13 år bør være stor nok til at få sådan noget at vide.
Jeg følte bare det var lidt svært selv at blive upåvirket med den erfaring man selv har fra skoletandlægerne. Tro mig, det var ikke nogen rar oplevelse. Samtidig skal man forsøge at holde masken og ikke skræmme barnet.
Det eneste han huskede fra besøget var sætninen med at "trække tænder ud"! Hvad han iøvrigt har fået at vide, var ligesom overskygget at denne ene sætning.
Men jeg fik ringet til kommunens tandpleje klinik, hvor tandudretning foregå for at høre hvad det hele gik ud på. Jeg fik talt med en venlig tandlæge-dame, der kunne forsikre mig, at der selvføgeligt ikke blev foretaget noget på ham før vi havde snakket sammen.
Proceduren er den, at vi bliver indkaldt på hovedklinikken til kontrol, hvor der tages røntgen billeder, aftryk, m.m. før man bestemmer sig for hvad der kan/skal gøres.
Så det kunne jeg berolige ham med.
tilføjet af

Vil ikke give dig ret

Som jeg skrev, var det tandlægen på hospitalet der udtalte at en skoletandlæge Ikke skal begive sig ud i at opererer og jeg ville ALDRIG mere lade mit barn lægge mund til. Det er jo logisk nok at en skoletandlæge ikke har den erfaring i tandoperationer som en privat praktiserende tandlæge. Hvor mange operationer tror du selv at en alm. skoletandlæge har om året? og hvor meget træning tror du så lige at det giver. Netop fordi at det sker så sjældent bliver børnene automatisk forsøgskaniner.
Jeg har forresten en lille krølle på historien.
Et par år efter ringede selv samme skoletandlæge til mig og forklarede mig at min yngste søn ikke havde plads til alle sine tænder så derfor skulle der opereres et par stykker ud og det kunne hun hurtigt klare! Damen var så ikke lige klar over at det var lillebroren til ham hun havde mishandlet et par år før. Inden hun kom ud i alt for mange forklaringer, stoppede jeg hende og gjorde hende opmærksom på hvem JEG var og at jeg ikke havde glemt hendes mishandling af min ældste søn. Der blev meget stille i røret, da jeg gjorde hende opmærksom på at hun overhovedet ikke skulle røre nogle af mine unger mere! Jeg hørte sidenhen aldrig fra hende mere.
M.v.h.
Bulderfins
tilføjet af

Min søn var 12 år

Om man er 12 år eller 13 år er totalt ligegyldigt, hvis man skal igennem et ubehageligt indgreb. Min søn var/er ikke nogen pivskid, men det han blev udsat for var rædselsfuldt. Havde jeg ikke været med første gang havde jeg ikke anet hvad han blev udsat for og måske ikke troet drengen.
Jeg vil til hver en tid sige at det er på sin plads at have sin forældre med til sådanne indgreb.
p.s. Jeg var selvfølgelig også med ham på operationsstuen på hospitalet.
tilføjet af

forskel

Der er jo altså en vis forskel på en TANDUDTRÆKNING og en operation som den din søn var igennem ....det er jo slet ikke det samme. Selvfølgeligt skal en forældre være til stede ved SÅDAN et indgreb, men en tandudtrækning er nu engang noget helt andet.
Mit svar var vist også til Katie og ikke til dig, da jeg ikke mener at de to sager kan sidestilles.
Iøvrigt mener jeg ikke og har aldrig sagt at man er en pivskid hvis man vil have sine forældre med ved en tandudtrækning eller anden behandling. Jeg siger bare at for nogle børn er det ikke nødvendigt og de vil gerne klare det selv. Ved en operation vil der selvfølgeligt ALTID være en forældre til stede, igen...det er en helt anden sag.
tilføjet af

Nu arbejder

jeg jo i børnetandplejen og ved udemærket godt hvor mange operationer vi har og hvor rutinerede tandlægerne er. I min kommune er der ingen børn som er prøveklude, om det er anderledes hvor du bor....ja det skal jeg jo ikke kunne udtale mig om.
tilføjet af

