SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Samfundsproblemer
16tilføjet af Bekymret passifist
Dagblade vil true Mohammad-tegner
Jeg hørte lige i TV2 Nyhederne, at Flere Dagblade vil gentrykke Mohammad-tegningerne, da En af Tegnerne, Kurt Erik Westergaard er blevet truet på livet. I "sympati" med ham, vil de genoptrykke hans tegninger!
På den måde er disse dagblade da med til at udskrive den visse død for tegneren!
Det er lissom at visse dagblade er udstyret med lokumspapir fra en 5årig børnehaveklassedreng i hjernen og tror at man kan bekæmpe dumhed med dumhed. Hvornår er det lige, det går op for de krigerlystne, at det ikke nytter at være så langt fremme i skoene?
Det minder mig om en dum kælling, der står i et supermarked og skælder hendes børn ud med et sprog som ikke engang er en havnearbejder værdigt. Det hjælper jo ikke en pind på hendes børn, de bliver bare ligesom hende selv.
Og Dagbladene bliver bare ligesom de islamiske terrorister, hvis de bliver ved med at fornærme kulturer, de ikke kan lide.
Føj for en ulykke!
Hvad mener du - er det klogt, hvis flere dagblade gentrykker tegningerne i aviserne?
tilføjet af Demokrat1
Tror du selv
at eftergivenhed, underkastelse og atter eftergivenhed og "dialog" hjælper mod de sindsyge typer, som de vestlige frihedsrettigheder er oppe imod? Nej, disse får tværtimod stadig mere blod på tanden, hvis vi bliver ved at rette ind efter shariaen.
Tryk tegningen i samtlige europæiske aviser og latterliggør islamisterne (og deres venstreorienterede skødehunde). Mod den slags typer hjælper kun at sætte hårdt mod hårdt.
tilføjet af Bekymret passifist
Jeg håber du selv kan se det
Det er klart at journalister i deres blodrus taler om at "ytringsfriheden er ukrænkelig ligegyldigt hvad", som nu ham chefredaktøren sagde på Godaften Danmark for få sekunder siden.
Ytringsfrihed tæller åbenbart mere end liv for journalister, det må være moralen.
For journalister er bange for at selv det mindste lille prik ved deres hellige ytringsfrihed binder dem på hænder og fødder. Sådan er realiteterne slet ikke.
Hvis man holder en rød klud op foran en olm tyr, der er blevet stanget, så er man i farezonen. Men det betyder ikke automatisk, at alle skal dyrke tyrefægtning og dem der ikke gør det er fjener af matadorerne.
tilføjet af herete
Også demokrat!
OG venstreorienteret, så befri os lige for din generalisering mht. at vi skulle være islamisternes "skødehunde".
Jeg synes det er ok. at trykke de tegninger igen og igen...og igen, men IKKE for provokationens skyld, nej mere for at få afmystificeret tesen om det forbudte for ikkemuslimer (husk líge den pointe) at tegne profeten Muhammed. Den "ordre" kan vel kun vedkomme de rettroende muslimer og ingen andre! Muslimer må så må tage kampen op indenfor deres egen religion, hvis de altså finder tiden er løbet fra dette forbud.
Jeg har det med de Muhammedtegninger lidt som med pornoens frigivelse. Det var da kun godt vi fik afmystificeret sex og her har pornoen da også medvirket til en langt mere afslappet holdning til vores seksualitet. Samtidig er der bestemt også negative tendenser i pornoen - bl.a. en tydelig tendens til kvindediskrimination - men den kamp for ligestilling må man så tage UDEN af den grund at forbyde pornoen.
Men ligesom man ikke behøver smække pornografiske blade lige op i synet på folk (især børn)der bevæger sig i det offentlige rum, kan man vel også tage et vis hensyn til vore muslimske medborgere, f.eks. ved at nøjes med at bringe disse tegninger, hvor de er relevante. Og jeg synes faktisk det er relevant at bringe tegningerne i solidaritet med en tegner, der altså er blevet TRUET PÅ LIVET (!)for at have tegnet en forhistorisk mand ved navn Muhammed - ovenikøbet på en ret så humoristisk måde. Der er et politisk signal i den tegning der siger: Stop den terror i Islams navn...vi kommer til at forbinde Islam med terror hvis I ikke stopper!
