18tilføjet af

Danmark og England i union med Tyrkiet

Til alle jer som frygter Tyrkiet i EU. I får måske ret via skæbnens ironi.
I en nylig debat som foregår både i Frankrig og i Tyskland, slår flere og flere eksperter og politikere på et Europa i flere hastigheder. Altså et kerne-europa med EU-ivrige lande og et 2. divisionshold med EU-angste lande. Glem ikke at mange franske vælgere stemte nej, fordi de ønskede mere EU og ikke mindre EU. Dette scenarie er den store skræk som hverken danske eller engelske politikere tør tale om overfor deres vælgere. Det vil reelt betyde at vi ville blive sat på sidelinien og at vi vil komme i den paradoksale situation, at i vores frygt for at havne i en union med Tyrkiet alligevel virkeliggøres via medlemskabet af et 2. divisionshold sammen med England. Fordi vi kun tør være med i EU udfra en handels-økonomisk strategisk vinkel, hvor Tyrkiet ville være med på grund af England, som er det land i EU, der kæmper allermest for Tyrkiets optagelse i EU.
Og selvom der er mange i Danmark, som ikke rigtig gider at sætte sig ind i økonomiske fakta, ville der måske være mange som ville spærre øjnene op, hvis de vidste at alene økonomien i et land som EU-ivrige Spanien med kun 40 millioner indbyggere er større end Danmark, Sverige, Norge og Finlands økonomier til sammen. Og at Englands og Frankrigs økonomier er lige store. Det vil sige at størstedelen af EU´s økonomiske kraftcenter med EU-kernelande som Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien i spidsen ville være de toneangivende med hensyn til EU-lovgivning og økonomiske retningslinier.
Så selvom I er mange som stråler over EU-forfatningens endeligt, så kan det måske ende med at udviklingen netop gå i den retning som de fleste nej-sigere i Danmark frygter, et Danmark i en union (af den ene eller anden art) med Tyrkiet, med endnu mindre indflydelse på egen lovgivning og Bruxelles-dipolmaters bureaukratiske styring på egen politik. Ironisk ikke!!!
tilføjet af

UK´s rabat......

Efterhånden tror jeg kun at England er med i EU for ikke at miste EU´s rabat som i år beløber sig til 33.000.000.000. Det har større effekt med alle nullerne, end når man skriver mia.
Speedy
tilføjet af

ja, men

Indiens økonomi er også 4 gange større end spaniens, så det siger ligesom ikke så meget.
Fakta er stadigvæk at Spanien modtager uhyrlige summer fra EU's strukturfunde, og derfor vil vi selvfølgelig gerne være med i EU.
Frankrig, Englang, Holland og også Danmark, betaler gildet. Så længe der er sådan vil der være modstand mod konceptet. Dermed ikke sagt at jeg er uenig i dine holdninger, for jeg tror også der er mange der ikke forstår EU´s indflydelse på den danske økonomi. Og sådan vil det være selv, hvis vi melder os ud, så har vi bare ingen indflydelse på udviklingen mere.
tilføjet af

Fjollerier

fra EU-fantasteriets højland kommer du med mange eksempler på.
Men nu til realiteterne:
Vi kommer ikke i union med tyrkiet. Et såkaldt '2. divisions-medlemskab' betyder at vi kan fortsætte vores skrappe udlændingepolitik, og ikke få den dikteret af Bruxelles.
Jeg foretrækker faktisk et EU i flere hastigheder, så kan EU-retikerne fortsætte i deres halsløse retning, mens vi fortsætter i vores mere realistiske retning. Hvor nationalstaterne stadig har en stor indflydelse for deres respektive befolkninger.
tilføjet af

Well, men...

For det første er Spanien tættere på Danmark end Indien, via EU som inddirekte understøtter vores handel og eksport til Spanien.
Min pointe var at en stor økonomi skaber et større marked for danske virksomheder. Danmark havde i 2004 et eksportoverskud med Spanien på ca. 8 milliarder kroner ud af en handel på ca. 15 milliarder kroner. Prøv at checke handelen med Indien og du får helt andre og mindre tal på bordet.
For det andet skal Spanien nu til at være netto-bidragyder til EU ifølge det nye budget, da Spanien nu mister den store regionalstøtte på grund af de østeuropæsike landes indtræden i EU. Det kører der iøvrigt en stor og interessant debat om i Spanien pt, som i højere grad handler om at understøtte de østeuropæiske lande der har gennemlevet et diktatur som Spanien og egentlig ikke så meget om hvad Spanien mister rent økonomisk. Ifølge det største spanske dagblad El Pais dækker EU-støtten kun 0.37 procent af det spanske bnp. Men ifølge danske medier får man nærmest den opfattelse af at Spanien ville gå bankerot hvis de mistede EU-støtten.
For det tredje har Danmark modtaget flere penge fra EU end vi har givet ud de sidste mange år og det har åbenbart ikke ansporet de danske vælgere til en mere EU-positiv attitude.
tilføjet af

Så længe du selv tror på det...