Undskyld

at jeg svarede dig i et indlæg til katie, men da du nu skriver direkte til mig i dette indlæg vil jeg da svare tilbage ;-)
Jeg er jo udmærket klar over at dette er inden for dit fagområde og ser tingene anderledes end jeg.
Jeg vil stadig påstå at en skoletandlæge som ikke kan erkende sine egne begrænsninger inden for faget ikke skal have lov til at fortsætte med at lave indgreb på børn.
Jeg er fra en tid hvor skoletandlæger var de rene slagtere, vi blev kørt i store busser ind til Nyboder skole, hvor en sand djævel stod parat og borede samtlige tænder ud på alle os unger. Tænder som ikke fejlede en skid! Det er almindeligt kendt at det foregik sådan dengang, man borede på forhånd i tænder der ikke var huller i. Jeg havde tandlægeskræk mange år efter og fik forresten også oplevelsen med at få trukket en tand ud af en skoletandlæge.
Heldigvis er tiderne skiftet og skoletandlægerne borer ikke løs som vilde mere (håber jeg da ikke) men min opfattelse af skoletandlæger er at de kan lave tandeftersyn og evt. lave et hul hvis det er nødvendigt og ellers ikke lave komplicerede opgaver på børn, det skal der mere trænede fagfolk til efter min mening.
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

Hej bulderfnis

Jeps der må jeg give dig helt ret, man skal kende sine begrænsninger og henvise hvis man ikke kan klare opgaven. Det er klart og jeg syntes da også at det var rigtigt og godt at din søn blev opereret af en hospitals-tandlæge anden gang især fordi han havde fået det traume første gang. Det var nok mere at jeg opfattede det som om det var generelt den kommunale tandpleje du var ude efter, og vi er altså ikke så slemme og er faktisk ret veludannede også på den pædagogiske område....*SS* man har jo sin faglige stolthed.
Før i tiden var det anderledes, det har du ret i.....HELT anderledes, der er jeg sikker på at mange børn er blevet traumatiseret for livet....når jeg høre om hvordan børnene blev behandlet dengang...I guder, man korser sig.
tilføjet af

Huller

Det er lidt sjovt at langt de fleste voksne, har den indstilling, at da de var børn, blev der boret i alle tænderne uden grund. Den hører man tit i privat tandplejen. Det kan jo bestemt ikke være fordi man ikke børstede tænderne så godt dengang. Så er det bedre at give en dum skoletandlæge skylden.
Der sås mere caries dengang, fordi mundhygiejnen ikke var så udbredt dengang.
Der blev nok lavet lidt flere huller dengang forebyggende. Men små fyldninger på tyggefladerne.
Idag afventer man lidt mere, om det udvikler sig.
Man skal dog passe på. Kender du den her:
obs obs ups...........:-)
tilføjet af

Åh Herre Jemeni!

Vores skoletandlæge benyttede osse enhver lejlighed til at bore og rage i min mund, med det resultat at min mund i dag er fyldt med sølv.
Jeg ved, at man i dag gør et stort arbejde for netop at forebygge, og "se tiden an" mht. begyndende huller - Gudskelov for det!
Vi er nemlig mange ud af en generation, som faktisk har traumer fra dengang, hvor man som tandlæge med glæde kastede sig over enhver skygge af et hul.
:o/
tilføjet af

Barn

Hvis du tænker tilbage til din barndom, børstede du så dine tænder så godt som du gør idag.?
Børstede dine forældre tænderne på dig som barn.?
Vi skal ikke mange år tilbage, før det var normalt, at barnet selv stod for sin mundhygiejne.
Ikke som idag, hvor de fleste forældre børster tænder på børnene til de er mindst 12 år, og har motoriken til selv at gøre det.
tilføjet af

Sandt hvad jeg skriver

Tandlægerne i dag ser da også masser af mennesker som har haft de oplevelser som jeg har haft, og ved udmærket godt årsagen. Jeg har faktisk stærke og flotte tænder, og et usædvanligt sundt tandkød, ikke en antydning af paratentose. Desværre er alle mine kindtænder boret ud til tynde skaller og kan ikke lappes mere p.g.a. overdreven brug af boret, derfor har jeg fået lavet 3 kroner og mangler en mere, så skulle de kunne holde mange år endnu, hvis ikke at tænderne var blevet så ødelagte af skoletandlægen, havde jeg nok ikke skulle have lavet kroner. Hvis jeg havde haft de kæmpe kratere af huller som skoletandlægen mente jeg havde, er jeg sikker på, at jeg havde haft en helvedes tandpine.
Skoletandlæger var ret nyt da jeg var barn. I dag borer man ikke bare løs, men det gjorde man altså dengang.
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