Akkurat som den røde maling man kastede på Fogh i sin tid, jo også var et politisk signal om at Danmark har fået blod på det civiliserede jakkesæt med sit engagement i Irak. Såkan det diskuteres om man skulle gå SÅ tæt på ham fysisk. Tror samme effekt kunne være opnået f.eks. ved at hænge et bloddryppende dannebrog op på Rådhuspladsen.
Pusser
Det er ok.
tilføjet af sherlock_holm
Ingen vej uden om !
Jeg ser desværre ikke nogen vej uden om den konfrontation. Det var en tåbelig provokation i første omgang, men der har aldrig været tvivl om, at dette ville komme på ét eller andet tidspunkt.
Det danske samfund er i forvejen tvunget i knæ af vore egne politikere og vores regering og dens støtteparti. Jeg håber og tror, at der er så meget civil-courage blandt danskerne, at vi kan gøre det klart, først og fremmest for vore egne politikere, men også for omverdenen, at vi ikke vil acceptere fortsat udhuling af det samfund, vi har opbygget gennem århundreder.
Det er naturligvis synd for Kurt Vestergaard og hans familie, at de nu kommer til at være i frontlinien, men det har nu desværre flasket sig således.
Hvad de endelige konsekvenser bliver, det er svært at sige på dette tidspunkt, men det er nødvendigt for Danmark og for Danmarks anseelse i udlandet, at denne sag følges til dørs.
Indtil nu har der egentlig kun været begået fejl på fejl - lige fra udgivelsen af tegningerne uden at JP havde tænkt sig om, hen over statsministerens afvisning af at mødes med ambassadørerne fra mellemøsten, hvor han faktisk havde en gylden mulighed for at forklare en smule om, hvordan det danske samfund fungerer.
Den "ro", der var faldet over historien, den skyldes i alt væsentligt, at Arla så småt var ved at opnå deres gamle omsætning igen. Men der har på intet tidspunkt været tale om, at hårdknuden var løst op. Den storm har PET så valgt at slippe løs nu. Og jeg kan ikke vurdere, om det er et velvalgt tidspunkt, men der er en del, der tyder på det.
De har ikke så god en sag mod de anholdte, at de tør prøve den for domstolene, så den danske statsborger er blevet løsladt, mens de 2 tunesiske statsborgere bliver udvist efter accept fra justitsministeren og integrationsministeren. Men lur mig, om ikke både statsministeren og udenrigsministeren også haft haft et ord at skulle have sagt i denne historie.
Nu har justitsministeren ikke lige min fulde tillid, men det har integrationsministeren - hun har nosser :-) Så jeg vil umiddelbart mene, at udvisningen er i orden og er det rigtige svar. Mht. løsladelsen af den danske statsborger, tja, det virker noget "wishy-washy". Jeg kunne godt ønske mig, at der var kommet en retssag ud af det.
tilføjet af modild
Stort set enig med dig.
Det er noget knald det hele, men vi er der, og det skal jo håndteres, men som du lidt er inde på, så hænger denne sag også. Desværre har vi indført en lovgivning, der gør det umuligt demokratisk at kontrollere politiet, og derfor tillige dem, der har styringen af politiets gøren og laden, nemlig regeringen.
Det er derfor lidt formålsløst at høre enhedslisten plædere for et grundlovsforhør, når nu engang dette end ikke behøves mere. Det ville virkeligt være betryggende, men lov er lov, og alle uden statsborgerskab, kan dybest set lande i den situation, at blive udvist, uden nogen som helst får anden begrundelse end hvad PEt nu engang er kommet frem til, uden at PET behøver at redegøre for noget som helst.
