da jeg gik på nettet

var jeg dybt fortvivlet over, at jeg havde opdaget min han havde/eller havde haft et forhold til en anden kvinde i lang tid.........
jeg skrev UTROSKAB!
og denne debat var en af de muligheder der blev budt på, og jeg har skrevet mange indlæg og fået mange svar, kommentarer osv.
Det man håber på er vel, at nogen kan hjælpe en til at forstå det uforståelige, at komme med patentløsninger på problemet, trøste, forklare, øse af deres egne erfaringer.
Det kunne være dejligt, hvis de mennesker der har været udsat for utroskab, som valgte at blive i forholdet og nu har fået episoden på afstand vil fortælle hvordan det går.
Er det rigtigt godt igen? blegner sorgen? nager tvivlen? kom tilliden tilbage? hvor lang tid gik der? gjorde I noget i processen vi kan lære af?
osv.
Venter spændt!

Kvinder tilgiver mænd glemmer. Det er svært at råde men man kan jo sige hvis han passer det der hjemme så slider det jo ikke på dendu har , men så er der tillids bruddet, du har garanteret spurgt dig selv om du har levet op til det man med rimelighed kan forlange . Hvis hans sidespring kun handler om sex er der måske et eller andet der mangler er du for puritansk❓JEG KAN KUN GIVE DIG DET RÅD DET ER AT TALE OM TINGENE , spørg ham direkte om hvad det er der mangler siden han går over floden efter vand

min kone var mig utro med nabo´ens mand. De blev grebet af mig, mens de var midt i deres kærlighedsagt i vores baghave, hvor de stod og snavede med hinanden og han overgramsede min kone.
Vi valgte at arbejde for vores forhold og blive sammen. Det er nu 11/2 år siden. Vi bor stadig samme sted og har stadig "dem" som nabo´er vi snakker dog ALDRIG med dem. Jeg ville gerne flytte og det vil min kone også, men det er dyrt at sælge hus og købe noget andet, desuden har vi betop sat vores hus totalt i stand.
Men tvivlen er der stadig... var det rigtigt at blive? kan jeg stole på hende? er jeg bedre tjent med at gå og finde mig én som VIRKELIG elsker mig, som jeg er og som "kun" har øje for mig? findes der i det hele taget nogen kvinder der er tro?
o.s.v o.s.v. En ting har jeg dog aldrig mistet... min tro på at kærligheden er det stærkeste der findes og tilgivelse er den største kærligheds erklæring man kan give et andet menneske.
Måske derfor jeg stadig bliver sammen med hende... Jeg tror..Jeg håber.. Jeg elsker...

STOP NU INDEN DU BLIVER SYG AF DET HER !!!!!
Undskyld tonen undskyld ligeledes at jeg forbliver anonym, men du har skrevet, du har spurgt du har grædt du gar grint, men du fortsætter din søgen på et svar til at lindre dine frustrationer.
Hvis ikke du slapper af snart så bliver du mimlende vanvittig kone, du har oprettet jeg ved ikke hvor mange indlæg og været aktiv dag og nat, er du ikke syg nu så blir du det.
Slap af eller gå til en terapeut som kan hjælpe dig, herinde bliver du mere forvirret end afklaret.
Du bliver ved at give problemet enæring og derved kommer du ikke videre.
Dette er ikke vejen for dig.
Dette er venligt ment, men jeg frygter det tilter for dig hvis ike du lægger det bag dig snart.

understøtte dit indlæg.
Kære Hjerterdame
Jeg ved ikke hvor meget du gør det, men lad vær med at dunke dig selv oven i hovedet. Det er noget inde i ham og ikke dig.
...... en terapeut kan være en god sparingspartner
lykke til

Nogen af de andre siger, så bliver du syg af dine spekulationer.
Du er nød til at komme videre, og fortsætter du med at hænge ved det samme sted, så risikere du at skubbe din mand længere væk, og så er det først svært at rette op på jeres forhold.

Men jeg synes i skal gribe fat i en per terapeut, det ville måske hjælpe jer videre, og det kunne være han/hun kunne hjælpe jer begge to med svar.
Held og lykke

Jeg har oplevet noget lignende. Ikke at han var mig utro - thi så langt var han ikke kommet - men i hans søgen efter andre kvinder på nettet - og andre ting der ikke var i orden i vort forhold - ja så valgte jeg at gå min vej.
Det tog mig lang tid at komme mig over det forhold....jeg talte meget med mine venner og veninder og måtte også på et tidspunkt opsøge en god terapeut.......for det der var sværest for mig - det var at tilliden var røget sig en tur.
Den *han* det drejede sig om dengang er min ven i dag - og han bliver heller aldrig min kæreste igen - men jeg har tilgivet og forsonet mig med hvad som hændte - og i dag har jeg tillid til ham igen - men som sagt er han heller ikke min kæreste mere.
Det gør ondt at blive svigtet. Jeg er glad for at jeg holdt så meget af mig selv at jeg gik min vej.
Hvad du gør og skal gøre ja det skal jeg ikke kloge i.......men jeg håber for dig at det rigtige sker.........en terapeut er en god hjælp............
Mange hilsener Lina aka Mortek

ja der findes trofaste kvinder, jeg er 100% monogam, derfor gør også så ondt at blive snydt.
Tak fordi du skrev og god vind.

tak for de velmente spark bagi!!
Der er dog ingen fare for jeg bliver syg af dette her, jeg er faktisk på vej op!! og psykisk stærk som en okse, men vred!!! når jeg også har skrevet om natten skyldes det, at jeg er vågen nattevagt hver anden uge, og derfor vågen alligevel og med tid til at skrive ind imellem.
Men jeg ved jeg skal tage en beslutning NU, blive og tilgive, eller gå, tak fordi I hjalp ,mig på vej, den gik bare lige ind.