æææhhh

mine unger børstede selv tænder da de nåede skolealderen. Nu er de 32 og 28, den yngste har fået lavet et lille hul, den ældste nul huller. De har nok arvet moderens stærke tænder som skoletandlægen ødelage *GGG*
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

jeps

Kan du også huske deres ondskabsfulde grin når de stod med boret ;-D
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

ja vist

Ja, dine unger børstede tænderne som børn, men gjorde du også det som barn.??
tilføjet af

så langt

jeg kan huske tilbage har jeg gjort det. Husk også lige på at det var alle mine nye blivende tænder, der blev fuldstændig udhulet, ligeså snart de tittede frem.
Ifølge skoletandlægen havde jeg 13 huller i tænderne da jeg kom der første gang, de blev så boret fuldstændig ud. Havde mine tænder været så dårlige, havde de sgu` da bestået af rådne pløkker i dag. Desuden ville jeg have haft en pokkers til tandpine er jeg sikker på.
Nej de første skoletandlæger lavede vist mere skade end gavn dengang.
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

min datter

Min datter har aldrig lidt af tandlægskræk, men men men da hele klassen var deroppe og hun kom hjem med en seddel hvor vi skulle have en tid til at få lavet et hul, og vi så kom den dag ville hun ikke lægge sig i stolen hun bare græd og græd, og spørg om jeg fik skylden for det er du gal jeg blev tosset. vi gik så igen uden at få lavet det hul den dag og da kom historien så at hele klassen havde set en af drengen få revet en tand ud hvad fanden sker der. Jeg ringede direkte derop næste dag og skældte dem ud og fik så sandelig sagt at mine børn aldig kom ind til den tandlæge aldrig. nu har vi heldigvis en dejlig sød kvindelig tandlæge til mine børn og ham den mandlige og jeg hilser ikke på hinanden når vi mødes har virklig ikke noget at skulle sige ham.
Siden vi fik den kvindelige har der ikke været nogen problemer med min datter.
hav en god dag chico
tilføjet af

Hvis du havde

13 huller da du kom til tandlæge første gang tror du så ikke at tandlægen har gjort mere gavn end skade....havde du ikke fået lavet dine huller så havde du da fået GUDJAMMERLIGT ONDT på et tidspunkt. Tandlægerne boerede mere tand væk dengang...men teknikken og udstyret var jo også anderledes. Du skriver et sted dine børns alder og jeg kan se at det jo også et nogle år siden den først beskrevne hændelse er sket.....Bare på de år er der jo også sket meget i tandplejen.
Var det iøvrigt tandlægens skyld, da du i sin tid kom til tandpleje første gang, at du havde 13 huller....????????????
tilføjet af

læste lige dit

indlæg igen og nu er jeg i tvivl om du faktisk mener at du slet ikke havde de 13 huller...at det var noget tandlægen fandt på.....og altså borede dine tænder sønder sammen FOR SJOV?????? Det mener du da ikke vel....? Det er da for langt ude!
tilføjet af

har svaret ;-)

Vi blev kørt i store busser og kom i stolen på samlebånd og fik boret tænderne ud, der var så godt som ingen der gik fri.
Selvfølgelig ville jeg have haft en frygtelig tandpine hvis jeg havde haft så enorme kratere i tænderne, men det havde jeg altså ikke.
Jeg ved godt at skoletandlægerne kan mere i dag, og de var da allerede holdt op med at bore løs da mine børn gik i skole heldigvis, men pointen er at skoletandlæger ikke har den samme rutine i større indgreb, og derfor skal de ikke rode sig ud i noget de ikke er kompetent til, og slet ikke på børn.
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

nej ikke for langt ude

Sådan var det dengang. Jeg kan se i din profil at du er på alder med min søn, så derfor kender du jo nok ikke til den tandbehandling der foregik før i tiden. Jo de borede mere eller mindre som forebyggende, hvis der var antydning af noget som kunne blive til et hul. For en sikkerheds skyld borede de så hele tanden ud....desværre.
Masser af praktiserende tandlæger ( de lidt ældre )kender historier som min, det var der ikke noget usædvanligt i før i tiden.
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

Hej igen

Et eller andet sted er vi helt enige ;-) Vi ser bare sagen fra to forskellige sider. *S*
Sååå tak for kampen ;-) *LOL*
masser af hilsner og god weekend
:-D
tilføjet af

Fra en mandlig børnetandlæge

Jeg er meget opmærksom på, at mange mennesker som ellers har et godt forhold til børne- og ungdomstandplejen, bliver ekstra lydhøre, når det pludselig handler om tandregulering og evt. tandudtrækninger. God kommunikation er meget vigtig her.
Men ikke sjældent tager børnene det meget mere afslappet end deres forældre. DERFOR vælger vi tandlæger i nogle situationer, hvor der skal trækkes mælketænder ud, at foreslå behandling uden forældrenes tilstedeværelse. Men det skal altid vurderes individuelt fra gang til gang.
tilføjet af

Nu må jeg også lige svare på denne skrækhistorie, som jeg er blevet henvist til fra en nyere tråd.