Retssystemet er delvist sat ud af spillet, men det har vi valgt.
Jeg evd ikke, om udvisningen er i orden, da jeg ikke ved, hvad det er, at PET har på disse folk. Problemet er, at vi er pisket til at støtte os til en politiker i dit tilfælde Hornbech, men er det virkelig tilstrækkeligt? Vi har jo ikke domstolenes bud at holde os til, og uden den, er alt gangbart.:)
V.H. Modild
tilføjet af Demokrat1
Jeg kunne
næsten ikke være mere enig med dig! Og selvfølgelig er ikke alle venstreorienterede islamisternes skødehunde (selv om det desværre er det generelle billede).
Jeg mener også at grunden til, at tegningerne bør bringes igen og igen og igen ikke er for provokationen i sig selv, men for at køre islamisterne trætte, så de til sidst indser, at de ikke kan få IKKE-muslimer til at underkaste sig islams dogmer.
Ligesom de jo heller ikke overholder alle love, der står i buddhisternes, jødernes og de kristnes hellige bøger.
I øvrigt er der massevis af billeder af Muhammed i arabisk/muslimsk tradition. Det er først inden for de seneste par årtier, at ideen om, at Muhammed ikke må afbildes, er dukket op. Og nu skal den pludselig (de allerseneste år) også omfatte IKKE-muslimer.
Din sammenligning med pornoen holder 100%. Og respekterer også, at du trods dit politiske standpunkt mener, at budskabet i forbindelse med angrebet på Fogh, også kunne have være nået frem på en mere civiliseret måde end at angribe ham fysisk.
Hvis alle venstreorienterede så så nuanceret på tingene som dig, havde vi nok en bedre verden ...
tilføjet af sherlock_holm
I hvert fald tilfældigt :-)
Hvis PET kun skal stå til regnskab for den til enhver tid siddende (!) minister, så er det ret tilfældigt, hvordan den slags sager håndteres. Men jeg har ingen illusioner om, at det vil ændre sig i overskuelig fremtid. Der er sket så mange udhulinger af retssystemet og den personlige frihed med så mange støtter, at det er svært at se, hvordan det kan skrues tilbage til en acceptabel tilstand.
Jeg er ikke så langt til højre, at jeg vil støtte Venstre :-) Men den aktuelle integrationsminister har jeg stor respekt for. Alene det, at jeg skriver sådan, det er lidt af en falliterklæring og en sammenligning med en "bananstat".
Der er skåret så mange skiver af salamien, at vi er faldet dybt.
Guantanamo-lejren eksisterer stadig i bedste velgående, og vores helt egen Sandholm-lejr er der heller ikke rystet den mindste smule ved.
Øv, nu har du gjort mig depri igen :-)
Jeg hader dig !
tilføjet af Demokrat1
Hvem foretrækker
du da som USA's leder? Det er da et ægte demokrati, hvor kampen står mellem:
a. En afro-amerikaner
b. En kvinde
c. En mand, der har siddet fem år i kommunistisk fangelejr.
Men du foretrækker måske i stedet en "stærk mand", der kan udrydde "de barnlige" a la Castro, Pol Pot, Osama bin Laden, Stalin, Mao? Jeg tror nu USA er bedre tjent med McCain, Clinton eller Obama.
Og jo, undertiden er "hårdt mod hårdt" den eneste løsning, der IKKE fører til afmagt og underkastelse. F.eks. mod de fem førstnævnte i dette indlæg. Mod dem hjalp "dialog" ikke.
tilføjet af Demokrat1
Uanset om
man er til højre eller venstre: Hvordan kan du sammenligne Sandholm-lejren og Guantanamo?
Sandholm-lejren er vel ikke ligefrem noget luksushotel, men at sammenligne den med Guantanamo?
tilføjet af modild
Sorry...:)
Det var ikke meningen, jeg er jo enig med dig, også med hensyn til Hornbech, der dog nok har lidt strammere tøjler med det nye ansvarsområde....:) En glimrende måde at stække den fri samtale på.:)
Jeg tror heller ikke, at vi i en overskuelig fremtid vil finde tilbage til en anstændig form for samfundsorden.
