Chokeret over mig selv! :/
Hej derude! Jeg tænkte på om i kunne hjælpe mig med mit problem her...
Sagen er den at... Ja, ved faktsik ikke hvordan jeg skal sige det... Starter bare fra begyndelsen! Jeg er en pige på 17, og her forleden dag, var jeg oppe at skændtes med min mor. (Min mor er alenemor til 4, og mig og hende har et ret specielt forhold, på den gode måde) Jeg er ellers konfliktsky og meget følsom. Og da hun begyndte at overfuse med med en masse ting som jeg ikke havde lavet (Hjemmepligter) Blev jeg såret, da jeg havde lavet en masse og syntes at hun lukkede øjnene for alle de ting som jeg havde lavet, og kæftede op om de ting jeg ikke havde... Jeg kunne mærke tårene, og da jeg ikke er typen som vil lade andre se mig græde, gik jeg op til mig selv og låste døren! Pludselig fik jeg denne trang! (Uhf... Får helt gåsehud når jeg tænker på den!!) Først havde jeg lyst til at skære i mig selv, prøvede med en negleklipper men den duede ikke... Så kiggede jeg på mit vindue, og fik bare en stor lyst til at smadre det. Så fik jeg øje på en passer, som jeg kunne bruge til at skære med (men brugte den næsten ikke, for da var trangen til det stort set væk) Jeg græd og kunne ikke stoppe, fik selvmedlidenhed og græd mere, og endnu mere fordi jeg blev sur på mig selv over at jeg fik selvmedlidenhed! Fik lyst til at tage piller og sove hen, og fik øje på en flaske vodka, og jeg vedgodt at jeg ikke kan lide smagen, men fik alligevel lyst til at tage en tår, gjorde det selvfølgelig ikke selvom trangen var stor... Fandt et stykke papir og en blyant og skrev mine følelser ned, og da jeg en time senere læste det blev jeg helt chokeret over at jeg kunne føle sådan! Fatter stadig ikke hvordan jeg kunne!!😖Jeg er ellers en meget glad, humørsyg og positivt tænkende pige, og hvis man fortalte mig at jeg ville have det sådan, ville jeg ikke kunne tro på det! Det er en følelse som varer i en halv times tid, og kommer kun når mig og min mor er oppe og toppes... Jeg overvejede at fortælle min mor hvordan jeg havde det, men var bange for at hun ville blæse det vildt op! Er glad for at jeg ikke sagde det nu! Nogen der kan hjælpe??
På forhånd tak!
Kh mig!
Sagen er den at... Ja, ved faktsik ikke hvordan jeg skal sige det... Starter bare fra begyndelsen! Jeg er en pige på 17, og her forleden dag, var jeg oppe at skændtes med min mor. (Min mor er alenemor til 4, og mig og hende har et ret specielt forhold, på den gode måde) Jeg er ellers konfliktsky og meget følsom. Og da hun begyndte at overfuse med med en masse ting som jeg ikke havde lavet (Hjemmepligter) Blev jeg såret, da jeg havde lavet en masse og syntes at hun lukkede øjnene for alle de ting som jeg havde lavet, og kæftede op om de ting jeg ikke havde... Jeg kunne mærke tårene, og da jeg ikke er typen som vil lade andre se mig græde, gik jeg op til mig selv og låste døren! Pludselig fik jeg denne trang! (Uhf... Får helt gåsehud når jeg tænker på den!!) Først havde jeg lyst til at skære i mig selv, prøvede med en negleklipper men den duede ikke... Så kiggede jeg på mit vindue, og fik bare en stor lyst til at smadre det. Så fik jeg øje på en passer, som jeg kunne bruge til at skære med (men brugte den næsten ikke, for da var trangen til det stort set væk) Jeg græd og kunne ikke stoppe, fik selvmedlidenhed og græd mere, og endnu mere fordi jeg blev sur på mig selv over at jeg fik selvmedlidenhed! Fik lyst til at tage piller og sove hen, og fik øje på en flaske vodka, og jeg vedgodt at jeg ikke kan lide smagen, men fik alligevel lyst til at tage en tår, gjorde det selvfølgelig ikke selvom trangen var stor... Fandt et stykke papir og en blyant og skrev mine følelser ned, og da jeg en time senere læste det blev jeg helt chokeret over at jeg kunne føle sådan! Fatter stadig ikke hvordan jeg kunne!!😖Jeg er ellers en meget glad, humørsyg og positivt tænkende pige, og hvis man fortalte mig at jeg ville have det sådan, ville jeg ikke kunne tro på det! Det er en følelse som varer i en halv times tid, og kommer kun når mig og min mor er oppe og toppes... Jeg overvejede at fortælle min mor hvordan jeg havde det, men var bange for at hun ville blæse det vildt op! Er glad for at jeg ikke sagde det nu! Nogen der kan hjælpe??
På forhånd tak!
Kh mig!