De fejlbarlige og ufejlbarlige

Krishna siger:
Der findes to slags levende væsener, de fejlbarlige og de ufejlbarlige. I den materielle verden er alle levende væsener fejlbarlige, og i den åndelige verden er de alle sammen ufejlbarlige. (Bg. 15. 16)
Foruden de to er der den mægtigste person, den Højeste Sjæl, den uforgængelige Herre selv, der er trådt i de tre verdener for at opretholde dem. (Bg. 15. 17)
Eftersom Jeg er hævet over både de fejlbarlige og de ufejlbarlige, og fordi Jeg er den mægtigste, prises Jeg i begge verdener såvel som i Vedaerne som den Højeste Person.
(Bg. 15. 18)
Den, der uden at tvivle kender Mig som den Højeste Personlige Guddom, ved alting. Derfor beskæftiger han sig fuldstændigt i hengiven tjeneste til Mig, O Bharatas søn.
(Bg. 15. 19)

iflg. Sol`s regler er dit indlæg "fejlbarligt".
Kunne du ikke gøre dig selv (og os andre) den tjeneste, at komme med din personlige "udlægning" og stillingtagen for derefter at henvise?
Det kan du stadig nå her.
Kosmos

Kun Gud og de evigt befriede sjæle er ufejlbarlige. De første fejl vi andre gjorde var at vende os bort fra Krishna og forsøgte at nyde adskilt fra Ham. Ifølge Vaishnava-religionen er Gud den eneste aktive nyder. Alting er beregnet for Hans nydelses skyld.
Og en sjæl, der overgiver til Krishnas nydelse, vil nyde en højere lykke end den lykke, der kommer fra at nyde en materiel krop.
Krishna siger:
"En person i fuld bevidsthed om Mig, der ved, at Jeg er den yderste modtager af alle ofringer og forsagelser, at Jeg er Herren over alle planeter og halvguder, og at Jeg er alle levende væseners ven og velønsker, kan alene opnå fred fra de materielle elendigheder."
(Bhagavad Gita 5.28)

den der kan sige sig fri så jeg gerne. (der er en, ifølge min tro, men det kender du jo)
mvh multani

Krishna siger:
Hvis du bliver bevidst om Mig, vil du gennem Min nåde overkomme alle de forhindringer, der er forbundet med betinget liv. Hvis du der i mod ikke arbejder i en sådan bevidsthed, men handler gennem det falske ego uden at lytte til Mig, vil du blive fortabt. (Bg 18.58)