de kære sømænd...

harj..
jeg har en svaghed for sømænd...
blir helt vild og glad inden i når der er nogen der kommer i havn..
personligt ku jeg godt selv tænke mig en sømand... jeg ville ikk ku holde til at når jeg kommer hjem så er gemalen der. spiser sammen og sover sammen osv..
ikk dermed sagt at jeg vil ha en ny mand hver nat.. nej...
jeg vil bar gern have den frihed der er.. og have en at savne og en at overfalde når han kommer hjem...
det andet vil blive kedeligt i længden...
hva syns i der ude om sådanne forhold..
er selv lastbil chauffør og det ender da nok med langture i udlandet..
hører gerne jeres meninger..
christina

Hvad er det dog for mænd du har omgivet dig med, hvis du overhovedet har?
Så må du jo finde en fyr der heller ikke kan tåle synet af dig ret længe af gangen.
Men de kvinder jeg har været sammen med, har ikke kunnet få nok. Og sådan håber jeg da at de fleste oplever det. At når man har været fra hinanden bare 5 minutter, så er savnet der allerede.

Jeg har været gift med en sømand i 17 år. Det virkede udemærket. Jeg var ikke ret gammel kun 19 år da jeg blev gift og min tanke dengang (alle sagde: "Gift dig ikke med en sømand") at det aldrig ville blive en trædemølle som et 8-16job nødvendigvis altid bliver.
Det var rædselsfuldt når han skulle afsted. Hyl og skrig og tænders gnidsel. Hold da op hvor var jeg ked af det. De første par dage kunne jeg ikke holde mad i mig - kastede alting op. Når han så kom hjem var det fest og farver og alt andet i hele verden var totalt ligegyldigt. Med årerne (det tog 4) holdt opkastningerne op, men savnet aftog aldrig. Når jeg var ved at blive vanvittig af det, sagde jeg til mig selv, at jeg skulle være glad for, at jeg var gift med en mand jeg savnede - tænk hvis jeg ikke savnede ham, så var det jo den forkerte mand, jeg var kommet afsted med. Vi fik undervej 3 børn og på et tidspunkt gik han i land, fordi han gerne ville være hjemme hos børnene, men intet blev i den periode som vi havde planlagt. Du er nødt til at indrette din hverdag i en fast rytme med to udearbejdende voksne og 3 børn der skal passe skole, spise- og sengetider. Og trædemøllen holdt sit kedelige indtog i vores elles så lykkelige hjem. Så han sejlede afsted igen, og alle græd, og et par dage efter var alle glade, og 2 måneder senere kom han hjem igen, og alle var ovenud lykkelige og i det hele taget havde vi - syntes vi alle 5 - en god tilværelse. Det skal siges at det virkede fordi han var to måneder ude og 2 måneder hjemme.
Jeg foretrækker en glad og tilfreds mand halvdelen af året i stedet for et træt skaffedyr hele året.
Nogle kvinder egner sig til at være sømandsenker andre gør absolut ikke. Jeg gjorde. Jeg vil også lige sige at det selvfølgelig kræver at man opfører sig ordentligt. Den derhjemme har ansvaret for at tingene kører som de skal. Ingen økonomisk uansvarlighed, ingen utroskab og det er jo på nogen måder hårdt, for man er stillet som en enlig mor, ganske vist uden de samme økonomiske problemer men også uden at have "fri" hveranden weekend.
Så hjemme hos os betyder "Alt godt fra Havet" sild, rejer og styrmænd *SS*

Jeg blev gift som 21 årige.. på det tidspunkt arbejdede vi begge normal arbejdstid.. vi fik 3 børn, og da de havde alderen 5 7 og 9 år ville manden pludselig være trucker... i første omgang kørte han kun på sjælland, og kom hjem..dog ret sent mange gange..
Så ville han køre langture.. og begyndte at være væk i 3-4 uger af gangen.. Jeg stod for pasning af 3 børn, fuldtidsjob, hus og stor have, rep. af bil, nødrep. af div. ting der gik i stykker, lappe ungernes cykler som konstant var flade osv.
Jeg kørte lynhurtigt træt i det..og når endelig han så kom hjem..med en masse vasketøj og ingen penge.. så troede jeg at jeg bare kunne få lidt aflastning.. men nej... det var ham der var flad og bare lå og dovnede på sofaen hele dagen.
Jeg gjorde ham opmærksom på, at hvis han ville beholde sit drømmejob, så måtte han også kompenserer lidt ved at aflaste mig når han så endelig kom hjem
Men efter 3 år på den måde, var det mere end en lettelse når han så endelig drog afsted igen..
hverdagen røg ind i en fast rytme osv.
Det hele endte med skilsmisse.. jeg bad ham flere gange om at finde et "lastbil" job på sjælland igen, da jeg kørte træt i det hele.. det ville han ikke.. han var en rigtig trucker mente han selv, og livet..ja det lå bare ude på vejene..
Så nej..hvis jeg skal bo sammen med en mand igen, så skal det være en der kan være der i hverdagen, både for børnene og mig..
Bare min mening og erfaring..
men alle har jo deres egen ideer om hvad der ville være bedst..og det skal der også være plads til..
Fortsat god aften til dig.. *ss*

for jeres erfaringer...
det har fået mig til at tænke... ja jeg er nok mere den selvstændige type... og jo jeg har elsket en før.. men jeg føler selv at jeg vil køre træt i den faste rytme i at have ham hjemme hver dag...
men en dag kan jeg sætte mig tilbage og tænke på hvordan jeg som teenager villle leve mit liv og sammenligne det med det liv jeg har til den tid....
mvh. christina....

... ex-sømand kan jeg kun sige at søfolk er nogle skønne gutter..... når jeg nu selv skal sige det ;-)
Fordelen ved sømandsforhold er at gløden kan holdes ved lige i maaaange år. Som en anden skriver kan det være sus og dus halvdelen af året og så kedeligt den anden halvdel.
Man skal dog være opmærksom på afsavnene - de kan være slemme for begge parter - måske værst for sømanden.
Nu er jeg blevet en halvgammel ged med børn og det er umuligt for mig at forestille mig en tilværelse hvor jeg skulle være væk fra børnene mere end en uge ad gangen ...........
KH 1-2-3