Che is dead.
Det er i dag 40 år siden, at den da 39-årige Che Guevarra blev henrettet.
Havde han fået lov at myrde et par tusinde mere, begå en masse fejl og forbrydelser mod menneskeheden og i øvrigt blive gammel og grim og afdanket og dum at høre på, så var han nok aldrig blevet til det idol, ikon og symbol, som han desværre blev. Men ok. Var det ikke blevet ham, så havde man bare taget en anden.
Der vil altid være revolutionsromantikere, der tørster efter martyrer for deres vilde fiasko-utopier. Ellers har de jo ikke en ‘uretfærdig’ tragedie at hægte fiaskoen op på.
Ekstra Bladet:
Viva la revolución! Selv om Ernesto ‘Che’ Guevara har tusindvis af menneskeliv på samvittigheden, hyldes han stadig som en helt.
Den argentinsk-fødte guerillaleder blev dræbt den 9. oktober 1967, 39 år gammel.
Han blev taget til fange den 8. oktober af CIA-støttede bolivianske soldater. CIA ønskede Che Guevara i live, men selv om guerillalederen angiveligt råbte: ’skyd ikke, jeg er Che Guevara og mere værd levende end død’, gjorde soldaterne kort proces og henrettede ham.
Fotografen Alberto Kordas portræt har efterfølgende udødeliggjort Che Guevara på plakater, t-shirts og kasketter, og selv om tanken om en marxistisk revolution blev begravet med Che Guevara i de ukendtes grave i Bolivia, er han stadig et symbol for millioner af socialister verden over.
Che Guevaras jordiske rester blev i 1997 flyttet til et mausoleum i Cuba, hvor tusinder samledes for at mindes deres tidligere revolutionære helt. Men Cubas leder og Che Guevaras gamle ven, Fidel Castro, var for svag til at deltage. I stedet hyldede Castro sin gamle kommandant i avisklumme, som blev læst op ved mindehøjtideligheden.
- Jeg stopper op i min daglige kamp for at bøje hovedet og vise min respekt og taknemlighed til en enestående kæmper, som faldt for 40 år siden, skriver 81-årige Fidel Castro, der ikke har vist sig offentligt, siden han overdrog magten til sin bror Raul for 14 måneder siden.
Che Guevara var ikke speciel politisk-interesseret som ung, men efter mødet med Fidel Castro i 1955 blev han overbevist om nødvendigheden af en revolutionær, væbnet kamp. Han blev medlem af Castros 26. juli bevægelse og var med til at vælte præsident Baptista i 1959.
Efter Fidel Castros magtovertagelse blev Che Guevara udnævnt til kommandant i La Cabana fængslet, hvor flere hundrede politiske modstandere blev henrettet.
Efter oprettelsen af flere såkaldte forbedringsarbejdslejre, hvor op mod 30.000 blev interneret og næsten 10.000 henrettet, blev Che Guevara forfremmet til bl.a. industriminister, nationalbankchef og udenrigsminister.
Han forlod Cuba i 1966 i håbet om at gennemføre flere marxistiske revolutioner. Først i Den Demokratiske Republik Congo og i Bolivia, hvor han tilbragte de sidste måneder af sit liv i regnskoven.
Læg mærke til, at de mange mennesker, som blev sendt i ‘forbedringslejre’ og/eller myrdet af disse ‘helteskikkelser’, IKKE bliver husket, hyldet eller martyrgjort. De er bare nødvendige ofre for revolutionsromantikernes syge tankegang. Men en enkelt død martyr MÅ man have. Ellers lever fiasko-utopierne ikke videre til evig til. Blod skal der til. Logik og fornuft er der ingen brug for.
Havde han fået lov at myrde et par tusinde mere, begå en masse fejl og forbrydelser mod menneskeheden og i øvrigt blive gammel og grim og afdanket og dum at høre på, så var han nok aldrig blevet til det idol, ikon og symbol, som han desværre blev. Men ok. Var det ikke blevet ham, så havde man bare taget en anden.
Der vil altid være revolutionsromantikere, der tørster efter martyrer for deres vilde fiasko-utopier. Ellers har de jo ikke en ‘uretfærdig’ tragedie at hægte fiaskoen op på.
Ekstra Bladet:
Viva la revolución! Selv om Ernesto ‘Che’ Guevara har tusindvis af menneskeliv på samvittigheden, hyldes han stadig som en helt.
Den argentinsk-fødte guerillaleder blev dræbt den 9. oktober 1967, 39 år gammel.
Han blev taget til fange den 8. oktober af CIA-støttede bolivianske soldater. CIA ønskede Che Guevara i live, men selv om guerillalederen angiveligt råbte: ’skyd ikke, jeg er Che Guevara og mere værd levende end død’, gjorde soldaterne kort proces og henrettede ham.
Fotografen Alberto Kordas portræt har efterfølgende udødeliggjort Che Guevara på plakater, t-shirts og kasketter, og selv om tanken om en marxistisk revolution blev begravet med Che Guevara i de ukendtes grave i Bolivia, er han stadig et symbol for millioner af socialister verden over.
Che Guevaras jordiske rester blev i 1997 flyttet til et mausoleum i Cuba, hvor tusinder samledes for at mindes deres tidligere revolutionære helt. Men Cubas leder og Che Guevaras gamle ven, Fidel Castro, var for svag til at deltage. I stedet hyldede Castro sin gamle kommandant i avisklumme, som blev læst op ved mindehøjtideligheden.
- Jeg stopper op i min daglige kamp for at bøje hovedet og vise min respekt og taknemlighed til en enestående kæmper, som faldt for 40 år siden, skriver 81-årige Fidel Castro, der ikke har vist sig offentligt, siden han overdrog magten til sin bror Raul for 14 måneder siden.
Che Guevara var ikke speciel politisk-interesseret som ung, men efter mødet med Fidel Castro i 1955 blev han overbevist om nødvendigheden af en revolutionær, væbnet kamp. Han blev medlem af Castros 26. juli bevægelse og var med til at vælte præsident Baptista i 1959.
Efter Fidel Castros magtovertagelse blev Che Guevara udnævnt til kommandant i La Cabana fængslet, hvor flere hundrede politiske modstandere blev henrettet.
Efter oprettelsen af flere såkaldte forbedringsarbejdslejre, hvor op mod 30.000 blev interneret og næsten 10.000 henrettet, blev Che Guevara forfremmet til bl.a. industriminister, nationalbankchef og udenrigsminister.
Han forlod Cuba i 1966 i håbet om at gennemføre flere marxistiske revolutioner. Først i Den Demokratiske Republik Congo og i Bolivia, hvor han tilbragte de sidste måneder af sit liv i regnskoven.
Læg mærke til, at de mange mennesker, som blev sendt i ‘forbedringslejre’ og/eller myrdet af disse ‘helteskikkelser’, IKKE bliver husket, hyldet eller martyrgjort. De er bare nødvendige ofre for revolutionsromantikernes syge tankegang. Men en enkelt død martyr MÅ man have. Ellers lever fiasko-utopierne ikke videre til evig til. Blod skal der til. Logik og fornuft er der ingen brug for.