...så er det ok med mig.
Men er det i grunden en halsløs gerning at sikre fred og sikkerhed i Europa via EU. Det var den helt konkrete intention med EU og så er den ikke længere.
Og er det i vores interesse at befinde sig i 2. division. Vi vil stadigvæk have behov for at sælge vores varer på de store europæiske markeder og sikre en god økonomi i Danmark?
Hvorfor tror du England pressede så hårdt på i sin tid for at kommer med i EU og hvorfor tror du Danmark sad i venterummet og først slog til da England rykkede ind unionen?
Det kunne være sjovt hvis du sænkede dine parader og så lidt mere selvkritisk på dine fordomme, måske du kunne lære noget!
tilføjet af

FAT det nu

Tyrkiet bliver aldrig medlem af EU.
Befolkningen i Europa ønsker ikke et stormagts-EU, som reelt er det eneste argument for tyrkisk medlemskab. Intet positivt til samfundsudviklingen er nogensinde udsprunget af en stormagt.
Den eneste grund til et tyrkisk medlemskab er vores storhedsvanvittige politikere der tror at de kan påvirke resten af mellemøsten ved at have tyrkisk indflydelsesfære indlejret i EU.
Demokratiet har sagt nej til Tyrkiet.
tilføjet af

det forhindrer stadigvæk ikke i

.................at vi i Danmark ender med at være på sammen hold som Tyrkiet. Det lyder da meget realistisk. Både franske og tyske politikere (med den sikkert nye kansler Angela Merkel) taler jo om at holde Tyrkiet udenfor kerneeuropa.
Det blir sku sjovt hvis nej-sigerne får os til at ende i den fælde. På min arbejdsplads vil det knække fuldstændig mine kolleger. Vi taler tit om forfatningen og jeg synes der er mange her på siden som virker lidt fanatiske med hensyn til deres nej til EU.
med venlig hilsen
en stemme fra den realistiske verden
tilføjet af

Det er da underholdende!

Hvis EU splittes op i et 1. og 2. divisionshold hvad har det så med et stormagts-EU at gøre?
Nu er det som jeg har forstået det, England der presser mest på for at få Tyrkiet med i EU. Og Danmark gør jo det, som fatter gør og følger storebror England. Så hvem ved måske ender det med at blive skæbnens ironi at nej-sigerne får Danmark til at spille på 2. division sammen med England og Tyrkiet.
Det kan da kun kaldes tragisk-komisk.
tilføjet af

omsonst sammenligningsgrundlag

Ifølge mine bøger er Indiens økonomi 3 gange større end Spaniens og ikke 4 gange. Og for en god ordens skyld i min nationaløkonomiske verden er det lidt omsonst at lave sammenligninger med et land med 1 milliard indbyggere i forhold til Spaniens små 40 millioner og et land med andre markedsmekanismer end EU med sine 450 millioner indbyggere og så ikke mindst en fuldstændig anderledes kulturkreds end den europæiske, for ikke at sige anden geografisk placering.
Kom nu tilbage på sporet og vær med til en seriøs debat, det ville hjælpe.
tilføjet af

realist???

Realist dig, ha ha ha, den var go...
tilføjet af

Speedy rykker...

Jeg tror du har ret Speedy, det undrer også mig hvad England egentlig vil i EU. Udover at score money.
tilføjet af

Danmark har aldrig betalt til Syd-Europa

Jeg tror der er noget du har misforstået, Danmark har nu aldrig haft økonomiske udgifter i relation til Spanien eller de sydeuropæiske lande.
De sidste 30 år af vores EU-medlemskab har vi haft et konstant økonomisk udbytte af EU. Vores betalinger til EU er på ca. 10 milliarder kroner om året og vi får ca. 11 milliarder kroner tilbage fra EU, i form af alskens støttemuligheder. Og så er det enorme eksportoverskud vi har i forhold til de andre EU-lande slet ikke regnet med i dette regnestykke.
Men det er måske en af de mange myter om EU som florerer uden hold i virkeligheden, sørgeligt.
tilføjet af

Ja, så kan vi betale gildet!