Det er selvfølgelig ikke sådan, at skoletandlæger ikke kan finde ud af at trække tænder ud. Det kan de altså godt, og hvad angår deres uddannelse, så er den jo den samme, som de privat praktiserende tandlæger har fået.
Det er heller ikke sådan, at skoletandlæger har mindre rutine i tandudtrækninger generelt. Nogle af dem mangler dog rutine i operative indgreb, ikke dem allesammen.
Uanset, hvilken behandling man udfører som tandlæge eller anden form for behandler, så er det vigtigt, at man kender sine begrænsninger, og henviser til en dygtigere kollega, hvis man ikke stoler på sine evner. Det gælder for skoletandlæger ligesom for privat praktiserende tandlæger.
Det er min opfattelse, at de fleste tandlæger i børne- og ungdomstandplejen har et fornuftigt forhold til deres evner og begrænsninger. Har de ikke det, så er der en organisation omkring dem (tandplejen), som må skride ind. En sådan organisation er der ikke, hvis en privat praktiserende tandlæge i sin enmandspraksis laver noget l o r t.
tilføjet af

Jeg vil gætte på at du er skoletandlæge

Selvfølgelig forsvarer du da dit fag, hvad jeg godt kan forstå, men det ændre ikke min opfattelse af skoletandlæger.
Den tandlæge jeg kender, er en af landets dygtigste og han var rasende over at en skoletandlæge kan finde på at lave sådanne indgreb som de overhovedet ikke har rutine i. Ja alle tandlæger har fra starten den samme uddannelse, men skoletandlæger har altså ikke den samme rutine som andre tandlæger, du kan ligeså godt opgive at få mig til at ændre indstilling til det. Det var ikke første gang han oplevede at skoletandlæger har forsøgt sig som eksperter, hvad der gør ham rasende. Han sagde bl.a. at det min søn havde været udsat for kunne have givet ham tandlægeskræk for livet. Han sagde også at mange mange skoletandlæger faktisk bruger ungerne i forsøg på at vedligeholde nogle færdigheder de engang har lært, hvad han er stærkt modstander af.
Selvfølgelig findes der også privat praktiserende tandlæger som er elendige og burde have fundet sig et andet fag, men det opdager man jo hurtigt og så skifter man tandlæge. Denne mulighed har børn jo ikke, de er knyttet til den nu ansatte tandlæge der er på skolen.
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

Frit valg.

Der er frit tandlægevalg for børn, ligesom for voksne. For det første er der i en kommunal tandpleje som regel mulighed for at vælge en anden tandlæge. Det plejer at være meget nemt.
Man kan faktisk også vælge at blive behandlet i en anden kommune. Vælger man privat praksis, så skal man bare betale en del af regningen selv.
De sidste to muligheder kræver dog en skriftlig aftale med bopælskommunen, da denne jo skal betale for det.
Det frie tandlægevalg har faktisk eksisteret i nogle år nu, men langt de fleste vælger fortsat at lade deres børn behandle i den kommunale tandpleje.
tilføjet af

tandlæge

Det er overhovedet ikke tandlægernes skyld.
Det er deres arbejde. og børnene skal vide hvad der skal foregå. Det er nok for jeres og børnenes skyld de advarer og behandler jer.
I burde takke dem, og være glade for deres hjælp!
tilføjet af

der er da klart

det er da klart at han skal have det at vide, hvordan havde du ellers forestillede dig at det skulle foregå?
tilføjet af

Opråb.

Manglende kommunikation mellem tandlæge og patient er totalt ødelæggende for tilliden og dermed samarbejdet. Jeg er tandlæge i privat praksis og arbejder meget med patienter med tandlægeskræk, mange af disse er blevet bange pga hårdhændede tandlæger og dårlig kommunikation. Der er desværre behandlere rundt omkring som er meget dårlige til at "sætte sig i øjenhøjde med patienterne" og det skaber altid problemer. Som indenfor ALLE andre faggrupper er der nogle som er bedre til at varetage deres job end andre.
MEN...det kan ind i mellem være MEGET svært at være tandlæge...vi får meget sjældent ros for vores arbejde, men er der noget som patienterne er utilfredse med så skal det nok blive sagt. Samtidig mener mange at vi bare er ude efter deres penge. Det er faktisk ikke rart at der er penge mellem behandler og patient, men du går altså frivilligt til tandlæge og må stole på at vi vil dig det bedste, hvis du ikke kan/vil det så skift tandlæge. Det er faktisk ret demoraliserende på langt sigt. Så...når du nu rent faktisk møder en tandlæge(kassedame, skorstensfejer, sagsbehandler etc.) som du synes gør et godt stykke arbejde SÅ SIG DET TIL DEM!!!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.