I princippet er det jo totalt ligegyldigt om det er det ene eller det andet parti, der sidder på taburetterne, når det er den daglige politik, det handler om, men hvis vi sludrer om kvalitet, begavelse og anstændighed, er der virkelig noget at længes efter i dag.
V.H. Modild
tilføjet af sherlock_holm
Tjaaaa ... tænke tænke
Der sidder mennesker indespærret i mere end 5 år.
Disse mennesker ved ikke, hvad deres fremtid bliver.
Deres børn er født i fangenskab, og har ingen kontakt til omverdenen.
En gang imellem forsvinder der nogle i nattens mulm og mørke. Vi andre ved måske, at de er eskorteret ud af landet, men deres naboer har ingen anelse om, hvor de er blevet af.
For dig og mig er der nok ret stor forskel.
Men for de indsatte i Guantanamo er der ikke meget, der kan holde deres forstand på ret køl. For de indsatte i Sandholm er der stor risiko for psykiske skader, både for forældre og børn.
Jeg vil påstå, at ligheden er langt mere iøjnefaldende end forskellen.
tilføjet af sherlock_holm
Som en klog mand
engang skrev i dette forum: det er ikke alt, jeg skriver, der skal tages HELT bogstaveligt - ja, du har ret, det var også mig :-)
Og Birthe Rønn Hornbech er måske blevet offer for det gamle "chef-trick": en medarbejder har en god idé, chefen vender pegefingeren mod ham og siger: det arbejder du lidt mere med, så det kan anvendes i praksis :-)
Nu er det strengt taget ikke politikerne som sådan, der bekymrer mig - de kommer og går.
Men dem, der vælger dem, de har skiftet sindelag siden dengang Christian Christensen som miljøminister for Kristendemokraterne blev gjort til grin for sin kamp mod griseriet.
Og det bekymrer mig.
tilføjet af modild
Jeg deler din
bekymring, og jeg skriver om den uafladeligt.:)
Det er en imponerende kynisme og uvidenhed der fremvises i dag.
V.H. Modild
tilføjet af Demokrat1
Indespærret?
Indespærret i Sandholm-lejren? En stor del har (sort) arbejde at passe uden for lejren hver dag og i 8-12 timer om dagen. Jeg tror ikke ret mange på Guantanamo bare kan forlade lejren, når de vil. Problemet med asyl-ansøgerne er jo netop, at de IKKE VIL forlade lejren. Også selv om deres sag er blevet behandlet, og de tager deres børn som gidsler i forsøget på alligevel at få lov at blive i "det intolerante, småracistiske danske samfund".
Jeg tror heller ikke der er "født nogen børn i fangenskab" på Guantanamo. Omstændighederne gør det ligesom umuligt ...
Men selvfølgelig findes der endnu værre lejre end Guantanamo. I Kina, muslimske lande og andre diktaturer.
tilføjet af sherlock_holm
Du har helt ret :-)
Der er nok ikke født mange børn i Guantanamo. Desuden er der ikke tale om familier, men om enkeltpersoner, hvis familier ikke aner, hvor de er.
Et selvmord i Guantanamo er ret svært, men kan dog forsøges med lange fingernegle mod halspulsåren.
Et selvmord i Sandholm-lejren er heller ikke "bare lige", men en indkapsling i sig selv er næsten lige så effektivt.
Sort arbejde - hvor nemt tror du, det er at holde intelligente mennesker indespærret uden at aflukke lejren hermetisk á la Guantanamo ?
Og så er det måske et åbent spørgsmål, hvem der holder børnene som gidsler - de danske politikere eller børnenes forældre. Dine postulater forekommer ganske kyniske.
Men uanset årsagen, så kan vi simpelthen ikke være resultatet bekendt.