Jep, det er lidt sjovt at vi ku ende op med England og Tyrkiet og være med til at betale på Englands milliardstore EU-rabat og Tyrkiets slukne økonomi. Hvad er det man siger, den der ler bedst, ler sidst, hahaha
tilføjet af

re:

Mulledreng, det kan godt være at du tror EU er løsningen på Europas problemer. Men den figuration som EU er ved at tage, er ikke løsningen, tværtimod. Jeg går ind for EU og europæisk samarbejde, men den udvikling og udsigt til tyrkisk medlemskab vil få den europæiske samfundsmodel til at kollapse.
At den engelske regering følger USAs pres for at få Tyrkiet med i EU er indlysende. Det er ikke udtryk for folkelig opbakning.
Og hvorfor skulle et splittet EU (som jeg ikke går ind for) medføre tyrkisk medlemskab? Vil 2.divisionsholdet som du beskriver det, optage det fattige Tyrkiet og betale for det? Forfatningen lægger op til mere union og tyrkisk medlemkab på sigt, det kan du vist også være enig i. Du burde bare som EU-tilhænger være modstander af det.
tilføjet af

Kerne landene er 2 division

Dem der står uden for er 1 division
Lad os komme ud af rodet.
tilføjet af

Tyrkisk medlemskab?

Jeg tror ikke på at det er realistisk på nogen måder at tro at Tyrkiet bliver medlem af EU. Det har jeg nu aldrig troet på, for der er den folkelige og ikke mindst den politiske modstand for stor i EU. Bare tjek den forkastede EU-forfatning, med dens helt konkrete brug af værdier omkring menneskerettigheder, som egentlig gør det sværere for Tyrkiet at blive medlem af EU.
For mig at se er problemet helt anderledes. Politikerne tør ikke sige sandheden omkring Tyrkiet og prøver istedet via udspekulerede retningslinier at besværliggøre Tyrkiets medlemskab af EU.
Hvis du tjekker den franske og tyske debat, så har der hele tiden hos den politiske elite blevet talt for en slags politisk udvej, hvis og når Tyrkiet uheldigvis (hvis det overhovedet sker) ville opnå medlemskab. Man ville skabe et EU i flere hastigheder. Dels for at stække Englands indflydelsessfære i EU og dels for at undgå Tyrkiet.
Glem ikke at det var Danmark med Anders Fogh i spidsen som inviterede Tyrkiet via pres fra England og USA. Og der ligger hele problemets kerne for mig at se. På grund af Danmarks idiotiske forsvarsforbehold har vi for at understøtte vores politiske interesser involveret os i Irakkrigen og USA´s drømme om et demokratisk mellemøsten. Og derfor er det pludselig blevet comme-il-faut i en dansk politisk kontekst at argumentere for Tyrkisk medlemskab af EU, set udfra et forsvarsmæssigt perspektiv.
Frankrig prøvede via traktaten at implementere kristne værdier, men det kæmpede Danmark og England bravt imod, fordi det ville besværliggøre Tyrkiets medlemskab. For mig at se ligger problemets kerne I at et land som Danmark, på den ene side kører hardcore udlændingepolitik og på den anden side opfører sig som trojanske heste i ledtog med England ved at gøde grunden for et tyrkisk medlemskab. Men i sidste ende tror jeg bare ikke på, at det er i Danmarks og i den danske befolknings interesse. Men omvendt er det meget forståeligt, at Danmark kører parløb med England, vores EU-forbehold giver os ingen andre muligheder.
Derfor kan vi meget vel ende i en situation hvor et EU i flere hastigheder accepterer et tyrkisk medlemskab, men ikke i den kerne-europæiske sfære, og der vil England naturligvis ende som 2. division, da der i England er endnu mindre opbakning til EU end der er i Danmark. Og det vil trække Danmark mere ud i periferien, både fordi vi hænger fast i nogle forbehold og fordi de danske politikere i årevis har undgået debatten om den politiske dimension i EU, hvad jeg opfatter som en demokratisk katastrofe på linie med nej-sigerne.
Det som jeg bare ikke fatter er at begavede traktat nej-sigere, som frygter tyrkisk medlemskab ikke kan se de farer, som trods alt lurer i farvandet ved deres efter min opfattelse meget fordomsfulde holdning til forfatningstraktaten.
tilføjet af

Speedy tjek debatten

Kære Speedy tjek debatten her, der er flere ja-sigere til EU-projektet end jeg havde regnet med...det tegner godt!
tilføjet af

så kan vi ende i 3. division

Ja og så kan vi gå videre i 4.division, det blir sku sjovt...hahahahaha
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.